RADIO-, TV- OG VIDEOOPTAGELSER. DASU besidder samtlige lyd- og billedrettigheder til ethvert arrangement, som forbundet udskriver, overdrages eller giver tilladelse til i h. t. sine vedtægter, love og turneringsreglementer. Rettighederne omfatter enhver formidling af lyd og billeder fra arrangementerne til offentligheden i et hvilket som helst nuværende eller i fremtiden udviklet medie eller format, hvad enten formidlingen af lyd og billeder sker igennem analog eller digital teknik, via direkte eller tidsforskudt transmission på licensfinansieret eller abonnementsbaserede betalingsvilkår. Udnyttelsesrettighederne omfatter således - men er ikke begrænset til - radio og tv transmission (licensfinansieret tv, pay per view tv eller interaktivt tv) videooptagelser og distribution (salg og leje eller "video on demand"), transmission via internet eller intranet, mobiltelefoni eller et hvilket som helst andet elektronisk medie, som måtte kunne formidle lyd og billeder fra DASU’s sportsarrangementer til offentligheden. XXXX’x rettigheder respekterer den til enhver tid gældende overenskomst indgået mellem Team Danmark, Danmarks Idrætsforbund og specialforbundene om ret til salg og markedsføring af en række nærmere i overenskomsten beskrevne radio og billedrettigheder.
Appears in 6 contracts
Samples: Vedtægter for Dansk Automobil Sports Union, Vedtægter for Dansk Automobil Sports Union, Vedtægter for Dansk Automobil Sports Union