Common use of Opgørelsesmetoder Clause in Contracts

Opgørelsesmetoder. 10.1 Besparelserne opgøres enten ved brug af standardværdier eller ved en specifik opgørelse af den besparelse, som følger af aktiviteten. 10.2 Energibesparelsen til indberetning skal opgøres efter de bestem- melser, som er gældende på tidspunktet for indgåelse af en bin- dende aftale med slutbrugeren om net- eller distributionsselska- bets medvirken til realisering af et konkret projekt, jf. pkt. 7.2. 10.2.1 Hvis eksempelvis standardværdierne ændres under projek- tets gennemførsel, benyttes de(n) standardværdi(er), der var gældende på tidspunktet for indgåelse af aftalen med slut- brugeren. 10.3 Standardværdi: Opgørelse på baggrund af standardværdier anven- des ved mindre, standardiserede aktiviteter. Sådanne besparelser vil typisk findes i boliger. I det omfang der findes en standardværdi for en given besparelse skal denne anvendes. Hvis standardværdien er nul, kan der således ikke medregnes en energibesparelse inden for det pågældende område, og der kan heller ikke anvendes en specifik opgørelse. Standardværdikataloget revideres en gang årligt med henblik på at afspejle den teknologiske udvikling. Evt. ændringer træder i kraft per 1. januar og offentliggøres senest den 1. oktober året før. Æn- dringerne har kun virkning for den fremtidige indsats. 10.3.1 Ved opgørelse på baggrund af standardværdier anvendes værdierne fra standardværdikataloget for energibesparelser. Standardværdikataloget kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. 10.3.2 I det omfang en given besparelse falder inden for gyldigheds- området for en standardværdi, skal denne standardværdi an- vendes til opgørelse af besparelsen, jf. beskrivelsen af gyldig- hedsområdet i standardværdikataloget for den konkrete standardværdi. 10.3.3 For at en standardværdi kan anvendes, skal de generelle for- udsætninger for og begrænsninger i anvendelsen, der er be- skrevet i standardværdikataloget være opfyldt. Det skal sik- res, at såvel før-situationen som efter-situationen stemmer overens med forudsætningerne for standardværdien og dette skal dokumenteres, jf. pkt. 11.8.1. 10.3.4 Hvis standardværdien er nul, kan der ikke medregnes en energibesparelse inden for standardværdiens gyldighedsom- råde, og der kan heller ikke anvendes en specifik opgørelse inden for gyldighedsområdet. Standardværdier, der er nul, er angivet på en særlig nulværdiliste i standardværdikataloget, og beskrivelsen af gyldighedsområdet er, som for de øvrige standardværdier, defineret under den enkelte standardværdi. 10.3.5 Opgørelsen af energibesparelsen sker ved en simpel multipli- kation af standardværdien med antal enheder relevant for det konkrete projekt – eksempelvis antal isolerede kvadrat- meter. Der skal anvendes de aktuelle enheder for tiltaget. Der kan ikke anvendes tommelfingerregler, gennemsnitsvær- dier eller værdier fra håndbøger ved fastsættelse af antal en- heder. 10.3.6 For før-situationen skal der anvendes de specifikke forhold for de enkelte energisparetiltag og anlæg i opgørelsen. Der kan ikke anvendes gennemsnitlige værdier på tværs af flere matrikler eller nøgletal for typiske før-situationer. 10.3.7 Hvis der i standardværdikataloget er angivet en prioriterings- faktor for besparelsen, skal den anførte prioriteringsfaktor anvendes på den beregnede besparelse. 10.3.8 Konverteringsfaktorer, som fremgår af bilag 2, er indregnet i standardværdierne. 10.3.9 Hvis der anvendes flere forskellige standardværdier inden for samme projekt, findes den samlede energibesparelse ved at lægge energibesparelserne opgjort for de enkelte standard- værdier sammen. Der skal ikke kompenseres for eventuelle overlap. 10.4 Specifik opgørelse anvendes på områder, hvor der ikke er en stan- dardværdi. Det vil typisk være større og integrerede projekter. Hvis der anvendes specifik opgørelse på dele af et samlet projekt skal hele projektet opgøres specifikt, herunder også effekten af initiati- ver, hvor der findes standardværdier. 10.4.1 Specifik opgørelse anvendes på specifikke tiltag eller samlede løsninger, hvor der ikke er fastsat en standardværdi. 10.4.2 Hvis der skal anvendes specifik opgørelse til en del af et pro- jekt, skal hele projektet opgøres specifikt, herunder også ef- fekten af initiativer, hvor der findes standardværdier. Hvis standardværdien er fastsat til 0, kan tiltaget ikke medregnes, og der må således heller ikke laves en specifik beregning på tiltaget. 10.4.3 Energibesparelsen opgøres generelt som nettoforskellen mellem energiforbruget før og efter gennemførelsen af ener- gisparetiltaget og opgøres som første års besparelse. 10.4.4 Energibesparelsen skal ses i forhold til før-forbruget og kan ikke inden anvendelse af konverterings- og prioriteringsfakto- rer være større end før-forbruget. Ved øget produktionsvo- lumen gælder dog bestemmelserne i pkt. 10.6. 10.4.5 En specifik opgørelse skal, bortset fra de undtagelser der fremgår af pkt. 10.5-10.10, afspejle slutbrugerens faktiske år- lige energiforbrug i en normal driftssituation, dvs. med ud- gangspunkt i forbruget i de foregående år, og skal gennemfø- res for en repræsentativ og sammenlignelig periode. Den specifikke opgørelse skal som minimum indeholde: • En opgørelse af energiforbruget før gennemførelse af til- taget – referencen • En opgørelse af energiforbruget efter gennemførelse af tiltaget. Der skal i efter-situationen korrigeres for evt. ændringer i driftstider, produktionsvolumen, produkti- onssammensætning, graddage mv., samt • Opgørelse af tiltagets effekt udtrykt ved den samlede energibesparelse i tiltagets første driftsår efter gennem- førelse. Der skal foretages graddagekorrektion af energiforbrug an- vendt til rumopvarmning. Der skal anvendes graddagetal for landsgennemsnittet fra DMI, som findes på DMI’s hjemme- side. Referenceperioden 2006-2015 skal benyttes, hvilket svarer til et normalår på 3037 graddage. I Energistyrelsens FAQ, som ligger på Energistyrelsens hjemmeside, findes en vejledning til at finde disse tal. 10.4.6 Opgørelse af energiforbruget før og efter gennemførelse af energibesparelsen/projektet og dermed tiltagets effekt skal baseres på konkrete målinger, besparelser på hovedmåleren, fakturaer fra energiselskaber og/eller tekniske beregninger. 10.4.7 Der skal anvendes samme metode (f.eks. måling eller bereg- ning) til opgørelse af energiforbruget i før- og efter- situationen. Det kan dog fraviges, hvis der er en væsentlig begrundelse herfor. Dokumentationen skal skriftligt redegøre herfor og for at den opgjorte energibesparelse er rimelig. 10.4.8 Hvis der anvendes målinger, skal måleperioden være så lang, at den er repræsentativ for et årsforbrug. Hvis der måles med henblik på at bestemme virkningsgraden, skal denne sam- menholdes med årsforbruget af brændsel og den årlige ener- gi/varmebehov. Alle målinger skal underbygges af en konkret skriftlig vurdering af målingens validitet. Denne vurdering skal indgå i dokumentationen. 10.4.9 Hvis der anvendes nøgletal i forbindelse med opgørelse af en energibesparelse, skal der foreligge dokumentation for disse, f.eks. i relevante standarder. I Energistyrelsens FAQ uddybes dette. Det skal fremgå af energisparesagens dokumentation, at forudsætningerne, der ligger til grund for det specifikke nøgletal, også gør sig gældende for det konkrete energispare- tiltag. Det skal også fremgå af dokumentationen, at anven- delsen af nøgletallet giver et rimeligt resultat set i forhold til det aktuelle energiforbrug i før-situationen.

Opgørelsesmetoder. 10.1 Besparelserne opgøres enten ved brug af standardværdier eller ved en specifik opgørelse af den besparelse5.1 Hovedprincippet er, at selskaberne kan godskrives for de besparelser, der er knyttet til de aktiviteter, som følger af aktivitetenselskaberne enten selv eller gennem aftaler med tredjepart medvirker til realisering af. Der skal således være en sammenhæng mellem aktivitet og besparelser. Selskaberne kan ikke godskrives for besparelser, som kommer, uden at selskaberne er involveret. 10.2 Energibesparelsen 5.2 I forbindelse med gennemførelse af konkrete energibesparelser opgøres effekten som besparelsen det første år. Der sker som udgangspunkt ikke nogen vægtning i forhold til indberetning skal opgøres efter de bestem- melserbesparelsernes levetid, men der forudsættes en gennemsnitlig levetid, som er gældende på tidspunktet for indgåelse af sikrer en bin- dende aftale ku- mulativ effekt over aftaleperioden. I forbindelse med slutbrugeren om net- eller distributionsselska- bets medvirken til realisering af et konkret projektmarkedspåvirkning mv., jf. pkt. 7.25.3, som betyder stigende besparelser over tid, kan effekten heraf medregnes. 10.2.1 Hvis eksempelvis standardværdierne ændres under projek- tets gennemførsel, benyttes de(n) standardværdi(er)Retningslinjerne for hvordan det opgøres og ef- tervises fastlægges i den vejledning/manual, der var gældende på tidspunktet er omtalt i pkt. 5.3 Besparelser inden for indgåelse alle energiarter vægtes ens jf. dog pkt. 3.2 5.3 I det omfang der er tale om gennemførelse af aftalen en standardiseret aktivitet, kan besparelsen opgøres ved hjælp af en standardværdi, som er fastlagt centralt, jf. pkt. 5.7. Opgørelsen sker ved en simpel multiplikation af standardværdien med slut- brugerenantal gennemførte initiativer. I det omfang besparelsen har en kort levetid, f.eks. årlige eftersyn af kedler mv. 10.3 Standardværdi: Opgørelse på baggrund , kan det generelle udgangspunkt om, at der tages udgangspunkt i besparelsen det første år, fravi- ges ved fastsættelsen af standardværdier anven- des ved mindre, standardiserede aktiviteter. Sådanne besparelser vil typisk findes i boligerstandardværdien. I det omfang der findes er tale om en standardværdi for realisering af en given besparelse skal denne anvendes. Hvis standardværdien er nulenergibesparelse hos en konkret forbru- ger, kan der således ikke medregnes en energibesparelse inden for det pågældende område, og der kan heller ikke anvendes en specifik opgørelseopgørelse af energibesparelsen af de gennemførte ini- tiativer. Standardværdikataloget revideres Denne mulighed kan også anvendes på områder, hvor der foreligger en gang årligt stan- dardværdi. Størrelsen af besparelsen opgøres i forhold til det konkrete hus, virksomhed, anlæg mv. Som led i dokumentationen skal det anføres, hvordan besparelsen er opgjort. I forhold til aktiviteter som f.eks. markeds- og adfærdspåvirkning, information mv., hvor der ikke er direkte kontakt til den enkelte forbruger, kan effekten medregnes, hvis der kan opgøres en selvstændig effekt af en rimelig varighed, jf. pkt. 5.2. Metoder til opgø- relsen af effekten af forskellige typer af aktiviteter fastlægges i en vejledning/manual. I dokumentationen skal selskaberne redegøre for, hvordan effekten er opgjort. 5.4 Selskaberne sikrer, at der foreligger en dokumentation af de realiserede energibesparel- ser, som indgår i selskabernes målopfyldelse. Dokumentationen skal indeholde en sam- menhæng mellem aktivitet og den opgjorte besparelse, og i det omfang der er tale om besparelser, som er gennemført hos en konkret forbruger, skal denne kunne identificeres, således at det er muligt at checke, om besparelsen er gennemført. Kravene til dokumen- tation fremgår af bilag 2. Selskaberne etablerer procedurer, som sikrer, at dokumentationen er retvisende og op- fylder de fastsatte krav. Som led heri skal der udføres årlige stikprøver for et eftervise, at de opgjorte aktiviteter svarer til de faktisk gennemførte. Procedurerne i forbindelse med dokumentationen, herunder de gennemførte stikprøver, skal med mellemrum verificeres af en uafhængig auditor. Energistyrelsen kan som supplement hertil gennemføre en tværgående kontrol, herunder stikprøver, bl.a. med henblik på at afspejle kontrollere for dobbelttælling, jf. pkt. 5.6. 5.5 Med udgangspunkt i dokumentationen indberetter aftalens parter halvårligt, første gang ved udgangen af 2006, de realiserede energibesparelser til Energistyrelsen jf. bilag 3. Hver branche (eller hver part med eget besparelsesmål, jf. pkt. 3.3 og 3.4) indberetter de realiserede energibesparelser fordelt på hovedsektorer, aktivitetstype (jf. pkt. 5.3) og energiart. Herudover fremsendes årligt en supplerende indberetning, hvor der redegøres for de opnåede besparelsers fordeling på hovedområder (f.eks. klimaskærm, kedler, be- lysning, trykluft, osv.) Rammerne for indberetningen fremgår af bilag 3. Med henblik på udarbejdelsen af en fælles indberetning etableres branchevis - eller i fæl- lesskab - et samarbejdsorgan, der modtager indberetning fra alle selskaber, der er omfat- tet af aftalte besparelsesmål. jf. pkt. 3.3 og 3.4. Selskaber, der af ministeren er pålagt in- dividuelle sparemål, indberetter direkte til Energistyrelsen. 5.6 Med henblik på at dobbelttællingen af besparelser minimeres, gælder følgende regler: ▪ Mellem selskaberne: Nedenstående om fordelingen af realiserede energibesparelser mellem selskaberne gælder for alle selskaber, som er omfattet af forpligtelser til at realisere energibespa- relser ifølge elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven og varmeforsyningsloven: I forbindelse med realisering af energibesparelser hos en konkret kunde, jf. pkt. 5.1., i henhold til standardværdier og specifik opgørelse, jf. pkt. 5.3, sikrer selskaberne gennem f.eks. aftaler, kontrakter, procedurer og stikprøver, at besparelserne kun medtages af ét selskab. I tilfælde af tvivl udpeger selskaberne en opmand til afgørel- se af ejerskabet/fordelingen. Opmanden kan i sin afgørelse lægge vægt på, hvordan realiseringen af besparelserne er iværksat, hvem der har foranlediget en gennemfø- relse, en vægtning i forhold til anvendte ressourcer, tidspunkt for dokumentation af realiseringen mv. I forbindelse med længere varende rådgivnings- og implementeringsforløb kan et selskab indgå en tidsbegrænset aftale med en forbruger om, at de realiserede bespa- relser ”tilhører” selskabet. I forbindelse med markeds- og adfærdspåvirkning, information mv, som gennemfø- res i fællesskab mellem flere selskaber, aftales på forhånd retningslinjer og forde- lingsnøgler for fordelingen af besparelserne. ▪ Ved udlicitering: I udbudsbetingelserne og kontrakterne fastsættes der regler, der svarer til de regler, der gælder mellem selskaberne. ▪ I forhold til myndighedskrav m.v.: I det omfang selskaberne gennemfører aktiviteter i tilknytning til områder, hvor der er myndighedskrav eller områder, der er omfattet af andre aftaler, som staten måtte indgå vedrørende energibesparelser (f.eks. bygnings- reglement, loven om energibesparelser i bygninger, krav om energieffektivisering i den offentlige sektor og aftaleordningen og aftaler med andre brancher) fastholdes princippet fra pkt. 5.1, og selskaberne godskrives for den fulde effekt af de besparel- ser, som de er involveret i realiseringen af. Energistyrelsen opgør den effekt af myn- dighedskrav og -initiativer, som kommer, uden at selskaberne har været involveret. ▪ I forhold til Elsparefonden: I relation til konkrete virkemidler og initiativer, hvor bå- de selskaberne og Elsparefonden er involveret, herunder markeds- og adfærdspå- virkning, information mv. aftales der retningslinjer og fordelingsnøgler for fordelin- gen af besparelserne. Den tekniske arbejdsgruppe, jf. pkt. 5.7, og koordinationsud- valget kan involveres heri. 5.7 I relation til opgørelse af besparelseseffekterne og dokumentation af besparelserne etab- leres en teknisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle aftalens parter samt Elspare- fonden. Energistyrelsen varetager formandskabet. Arbejdsgruppen varetager bl.a. føl- gende opgaver: ▪ Eventuelle justeringer af retningslinjerne for opgørelse af effekterne, herunder evt. opdateringer af vejledningen/manualen om opgørelsen af effekten af markeds- og ad- færdspåvirkning, information mv. jf. pkt. 5.3 ▪ Udarbejdelse og opdatering af standardværdier, som anvendes i forbindelse med op- gørelsen af effekten, jf. pkt. 5.3. Som led i løsningen af denne opgave kan der ned- sættes et underudvalg og tilknyttes faglige eksperter. Selskaberne varetager sekreta- riatsfunktioner og afholder udgifterne i forbindelse med udarbejdelse af standard- værdier. Energistyrelsen godkender standardværdierne. Med henblik på at sikre retvisende og troværdige standardværdier skal der være åbenhed om standardværdi- erne og underudvalgets arbejde. Der skal foreligge dokumentation for standardvær- dierne. Udvalget skal årligt vurdere, om der er grundlag for at justere de forskellige standardværdier, bl.a. i lyset af den teknologiske udvikling. Evt. ændringer træder i kraft per 1. januar og offentliggøres senest den 1. oktober året før. Æn- dringerne har kun virkning for den fremtidige indsats. 10.3.1 Ved opgørelse på baggrund . ▪ Eventuelle præciseringer af standardværdier anvendes værdierne fra standardværdikataloget retningslinjerne for energibesparelser. Standardværdikataloget kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. 10.3.2 I det omfang en given besparelse falder inden for gyldigheds- området for en standardværdi, skal denne standardværdi an- vendes til opgørelse dokumentation af besparelsen, jf. beskrivelsen af gyldig- hedsområdet i standardværdikataloget for den konkrete standardværdi. 10.3.3 For at en standardværdi kan anvendes, skal de generelle for- udsætninger for og begrænsninger i anvendelsen, der er be- skrevet i standardværdikataloget være opfyldt. Det skal sik- res, at såvel før-situationen som efter-situationen stemmer overens med forudsætningerne for standardværdien og dette skal dokumenteresbesparelserne, jf. pkt. 11.8.15.4 ▪ Eventuelle revisioner af reglerne for minimering af dobbelttællingen, jf. 10.3.4 Hvis standardværdien er nul, kan der ikke medregnes en energibesparelse inden for standardværdiens gyldighedsom- råde, og der kan heller ikke anvendes en specifik opgørelse inden for gyldighedsområdet. Standardværdier, der er nul, er angivet på en særlig nulværdiliste i standardværdikataloget, og beskrivelsen af gyldighedsområdet er, som for de øvrige standardværdier, defineret under den enkelte standardværdi. 10.3.5 Opgørelsen af energibesparelsen sker ved en simpel multipli- kation af standardværdien med antal enheder relevant for det konkrete projekt – eksempelvis antal isolerede kvadrat- meter. Der skal anvendes de aktuelle enheder for tiltaget. Der kan ikke anvendes tommelfingerregler, gennemsnitsvær- dier eller værdier fra håndbøger ved fastsættelse af antal en- heder. 10.3.6 For før-situationen skal der anvendes de specifikke forhold for de enkelte energisparetiltag og anlæg i opgørelsen. Der kan ikke anvendes gennemsnitlige værdier på tværs af flere matrikler eller nøgletal for typiske før-situationer. 10.3.7 Hvis der i standardværdikataloget er angivet en prioriterings- faktor for besparelsen, skal den anførte prioriteringsfaktor anvendes på den beregnede besparelse. 10.3.8 Konverteringsfaktorer, som fremgår af bilag 2, er indregnet i standardværdierne. 10.3.9 Hvis der anvendes flere forskellige standardværdier inden for samme projekt, findes den samlede energibesparelse ved at lægge energibesparelserne opgjort for de enkelte standard- værdier sammen. Der skal ikke kompenseres for eventuelle overlap. 10.4 Specifik opgørelse anvendes på områder, hvor der ikke er en stan- dardværdi. Det vil typisk være større og integrerede projekter. Hvis der anvendes specifik opgørelse på dele af et samlet projekt skal hele projektet opgøres specifikt, herunder også effekten af initiati- ver, hvor der findes standardværdier. 10.4.1 Specifik opgørelse anvendes på specifikke tiltag eller samlede løsninger, hvor der ikke er fastsat en standardværdi. 10.4.2 Hvis der skal anvendes specifik opgørelse til en del af et pro- jekt, skal hele projektet opgøres specifikt, herunder også ef- fekten af initiativer, hvor der findes standardværdier. Hvis standardværdien er fastsat til 0, kan tiltaget ikke medregnes, og der må således heller ikke laves en specifik beregning på tiltaget. 10.4.3 Energibesparelsen opgøres generelt som nettoforskellen mellem energiforbruget før og efter gennemførelsen af ener- gisparetiltaget og opgøres som første års besparelse. 10.4.4 Energibesparelsen skal ses i forhold til før-forbruget og kan ikke inden anvendelse af konverterings- og prioriteringsfakto- rer være større end før-forbruget. Ved øget produktionsvo- lumen gælder dog bestemmelserne i pkt. 10.6. 10.4.5 En specifik opgørelse skal, bortset fra de undtagelser der fremgår af pkt. 10.5-10.10, afspejle slutbrugerens faktiske år- lige energiforbrug i en normal driftssituation, dvs. med ud- gangspunkt i forbruget i de foregående år, og skal gennemfø- res for en repræsentativ og sammenlignelig periode. Den specifikke opgørelse skal som minimum indeholde: • En opgørelse af energiforbruget før gennemførelse af til- taget – referencen • En opgørelse af energiforbruget efter gennemførelse af tiltaget. Der skal i efter-situationen korrigeres for evt. ændringer i driftstider, produktionsvolumen, produkti- onssammensætning, graddage mv., samt • Opgørelse af tiltagets effekt udtrykt ved den samlede energibesparelse i tiltagets første driftsår efter gennem- førelse. Der skal foretages graddagekorrektion af energiforbrug an- vendt til rumopvarmning. Der skal anvendes graddagetal for landsgennemsnittet fra DMI, som findes på DMI’s hjemme- side. Referenceperioden 2006-2015 skal benyttes, hvilket svarer til et normalår på 3037 graddage. I Energistyrelsens FAQ, som ligger på Energistyrelsens hjemmeside, findes en vejledning til at finde disse tal. 10.4.6 Opgørelse af energiforbruget før og efter gennemførelse af energibesparelsen/projektet og dermed tiltagets effekt skal baseres på konkrete målinger, besparelser på hovedmåleren, fakturaer fra energiselskaber og/eller tekniske beregninger. 10.4.7 Der skal anvendes samme metode (f.eks. måling eller bereg- ning) til opgørelse af energiforbruget i før- og efter- situationen. Det kan dog fraviges, hvis der er en væsentlig begrundelse herfor. Dokumentationen skal skriftligt redegøre herfor og for at den opgjorte energibesparelse er rimelig. 10.4.8 Hvis der anvendes målinger, skal måleperioden være så lang, at den er repræsentativ for et årsforbrug. Hvis der måles med henblik på at bestemme virkningsgraden, skal denne sam- menholdes med årsforbruget af brændsel og den årlige ener- gi/varmebehov. Alle målinger skal underbygges af en konkret skriftlig vurdering af målingens validitet. Denne vurdering skal indgå i dokumentationen. 10.4.9 Hvis der anvendes nøgletal i forbindelse med opgørelse af en energibesparelse, skal der foreligge dokumentation for disse, f.eks. i relevante standarder. I Energistyrelsens FAQ uddybes dette. Det skal fremgå af energisparesagens dokumentation, at forudsætningerne, der ligger til grund for det specifikke nøgletal, også gør sig gældende for det konkrete energispare- tiltag. Det skal også fremgå af dokumentationen, at anven- delsen af nøgletallet giver et rimeligt resultat set i forhold til det aktuelle energiforbrug i før-situationen.5.6

Opgørelsesmetoder. 10.1 Besparelserne opgøres enten ved brug Standardværdier a) Generelt skal standardværdierne – for at sikre størst mulige besparelser, fremtidssikrede løsninger, fremme af standardværdier eller ved teknologiudviklingen og øgning af additionaliteten – på de områder hvor det er muligt og fornuftigt, fokusere på de bedste løsninger – bedst tilgængelig tek- nologi – men det skal ske under hensyntagen til rentabilitet mv. således, at det ikke bloke- rer for gennemførelse af fornuftige besparelser. b) Hvis levetiden af en specifik opgørelse given besparelse vurderes at være mindre end 1 år kan der ikke fast- sættes en standardværdi og besparelserne kan ikke tælles med. c) På områder hvor en stor del af forbedringerne gennemføres i forbindelse med naturlig udskiftning, dvs. typisk efter udløbet af den besparelsetekniske levetid, fastsættes standardværdien som følger forskellen mellem den gennemsnitlige effektivitet af aktiviteten. 10.2 Energibesparelsen til indberetning skal opgøres efter de bestem- melsersolgte produkter (gængs tek- nologi) og effektiviteten af det konkrete produkt. Der kan altså kun medregnes en effekt, hvis der vælges produkter, som er gældende på tidspunktet bedre end det gennemsnitlig solgte. Hvis der i henhold til dansk eller EU lovgivning er vedtaget effektivitetsstandarder kan disse benyttes som grundlag for indgåelse fastsættelsen af effektiviteten af det gennemsnitlige solgte produkt. Hvis en bin- dende aftale med slutbrugeren om net- eller distributionsselska- bets medvirken til realisering del af et konkret projektudskiftningerne er forceret, jf. pkt. 7.2. 10.2.1 Hvis eksempelvis standardværdierne ændres under projek- tets gennemførsel, benyttes de(nd) standardværdi(er), tages der var gældende på tidspunktet for indgåelse hensyn hertil ved fastsættelsen af aftalen med slut- brugerenstandardværdien. 10.3 Standardværdi: Opgørelse d) På øvrige områder, hvor der primært er tale om en forceret udskiftning eller en besparelse som ikke på nuværende tidspunkt ville blive gennemført uden selskabernes indsats, opgø- res standardværdien som forskellen mellem det eksisterende produkt og det nye produkt. e) Tilsvarende skal standardværdierne på særligt udvalgte områder, hvor det er oplagt at der vil blive medregnet besparelser, som ville komme af sig selv, justeres herfor. Standard- værdierne fastsættes på baggrund af standardværdier anven- des ved mindreen kvalificeret vurdering af hvilke besparelser, standardiserede aktiviteter. Sådanne besparelser der vil typisk findes i boliger. I det omfang der findes en standardværdi for en given besparelse skal denne anvendes. Hvis standardværdien er nul, kan der således ikke medregnes en energibesparelse komme af sig selv inden for det pågældende aktuelle område. Den tekniske arbejdsgruppe er ansvarlig for arbejdet med udarbejdelse af standardværdierne, jf. bilag 11. Selskaberne varetager det praktiske arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af standardværdierne og der kan heller ikke anvendes en specifik opgørelseafholder udgifterne i forbindelse hermed. Standardværdikataloget revideres en gang årligt med Energistyrelsen godkender standardværdierne. Med henblik på at afspejle sikre retvisende og troværdige standardværdier skal der være åbenhed om standardværdierne og udarbejdelsen af disse. Der skal foreligge dokumentation for standard- værdierne. Den tekniske arbejdsgruppe vurderer årligt om der er grundlag for at justere de forskellige standardværdier, bl.a. i lyset af den teknologiske udvikling. Evt. ændringer træder i kraft per 1. januar og offentliggøres senest den 1. oktober året før. Æn- dringerne har kun virkning for den fremtidige indsats. 10.3.1 Ved opgørelse på baggrund af standardværdier anvendes værdierne fra standardværdikataloget for energibesparelser. Standardværdikataloget kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. 10.3.2 I det omfang en given besparelse falder inden for gyldigheds- området for en standardværdi, skal denne standardværdi an- vendes til opgørelse af besparelsen, jf. beskrivelsen af gyldig- hedsområdet i standardværdikataloget for den konkrete standardværdi. 10.3.3 For at en standardværdi kan anvendes, skal de generelle for- udsætninger for og begrænsninger i anvendelsen, der er be- skrevet i standardværdikataloget være opfyldt. Det skal sik- res, at såvel før-situationen som efter-situationen stemmer overens med forudsætningerne for standardværdien og dette skal dokumenteres, jf. pkt. 11.8.1. 10.3.4 Hvis standardværdien er nul, kan der ikke medregnes en energibesparelse inden for standardværdiens gyldighedsom- råde, og der kan heller ikke anvendes en specifik opgørelse inden for gyldighedsområdet. Standardværdier, der er nul, er angivet på en særlig nulværdiliste i standardværdikataloget, og beskrivelsen af gyldighedsområdet er, som for de øvrige standardværdier, defineret under den enkelte standardværdi. 10.3.5 Opgørelsen af energibesparelsen sker ved en simpel multipli- kation af standardværdien med antal enheder relevant for det konkrete projekt – eksempelvis antal isolerede kvadrat- meter. Der skal anvendes de aktuelle enheder for tiltaget. Der kan ikke anvendes tommelfingerregler, gennemsnitsvær- dier eller værdier fra håndbøger ved fastsættelse af antal en- heder. 10.3.6 For før-situationen skal der anvendes de specifikke forhold for de enkelte energisparetiltag og anlæg i opgørelsen. Der kan ikke anvendes gennemsnitlige værdier på tværs af flere matrikler eller nøgletal for typiske før-situationer. 10.3.7 Hvis der i standardværdikataloget er angivet en prioriterings- faktor for besparelsen, skal den anførte prioriteringsfaktor anvendes på den beregnede besparelse. 10.3.8 Konverteringsfaktorer, som fremgår af bilag 2, er indregnet i standardværdierne. 10.3.9 Hvis der anvendes flere forskellige standardværdier inden for samme projekt, findes den samlede energibesparelse ved at lægge energibesparelserne opgjort for de enkelte standard- værdier sammen. Der skal ikke kompenseres for eventuelle overlap. 10.4 Specifik opgørelse anvendes på områder, hvor der ikke er en stan- dardværdi. Det vil typisk være større og integrerede projekter. Hvis der anvendes specifik opgørelse på dele af et samlet projekt skal hele projektet opgøres specifikt, herunder også effekten af initiati- ver, hvor der findes standardværdier. 10.4.1 Specifik opgørelse anvendes på specifikke tiltag eller samlede løsninger, hvor der ikke er fastsat en standardværdi. 10.4.2 Hvis der skal anvendes specifik opgørelse til en del af et pro- jekt, skal hele projektet opgøres specifikt, herunder også ef- fekten af initiativer, hvor der findes standardværdier. Hvis standardværdien er fastsat til 0, kan tiltaget ikke medregnes, og der må således heller ikke laves en specifik beregning på tiltaget. 10.4.3 Energibesparelsen opgøres generelt som nettoforskellen mellem energiforbruget før og efter gennemførelsen af ener- gisparetiltaget og opgøres som første års besparelse. 10.4.4 Energibesparelsen skal ses i forhold til før-forbruget og kan ikke inden anvendelse af konverterings- og prioriteringsfakto- rer være større end før-forbruget. Ved øget produktionsvo- lumen gælder dog bestemmelserne i pkt. 10.6. 10.4.5 En specifik opgørelse skal, bortset fra de undtagelser der fremgår af pkt. 10.5-10.10, afspejle slutbrugerens faktiske år- lige energiforbrug i en normal driftssituation, dvs. med ud- gangspunkt i forbruget i de foregående år, og skal gennemfø- res for en repræsentativ og sammenlignelig periode. Den specifikke opgørelse skal som minimum indeholde: • En opgørelse af energiforbruget før gennemførelse af til- taget – referencen • En opgørelse af energiforbruget efter gennemførelse af tiltaget. Der skal i efter-situationen korrigeres for evt. ændringer i driftstider, produktionsvolumen, produkti- onssammensætning, graddage mv., samt • Opgørelse af tiltagets effekt udtrykt ved den samlede energibesparelse i tiltagets første driftsår efter gennem- førelse. Der skal foretages graddagekorrektion af energiforbrug an- vendt til rumopvarmning. Der skal anvendes graddagetal for landsgennemsnittet fra DMI, som findes på DMI’s hjemme- side. Referenceperioden 2006-2015 skal benyttes, hvilket svarer til et normalår på 3037 graddage. I Energistyrelsens FAQ, som ligger på Energistyrelsens hjemmeside, findes en vejledning til at finde disse tal. 10.4.6 Opgørelse af energiforbruget før og efter gennemførelse af energibesparelsen/projektet og dermed tiltagets effekt skal baseres på konkrete målinger, besparelser på hovedmåleren, fakturaer fra energiselskaber og/eller tekniske beregninger. 10.4.7 Der skal anvendes samme metode (f.eks. måling eller bereg- ning) til opgørelse af energiforbruget i før- og efter- situationen. Det kan dog fraviges, hvis der er en væsentlig begrundelse herfor. Dokumentationen skal skriftligt redegøre herfor og for at den opgjorte energibesparelse er rimelig. 10.4.8 Hvis der anvendes målinger, skal måleperioden være så lang, at den er repræsentativ for et årsforbrug. Hvis der måles med henblik på at bestemme virkningsgraden, skal denne sam- menholdes med årsforbruget af brændsel og den årlige ener- gi/varmebehov. Alle målinger skal underbygges af en konkret skriftlig vurdering af målingens validitet. Denne vurdering skal indgå i dokumentationen. 10.4.9 Hvis der anvendes nøgletal i forbindelse med opgørelse af en energibesparelse, skal der foreligge dokumentation for disse, f.eks. i relevante standarder. I Energistyrelsens FAQ uddybes dette. Det skal fremgå af energisparesagens dokumentation, at forudsætningerne, der ligger til grund for det specifikke nøgletal, også gør sig gældende for det konkrete energispare- tiltag. Det skal også fremgå af dokumentationen, at anven- delsen af nøgletallet giver et rimeligt resultat set i forhold til det aktuelle energiforbrug i før-situationen.

Opgørelsesmetoder. 10.1 Besparelserne opgøres enten ved brug af standardværdier eller ved en specifik opgørelse af den besparelse, som følger af aktiviteten. 10.2 Energibesparelsen til indberetning skal opgøres efter de bestem- melser, som er gældende på tidspunktet for indgåelse af en bin- dende aftale med slutbrugeren om net- eller distributionsselska- bets medvirken til realisering af et konkret projekt, jf. pkt. 7.2. 10.2.1 Hvis eksempelvis standardværdierne ændres under projek- tets gennemførsel, benyttes de(n) standardværdi(er), der var gældende på tidspunktet for indgåelse af aftalen med slut- brugeren. 10.3 Standardværdi: Opgørelse på baggrund af standardværdier anven- des ved mindre, standardiserede aktiviteter. Sådanne besparelser vil typisk findes i boliger. I det omfang der findes en standardværdi for en given besparelse skal denne anvendes. Hvis standardværdien er nul, kan der således ikke medregnes en energibesparelse inden for det pågældende område, og der kan heller ikke anvendes en specifik opgørelse. Standardværdikataloget revideres en gang årligt med henblik på at afspejle den teknologiske udvikling. Evt. ændringer træder i kraft per 1. januar og offentliggøres senest den 1. oktober året før. Æn- dringerne har kun virkning for den fremtidige indsats. 10.3.1 Ved opgørelse på baggrund af standardværdier anvendes værdierne fra standardværdikataloget for energibesparelser. Standardværdikataloget kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. 10.3.2 I det omfang en given besparelse falder inden for gyldigheds- området for en standardværdi, skal denne standardværdi an- vendes til opgørelse af besparelsen, jf. beskrivelsen af gyldig- hedsområdet i standardværdikataloget for den konkrete standardværdi. 10.3.3 For at en standardværdi kan anvendes, skal de generelle for- udsætninger for og begrænsninger i anvendelsen, der er be- skrevet i standardværdikataloget være opfyldt. Det skal sik- res, at såvel før-situationen som efter-situationen stemmer overens med forudsætningerne for standardværdien og dette skal dokumenteres, jf. pkt. 11.8.1. 10.3.4 Hvis standardværdien er nul, kan der ikke medregnes en energibesparelse inden for standardværdiens gyldighedsom- råde, og der kan heller ikke anvendes en specifik opgørelse inden for gyldighedsområdet. Standardværdier, der er nul, er angivet på en særlig nulværdiliste i standardværdikataloget, og beskrivelsen af gyldighedsområdet er, som for de øvrige standardværdier, defineret under den enkelte standardværdi. 10.3.5 Opgørelsen af energibesparelsen sker ved en simpel multipli- kation af standardværdien med antal enheder relevant for det konkrete projekt – eksempelvis antal isolerede kvadrat- meter. Der skal anvendes de aktuelle enheder for tiltaget. Der kan ikke anvendes tommelfingerregler, gennemsnitsvær- dier eller værdier fra håndbøger ved fastsættelse af antal en- heder. 10.3.6 10.3.5 For før-situationen skal der anvendes de specifikke forhold for de enkelte energisparetiltag og anlæg i opgørelsen. Der kan ikke anvendes gennemsnitlige værdier på tværs af flere matrikler eller nøgletal for typiske før-situationer. 10.3.7 10.3.6 Hvis der i standardværdikataloget er angivet en prioriterings- faktor for besparelsen, skal den anførte prioriteringsfaktor anvendes på den beregnede besparelse. 10.3.8 10.3.7 Konverteringsfaktorer, som fremgår af bilag 2, er indregnet i standardværdierne. 10.3.9 10.3.8 Hvis der anvendes flere forskellige standardværdier inden for samme projekt, findes den samlede energibesparelse ved at lægge energibesparelserne opgjort for de enkelte standard- værdier sammen. Der skal ikke kompenseres for eventuelle overlap. 10.4 Specifik opgørelse anvendes på områder, hvor der ikke er en stan- dardværdi. Det vil typisk være større og integrerede projekter. Hvis der anvendes specifik opgørelse på dele af et samlet projekt skal hele projektet opgøres specifikt, herunder også effekten af initiati- ver, hvor der findes standardværdier. 10.4.1 Specifik opgørelse anvendes på specifikke tiltag eller samlede løsninger, hvor der ikke er fastsat en standardværdi. 10.4.2 Hvis der skal anvendes specifik opgørelse til en del af et pro- jekt, skal hele projektet opgøres specifikt, herunder også ef- fekten af initiativer, hvor der findes standardværdier. Hvis standardværdien er fastsat til 0, kan tiltaget ikke medregnes, og der må således heller ikke laves en specifik beregning på tiltaget. 10.4.3 Energibesparelsen opgøres generelt som nettoforskellen mellem energiforbruget før og efter gennemførelsen af ener- gisparetiltaget og opgøres som første års besparelse. 10.4.4 Energibesparelsen skal ses i forhold til før-forbruget og kan ikke inden anvendelse af konverterings- og prioriteringsfakto- rer være større end før-forbruget. Ved øget produktionsvo- lumen gælder dog bestemmelserne i pkt. 10.6. 10.4.5 En specifik opgørelse skal, bortset fra de undtagelser der fremgår af pkt. 10.5-10.10, afspejle slutbrugerens faktiske år- lige energiforbrug i en normal driftssituation, dvs. med ud- gangspunkt i forbruget i de foregående år, og skal gennemfø- res for en repræsentativ og sammenlignelig periode. Den specifikke opgørelse skal som minimum indeholde: • En opgørelse af energiforbruget før gennemførelse af til- taget – referencen • En opgørelse af energiforbruget efter gennemførelse af tiltaget. Der skal i efter-situationen korrigeres for evt. ændringer i driftstider, produktionsvolumen, produkti- onssammensætning, graddage mv., samt • Opgørelse af tiltagets effekt udtrykt ved den samlede energibesparelse i tiltagets første driftsår efter gennem- førelse. Der skal foretages graddagekorrektion af energiforbrug an- vendt til rumopvarmning. Der skal anvendes graddagetal for landsgennemsnittet fra DMI, som findes på DMI’s hjemme- side. Referenceperioden 2006-2015 skal benyttes, hvilket svarer til et normalår på 3037 graddage. I Energistyrelsens FAQ, som ligger på Energistyrelsens hjemmeside, findes en vejledning til at finde disse tal. 10.4.6 Opgørelse af energiforbruget før og efter gennemførelse af energibesparelsen/projektet og dermed tiltagets effekt skal baseres på konkrete målinger, besparelser på hovedmåleren, fakturaer fra energiselskaber og/eller tekniske beregninger. 10.4.7 Der skal anvendes samme metode (f.eks. måling eller bereg- ning) til opgørelse af energiforbruget i før- og efter- situationen. Det kan dog fraviges, hvis der er en væsentlig begrundelse herfor. Dokumentationen skal skriftligt redegøre herfor og for at den opgjorte energibesparelse er rimelig. 10.4.8 Hvis der anvendes målinger, skal måleperioden være så lang, at den er repræsentativ for et årsforbrug. Hvis der måles med henblik på at bestemme virkningsgraden, skal denne sam- menholdes med årsforbruget af brændsel og den årlige ener- gi/varmebehov. Alle målinger skal underbygges af en konkret skriftlig vurdering af målingens validitet. Denne vurdering skal indgå i dokumentationen. 10.4.9 Hvis der anvendes nøgletal i forbindelse med opgørelse af en energibesparelse, skal der foreligge dokumentation for disse, f.eks. i relevante standarder. I Energistyrelsens FAQ uddybes dette. Det skal fremgå af energisparesagens dokumentation, at forudsætningerne, der ligger til grund for det specifikke nøgletal, også gør sig gældende for det konkrete energispare- tiltag. Det skal også fremgå af dokumentationen, at anven- delsen af nøgletallet giver et rimeligt resultat set i forhold til det aktuelle energiforbrug i før-situationen.