Ledninger på privat grund eksempelklausuler

Ledninger på privat grund. Ledninger på privat grund er som udgangspunkt Forsyningen uvedkommende og etableres og vedligeholdes af og tilhører grundejeren. Alle udgifter vedrørende spildevandsinstallationer på privat grund er Forsyningen uvedkommende. Hvis Forsyningen etablerer tryksatte systemer på privat ejendom, påhviler drift og vedligeholdelsesforpligtigelsen af selve pumpeanlægget og el-installationer Forsyningen. Ledningsanlæg, brønde mv. på privat grund frem til pumpen og til tilslutningen til forsyningens net bekostes af ejendommens ejer, der ligeledes har drift og vedligehold af ledningsanlægget. Pumpestationen placeres i henhold til Xxxxxxxxxxxx forsyningspligt. Forsyningen kan tinglyse retten til at have pumpestationen og placeringen heraf på ejendommen.

Related to Ledninger på privat grund

  • Retsgrundlag Følgende bestemmelser indgår i Forsyningstilsynets vurdering: Lov om elforsyning (lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020): Elforsyningslovens § 73 a om metodegodkendelse af betingelser m.m.:

  • Aftalegrundlag Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af serviceydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

  • Lovgrundlag Kulturregionen får statstilskud ifølge Lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007 om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, Lov nr. 563 af 24. juni 2005 om ændring af en række love på kulturområdet (udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet), Lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud og udbytte til lotteri § 16 samt kulturaftalen for perioden 2021-24.

  • Aftalegrundlaget 15.1. Nærværende købsaftale med bilag, og lokalplan, udgør samlet parternes aftalegrundlag. 15.2. Ændringer i aftalegrundlaget skal være skriftlige og underskrevet af begge parter for at være gyldige. 15.3. Køber er gjort opmærksom på, at Sælger, som offentlig myndighed, er underlagt offentlighedslovens regler om aktindsigt, og at tredjemand vil kunne få aktindsigt i aftalen, eller dele heraf, idet omfang 5det følger af disse regler.

  • Beregningsgrundlag Pensionsbidraget beregnes af den A-skattepligtige lønindkomst.

  • Forholdsregler/sikkerhedsanvisninger Det er et krav, at behandlende læge har autorisation i det land, hvor du opholder dig, og er sagkyndig og uvildig. Europæiske ERV har altid ret til at hjemtransportere dig til behandling i dit bopælsland og/eller overflytte dig til andet hospital for egnet behandling. Forsikringen dækker både offentlig og privat lægebehandling. Første lægekontakt skal ske under rejsen.

  • Begrundelse Afspejler norm A5.1.4, stk. 7, i konventionen om søfarendes arbejdsvilkår.

  • Baggrund Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE.

  • Forretninger i udlandet Skal banken udføre forretninger i udlandet på dine vegne, vælger vi en forretningsforbindelse. Vi er ikke ansvarlige for mulige fejl begået af den valgte forretningsforbindelse og for, om denne kan opfylde sine forpligtelser. Du og banken skal overholde de retsregler, sædvaner og forret- ningsbetingelser, der gælder for aftalen med forretningsforbindel- sen. Når du overfører penge til udlandet, skal du være opmærksom på, at der kan blive videregivet oplysninger til de amerikanske myndigheder. SWIFT er et internationalt datanetværk, der over- fører betalinger mellem lande. SWIFT er i henhold til amerikansk lovgivning forpligtet til at udlevere oplysninger, hvis de har mistanke om finansiering af kriminalitet eller terrorisme, når der gennemføres betalinger.

  • Forsikringen dækker ikke disse skader Forsikringen dækker: a. Skade som følge af råd, der har betydning for træets bære- eller funktionsevne, og skade som følge af træ- nedbrydende svampe. Dog dækkes reparation af råd i vinduer og døre selvom dette ikke har betydning for træets funktion eller bæreevne. Svampeskade er, at der utilsigtet kommer fugt til træet, så den angrebne bygningsdel viser tegn på væsentlig hurtigere nedbrydning end under normale omstændig- heder. Råd er skader på træ forårsaget af svampe og bakterier, der er karakteriseret ved, at ødelæggelsen forløber lang- somt. Det viser sig ved, at træet farves mørk, mørnes og gennemsœttes af ret tætliggende revner, som normalt må forventes i træ i fugtige omgivelser, medmindre der er særlige foranstaltninger som fx kemisk træbeskyt- telse. Råd- eller svampeskader skal konstateres (lokaliseres) og anmeldes i forsikringstiden, og der skal være tale om en væsentlig nedsættelse af konstruktionens sædvan- lige levetid. Til bedømmelse af levetiden kan bruges ”Forsikring og Pensions “Vejledning om levetider”. b. Skader der anmeldes indtil 6 måneder efter forsikrin- gens ophør når betingelserne under punkt a i øvrigt er opfyldt, medmindre anden forsikring er købt. Forsikringen dækker ikke: a. Udgifter til at forebygge b. Skader der skyldes mangelfuld eller forkert vedligehol- delse. Det kan være, at træet i længere tid har været udsat for opfugtning fx på grund af for lange interval- ler imellem overfladebehandling eller brug af uegnede produkter c. Skader på bygninger og byggematerialer under opførsel, om- og tilbygning d. Mangelfuld vedligeholdelse kan også være manglende kitning og topforsegling, der tillader opfugtning af ram- mer og karme e. Skade som skyldes fejl, forsikringstageren kan eller burde kende til. Det kan være fejl i materialer, konstruk- tioner eller udførelse, eller indgreb i de enkelte funktio- ner, som fx at lukke ventilationsåbninger f. Skader der alene påvirker udseendet, som fx misfarv- ning og huller efter rådborebiller.