Præcisering af KTO’s krav eksempelklausuler

Præcisering af KTO’s krav. I lighed med tidligere overenskomstfornyelser udarbejdede sekretariatsudvalget og for- handlingsdelegationerne som led i KTO’s forberedelse og forhandling en række tekniske bemærkninger til de enkelte krav. De tekniske bemærkninger blev udarbejdet i perioden fra udtagelsen af KTO’s krav frem til slutningen af november 2010. Forhandlingsdelegationen på det regionale område traf beslutning om, at der i udarbejdel- sen af de tekniske bemærkninger til KTO-kravene blev skabt så stor identitet som muligt mellem kravene på KL-området og RLTN-området. Under drøftelserne af de tekniske bemærkninger viste der sig særligt behov for at drøfte kravet om implementering af ligebehandlingsdirektivet for så vidt angik formuleringer af arbejde af samme værdi. I drøftelserne blev der drøftet flere forskellige modeller - fra en ren lovmodel over præamblen i ligebehandlingsdirektivet til en svensk/norsk model. Her- udover blev også indholdet i kravet om kønsmainstreaming af såvel den centrale som den lokale løndannelse samt øvrige aftaler drøftet. I forhandlingsdelegationerne blev der truffet beslutning om, at der ved implementering af direktivet tages udgangspunkt i direktivets formuleringer om arbejde af samme værdi, herunder præambel nr. 9 og EU-domstolens fastlæggelse af indholdet i begreberne. Med henblik på forberedelse af de tekniske forhandlinger om reguleringsordningen med KL og RLTN udarbejdede KTO i samarbejde med Sundhedskartellet et notat med tekni- ske bemærkninger til parternes fremsatte krav i relation til reguleringsordningen på såvel KL som RLTN-området. Arbejdet bidrog samtidig til den tekniske forventningsafstem- ning mellem parterne på b-siden om reguleringsordningen. a) At de tekniske bemærkninger var med til at skabe en fælles forståelse af kra- vene. b) At de tekniske bemærkninger kun i et begrænset omfang medvirkede til at fremme prioriteringen af KTO’s krav. c) At drøftelserne vedrørende forståelsen af arbejde af samme værdi samt projekt om kønsmainstreaming afspejlede forskellige holdninger og fortolkninger blandt organisationerne vedrørende ligelønsproblematikken. d) At afrapporteringer fra de nedsatte arbejdsgrupper (fx om ligeløn, socialt kapitel og seniorpolitik) samt fælles afrapporteringer med arbejdsgiversiden (fx om re- guleringsordningen og lønstatistik) udgjorde et godt grundlag for teknisk præci- sering af KTO’s krav.
Præcisering af KTO’s krav. I lighed med tidligere overenskomstfornyelser udarbejdede sekretariatsudvalget og for- handlingsdelegationerne en række tekniske bemærkninger til de enkelte krav: • De tekniske bemærkninger blev udarbejdet i perioden fra udtagelsen af KTO’s krav frem til primo januar 2013. Arbejdet hermed blev igangsat tidligere end ved OK-11. • Under drøftelserne af de tekniske bemærkninger viste der sig særligt behov for at drøfte udformningen og præcisering af krav vedrørende bedre beskyttelse af TR mod afskedigelse samt en række af tryghedskravene. • Forhandlingsdelegationen på det regionale område traf beslutning om, at der i ud- arbejdelsen af de tekniske bemærkninger til KTO-kravene blev skabt så stor identi- tet som muligt mellem kravene på KL-området og RLTN-området. • Der blev desuden efter kravsudtagelsen og som led i forberedelsen og opfølgnin- gen på mødet den 11. december 2012 mellem den fælles tekniske forhandlings- gruppe (KTO, FOA, AC og SHK) og RLTN om forberedelse af de tværgående forhandlinger, herunder om fastlæggelse af hvilke krav, der kunne forhandles tværgående, afholdt tekniske koordineringsmøder, hvor kravene blev søgt uddybet og præciseret med henblik på fælles afklaring. Der blev på baggrund heraf opnået enighed om, hvilke generelle krav/temaer, der skulle forhandles i fællesskab. Der blev ikke udarbejdet fælles tekniske bemærkninger til parternes generelle krav/temaer.

Related to Præcisering af KTO’s krav

  • Opbevaring af oplysninger Personlige oplysninger, herunder evt. indhentede soliditetsoplysninger, samt oplysninger om indkøb opbevares hos pengeinstituttet og er fysisk tilstede hos pengeinstituttets datacentral. Oplysningerne opbevares så længe kortholder/firmaet har Mastercard kort udstedt af pengeinstituttet. Oplysninger om indkøb kan blive slettet efter fem år. Ved opsigelse af kundeforholdet opbevares oplysning- erne, så længe, dette er nødvendigt til brug for evt. videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder. Ved tilmelding til Mastercard ID Check, bliver dit mobilnummer opbevaret hos Nets til brug for udsendelse af engangskoder.

  • Ikrafttræden og ophør 1. Denne aftale træder i kraft ved begge parters underskrift heraf. 2. Aftalen kan af begge parter kræves genforhandlet, hvis lovændringer eller uhensigtsmæssigheder i aftalen giver anledning hertil. 3. Parternes eventuelle regulering/aftale om vederlæggelse, betingelser eller lignende i forbindelse med ændringer af denne aftale vil fremgå af parternes ”hovedaftale” eller af denne aftales bilag D. 4. Opsigelse af databehandleraftalen kan ske i henhold til de opsigelsesvilkår, inkl. opsigelsesvarsel, som fremgår af ”hovedaftalen”. 5. Aftalen er gældende, så længe behandlingen består. Uanset ”hovedaftalens” og/eller databehandleraftalens opsigelse, vil databehandleraftalen forblive i kraft frem til behandlingens ophør og oplysningernes sletning hos databehandleren og eventuelle underdatabehandlere.

  • Gebyr ved brug af kortet Ved brug af privatkort i lande uden for EU/EØS, kan forretninger opkræve gebyr ved brug af kortet. Ved brug af firmakort kan forretninger altid opkræve gebyr. Forretningen skal gøre dig opmærksom på gebyropkrævningen inden betalingen sker.

  • Forudgående registrering af kortdata Du har mulighed for at registrere dine kortdata hos en forretning eller hos en udbyder af en digital wallet, så du ikke behøver at indtaste dine kortdata, når du godkender fremtidige køb. Du skal følge anvisningerne fra forretningen eller wallet-udbyderen. Du kan også aftale med forretningen, at dine kortdata registreres hos forretningen til brug for betaling af et abonnement. Forretningen vil selv trække de aftalte abonnementsbetalinger, og du skal således ikke godkende den enkelte abonnementsbetaling. Har du brugt dit kortnummer til betaling af en løbende ydelse, fx i form af et abonnement, skal du sikre dig, at betalingsmodtager får skriftlig besked, såfremt du ønsker at opsige abonnementet eller ikke længere ønsker at betale med kortet. Du bør altid sikre dig doku- mentation for bestilling/afbestilling. Du vil som oftest i forbindelse med et køb modtage en kvittering, der bl.a. viser dato, beløb og kortnummer. Du bør sikre dig, at beløbet er i overensstemmelse med udbetalingen eller købet, og at korrekt dato er anført. Du bør gemme kvitteringen, til du har modtaget din fak- tura. Se også punkt 2.5. Du skal kontrollere, at kvitteringen/notakopien er i over- ensstemmelse med det kontoudtog, du efterfølgende modtager fra pengeinstituttet. For alle løsninger omfattet af dette punkt 2.4 gælder, at hvis du skifter kort, skal du selv kontakte forretningen eller udbyderen af den digitale wallet-løsning for at få registreret de nye kortdata. Dit pengeinstitut kan vælge at tilbyde mulighed for, at dine kortdata automatisk opdateres hos forretninger, hvor du har abonnementer, tilbagevendende køb eller andre steder, hvor dit kort er registreret til brug for betaling. Opdatering sker, når dit kort udskiftes efter f.eks. spærring eller udløb. Du kan have mulighed for at vælge, i hvilke forretninger opdatering skal gennemføres automatisk. Dette sker via kontakt med dit pengeinstitut.

  • Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbage- kaldes. I visse situationer har du dog mulighed for at få tilbageført en betaling, jf. nedenfor. Hvis du ikke kendte det endelige beløb, da du god- kendte betalingen, og det beløb, der efterfølgende bliver trukket på din konto er væsentligt højere end, hvad der med rimelighed kunne forventes, kan du have krav på tilbageførsel af betalingen. Dette kan fx være tilfældet i forbindelse med billeje eller check-ud fra hotel, hvor du har godkendt, at forretningen efterfølg- ende kan trække for fx påfyldning af benzin eller forbrug fra minibaren. Du skal henvende dig til dit pengeinstitut senest 8 uger efter, at beløbet er trukket på din konto, hvis du mener at have krav på at få tilbageført en betaling, hvor du ikke har godkendt det endelige beløb. Hvis du har brugt dit kort til køb af varer eller tjeneste- ydelser på en af følgende måder: - køb på internettet, eller - køb ved post- eller telefonordre, eller - andre situationer, hvor kortet ikke aflæses, men hvor kortdata (kortnummer mv.) og den personlige sikkerhedsforanstaltning er brugt til gennemførelse transaktionen, eller - køb i selvbetjente automater uden personlig sikkerhedsforanstaltning kan du have ret til at få en betaling tilbageført, hvis: - forretningen har trukket et højere beløb end aftalt, eller - den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret eller - du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt for- trydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen. Du skal først søge at løse problemet med forretningen, inden du henvender dig i dit pengeinstitut. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte forretningen. Det er en betingelse, at du henvender dig og gør indsig- else til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er eller burde være blevet opmærksom på, at der uretmæssigt er hævet et eller flere beløb på din konto. Du skal så vidt muligt gøre indsigelse til dit pengeinstitut senest 14 dage efter, du er eller burde være blevet opmærksom på dit mulige krav. Ved vurdering af om du har fremsat indsigelse rettidigt til dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten. Du vil i nogle konkrete situationer kunne få tilbageført en betaling med kortet. Du kan få information herom ved henvendelse til dit pengeinstitut.

  • Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Dit ansvar ved misbrug af kortet 2.9.1. I tilfælde af at kortet har været misbrugt af en anden person, vil banken dække tabet, medmindre tabet er omfattet af afsnit 2.9.2 – 2.9.6 nedenfor. Det er banken, der skal bevise, at tabet er omfattet af afsnit 2.9.2 – 2.9.6. 2.9.2. Hvis kortet og den personlige sikkerhedsforanstaltning er blevet misbrugt af en anden person, skal du dække tab op til 375 kr. Du skal dog højst betale 375 kr. i alt, hvis flere af dine kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning (f.eks. pinkode) er blevet misbrugt i forbindelse med den samme hændelse. Det forudsætter dog, at alle kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning (f.eks. pinkode) er spærret samtidig. 2.9.3. Du skal dække tab op til 8.000 kr. i tilfælde af, at kortet har været misbrugt af en anden person, og der har været anvendt en personlig sikkerhedsforanstaltning, og 2.9.4. Du hæfter for det fulde tab, hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt i forbindelse med misbruget under følgende betingelser: 2.9.5. Du hæfter endvidere for det fulde tab, hvis du har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde dine forpligtelser i henhold til reglerne, herunder til at opbevare kortet, den personlige sikkerhedsforanstaltning og mobiltelefonen til Mastercard ID Check forsvarligt, jf. afsnit 2.4, at beskytte den personlige sikkerhedsforanstaltning, 2.9.6. Hvis du har flere kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning, gælder den ubegrænsede hæftelse for hvert kort, der er misbrugt. 2.9.7. Du er ikke ansvarlig for tab, der opstår efter, at banken har fået besked om, at kortet skal spærres. Du hæfter heller ikke for tab, hvis du ikke har haft mulighed for at spærre dit kort, på grund af forhold hos banken.

  • Ikrafttræden og varighed 15.1 Aftalen indgås ved begge parters underskrift og løber indtil ophør af Hovedaftalen.

  • Barns 1. og 2. sygedag Stk. 1 Der kan gives hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af et sygt barn på dettes første og anden sygedag, hvis 1. barnet er under 18 år, og 2. har ophold hos den ansatte, og 3. fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og