Personalisering af kort. Ydelsen omfatter kodning af magnetstribe, indlæsning af data i chip, prægning, lasergravering eller termoprintning af Fysiske Kort.
Forudgående registrering af kortdata Du har mulighed for at registrere dine kortdata hos en forretning eller hos en udbyder af en digital wallet, så du ikke behøver at indtaste dine kortdata, når du godkender fremtidige køb. Du skal følge anvisningerne fra forretningen eller wallet-udbyderen. Du kan også aftale med forretningen, at dine kortdata registreres hos forretningen til brug for betaling af et abonnement. Forretningen vil selv trække de aftalte abonnementsbetalinger, og du skal således ikke godkende den enkelte abonnementsbetaling. Har du brugt dit kortnummer til betaling af en løbende ydelse, fx i form af et abonnement, skal du sikre dig, at betalingsmodtager får skriftlig besked, såfremt du ønsker at opsige abonnementet eller ikke længere ønsker at betale med kortet. Du bør altid sikre dig doku- mentation for bestilling/afbestilling. Du vil som oftest i forbindelse med et køb modtage en kvittering, der bl.a. viser dato, beløb og kortnummer. Du bør sikre dig, at beløbet er i overensstemmelse med udbetalingen eller købet, og at korrekt dato er anført. Du bør gemme kvitteringen, til du har modtaget din fak- tura. Se også punkt 2.5. Du skal kontrollere, at kvitteringen/notakopien er i over- ensstemmelse med det kontoudtog, du efterfølgende modtager fra pengeinstituttet. For alle løsninger omfattet af dette punkt 2.4 gælder, at hvis du skifter kort, skal du selv kontakte forretningen eller udbyderen af den digitale wallet-løsning for at få registreret de nye kortdata. Dit pengeinstitut kan vælge at tilbyde mulighed for, at dine kortdata automatisk opdateres hos forretninger, hvor du har abonnementer, tilbagevendende køb eller andre steder, hvor dit kort er registreret til brug for betaling. Opdatering sker, når dit kort udskiftes efter f.eks. spærring eller udløb. Du kan have mulighed for at vælge, i hvilke forretninger opdatering skal gennemføres automatisk. Dette sker via kontakt med dit pengeinstitut.
Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbage- kaldes. I visse situationer har du dog mulighed for at få tilbageført en betaling, jf. nedenfor. Hvis du ikke kendte det endelige beløb, da du god- kendte betalingen, og det beløb, der efterfølgende bliver trukket på din konto er væsentligt højere end, hvad der med rimelighed kunne forventes, kan du have krav på tilbageførsel af betalingen. Dette kan fx være tilfældet i forbindelse med billeje eller check-ud fra hotel, hvor du har godkendt, at forretningen efterfølg- ende kan trække for fx påfyldning af benzin eller forbrug fra minibaren. Du skal henvende dig til dit pengeinstitut senest 8 uger efter, at beløbet er trukket på din konto, hvis du mener at have krav på at få tilbageført en betaling, hvor du ikke har godkendt det endelige beløb. Hvis du har brugt dit kort til køb af varer eller tjeneste- ydelser på en af følgende måder: - køb på internettet, eller - køb ved post- eller telefonordre, eller - andre situationer, hvor kortet ikke aflæses, men hvor kortdata (kortnummer mv.) og den personlige sikkerhedsforanstaltning er brugt til gennemførelse transaktionen, eller - køb i selvbetjente automater uden personlig sikkerhedsforanstaltning kan du have ret til at få en betaling tilbageført, hvis: - forretningen har trukket et højere beløb end aftalt, eller - den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret eller - du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt for- trydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen. Du skal først søge at løse problemet med forretningen, inden du henvender dig i dit pengeinstitut. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte forretningen. Det er en betingelse, at du henvender dig og gør indsig- else til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er eller burde være blevet opmærksom på, at der uretmæssigt er hævet et eller flere beløb på din konto. Du skal så vidt muligt gøre indsigelse til dit pengeinstitut senest 14 dage efter, du er eller burde være blevet opmærksom på dit mulige krav. Ved vurdering af om du har fremsat indsigelse rettidigt til dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten. Du vil i nogle konkrete situationer kunne få tilbageført en betaling med kortet. Du kan få information herom ved henvendelse til dit pengeinstitut.
Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.
Personlig sikkerhedsforanstaltning Din personlige sikkerhedsforanstaltning, f.eks. pinkoden, er personlig, og må kun bruges af dig. Du vil automatisk få tilsendt en pinkode til dit kort. Når du modtager pinkoden, skal du være opmærksom på, hvorvidt andre kan have fået adgang til koden. Du bør lære pinkoden udenad. Du må ikke opbevare koden sammen med kortet, skrive den på kortet eller gemme koden i eller sammen med mobiltelefonen. Hvis du ikke kan lære koden udenad eller ønsker at opbevare koden, skal du opbevare koden forsvarligt. Hvis du har behov for at skrive pinkoden ned, bør du benytte en pinkode-husker, som du kan få i dit pengeinstitut. Du må ikke oplyse din pinkode eller anden personlig sikkerhedsforanstaltning til andre eller på anden måde lade andre få kendskab til sikkerhedsforanstaltningen. Når du bruger din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du sikre dig, at andre ikke kan aflure den. Hvis du har mistanke om, at andre har fået adgang til din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du med det samme kontakte dit pengeinstitut. Når du tilmelder et Mastercard til en betalingsløsning på en mobil enhed (f.eks. mobiltelefon eller tablet) skal du beskytte enheden og kortet med en personlig sikkerhedsforanstaltning. Læs mere om hvordan du gør, i brugerreglerne for den enkelte betalingsløsning.
Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.
Valg af tillidsrepræsentanter Bestemmelserne i denne paragraf kan alene fraviges ved særskilt indgået lokal TR-af- tale som beskrevet i stk. 7, jf. § 16. Stk. 1. På enhver institution kan der vælges 1 tillidsrepræsentant pr. overenskomstgruppe, hvis gruppen omfatter mindst 5 medarbejdere. Stk. 2. Hvis medarbejderne og institutionens ledelse er enige herom, kan der vælges flere end 1 tillidsrepræsentant pr. overenskomstgruppe pr. institution. Stk. 3. Udgør antallet af medarbejdere i en overenskomstgruppe mindre end 5 på institutionen, kan den pågældende gruppe udgøre enten et valgfællesskab med en tilsvarende gruppe på en anden institution i regionen eller søge bistand hos en tillidsrepræsentant for en anden overenskomstgruppe på institutionen. Stk. 4. To eller flere overenskomstgrupper kan indgå i valgforbund og tilsammen vælge en til- lidsrepræsentant, som repræsenterer mindst 5 medarbejdere. Stk. 5. Tillidsrepræsentanten vælges blandt medarbejdere med mindst 1/2 års tilknytning til re- gionen. Elever på erhvervsuddannelserne (EUD-elever) er ikke valgbare. Valget anmel- des skriftligt af vedkommende organisation over for regionen. Regionen er berettiget til over for organisationen at gøre indsigelse mod valget inden for en frist på 3 uger fra mod- tagelse af meddelelse fra organisationen. Stk. 6. Med det formål at styrke tillidsrepræsentantens muligheder for at udføre sit tillidsrepræ- sentantarbejde bedst muligt bør det tilstræbes, at pågældende vælges for mindst 2 år ad gangen. Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1 - 4, stk. 5, 1. punktum og stk. 6 kan fraviges ved særskilt indgået lokal TR-aftale, jf. § 16. Bestemmelserne i stk. 5, 2.- 4. punktum kan ikke fraviges ved lokal aftale.
Valg af tillidsrepræsentant Stk. 1 For hver virksomhed – for større virksomheders vedkommende normalt inden for hver afdeling – vælger de der beskæftigede med- arbejdere af deres midte en tillidsrepræsentant. Stk. 2 Valg af tillidsrepræsentant foretages ved skriftlig afstemning af og blandt de medarbejdere, der på valgtidspunktet er beskæftiget i virksomheden eller den pågældende afdeling. Valget betragtes kun som gyldigt, når over halvdelen af medarbej- derne har stemt på den pågældende. Stk. 3 Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejdere, som er fyldt 18 år, som er omfattet af nærværende overenskomst, og som har arbejdet mindst 9 måneder i de sidste 2 år på den pågældende virksomhed. Ved en virksomhed forstås i denne forbindelse en geografisk afgrænset enhed. Hvor sådanne medarbejdere ikke findes i et antal af mere end 4, suppleres der med de medlemmer, der har arbejdet længst på virksomheden. En tillidsrepræsentant, der indgår uddannelsesaftale med virk- somheden efter Erhvervsuddannelsesloven (voksenlærling), kan fortsætte med at være tillidsrepræsentant. Det er dog en forudsæt- ning, at tillidsrepræsentanten i eventuelle praktikperioder arbejder sammen med sit valggrundlag. Lærlinge kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Lærlinge herunder voksenlærlinge har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afde- ling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet. Stk. 4 Ved lokal enighed kan der aftales andre muligheder for valg af tillidsrepræsentant end de i stk. 1, 2, 3 og 5 anførte. En sådan lokalaftale indgås i henhold til § 8, stk. 1. Sådanne lokalaftaler kan omfatte såvel Industriens Funktionær- overenskomst som Industriens Overenskomst. Hvor medarbejdere repræsenterende flere forbund under CO- industri har udnyttet ovennævnte regel til i fællesskab at vælge en tillidsrepræsentant, kan medlemmerne af hvert forbund under CO-industri med 6 måneders varsel til den 1. i en måned opsige aftalen og efterfølgende selv vælge en tillidsrepræsentant, hvis betingelserne herfor er opfyldt. 1. Når der på en virksomhed er beskæftiget medlemmer af for- bund under CO-industri, men ingen af disse forbund er repræ- senteret med mere end 5 medlemmer, kan de i fællesskab vælge en tillidsrepræsentant efter de i stk. 1, 2 og 3 opstillede retningslinjer, hvis der tilsammen er beskæftiget mere end 5 medlemmer af de pågældende forbund. 2. Hvis en eller flere faggrupper har valgt tillidsrepræsentant, kan faggrupper med færre end 6 medarbejdere vælge at indgå i en anden faggruppe ved valg af tillidsrepræsentant, hvis der er enighed mellem faggrupperne. 3. Hvis der er enighed om fælles valg af tillidsrepræsentant blandt faggrupper med mere end 5 medlemmer, forudsætter dette forbundenes godkendelse. 4. Hvis der ikke er enighed om fælles valg af tillidsrepræsentant blandt faggrupper med mere end 5 medlemmer, kan sådan- ne faggrupper vælge – dog uden stemmeret – at lade sig repræ- sentere af en af de valgte tillidsrepræsentanter i en anden fag- gruppe. Stk. 6 Valget er først gyldigt, når det er godkendt af forbundet og meddelt til DIO I. Tillidsrepræsentantbeskyttelsen indtræder, når valget har fundet sted, dog under forudsætning af, at virksomheden senest dagen efter valget modtager skriftlig meddelelse om, hvem der er valgt. Modtages den skriftlige meddelelse senere, indtræder beskyttelsen først på dette tidspunkt. Stk. 7 Hvis særlige forhold gør det uhensigtsmæssigt, at der vælges tillids- repræsentanter for hver enkelt afdeling eller for hvert enkelt for- bund, kan DIO I kræve fagretlig behandling med det formål at forenkle og dermed effektivisere de lokale forhandlinger og søge eventuelt generende faggrænser fjernet. Stk. 8 Hvis DIO I måtte anse et tillidsrepræsentantvalg for at være fore- taget i strid med overenskomsten, har DIO I ret til at påtale valget over for forbundet. DIO I skal senest 15 arbejdsdage efter at have modtaget meddelelse fra forbundet om valget benytte sin påtaleret. I så fald betragtes sagen først som afgjort, når den fagretlige behandling er afsluttet. Den fagretlige behandling skal ske inden for fristerne i § 49. Nyoptagne virksomheder skal oplyse DIO I om valgte tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Disse oplysninger videregives til forbundene. Stk. 9 Hvis medarbejderne slutter sig sammen i en klub, skal tillids- repræsentanten være formand. Stk. 10 På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan medarbejderne ved afgivelse af fuldmagt bemyndige en kolle- ga (talsrepræsentant) til i konkrete anliggender at indgå og opsige lokalaftaler med ledelsen. Talsrepræsentanten skal være medlem af et forbund under CO- industri og have modtaget fuldmagt fra over halvdelen af de med- arbejdere, der udgør valggrundlaget. Hvor der ikke er valgt en talsrepræsentant, jf. ovenfor, kan lokal- aftaler dog indgås eller opsiges, således som det hidtil har været praktiseret mellem virksomheden og medarbejderne. Stk. 1 På virksomheder, hvor der er valgt flere tillidsrepræsentanter inden for CO-overenskomsterne, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgs- mål, f.eks. arbejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lignende, kan være samtlige medarbejderes repræsentant over for ledelsen. Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræsentant. Stk. 2 Fællestillidsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgs- mål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funk- tioner inden for deres respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte tillidsrepræsentanter ønsker det. Stk. 3 På virksomheder med flere afdelinger i samme by, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fælles- tillidsrepræsentant til at repræsentere samtlige afdelinger.
Evt. efterregulering Lovændringernes økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive behov for regulering af trækket på satspuljen. Mio. kr. i 2018-PL 2018 2019 2020 2021 I alt - Heraf lovforslag 0,1 0,1 0,1 0,1 0,4
Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer: a) Fristen for betaling i Rykker 2 er overskredet. Der ses bort fra rykkere vedrørende en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. b) Elleverandøren inden for de seneste 12 afregningsperioder fire (4) gange har overskredet betalingsfristen nævnt i pkt. 16.2.1 med mere end to (2) hverdage. Der ses bort fra overskridelse af en betalingsfrist, der vedrører en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. c) Elleverandøren har ikke indsendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen indenfor de i medfør af årsregnskabsloven gældende frister herfor. d) Elleverandøren opnår en rating, der er lavere end ”normal” efter Experians KOB rating skala eller lavere end ”A” i Bisnodes AAA rating model, dvs. med forhøjet risiko. Kan Elleverandøren dokumentere, at Elleverandøren har opnået en rating, der er ”normal” eller bedre efter Experians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA rating model, skal Elleverand- øren ikke stille sikkerhed efter denne bestemmelse. Elleverandøren skal løbende stille den i sidste punktum nævnte dokumentation til rådighed på Netselskabets anmodning. Hvis der ikke findes en rating på Elleverand- øren/der ikke kan foretages en rating af Elleverandøren, udløser dette også krav om sikkerhed efter d) e) Elleverandøren har negativ egenkapital, jf. selskabets senest offentlig- gjorte årsregnskab. f) Elleverandøren har i to (2) på hinanden følgende år regnskabsmæssigt un- derskud, jf. selskabets senest offentliggjorte årsregnskab, medmindre sel- skabets positive egenkapital i det seneste årsregnskab som minimum udgør to (2) gange det seneste års underskud. Egenkapitalen korrigeres såfremt, der er forbehold i revisionspåtegningen. g) Elleverandøren har – uanset at dette er i overensstemmelsen med års- regnskabslovens regler - undladt at lade sit årsregnskab revidere. h) Elleverandørens senest offentliggjorte årsrapport indeholder revisionspå- tegning med forbehold eller supplerende oplysning om forhold, fx om forbe- hold for fortsat drift (going concern), om at revisionen ikke kan bekræfte den opgivne omsætning, omkostninger eller aktiver, om ulovlige aktionærlån el- ler om manglende rettidig indbetaling af moms eller A-skat, og som giver konkret og ikke-uvæsentlig forøget risikovurdering af selskabets evne til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. 17.1.2 Elleverandørens betaling af Netselskabets tilgodehavende efter Netselskabets afsendelse af krav om sikkerhedsstillelse fritager ikke Elleverandøren fra at stille en krævet sikkerhed i henhold til punkt 17.1.1. 17.1.3 Netselskabet kræver sikkerhed svarende til tre (3) måneders gennemsnitsbeta- ling. Gennemsnitsbetalingen pr. måned udregnes som det seneste års samlede betalinger eksklusive moms delt med 12. Har Elleverandøren endnu ikke opere- ret i det pågældende netområde i 12 måneder, beregnes gennemsnittet forholds- mæssigt på baggrund af det antal måneder, Elleverandøren har opereret i net- området inden for det seneste år. Hvis sikkerhedsstillelsen holdes adskilt fra Netselskabets formue, således at Netselskabet ikke opnår rådighed over sikkerheden, fx ved indsættelse på en spærret bankkonto, opkræves der ikke moms af selve sikkerhedsstillelsen. Begge parter kan kræve sikkerhedens størrelse reguleret, hvis den opkrævede sikkerhedsstillelse afviger fra tre (3) måneders gennemsnitsbetaling med 10 % eller mere. Elleverandøren kan vælge af egen drift at stille en forhøjet sikkerhed (’buffer’), således at sikkerheden ikke nødvendigvis kan kræves reguleret efter ovenstå- ende retningslinjer. Kontant depositum udover Netselskabets forlangende forren- tes dog ikke efter bestemmelsen i 17.1.5. 17.1.4 Netselskabets krav om sikkerhedsstillelse meddeles Elleverandøren ved elektro- nisk post sendt til Elleverandørens officielle emailadresse og stilet til Elleverand- ørens Ansvarlige Ledelse. 17.1.5 Sikkerheden skal stilles som en anfordring i form af a) et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto eller anerkendt pengeinstitut, b) en garanti udstedt af et anerkendt pengeinstitut eller c) moderselskabsgaranti, under forudsætning af at betingelserne i 17.1.6 er opfyldt. Et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto forrentes til fordel for Elleverandøren med en rente svarende til bankernes almindelige indlånsrente. Dette gælder også ved negative indlånsrenter. 17.1.6 Sikkerheden kan stilles som en moderselskabsgaranti på betingelse af, at mo- derselskabet som minimum har opnået en rating på ”normal” eller bedre efter Ex- perians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA-rating model, dvs. uden forhøjet risiko, samt at moderselskabet, baseret på seneste offentliggjorte årsregnskab uden indregning af det pågældende datterselskab, kan leve op til følgende 3 betingelser: a) moderselskabets egenkapitalen skal være større end det beløb, der skal stilles garanti for, og b) moderselskabets soliditetsgrad (egenkapitalen divideret med de sam- lede aktiver) skal være minimum 5 %, og c) moderselskabets årsregnskab skal være revideret og uden forbehold eller fremhævelse af forhold. 17.1.7 Et pengeinstitut, som ikke er det af Netselskabet anviste pengeinstitut, hvortil et kontant depositum er indbetalt, eller som har udstedt anfordringsgaranti, jf. punkt 17.1.5, skal have en solvensoverdækning, der på intet tidspunkt må være lavere end 4,0 baseret på Finanstilsynets opgørelsesmetode. Netselskabet kan anmode om at få opdaterede opgørelser over solvensoverdækningen og i særlige tilfælde anmode om, at Elleverandøren dokumenterer, at opgørelsen af solvensoverdæk- ningen er revisorpåtegnet. Såfremt solvensoverdækningen måtte være lavere end 4,0, er Netselskabet berettiget til at stille krav om, at Elleverandøren stiller supplerende sikkerhed. 17.1.8 Sikkerheden skal stilles over for Netselskabet senest fjorten (14) kalenderdage fra datoen for udsendelse af Netselskabets skriftlige begæring herom. 17.1.9 Netselskabet skal frigive eller, i tilfælde af sikkerhed i form af kontant depositum, tilbagebetale den i punkt 17.1.3 anførte sikkerhed, senest 180 kalenderdage fra det tidspunkt, hvor Netselskabet har opnået den pågældende sikkerhed, jf. dog punkt 17.1.10. 17.1.10 Uanset det i punkt 17.1.9 anførte frigiver Netselskabet ikke sikkerheden, såfremt Netselskabet har sendt en eller flere Rykker 1 og/eller Rykker 2 til Elleverand- øren i den i punkt 17.1.9 angivne periode. I dette tilfælde beregnes der en ny pe- riode på 180 kalenderdage fra datoen for fremsendelse af den seneste Rykker 1 eller Rykker 2. Det samme gør sig gældende, hvis forhold nævnt i punkt 17.1.1 fortsat gør sig gældende. 17.1.11 En Elleverandør, der i senest offentliggjorte årsregnskab har regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, kan - såfremt forholdene ændrer sig - lade udarbejde og få revideret et halvårsregnskab. Viser halvårsregnskabet, at der ikke længere er regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, frigives sikkerheden, såfremt betingelserne herfor i 17.1.9 er opfyldt.
Tildelingskriterier For at komme i betragtning til finansiering skal forslag opnå mindst 60 point. Desuden skal de opnå mindst halvdelen af det maksimale antal point i hver af de kategorier af tildelingskriterier, der er nævnt nedenfor. I ex aequo-sager vil der blive givet højeste score for "relevans, begrundelse og virkning", og derefter "kvaliteten af projektstyringen", og derefter "kvaliteten af projektets udformning". Relevans, begrundelse og virkning (højst 30 point) ▪ Relevansen af projektets formål for Det Europæiske Solidaritetskorps og de tematiske prioriteter, der er fastsat for dette tiltag ▪ I hvilket omfang forslaget vedrører og integrerer de relevante aktiviteter i projektudformningen ▪ I hvor høj grad forslaget imødekommer veldefinerede og vigtige samfundsmæssige behov ▪ Projektets relevans for de enkelte deltageres og de deltagende organisationers behov og mål ▪ I hvilket omfang projektet vil være til gavn for de lokalsamfund, hvor aktiviteterne gennemføres ▪ Projektets potentielle virkninger på lokalt, regionalt, nationalt og/eller europæisk plan ▪ I hvor høj grad projektet skaber europæisk merværdi ▪ I hvor høj grad projektet involverer unge med færre muligheder som deltagere. Kvaliteten af projektets udformning (højst 40 point) ▪ Sammenhæng mellem projektmålene og de foreslåede aktiviteter ▪ Projektets klarhed, fuldstændighed og kvalitet i alle faser (forberedelse af deltagerne, gennemførelse af aktiviteter, opfølgning og støtte til deltagerne, når de vender hjem) ▪ Kvaliteten af metoder til anerkendelse og validering af deltagernes læringsresultater og konsekvent brug af europæiske gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer ▪ Formålstjenligheden af metoder til udvælgelse af deltagere til og/eller inddragelse af deltagere i aktiviteterne ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås for at nå ud til og inddrage unge med færre muligheder ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås til at give deltagerne mulighed for at opnå færdigheder og kompetencer, der er nyttige med hensyn til deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, samfundsmæssige og kulturelle udvikling ▪ De supplerende aktiviteters merværdi for projektets mål og virkning. Kvaliteten af projektstyringen (højst 30 point) ▪ Kvaliteten af de praktiske foranstaltninger samt forvaltnings- og støttemetoderne ▪ Kvaliteten af samarbejdet og kommunikationen mellem de deltagende organisationer og med andre interessenter ▪ Kvaliteten af foranstaltningerne til evaluering og videreformidling af resultaterne af projektet
