Potentiel påvirkning. En potentiel påvirkning af samhandelen er en påvirkning, der »med en til- strækkelig grad af sandsynlighed kan antages at opstå i fremtiden« (pkt. 41 i samhandelsmeddelelsen). Selv om samhandelen ikke bliver påvirket på det tidspunkt, hvor aftalen indgås eller adfærden udøves, skal der tages hensyn til, om samhandelen kan antages at ville blive påvirket inden for en »forudselig fremtid«. I den forbin- delse kan det være relevant at undersøge, hvilke virkninger EU-liberalise- ringsforanstaltninger eller foranstaltninger vedtaget af de involverede med- lemsstater, der tager sigte på at fjerne lovmæssige handelsbarrierer, vil få. En rent hypotetisk påvirkning er dog ikke tilstrækkeligt, jf. Domstolens dom i sag 22/78, Hugin v Commission, EU:C:1979:138.