Tyskland. Der tages udgangs- punkt i de faglige krav i den pågældende eksamen i forhold til de krav, som gælder for den tyske gymnasiale eksamen Abitur.7 Ingen særvilkår Tre kvoter:
Tyskland domstolene i Stuttgart.
Tyskland. Tyskland anvender et system - ”Grüne Punkt”. Det ejes og drives af ”Duales Sy- stem Deutschland.” Systemet omfatter indsamling af alle engangsemballager og opkrævning af gebyrer. Udgangspunktet i Tyskland er, at vareproducenten har an- svaret for indsamling og genvinding af emballagen efter brug. Ved tilmelding til Duales System Deutschland friholdes producenter for disse forpligtelser. Der skal betales et gebyr til selskabet. Til gengæld får producenten ret til at anvende mærket ”Grüne Punkt”, som dokumentation for, at producenten får sin brugte emballage samlet ind til genindvinding. Gebyret beregnes på basis af materiale og vægt, og en stykpris opgjort efter volu- men eller flademål. Gebyret for en flaske svarende til den danske 50 cl. ref-pet- flaske ville i Tyskland udgøre ca. 67 øre. Gebyret afspejler omkostningerne til ind- samling og håndtering af emballageaffaldet. Ifølge den tyske emballageforordning skal andelen af returemballage for drikkevarer udgøre mindst 72% af den samlede omsætning af emballager til drikkevarer. De seneste to år har den tyske handel imidlertid ikke kunne leve op til dette krav. Den tyske regering har derfor vedtaget regler om pr 1. januar 2002 at indføre pantsystem for dåser, engangsflasker af glas og plast til drikkevarer. Panten bliver for emballager på op til 1,5 l. 0,25 euro (ca 1,85 DKK), og 0,5 euro (ca 3,75 DKK) for emballager på 1,5 l. eller derover. De tyske pantsystemer for genbrugsflasker er individuelt etablerede af bryggerier og læskedriksfabrikanter, der indgår aftaler med de enkelte detailbutikker. Panten på en genbrugsflaske 1 ½ l. (ref-pet)flaske udgør 3-4 DKK.
Tyskland. Muligheden for almengyldiggørelse af en kollektiv overenskomst indførtes i tysk ret allerede i 1918 med den tyske Tarifverordnung. Ideen tilskrives den tyske retssociolog Xxxx Xxxxxxxxxx. Der var flere formål med loven: Almengyldiggørelsen skulle forhindre ”Schmutzkonkurrentz” og ”Lohndrückerei” og havde dermed et socialpolitisk formål og som erstatning for arbejdsretlig lovgivning på begrænsede områder.23 Almengyldiggørelsen anvendes i dag først og fremmest til at forhindre en udhuling af de kollektive overenskomster. Hvis arbejdsgiverne har let adgang til uorganiseret arbejdskraft på vilkår, der ligger under aftalerne i de kollektive overenskomster, kan det ende med, at arbejdstagerne betragter det som ufordel- agtigt at være medlem af en fagforening. De, der er fagligt organiserede, kan ikke afstå fra overenskomstens niveau, selvom de i en nødsituation ville være parate til det. På samme måde kan uorganiserede arbejdsgivere udkonkurrere de organiserede. Hvis der er rigeligt med arbejdskraft, kan de organiserede ar- bejdsgivere blive fristet til at forlade deres organisation. Almengyldiggørelsen bliver derfor først og fremmest et redskab til at beskytte selve det kollektive aftalesystem, som i Tyskland anses som den foretrukne måde, hvorpå rimelige arbejdsforhold og fred på arbejdsmarkedet kan sikres.24 Den nuværende tyske lov om kollektive overenskomster stammer fra 1949. I 1999 tilføjedes en ny regel som giver mulighed for udstedelse af et regeringsde- kret om almengyldiggørelse af en kollektiv overenskomst.25 På nær denne tilfø- jelse har reglerne om almengyldiggørelse i loven om kollektive overenskomster været uforandrede siden 1952.26 Den tyske lov om kollektive overenskomster opererer med fem normaltilfælde, hvor den føderale arbejdsminister eller ministeren for en delstat, - afhængigt af territorieomfanget af den kollektive overenskomst - kan almengyldiggøre den-
Tyskland. Kontrahenten er en SMV: ja
Tyskland. Tyskland er et af de få lande, der har reguleret medarbejderklausuler ved lov. Den tyske Handelsgesetzbuch § 75f fastslår, at konkurrenceklausuler aftalt mellem to virksomheder vedrørende en arbejdstager ikke er forpligtende. Det oplyses endvidere, at konkurrenceklausuler i Tyskland skal aftales mel- lem arbejdsgiver og en arbejdstager, og at det er en gyldighedsbetingelse, at arbejdstageren kompenseres med en månedlig godtgørelse for påtagelsen. Der eksisterer ikke retspraksis om medarbejderklausuler.
Tyskland. I maj 2010 etablerede forbundskansler Xxxxxx Xxxxxx sammen med forskningsverden og industrien en ’national platform for elektromobilitet’, med henblik på dels at varetage en koordinerende funktion i forhold til introduktionen af elmobilitetskoncepter i Tyskland. Dette er sket dels ved at bidrage med konkrete tiltag for at gøre Tyskland til et ledende centrum for elektromobilitet. I spidsen for denne platform står det tyske økonomi- og teknologiministerium, BMWi og ministeriet for trafik, byggeri og byudvikling BMVBS. I foråret 2009 igangsatte BMVBS et støtteprogram til praktiske forsøgsprojekter vedr. ladeinfrastruktur. I perioden 2009 – 2011 stilles således 130 millioner Euro til rådighed til i samarbejde mellem videnskaben, industrien og kommunerne om at indhente erfaring med etablering af infrastruktur, samt anvendelse af el-mobilitet i offentlig transport. I juni 2009 udpegede transportministeren derefter otte regioner til at modtage støtte til pilotprojekter fra programmet. Der er tale om regionerne Berlin/Potsdam, Bremen/Oldenburg, Hamburg, München, Rhein-Main, Rhein-Ruhr, Sachsen og Stuttgart. Man har udvalgt regioner med forskellige karakteristika for at kunne teste modeller, teknikker og strukturer i såvel landlige områder som byer.
Tyskland. 17.10.1. Kia er ansvarlig i overensstemmelse med gældende lovbestemmelser vedrørende forsætlig eller grov uagtsomhed fra Kias side, herunder Kias juridiske repræsentanter, ledende medarbejdere eller andre medarbejdere. Det samme gælder i tilfælde af en overtrædelse af en garanti (fx i betydningen defineret i §§ 444 eller 639 i BGB (Bürgerliches Gesetzbuch, tysk civilret) eller andet objektivt ansvar samt krav i henhold til den tyske produktansvarslov (Produkthaftungsgesetz) eller i tilfælde af skader på liv, krop og sundhed.
Tyskland. I Tyskland indledte Xxxxxxx krænkelsessag på grundlag af de i Tyskland gældende versioner af flere europæiske patenter, blandt andre EP ‘226 og EP ’762, mod Merils tyske datterselskab Meril GmbH ved byretten i Düsseldorf (sagsnr.: 4a O 72/20 og 4a O 42/21) om Myval THV og Navigator THV afgivelsessystem. Sagen baseret på EP ‘762 omfattede desuden Meril som en af de sagsøgte. I disse sager (vedrørende EP ’226 og EP ’762) har Meril GmbH (og, for så vidt angår sagen om EP ‘762, også Meril) afgivet erklæringer om ophør af krænkelse (”cease and desist”) undergivet konventionalbod. I erklæringerne forpligter Meril sig til at afstå fra at udbyde, anvende eller eje de anfægtede udførelsesformer Myval THV og Navigator THV afgivelsessystem i Tyskland samt at betale Xxxxxxx en konventio- nalbod på EUR 20.000 for hver krænkelse. Meril forpligter sig desuden til at give Xxxxxxx en udførlig redegørelse om enhver leverance og salg af de anfægtede udførelsesformer samt en opgørelse af den opnå- ede fortjeneste. Meril skal desuden destruere alle Myval og Navigator produkter i deres besiddelse og tilbagekalde alle Myval og Navigator produkter fra det tyske marked. Endelig forpligtede Xxxxx sig til at erstatte Xxxxxxx det påførte tab. Xxxxxxx modtog enslydende forpligtelser fra Meril i de øvrige krænkelsessager an- gående Myval og Navigator i Tyskland (baseret på EP 3 494 930, EP 2 628 464, EP 3 494 928, EP 3 494 929, EP 3 590 471 og tre tyske brugsmodeller). Herefter blev de underliggende krænkelsessager i Tyskland hævet.
Tyskland. Figur 1: Den lave lønstig- ningstakt i Tyskland redu- cerer spillerummet ved forårets overenskomstfor- handlinger.