Mangler og reklamation 10.1 Ved levering/modtagelse skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentligt forretningsbrug kræver. 10.2 Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber, straks efter at manglen er eller burde være opdaget, give sælger skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen, og han ikke reklamerer som anført, kan han ikke senere gøre manglen gældende. Ved reklamation skal en prøve fremsendes. 10.3 Efter dankalks valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet, eller det solgte vil blive omleveret. 10.4 Sker afhjælpning eller omlevering i henhold til pkt. 10.3 ikke inden rimelig tid, er køber under iagttagelse af dansk rets almindelige regler samt nærværende salgs- og leveringsbetingelser berettiget til at hæve aftalen eller kræve et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Køber kan ikke gøre brug af andre mangelbeføjelser. 10.5 Har køber ikke inden 6 måneder efter leveringsdato påberåbt sig manglen over for dankalk kan køber ikke senere gøre den gældende. For vare, der er udskiftet jf. pkt. 10.3, påtager dankalk sig de samme forpligtelser, som gælder for det oprindeligt solgte i et tidsrum af 6 måneder, dog således at dankalks mangelansvar ikke for nogen del af det solgte kan udstrækkes til mere en 1 år fra den oprindelige leveringsdato.
Tildelingskriterier Tildelingskriteriet er bedste forhold mellem pris og kvalitet. Udbuddet gennemføres som et omvendt udbud, hvor: • prisen for opgaven er fastsat til at udgøre 4 mio. kr. eksklusive moms • tilbuddene bedømmes på opfyldelsen af følgende underkriterier: o kvalitet o de tilbudte medarbejderes kvalifikationer og erfaring Tilbuddene vurderes ud fra en objektiv standard på grundlag af ovenstående underkriterier. Af pkt. 2.9 fremgår, hvilken evalueringsmetode der vil blive anvendt i forbindelse med vurderingen af tilbuddene. Underkriterierne vægtes på følgende måde: Kvalitet 70 % Kvalifikationer og erfaring 30 % I vurderingen af kvalitet indgår en vurdering af tilbuddets evne til at imødekomme udbudsmaterialets formål, herunder følgende delkriterier: • I hvor høj grad løsningen sikrer produkter med et højt fagligt niveau (50 pct.) • I hvor høj grad løsningen sikrer Redskaber af et omfang der er dækkende til økonomisk evaluering af en bred vifte af indsatser (20 pct.) • I hvor høj grad løsningen sikrer, at output er målrettet kommunernes behov og muligheder for anvendelse i praksis (20 pct.) • I hvor høj grad løsningen sikrer muligheder for efterfølgende udbredelse, vedligeholdelse og videreudvikling af modeller og redskaber (10 pct.). Ved vurderingen af kvalifikationer og erfaring lægges der vægt på kvalifikationerne hos de medarbejdere, der skal løse opgaven, herunder hvordan og i hvilket omfang de enkelte medarbejdere, der er indskrevet i tilbuddet, indgår i opgaveløsningen. I vurderingen af kvalifikationer og erfaring indgår en vurdering/afvejning af følgende delkriterier: • I hvor høj grad de tilbudte medarbejdere har erfaringer med økonomiske evalueringer på socialområdet og kompetencer til at udvikle de redskaber, som projektet indebærer bedømt på CV’er for de tilbudte medarbejdere i kombination med det antal timer, de tilbudte medarbejdere deltager i projektet (50 pct.) • I hvor høj grad de tilbudte medarbejdere har erfaringer med socialområdet og indsigt i kommunernes forhold, herunder organisering, kommunale data og økonomi, bedømt på CV’er for de tilbudte medarbejdere i kombination med det antal timer, de tilbudte medarbejdere deltager i projektet (30 pct.) • I hvor høj grad de tilbudte medarbejdere har erfaringer med udviklingsopgaver og projektledelse, bedømt på CV’er for de tilbudte medarbejdere i kombination med det antal timer, de tilbudte medarbejdere deltager i projektet (20 pct.)
Hvordan opsiger jeg aftalen? Du kan opsige forsikringen enten en måned før hovedforfald uden gebyr eller i løbet af en måned plus en måned mod et mindre gebyr.
Hvilke forpligtelser har jeg? For at undgå at policen annulleres og krav nedsættes eller afvises, skal du: Når du tegner denne forsikring Når forsikringen er i kraft I tilfælde af et krav
Nyt eksemplar af kortbestemmelserne Hvis du mister kortbestemmelserne eller af anden grund har behov for et nyt eksemplar, kan du finde dem på dit pengeinstituts hjemmeside eller henvende dig til dit pengeinstitut.
Opretholdelse af tryk og forsyning Efter vandforsyningslovens § 51, stk. 1, kan der ikke forlanges erstatning for svigtende levering som følge af utilfredsstillende trykforhold i forsyningsledningerne, mangler ved anlægget og arbejder på anlægget. Vandforsyningslovens § 52 bestemmer, at kan træffes bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder m.v., når vandforsyningens drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt. Kommunalbestyrelsen kan pålægge vandforsyningen at træffe en sådan bestemmelse.
Regnskab og revision 1. Foreningens regnskab følger kalenderåret. 2. Det påhviler kassereren at udarbejde et årligt driftsregnskab ledsaget af en statusopgørelse opgjort under hensyntagen til de tilstedeværende værdier og forpligtelser. 3. Årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og være i overensstemmelse med den foretagne bogføring og tilstedeværende bilag. Bestyrelsen kan bestemme, at årsregnskabet skal udarbejdes af eksterne revisorer. 4. Generalforsamlingen vælger 2 interne revisorer for 2 år, og en revisorsuppleant for 1 år, medmindre bestyrelsen har valgt ekstern revision. Det påhviler de valgte revisorer at revidere foreningens årsregnskab samt at føre protokol med de bemærkninger, revisionsarbejdet måtte give anledning til. 5. Et bestyrelsesmedlem kan ikke være revisor eller revisorsuppleant. 6. Kasserer og formand eller næstformand skal være til stede ved revisionen. 7. Ved nyvalg af kasserer skal der altid ske revision af regnskabet, inden den nye kasserer overtager dette.
Aktiviteter og servicekrav Ud over de i bilag 2.1.1. nævnte aktiviteter og servicekrav er nedenstående gæl- dende for indkvarterede på et center for uledsagede mindreårige.
Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.
Forskning og generel kompetenceopbygning Aarhus Universitet gennemfører med finansiering fra eksterne midler, herunder fra MFVMs Miljøstøtte til Arktis, og i samarbejde med andre universiteter en række arktiske overvågnings-, moniterings-, og rapporteringsopgaver inkl. den relaterede metodeudvikling. Disse aktiviteter kan være finansielt understøttet af rammeaftalens pulje til forskningsunderstøttelse. En stor del af dataindsamlingen er knyttet til forskningsstationerne i Zackenberg (Nordøstgrønland), Nuuk (Vestgrønland) og Villum Research Station (Nordøstgrønland) og de overvågningspro- grammer, som gennemføres i regi af Arktisk Råd, dvs. AMAP og CAFF/CBMP. Aarhus Universitet gennemfører forskning, som sikrer den nødvendige viden til at kunne råd- give MFVM om miljø- og naturforhold i den danske del af Arktis, herunder også viden som understøtter Aarhus Universitets opgaver for Grønlands Selvstyre relateret til råstofsektoren. Forskningen omfatter bl.a.: • Videnopbygning indenfor arktiske terrestriske habitater og økosystemer (inklusiv viden om migrerende dyrearter, rødlistearter, invasive arter og biodiversitet generelt) • Videnopbygning indenfor marine habitater og økosystemer, inklusiv makroalger (samfund, høst og dyrkning) og bunddyr samt marint affald) • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter og forureninger • Metodeudvikling til natur- og miljøovervågning i såvel det marine som det terrestriske miljø i Arktis. • Videnopbygning i relation til skæbne og effekter af miljøfarlige stoffer (tungmetaller (kvik- sølv), POP’er, sod samt emerging contaminants m.m.), i de arktiske fødekæder og økosy- stemer, herunder videnopbygning og modellering ift. transport og afsætning (deposition) Mange af ovenstående aktiviteter danner et grundlag for videnopbygning relateret til klimaæn- dringer (samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske, kemiske og biologiske processer herunder påvirkning af niveauer, lagring, frigørelse, transport m.v. af forurenende stoffer) – se indsatsområdet ”Arktisk klima”.