Parternes initiativ eksempelklausuler

Parternes initiativ. Mindst én af overenskomstparterne skal have foreslået en almengyldiggørelse af den kollektive overenskomst. Arbejdsministeren kan derfor aldrig selv tage initiativ til almengyldiggørelse. Hvis ingen af parterne har nogen interesse heri, kan spørgsmålet aldrig komme på tale. Den kollektive overenskomst skal være i kraft på det tidspunkt, hvor almengyl- diggørelsen foreslås. Dette fremgår ikke direkte af loven, men lovkommentarer- ne fremhæver denne betingelse. De arbejdstagere som allerede er bundne af aftalen skal beskæftige mindst halv- delen af de ansatte indenfor aftaleområdet eller det geografiske område aftalen dækker.27 Almengyldiggørelsen skal fremstå som nødvendig ud fra almene samfunds- mæssige interesser. Hvordan dette nærmere defineres, afgøres af parterne. Za- chert28 udlægger den almene interesse som det samme som parternes fælles interesse, eftersom arbejdsministeren sjældent afslår en henstilling om almen- gyldiggørelse, som det partssammensatte udvalg har afgivet ( jfr. nedenfor punkt 5) I modsætning hertil mener Xxxxxxx, at den almene interesse er den, som arbejdsministeren anser som en almen interesse på grund af ministerens store spillerum for bedømmelsen af almeninteressen. Xxxxxxx og Xxxxx giver eksempler på, hvordan begrebet almeninteresse for- tolkes.29 Der behøver f.eks. ikke at være fare for, at en kollektiv overenskomst undermineres, før almengyldiggørelse kan komme på tale. Det nævnes også, at det vil blive anset for en almen interesse, hvis almengyldiggørelse medfører, at lovgivningsmagtens socialpolitiske mål kan gennemføres. Almengyldiggørelsen skal have tilslutning af flertallet i et særligt partssammen- sat udvalg med lige repræsentation af arbejdsgiverorganisationer og fagforenin- ger. Dette indebærer, at den ene side har mulighed for at blokere for en beslut- ning om almengyldiggørelse.

Related to Parternes initiativ

  • Parterne Denne aftale indgås mellem Låntager og Telenor A/X, Xxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx X, CVR 19433692. Parterne er berettiget og forpligtet efter af talen. Låntager hæfter for betaling af de ydelser, der er angivet i af talen, også i tilfælde, hvor Låntager overlader det købte til en anden bruger. § 2 Stk. 1Betingelse for indgåelse af af talen Det er en betingelse for indgåelsen af Kreditaf talen, at Låntager samtidig indgår en abonnementsaf tale med Telenor, samt at betaling af de aftalte ydelser foretages via betalingskort. Såfremt Låntager i løbet af af talens løbetid framelder betaling via betalingskort, forbeholder Telenor sig ret til at opkræve kr. 49 pr. fremsendt girokort eller 9,75 kr. for be- taling via Betalingsservice.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler).

  • Anvendelsesområde Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af en af de mellem parterne indgåede overenskomster. Aftalen finder ikke anvendelse på

  • Modregning Pengeinstituttet kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos dig i ethvert tilgodehavende, som du har eller får hos penge- instituttet. Pengeinstituttet vil ikke modregne i den del af din løn eller offentlige ydelser m.v., som må anses for nødvendig til at dække dine almindelige leveomkost- ninger.

  • Sundhedsordning 7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.

  • Evt. efterregulering Lovændringernes økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive behov for regulering af trækket på satspuljen. Mio. kr. i 2018-PL 2018 2019 2020 2021 I alt 1. kvartal 2018 Lovforslag fremsættes i marts 2018 3. kvartal 2018 Lovforslag træder i kraft 1. juli 2018

  • Generalforsamling (23.1) Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.