Rådgivningens omfang (litra a). Kravet om regulering af »rådgivningens omfang, herunder de ydelser, som rådgiveren skal levere«, er af indlysende grunde essentielt for aftalen. I praksis indeholder langt de fleste rådgiveraftaler en henvisning til den relevante ydelsesbeskrivelse afhængigt af opgavens karakter, som er udfor- met af FRI og DANSKE ARK. Se kommentaren til § 1, Indledende bemærk- ninger, afsnit 3, med omtale af de nye ydelsesbeskrivelser, »Ydelsesbeskri- velse for Byggeri og Landskab« (YBL 2018), »Ydelsesbeskrivelse for An- læg« (YBA 2019) og »Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning« (YBB 2019). Fremfor blot en generel henvisning til den relevante ydelsesbeskrivelse bør den konkrete rådgiveraftale indeholde en projektspecifik version af ydel- sesbeskrivelsen, som målretter denne til det konkrete projekt, eventuelt kom- bineret med brug af de relevante afkrydsningsskemaer til fordeling mellem de forskellige rådgivere, entreprenører og bygherren af de relevante ydelser og grænseflader. Brancheorganisationernes ydelsesbeskrivelser er i øvrigt kendetegnet ved at indeholde en række særydelser, som ofte kan være relevante, men forud- sætter specifikt tilvalg i rådgiveraftalen. Se bl.a. YBL 2018, kap. 9, Xxxxx ydelser, herunder om »IKT i byggeri«, »Risikoforhold og økonomi«, »For- undersøgelser og planlægning«, »Tvister«, »Energi og indeklima«, »Bære- dygtighed« og »Tilgængelighed«. Ud over henvisning til den relevante ydelsesbeskrivelse vil det også være nødvendigt at udforme en konkret IKT-specifikation, hvis projektet og andre opgaver skal udføres digitalt. Se nærmere herom kommentaren til § 15. Den konkret aftalte ydelsesbeskrivelse har især den juridiske betydning, at rådgiveren som udgangspunkt vil være berettiget til ekstrahonorar for ydelser, som falder uden for ydelsesbeskrivelsen, jf. ABR 18 § 19. Se også kommen- taren til § 17, stk. 3, om ekstrahonorar for ABR 89-baserede aftaler ved en- trepriseudbud efter AB 18 og YBL 2018. Desuden vil rådgiveren som ud- gangspunkt ikke kunne drages til ansvar for forhold, der falder uden for ydel- sesbeskrivelsen, jf. ABR 18 § 42. Dette udgangspunkt om ekstrabetaling (og ansvarsfrihed) kan dog ikke fastholdes i alle tilfælde. Som fremhævet af Xxxxxxx Xxxxxxx: Entrepriseretten (2016) s. 197, kan en rådgiver undertiden drages til ansvar, hvis denne har undladt at rådgive om et forhold, der sædvanligvis rådgives om ved løsningen af den pågældende opgave. Hertil kommer, at rådgiveren efter omstændighederne er forpligtet til at vejlede b...
