Samarbejdet i arbejdsmiljøorganisationen eksempelklausuler

Samarbejdet i arbejdsmiljøorganisationen. Dialog og samarbejde er vigtigt for at skabe en helhed, kvalitet og effektivitet i op- gaveløsningen, står der beskrevet i Direktionens strategi- og udviklingsplan. Et sam- arbejde i arbejdsmiljøorganisationen vil styrke sammenhængskraften, og vidende- ling og erfaringsudveksling vil styrke arbejdsmiljøorganisationens arbejde. I handle- planen ”Fra sygefravær til nærvær” står der bl.a., at ledelsesrepræsentanten og ar- bejdsmiljørepræsentanten skal have et anerkendende og tillidsfuldt samarbejde ba- seret på høj grad af åbenhed og dialog. Til at styrke samarbejdet, er det først og fremmest nødvendigt med en oversigt over arbejdsmiljøorganisationen og dens arbejdsgange. Hernæst er et væsentligt ele- ment at foretage en undersøgelse af, hvordan det nuværende samarbejde i ar- bejdsmiljøorganisationen fungerer, samt hvordan de forskellige parter i organisatio- nen udfører deres arbejdsmiljøarbejde. På den baggrund vil der blive udarbejdet en vejledning om arbejdsmiljøorganisationens samarbejde og kerneopgaver. Oversigten skal skabe et overblik over arbejdsmiljøgrupperne (arbejdsmiljørepræsen- tanter og lederrepræsentanter) og arbejdsmiljøudvalgene (MED) i de forskellige om- råder i Nordfyns Kommune samt hvordan de hænger sammen indbyrdes. Herudover skal det, gennem telefonlisten på det nye Intranet, være muligt for den enkelte medarbejder i kommunen at finde frem til, hvilke personer, der repræsenterer ar- bejdsmiljøet i vedkommendes område/afdeling. At have oplevelsen som medarbejder, af at være en del af organisationen, og kun- ne se sin egen betydning og have ansvar og medindflydelse, er en vigtig faktor for Nordfyns Kommunes sociale kapital, som der står skrevet i Direktionens strategi- og udviklingsplan. Det skal sikres gennem en tydelig vej fra den enkelte medarbejder, til arbejdsmiljøgruppen på medarbejderens arbejdsplads, og evt. videre ud i organisa- tionen til lokal-, område- og hoved-MED, som denne oversigt skal være med til at tydeliggøre. Til at styrke samarbejdet i arbejdsmiljøorganisationen og sætte fokus på kerneopga- ven er det nødvendigt først at få dannet et overblik over, hvordan arbejdsmiljøor- ganisationen fungerer og arbejder lige nu. Det vil kunne gøres ved at udarbejde et spørgeskema, som skal sendes ud til arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR) og leder- repræsentanterne (LR) i kommunen. Spørgeskemaet vil indeholde spørgsmål som: • Hvor ofte drøfter i arbejdsmiljøet i Jeres institution/afdeling? • I hvilken grad finder samarbejde sted i J...

Related to Samarbejdet i arbejdsmiljøorganisationen

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis den påbegyndte rejse på min. 5 dage bliver ødelagt i første halvdel af den planlagte rejseperiode som følge af:

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler).

  • Hvilke skader dækker forsikringen? Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.

  • Arbejdskonflikter Du kan ikke bruge kortet i Danmark, hvis pengeinsti- tuttet, Nets og/eller disse selskabers datacentre ind- drages i en arbejdskonflikt. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret om det via annoncering i dagspressen. Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet uden for Danmark, hvis et eller flere af pengeinstituttets, Nets’ datacentre eller hvis en eller flere af Nets’ internationale samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt. Ved arbejdskonflikter alene uden for Danmark vil kortet fortsat kunne bruges i Danmark.

  • Omkostninger 5.1 Favrskov Kommune sørger for berigtigelse af handlen.

  • Samarbejde Parterne udpeger hver især de personer, der varetager den daglige kontakt i relation til rammeaftalen. Leverandørens besøg skal aftales i forvejen med den enkelte afdeling/institution. Leverandøren skal optræde loyalt over for ordregiver og orientere sit personale om rammeaftalen i sin helhed. Leverandøren skal rådgive ordregiver omkring bestillinger samt yde loyal vejledning i forhold til ordregivers behov. Dette betyder bl.a., at såfremt ordregivers behov kan dækkes af tilbudslistens varer, skal leverandøren gøre ordregiver opmærksom herpå. Konstaterer ordregiver gentagne overtrædelser af dette, vil det blive anset som væsentlig misligholdelse.

  • Generalforsamlingen § 8. § 9. § 10.

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.