Lovpligtigt hundeansvar. Det fremgår af forsikringsaftalen (policen), hvor mange hunde forsikringen omfatter. Forsikringen dækker det erstatningsansvar for skade, som din hund forvolder i forsikringsperioden på personer, dyr og ting, som ifølge dansk lovgivning og retspraksis påhviler besidderen af hunden. I udlandet herunder Grønland dækkes efter lokal lovgivning og retspraksis dog maksimalt med de anførte forsikringssummer for hundeansvar.
Lovpligtigt hundeansvar. Dækker det erstatningsansvar for skader, som din hund forvolder i forsikringsperioden på perso- ner, dyr og ting, og som i følge gældende dansk lovgivning og retspraksis påhviler besidderen af hunden." Den 22/11 2018 kom klagerens hund i karambolage med skadelidtes hund, hvorved skadelidtes hund fik en bidskade. Klageren har oplyst, at skaden skete i forbindelse med hundeleg efter en hundetræning, da der blev tabt en godbid. Klageren har oplyst, at den efterfølgende hundeleg må anses "som en væsentlig del af socialiseringstræningen" af hundene. Klageren kræver, at selskabet betaler hele udgiften til dyrlægebehandling af skadelidtes hund. Han har anført, at andre selskaber har dækket alle dyrlægeudgifterne i lignende situationer, og at han ved indteg- ning af forsikringen bad om at få en udvidet ansvarsforsikring. Selskabet har anerkendt ansvaret for skaden og har udbetalt 50 % af udgiften til dyrlægen. Sel- skabet har afvist at udbetale yderligere erstatning med henvisning til, at "er det således, at in- gen af hundene førtes i snor, er det praksis at fordele ansvaret med 50 % til hver hundebesid- der, medmindre der kan føres bevis for at alene den ene hund var den angribende part". Selskabet har henvist til bogen "Ansvar for hunde – særligt for så vidt angår erstatning og for- sikring" af Xxxx Xxxxxxxx, hvoraf det fremgår, at "i forbindelse med skader opstået mellem hunde indbyrdes er begge parter underlagt den objektive ansvarsregel, og det kan derfor være vanskeligt at føre bevis for, at den ene frem for den anden part er ansvarlig for skaderne. Er det, således, at ingen af hundene førtes i snor, er det praksis at fordele ansvaret med 50 % til hver hundebesidder, medmindre der kan føres bevis for, at alene den ene hund var den angri- bende part, jfr. UfR.1941.1034 og dom af 12.11.1980 (afsagt af Københavns Byrets 6. afdeling).