Pårørende. Mange pårørende yder en helt afgørende støtte til patienten i sygdomsforløbet, herunder i den sidste tid. De pårørende er dermed også en vigtig ressource og samarbejdspartner for sundhedspersonalet. Det er vigtigt at inddrage de pårørende i forløbet, men der er forskel på pårørendes behov for inddragelse, og på hvor sårbare pårørende er. Det er vigtigt at få afklaret i fællesskab med patienten hvilke pårørende, der skal inkluderes og i hvilket omfang. Der skal dog være opmærksomhed på, at patienten og dennes pårørende har mulighed for at drøfte bekymringer adskilt fra hinanden, og at de kan have forskellige behov samt ønsker om tiltag. Det er vigtigt, at de sundhedsfaglige løbende afholder samtaler med patienten og de pårørende gennem forløbet. Patientens og de pårørendes ønsker og behov kan ændres i takt med forløbet. Sundhedspersonalet er medansvarlig for at vurdere, om de pårørende, herunder børn og unge16 i familien har behov for en indsats, og de sundhedsfaglige er forpligtede til at handle og iværksætte den nødvendige indsats.
Pårørende. Kommunale repræsentanter (kommunen skal stille med det antal og det niveau, som er nødvendigt i den enkelte sag)
Pårørende. Det er altid op til den enkelte patient at tage beslutning om, hvorvidt og i hvilket omfang de pårørende skal involveres eller ej. Inddragelse af de pårørende i KOL- rehabilitering kan støtte såvel patienten som de pårørende i håndtering af udfordringer og ændringer i roller, som kronisk sygdom kan medføre. Rehabiliteringstilbud bør indeholde tilbud til pårørende om deltagelse i undervisning og information om sygdommen. Dette kan foregå løbende eller som en enkelt pårørendegang, hvor samspillet mellem borger og pårørende er i fokus. Der kan endvidere henvises til Lungeforeningens pårørende side: xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxx-xxx-xx-xxxxxxxxxxx-xxx-xx-xxxxxxxx
Pårørende. Pårørende er helt centrale støttepersoner for patienter med PTSD. De pårørende besidder en stor mængde viden om borgeren, som kan være en hjælp igennem hele forløbet. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne formår at inddrage de pårørende i et ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde, i de tilfælde hvor borgeren ønsker det.
Pårørende a) Almindelige Persondata: Navn, adresse, postnummer, by, mobilnummer, e-mailadresse og i nogle tilfælde registrerings- og kontonummer.
Pårørende. Ansatte i sundhedsvæsenet
Pårørende. Pårørende kan være en ressource for patienten. Det skal afklares sammen med patienten, hvilke pårørende, der kan inddrages i forløbet. Fagpersonerne bør opfordre til, at de pårørende er med til behovsvurderingen og, at de pårørende inkluderes i forløbet. Det er dog altid patientens eget valg, om de pårørende skal inkluderes. De fagprofessionelle er ansvarlige for at vurdere, om de pårørende har behov for en indsats og skal i den forbindelse understøtte de pårørende til at søge hjælp og støtte.
Pårørende. Af hensyn til borgeren tilstræbes det, at borgerens pårørende hjælper borgeren i størst mulig grad. Dette skal ske gennem en forudgående forventningsafstemning, hvor det afklare s om, og i hvilket omfang, de pårørende kan/vil hjælpe borgeren. Der kan ikke ske særskilt honorering til pårørende i de tilfælde, hvor der udføres regionale opgaver som eksempelvis at hjælpe en borger på toilettet. Når en borger er i forløb på hospitalet, er det hospitalet, der har forsyningsforpligtigelsen, herunder sikrer den nødvendige pleje af borgeren. Det er derfor altid hospitalet, der vurderer, om der af sundhedsfaglige grunde er behov for ekstra personale under en borgers behandling/indlæggelse på hospitalet. Hvis personalet vurderer, at personalet fra kommunen bør følge borgeren, kan hospitalet anmode kommunen herom, Dette forudsætter dog, at kommunen har det nødvendige personale til rådighed. Hospitalet kan ikke stille krav til kommunen om, at personalet følger beboeren under indlæggelsen. Dette gælder uanset om hospitalet betaler herfor eller ej. Dette gælder både akutte og planlagte forløb. Det bør tilstræbes at der indgås konkret aftale mellem hospitalet og kommune, så vidt muligt forud for behandling/indlæggelse. Hospitalet skal afholde udgifterne til den ønskede praktiske hjælp leveret af kommunen herunder patientens sædvanlige pleje samt medicin givning. Under indlæggelsen har hospitalet det samlede behandlingsansvar, men når det er mest hensigtsmæssigt kan hospitalet overlade den almindelige omsorg til forældre eller ledsagende personale. Hvis en kommune vurderer, at en patient har behov for praktisk hjælp i forbindelse med et forløb på hospitalet, skal kommunen hurtigst muligt give regionen besked om dette. Beskeden skal indeholde en skriftlig begrundelse for kommunens vurdering. Det er dog, jf. ovenfor, alene hospitalet, der vurderer om der skal rekvireres praktisk hjælp. Vurdering af borgerens behov for praktisk hjælp og ledsagelse i forbindelse med indlæggelse skal ske så tidligt som muligt, og kommunen skal medvirke til en god overgang, jf. Samarbejdsaftalen. Det skal påpeges, at det er begge parters ansvar at sikre en god dialog omkring borgerens forløb. En forudsætning herfor er blandt andet, at kommunen/borgerens personlige hjælpere informerer hospitalet om borgerens aktuelle tilstand og øvrige relevante forhold, som har betydning for pleje af borgeren. Hvis der grundet borgerens alder og/eller helbredstilstand er behov for ledsagelse på hospitalet varet...