Common use of Omsættelighed Clause in Contracts

Omsættelighed. 5.1. Warrants må ikke være genstand for overdragelse (herunder ved salg, frivillig overdragelse, arv, gave, pantsætning eller på anden måde) hverken direkte, indirekte, helt eller delvist. Dog kan der ske overdragelse til et af Indehaveren kontrolleret selskab. 5.2. Uanset ovennævnte må der dog ske overdragelse af optjente og tildelte Warrants til ægtefælle/samlever og/eller livsarvinger i tilfælde af Indehaverens død på betingelse af, at ægtefællen/samleveren og/eller livsarvingen indtræder i nærværende vilkår. 5.3. Såfremt Indehaveren måtte disponere over de tildelte Warrants i strid med det i punkt 5.1 nævnte forbud eller nærværende vilkår i øvrigt, betragtes dette som væsentlig misligholdelse. 5.4. Selskabets bestyrelse kan, uanset ovenstående og uanset disse vilkårs øvrige bestemmelser, i forbindelse med en Indehavers ophør som bestyrelsesmedlem, jf. pkt. 6, træffe beslutning om, at vedkommendes Warrants for så vidt angår Warrants, der endnu ikke er optjent, uden vederlag overdrages til et andet bestyrelsesmedlem (”Erhververen”), evt. vedkommende der træder i den ophørende Indehavers sted som bestyrelsesmedlem. Erhververen skal i dette tilfælde optjene de pågældende Warrants på de vilkår, der følger af dette bilag 1, og sådanne Warrants skal altså ikke bortfalde på grund af Indehaverens (overdragerens) udtræden af bestyrelsen uanset årsagen dertil.

Appears in 4 contracts

Samples: Vedtægter, Vedtægter, Vedtægter