Common use of Regnskabsmæssige forhold Clause in Contracts

Regnskabsmæssige forhold. Små og mellemstore virksomheder, som aflægger regnskab efter regnskabsklasse B, skal som udgangspunkt ikke give noteoplysning om transaktioner med nærtstående parter i årsrapporten. Derimod skal de i ledelsesberetningen omtale væsentlige enkeltstående transaktioner, som ikke er gennemført på markedsvilkår, hvilket typisk er tilfældet ved f.eks. koncerntilskud og gældeftergivelser mv. Desuden skal visse tilgodehavender hos og gæld til tilknyttede virksomheder oplyses særskilt i balancen. Det samme gælder mellemværender med kapitalejere og ledelse. Tilgodehavender hos kapitalejer eller ledelse kan udgøre ulovlige aktionærlån, som – ud over at være strafbare efter selskabsloven – skal beskattes som enten løn eller udbytte hos modtageren, og som også kan anses som forsøg på hvidvask. Man bør derfor være varsom med at flytte penge mellem selskaber og kapitalejere/ledelse, da selv en undskyldelig overtrædelse af reglerne om ulovlige aktionærlån kan medføre et skattekrav og eventuelt en bøde. Omvendt kan klare aftaler og dokumenterede forretningsgange være med til at sikre overblik, reducere risici og forøge virksomhedens værdi. Et aktuelt eksempel på dette er virksomheder, som søger om corona-støtte til dækning af faste omkostninger, men som ikke kan dokumentere deres udgifter, herunder fordi de er faktureret til andre koncernselskaber. Mangelfulde aftaler om omkostningsfordeling af udgifterne betyder, at en række omkostninger ikke er omfattet af hjælpepakkerne. Er du i tvivl om dit aftalegrundlag, og om håndteringen af transaktioner med nærtstående parter i din virksomhed er fyldestgørende, er du velkommen til at kontakte Roesgaard for en nærmere drøftelse og gennemgang heraf.

Regnskabsmæssige forhold. Små og mellemstore virksomheder, som aflægger regnskab efter regnskabsklasse B, skal som udgangspunkt ikke give noteoplysning om transaktioner med nærtstående parter i årsrapporten. Derimod skal de i ledelsesberetningen omtale væsentlige enkeltstående transaktioner, som ikke er gennemført på markedsvilkår, hvilket typisk er tilfældet ved f.eks. koncerntilskud og gældeftergivelser mv. Desuden skal visse tilgodehavender hos og gæld til tilknyttede virksomheder oplyses særskilt i balancen. Det samme gælder mellemværender med kapitalejere og ledelse. Tilgodehavender hos kapitalejer eller ledelse kan udgøre ulovlige aktionærlån, som – ud over at være strafbare efter selskabsloven – skal beskattes som enten løn eller udbytte hos modtageren, og som også kan anses som forsøg på hvidvask. Man bør derfor være varsom med at flytte penge mellem selskaber og kapitalejere/ledelse, da selv en undskyldelig overtrædelse af reglerne om ulovlige aktionærlån kan medføre et skattekrav og eventuelt en bøde. Omvendt kan klare aftaler og dokumenterede forretningsgange være med til at sikre overblik, reducere risici og forøge virksomhedens værdi. Et aktuelt eksempel på dette er virksomheder, som søger om corona-støtte til dækning af faste omkostninger, men som ikke kan dokumentere deres udgifter, herunder fordi de er faktureret til andre koncernselskaber. Mangelfulde aftaler om omkostningsfordeling af udgifterne betyder, at en række omkostninger ikke er omfattet af hjælpepakkerne. Er du i tvivl om dit aftalegrundlag, og om håndteringen af transaktioner med nærtstående parter i din virksomhed er fyldestgørende, er du velkommen til at kontakte Roesgaard Xxxxxxxxx for en nærmere drøftelse og gennemgang heraf.. <