Mundtlig prøve. Med hensyn til forberedelsestid og eksaminationstid henvises til fagbilaget i grundfagsbekendtgørelsen, den lokale bedømmelsesplan for faget i pågældende uddannelse eller beskrivelsen af prøven. Det er tilladt censor at stille uddybende spørgsmål til eleven. For brug af hjælpemidler til forberedelse til mundtlig eksamen gælder, at alle skriftlige, trykte og elektroniske hjælpemidler er tilladt. Hjælpemidler der kan kommunikere med omverdenen er ikke tilladt med mindre det fremgår af den lokale uddannelsesplan.
Mundtlig prøve. En mundtlig prøve er en eksamen med intern eller ekstern censur. Prøven kan finde sted med eller uden forberedelse, ligesom prøven kan tage udgangspunkt i en synopsis (se § 21), en på forhånd udarbejdet poster (se § 16) eller en ekstemporaltekst.
Mundtlig prøve. Til prøven i Medieteori og -analyse II opgives fem værker samt 600 normalsider medieteori, hvoraf 300 sider skal være originaltekster. Værkerne skal repræsentere trykte medier, audiovisuelle medier og multimedier og have tids- og genremæssig spredning. Prøveform: Mundtlig prøve Varighed pr. studerende: 30 minutter Forberedelse: 30 minutter Hjælpemidler: Alt undtagen elektroniske hjælpemidler. Gruppeprøve: Muligt, antal deltagere: Max 2 deltagere. Censur. Ekstern Bedømmelse: 13-skala Vægtning: 10 ECTS 3 timer ugentlig i 3. og 4. semester. Vægtning: 5 ECTS på 3. semester og 10 ECTS på 4. semester, i alt 15 ECTS. Faget giver den studerende en indføring i den moderne kommunikationkulturs historiske udvikling set i lyset af mediekonvergens. Faget behandler hovedmediernes udvikling - fotografi, trykte medier, film, radio, tv, video, computermedier, internet og mobile medier - og giver indsigt i, hvordan de forskellige medier er en del af og sætter deres præg på den moderne kommunikationskultur. Hovedvægten er på audiovisuelle medier og interaktive medier, og på deres interaktion med hinanden såvel historisk som teknologisk, æstetisk og strukturelt. Målet er at give den studerende viden om og forståelse for mediernes forhold til moderniteten og moderne samfundsudvikling. Samlet giver første og andet semester den studerende et genealogisk overblik over mediernes historiske udvikling eksemplificeret ved et eller flere case-orienterede nedslag. Undervisningen er en kombination af forelæsninger, øvelser og diskussion. Der lægges vægt på en struktur, hvor lærercentreret undervisning veksler med gruppearbejde og øvelser udført af de studerende. Ved eksamen i Medie- og kulturhistorie I skal den studerende på basis af semestrets samlede undervisning kunne give en teoretisk baseret analyse af et værk (et medieprodukt af enten tekstlig, audiovisuel eller multimediemæssig art). Ved eksamen i Medie- og kulturhistorie II skal den studerende demonstrere indsigt i audiovisuelle mediers og multimediers historie, og relatere denne viden til en kulturhistorisk udvikling. Den studerende skal kunne reflektere over forskellige historiografiske tilgange og vurdere deres forklaringsværdi overfor de forskellige mediers udvikling. Til prøven i Medie- og kulturhistorie I opgives 600 normalsider af mediehistoriske, teoretiske og analytiske tekster. 300 af disse skal være originaltekster.