Begrundelse. Afspejler norm A5.1.4, stk. 11, i konventionen om søfarendes arbejdsvilkår.
Begrundelse. Spørgsmålet omhandler, om Kontrakten udgør en struktureret fordring. Det forudsættes i overensstem- melse med Spørgers oplysninger, at de berørte skattepligtige er omfattet af kursgevinstlovens §§ 2 eller 12. Det har ikke betydning for besvarelsen, hvordan instrumentet er betegnet af repræsentanten, men derimod om der ifølge kontraktgrundlaget er tale om en pengefordring, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, der indeholder et element, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Der er derfor ikke med besvarelsen af spørgsmålet taget stilling til, om det pågældende produkt skal betegnes som en obligation. Reglerne for beskatning af strukturerede fordringer findes i kursgevinstlovens § 29, stk. 3. For at være omfattet af bestemmelsen, skal der være tale om en fordring, der reguleres helt eller delvist i forhold til en udvikling i priser og andet på værdipapirer, varer mv., og udviklingen skal være af en karakter, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der henses til, om der er en reel risiko for, at fordringen bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Beskatning efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, indebærer, at den strukturerede fordring behandles efter reglerne for finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens kapitel 6. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kontrakten udgør et selvstændigt værdipapir, hvor hovedstolen og indfrielsessummen bliver reguleret i forhold til den finansielle udvikling i de underliggende investerings- objekter. Dette medfører, at fordringens værdi indirekte reguleres på baggrund af kursudviklingen i de underliggen- de investeringsobjekter. Fordringen forfalder senest på en forhånds bestemt dato eller senest 20 år efter indgåelsen af kontrakten, medmindre den bliver forlænget ved gensidig aftale. Indfrielsessummen beror således på værdien af de underliggende investeringer. Spørger er ejer af de underliggende investeringsob- jekter. Kunden bærer selv risikoen for det potentielle kurstab, der kan opstå på fordringen som følge af en negativ udvikling i de underliggende investeringer. Der foreligger derfor en reel risiko for, at fordringen bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående, at Kontrakten skal anses for en struktureret fordring i henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Derfor indstiller Skattestyrelsen, at det stillede spørgsmål besvares bekræftende.
Begrundelse. Spørgerne ønsker ved denne anmodning bekræftet, at honorar, der betales til mellemmanden i henhold til den mellem parterne fodboldklubben K, fodboldspilleren S og mellemmanden M [i slutningen af] År 4 indgåede repræsentationsaftale, (aftalen om dobbeltrepræsentation) med skattemæssig virkning kan fordeles med 50 pct. til hver af parterne K og S. Spørgsmålet er med andre ord, om fradragsretten for parterne i henhold til den pågældende kontrakt kan anerkendes med 50 pct. til hver. Skatteretligt tilkommer retten til fradrag for en udgift, der hviler på en aftale, den retligt forpligtede i henhold til aftalen. Er der flere forpligtede i henhold til aftalen, vil adgangen til fradrag være bestemt ved det indbyrdes hæftelsesforhold. En udgift må dog efter omstændighederne skatteretligt fordeles til en anden end den, der har afholdt udgiften. En udgift må således skattemæssigt placeres hos det skattesubjekt, i hvis interesse udgiften er afholdt. Det vil sædvanligvis være et interessefællesskab, der er anledning til omfordelingen fra den, der har afholdt en udgift til den, der burde have afholdt den. Givet de konkrete omstændigheder i den foreliggende sag, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de af K, med udspring i aftalen om dobbeltrepræsentation, afholdte udgifter, ikke med skattemæssig virkning kan fradrages af klubben. Der er herved henset til følgende forhold: S og M indgik [i slutningen af] År 1 aftale om mellemmandens repræsentation af spillerens interesser (en spillerrepræsentationsaftale). M skulle i henhold til aftalen søge at skaffe S ansættelse som professionel fodboldspiller bl.a. ved at promovere spilleren. M skulle i forbindelse med repræsentationsforholdet med- virke i forbindelse med forhandlinger omkring indgåelse af en spillerkontrakt, dvs. en ansættelseskontrakt indgået mellem spilleren og en professionel fodboldklub. Se hertil spillerrepræsentationsaftalens pkt. 1.1 og 5.1, samt DBUs reglement for fodboldagenter, pkt. 6.1.1. I henhold til aftalens pkt. 4 var mellemmanden i forbindelse med indgåelse af en spillerkontrakt (kontrak- tindgåelse eller kontraktforlængelse), som mellemmanden i spillerrepræsentationsaftalens løbetid, den 1. januar År 2 til den 31. december År 3, havde medvirket til at indgå, berettiget til at modtage et honorar på n pct. af spillerens bruttogrundløn i hele spillerkontraktens varighed. Det er oplyst, at mellemmanden i en længere periode forud havde været agent for S. S tiltrådte [i midten af] År 2, på baggrund af en ...
Begrundelse. I følge momslovens § 4, stk. 1, er hovedreglen, at der skal betales afgift af ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Som en undtagelse til denne hovedregel er udlejning af fast ejendom fritaget for afgift, jfr. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. I den foreliggende sag har lejerne af Spørgers lejeboliger mulighed for at tilkøbe en "membership agreement", hvorved der vil blive leveret visse serviceydelser. Det er frivilligt om man ønsker at indgå en aftale og der vil ske særskilt opkrævning herfor. Følgende serviceydelser er omfattet af den nævnte membership agreement: – Rengøring af private værelser, fælles køkken og bad – Basis husholdningsprodukter såsom håndsæbe, toiletpapir, salt og peber, madolie og lignende – Elektricitet – WIFI i højeste kvalitet – Streamingydelser (Netflix, HBO etc.) – Vedligeholdelse af lejlighederne (maling af lokaler, udskiftning af møbler, hårde hvidevarer etc.) – Fuld møblering af de pågældende lejligheder (private værelser, køkken og badeværelser) med relativt dyre møbler i nordisk design – Organisering af sociale aktiviteter – Kundesupport vedrørende diverse forhold der måtte opstå Ud fra ordlyden i nævnte membership agreement får man ved indgåelse af aftalen alle ovenstående services leveret, og det vil kun være muligt for udlejer at ændre på "pakkens" indhold. Udgangspunktet er herefter, at leveringen af serviceydelserne, som følge af den indgåede membership agreement, ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, medmindre denne ydelse i forhold til hovedydelsen, der består af udlejning af en lejlighed, må anses som en bi-ydelse. Momsmæssigt skal en bi-ydelse behandles på samme måde som den hovedydelse, som bi-ydelsen er en del af. Uafhængige hovedydelser skal derimod behandles selvstændigt. Ved afgørelsen af, om en ydelse skal anses for en bi-ydelse eller en uafhængig hovedydelse, skal der lægges vægt på om ydelsen for den gennemsnitlige forbruger udgør et mål i sig selv eller er et middel til at udnytte leverandørens hovedydelse., jf. EU domstolens dom C-349/96, Card Protection Plan (CPP). Ved den gennemsnitlige forbruger forstås i denne sammenhæng den gennemsnitlige aftager, uanset om aftagerne af ydelsen er private, virksomheder mv. eller begge dele. Hvis vederlaget for en ydelse udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for to forbundne ydelser, kan ydelsen som udgangspunkt ikke anses for en bi-ydelse. Dog vil den pågældende ydelse alene udgøre et element i en sammensat ydelse, der m...
Begrundelse. Afspejler norm A5.1.4, stk. 1, i konventionen om søfarendes arbejdsvilkår.
Begrundelse. Ifølge ligningslovens § 28, kan medarbejdere mv. modtage købe- og tegningsretter som led i et ansæt- telsesforhold mv. og udskyde beskatningen af tildelte købe-/ og tegningsretter til udnyttelses- eller afståelsestidspunktet. Hvis købe-/ tegningsretterne udløber uudnyttet bortfalder beskatning. Ifølge praksis anses en aftale om tildeling af købe-/tegningsretter i visse situationer for at være afstået og en ny aftale for indgået. Det gælder, hvis den undergives en væsentlig indholdsmæssig ændring. Eksemp- ler på væsentlige indholdsmæssige ændringer kan være ændring af aftalens parter, ændring af aftalens genstand, mængde, pris eller leveringstidspunkt. I 2012 fik medarbejderen tildelt warrants med ret til at tegne nominelt 100.000 A aktier á 1 kr. i selskabet til kurs 186. De 25.000 stk. tegningsretter modner over 4 år med 6.250 stk. for hvert af årene 2012 - 2016. De resterende tegningsretter modner ved opfyldelse af de nævnte milestones. Warrants har en generel udnyttelsesperiode på 10 år fra udstedelsen i december 2012. Er warrants ikke udnyttet senest i december 2022, bortfalder de uden kompensation. Warrants tildelt i 2012 har vist sig at være "out of money". Derfor ønsker spørger at tildele nye war- rants. Ifølge udkastet til aftale herom skal medarbejderen således tildeles 100.000 B warrants med en tegningskurs på 82. Af de 100.000 B warrants er 68.750 stk. modnet i sidste kvartal 2015, 6.250 stk. er modnet i 1. kvartal 2016, og 25.000 stk. modnes ved opfyldelse af en nærmere angivet milestone. Udnyt- telsesperioden for de nye B warrants udløber marts 2022. Herefter bortfalder uudnyttede B warrants uden kompensation. Hvis medarbejderen udnytter B warrants til at tegne B aktier, indebærer dette, at hans ret til at udnytte A warrants til tegning af A aktier reduceres i forholdet 1:1. Hvis medarbejderen udnytter A warrants til at tegne A aktier, reduceres retten til at udnytte B warrants til tegning af B aktier ligeledes i forhold 1:1. Indgåelse af aftale om tildeling af B warrants indebærer således den ændring af aftalen om tildeling af A warrants, at udnyttelse af sidstnævnte warrants er betinget af, at der ikke sker udnyttelse af B warrants. Sagen minder i sit faktum om SKM2010. 632. SR og SKM2003. 69. LR, spørgsmål 2, idet der i disse sager også var tale om, at tildelte aktieoptioner var "out of money", og at der derfor blev tildelt nye aktieoptioner til en lavere udnyttelseskurs. I sagerne udløb udnyttelsesperioderne for nye optioner henholdsvis ca...
Begrundelse. The directive foresees the use of delegated acts - among other things - to adapt the methodology for the calculation of the threshold levels to any change provided for by the Government Procurement Agreement (Article 6.5 classic, Article 12.4 utilities directive) and to change the list of international social and environmental law provisions in ANNEX XI (Article 54.2 classic directive, Article 70 utilities directive). As these are issue with a clear international trade dimension, the rapporteur feels that the same institutional procedures should apply as with "normal" trade legislation. In line with OMNIBUS I and OMNIBUS II (alignment package in INTA), the rapporteur proposes emphasizing the need for the European Parliament to be duly involved in the preparation and implementation of delegated acts (recital 55). This will facilitate the scrutiny of delegated acts and will ensure an efficient exercise of the delegation of power by avoiding objections from the European Parliament. The rapporteur deems it appropriate to limit in time (article 89.2) the conferral of powers on the Commission. Such limitation brings about more parliamentary control, obliging the Commission to draw up a report in respect of the delegation of power no later than nine months before the end of the established period. On the other hand, tacit extension of the delegation for a period of identical durations prevents overburdening the legislators and facilitates the implementation of the common commercial policy. Considering the dynamics of the Parliamentary work, internal procedures and deadlines, it is important to assure that the legislator is given enough time to duly scrutinize a legislative act (Article 89.5). All changes reflect changes brought about by the two Trade Omnibuses. Kommissionens forslag Ændringsforslag Artikel 12a Når der indgås aftaler, der som følge af deres værdi ikke er omfattet af nærværende direktiv, er de nationale ordregivere forpligtet til at overholde ligebehandlingsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling og gennemsigtighedsprincippet.
Begrundelse. Det fremgår af journalen den 2. april 2002, at <****> blev henvist af sin praktiserende læge til behand- ling for uens store bryster (mamma-asymmetri). Hun oplyste, at hun var generet af tyngdefornemmelse, smerter i nakken samt smerter i brysterne op til menstruation, og at hun havde problemer med at dyrke sport. Det fremgår videre af journalen den 17. maj 2002, at forundersøgelse blev foretaget på bryst-ambulatoriet (mamma-ambulatoriet) på et sygehus. Venstre bryst (mamma) var noget større end højre, idet venstre bryst blev bedømt til at veje 1340 g. og højre bryst 1020 g. Ifølge journalen blev det vurderet, at det ville være muligt at udligne størrelsesforskellen, selvom det næppe ville være muligt at gøre brysterne lige store. Venstre bryst skulle derfor opereres mindre, og der skulle foretages et brystløft (ptose-operation) på højre side for at opnå nogenlunde ens form. Imidlertid ville det ikke være helt problemfrit at foretage et brystløft, da brystvorten (papillen) sad temmelig højt. Det fremgår af journalen, at problemstillingen blev gennemgået med <****>, hvorefter det blev aftalt, at hun skal komme til ny konsultation et halvt år senere, hvor der skulle tages stilling til det videre forløb. Det følger af journalen den 3. april 2003, at <****> kom til forundersøgelse på kirurgisk afdeling, <****>, hvor hun blev undersøgt af overlæge <****>. Overlægen vurderede venstre bryst til at være dobbelt så stort som højre, og at der var indikation for reduktion af venstre bryst og brystløft (ptoseopera- tion) af højre bryst. Det er nævnets vurdering, at der i <****>s tilfælde var grundlag for en brystformindskende operation på venstre bryst, men ingen indikation for brystløft (ptoseoperation) på det højre bryst, idet det ikke var slapt og hængende. Det fremgår af journalen den 9. oktober 2003, at overlæge A foretog brystreducerende operation (mam- mareduktion) på venstre side, hvor der blev fjernet 340 g., således at venstre bryst var på størrelse med højre bryst. Samtidigt blev venstre brystvorte (areola) flyttet. Nævnet kan oplyse, at det før operationen er almindeligt, at der foretages opmåling af afstanden fra øverste ende af brystbenet til brystvorten (papil-jugulum afstand), brystvorternes diameter samt afstanden fra brystvorten til furen under brystet (papil-sulcus afstand). Endvidere er det ikke ualmindeligt, at brystkassens omfang og brystomfanget bliver målt, således at man kan få en idé om relevant BH-størrel- se. Disse markeringer forbliver sædv...
Begrundelse. Overlæge A oplyser, at han har efteruddannelse i reduktionsmammaplastik og siden 1981 har foretaget
Begrundelse. Et OPP-projekt er karakteriseret ved, at den offentlige part og den private part (OPP-leverandøren) i en OPP-kontrakt indgår en samlet aftale om projektering, finansiering, anlæg, drift og ophør af et projekt. I et OPP-projekt må der i hver enkelt sag foretages en konkret vurdering af den skattemæssige situation på grundlag af samtlige foreliggende omstændigheder. Den omhandlede ejerlejlighed vil efter det oplyste blive anvendt til kontor, hvorfor der ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger på selve bygningen, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 1. Hvis afskrivningslovens betingelser i øvrigt er opfyldt, kan ejeren af en ikke afskrivningsberettiget bygning, der udlejes erhvervsmæssigt, afskrive på de installationer, der tjener bygningen, jf. afskrivnings- lovens § 15, stk. 2. Hvem der har ejerskabet af ejerlejligheden, er således af betydning for OPP-leveran- dørens adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger.