Mindstekrav til anskaffelsen eksempelklausuler

Mindstekrav til anskaffelsen. I forarbejderne til Udbudsloven er ’mindstekrav’ defineret som de ”[…] centrale krav til egenskaber ved det udbudte indkøb eller til kontraktens udførelse, der fastsætter de karakteristika (især fysiske, funktionelle og juridiske), som alle tilbud skal opfylde eller have.”100 – en lignende definition findes i Udbudsdirektivets præ- ambelbetragtning 45, 2. afsnit i forhold til begrebet ’minimumskrav’, hvor disse defineres som ”[…] de betin- gelser og karakteristika (især fysiske, funktionelle og juridiske), som alle tilbud skal opfylde eller have […]”. Mindstekrav kan dog ikke begrænses til kun at omfatte ’fysiske, funktionelle og juridiske’ betingelser og karak- teristika, men må forstås bredt, da ordregiver i høj grad har frihed til at konstruere mindstekravene101. Ordre- givers ret til at vælge, hvilke krav der skal anses som et mindstekrav, er dog ikke betingelsesløst, da et krav, selvom ordregiver ikke har angivet dette som et mindstekrav, kan virke som et mindstekrav og dermed få karakter som dette. Om det pågældende mindstekrav karakteriseres som et grundlæggende element er op til en konkret vurdering. Dog anser Udbudsloven ’som klart udgangspunkt’, at de af ordregiver valgte mindstekrav til anskaffelsen skal anses som et grundlæggende element, hvorfor ændring af og forbehold for disse ’som klart udgangspunkt’ har samme retsvirkning som ændringer af og forbehold for grundlæggende elementer102 – hhv. fornyet udbud og afvisning. Dette er dog ikke ens betydende med, at enhver ændring af et sådan mindstekrav altid påvirker po- tentielle økonomiske aktørers deltagelse i den omhandlede udbudsprocedure, eller fordrejer konkurrencen mel- lem disse. Af Klagenævnets praksis kan bl.a. udledes, at mindstekrav kan ændres, såfremt ordregiver kan bevise, at ændringen af dette ikke var egnet til en sådan påvirkning103. Mindstekrav er således ikke i sig selv et grund- læggende element104. Det er dog uklart, om Den Europæiske Unions Domstol tilsvarende sondrer mellem grundlæggende elementer samt mindstekrav, eller om disse begreber er sammenfaldende. Udbudsdirektivet art. 45, stk. 2 benytter begrebet ’mindstekrav’ om de krav, som ordregiver i udbudsmaterialet skal angive, at et alternativt tilbud skal indeholde, og må kunne henføres til de tekniske specifikationer, som ordregiver skal angive i udbudsmaterialet, jf. Udbudsloven § 51, stk. 2, der er nødvendige for, at de ordinære og de alternative tilbud kan sammenlignes ved evalueringen forinden tildelingsbeslutningen.