Standardkontrakter eksempelklausuler

Standardkontrakter. Med henblik på at styrke kommunernes køberrolle og understøtte kontraktstyringen er der udarbejdet en skabelon til en standardkontrakt, som kommunerne og leverandører kan anvende i forbindelse med køb/salg af ydelser og indsatser på det specialiserede socialområde.
Standardkontrakter. Styregruppen for rammeaftalen har med udgangspunkt i kontraktforslag fra KL udarbejdet standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som er vedlagt i bilag til styringsaftalen. Standardkontrakterne er obligatoriske og skal derfor anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner inden for Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i region Sjælland og kommuner uden for region Sjælland.
Standardkontrakter. Betalingsforhold er reguleret i standardkontrakterne på hhv. børneområdet og voksenområdet jf. punkt 12. Standardkontrakterne om køb og salg af ydelser efter Rammeaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen. Kontrakten skal som minimum omfatte: • Information om hvem der er handlekommune, hvem der er leverandør samt oplysninger om borgeren • Oversigt over tilbuddets indhold, herunder hvilken bevillingsparagraf, det indgår i • Bevillingsomfanget for eventuelle enkeltydelser • Startdato og priser for eventuelle enkeltydelser • Opsigelsesvarsel Standardkontrakterne anvendes stort set af alle kommuner i region Sjælland og afløser i de sammenhænge derfor den betalingsaftale som beskrives nedenfor. Hvis standardkontrakten ikke anvendes, indgås en skriftlig betalingsaftale jf. nedenfor Kommuner der køber ydelser i anden kommune eller i regionen indgår en skriftlig betalingsaftale med driftsherren. Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen. Der lægges vægt på, at betalingsaftalen tilpasses således at den kan anvendes ved indberetning til det eller de afregningssystemer kommunen og regionen anvender. Betalingsaftalen skal således som minimum omfatte de samme oplysninger, som nævnt ovenfor. Aftale om ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftligt. Betalingsaftalen indgås mellem handlekommunen og driftsherren. I tilfælde af, at der er anden betalingskommune end handlekommune, skal denne myndighed afregne efter den indgåede betalingsaftale. Handlekommunen sender kopi af betalingsaftalen til betalingskommunen. Betalingsperioden er normalt fra startdato til ophørsdato plus et evt. opsigelsesvarsel. Startdatoen svarer til første dag borgeren modtager ydelsen, og ophørsdatoen til sidste dag borgeren modtager ydelsen.
Standardkontrakter. Rammeaftaleparterne og KL har i fællesskab udarbejdet standardkontrakter på det specialiserede voksenområde. Kontrakterne er endvidere udarbejdet i dialog med Selveje Danmark, LOS og Dansk Erhverv. KL anbefaler, at kontrakten anvendes i forbindelse med alle nye køb på det specialiserede voksenområde både mellem kommuner og mellem kommuner og regioner og private tilbud. Det anbefales, at parterne hurtigst muligt får bragt de kontraktmæssige forhold på plads. Formålet med standardkontrakten er at skabe et sikkert, genkendeligt og juridisk bindende grundlag for samarbejdet mellem to parter omkring et konkret køb. I standardkontrakten er de to parter henholdsvis køber (handlekommune) og leverandør (sælger). Formålet med standardkontrakten er m.a.o. at støtte op omkring et godt og gnidningsfrit samarbejde mellem køber og leverandør samt skabe gennemsigtighed i forhold til indsats, pris samt de vilkår, der er gældende for såvel køber som leverandør. Standardkontrakten tydeliggør de vilkår, der ved konkret køb gælder for såvel køber som leverandør, herunder betalingsfrister, opsigelsesvarsler, efterregulering ved lukning af pladser/tilbud mv. Der findes en kontraktskabelon målrettet tilbud, som er omfattet af en rammeaftale på det sociale område (kommunale og regionale tilbud), og en kontraktskabelon målrettet tilbud, som ikke er omfattet af en rammeaftale (typisk private og selvejende tilbud). Der er ligeledes udarbejdet vejledninger til de to kontrakter (hhv. omfattet og ikke omfattet af rammeaftalen) Link til standardkontrakter: xxxxx://xxx.xx00.xx/xxxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxx/ Af vejledningen til den nationale standardkontrakt på voksenområdet for tilbud omfattet af rammeaftalen fremgår bl.a.:
Standardkontrakter. 1.61.00 Standardkontrakter, generelt
Standardkontrakter. AB 92 - Almindelige betingelser for arbejder og leverancer. • AB 18 - Almindelige betingelser for arbejder og leverancer. • K01 Standardkontrakt for kortvarige it-projekter. • K02 Standardkontrakt for længerevarende it-projekter. • K03 Standardkontrakt for agile it-projekter.
Standardkontrakter. Styregruppen for rammeaftalen har med udgangspunkt i kontraktforslag fra KL udarbejdet standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som er vedlagt i bilag til styringsaftalen. Standardkontrakterne er obligatoriske og skal derfor anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Der er ingen tilkendegivelser om overtagelse af tilbud. Appendiks: Rammeaftalens parter, parternes gensidige forpligtelser og fælles mål & principper
Standardkontrakter. Bestyrelsen drøftede på sit møde den 19. juni 2015 initiativer til styrkel- se af interessevaretagelsen i forhold til privatansatte akademikere, her- under bl.a. muligheden for at lave en aftale om standardvilkår med en eller flere af de små arbejdsgiverorganisationer – herunder også en afta- le om TR-repræsentation ved mere end fem ansatte akademikere. Der blev herefter nedsat en arbejdsgruppe bestående af forhandlingsdi- rektører og forhandlingschefer fra medlemsorganisationerne, som skulle udarbejde et oplæg til, hvordan en sådan standardansættelseskontrakt kunne se ud samt gøre sig overvejelser om, hvilke arbejdsgiverparter, det kunne være relevant at tage en sådan drøftelse med. Arbejdsgruppen har peget på en konkret mindre arbejdsgiverorganisati- on, der i første omgang kan tages kontakt til. Arbejdet i arbejdsgruppen viste desuden, at der allerede findes et stort antal af ensidigt fastsatte standardansættelseskontrakter både hos de enkelte medlemsorganisationer samt hos arbejdsgiverorganisationerne, herunder bl.a. DI og Dansk Erhverv. Der er også eksempler på aftalte standardkontrakter i tilknytning til et overenskomstområde. Desuden har Erhvervsstyrelsen fået udarbejdet en standardansættelseskontrakt, der anbefales på portalen Virk/startvækst, som henvender sig til nystar- tede virksomheder. Gennemgangen af de mange standarder viser store forskelle i hvilke forhold, der tillægges vægt afhængigt af, om standar- den er fastsat af en lønmodtagerorganisation eller en arbejdsgiverorga- nisation. Arbejdsgruppen har endvidere udarbejdet et oplæg til en generel aftale ”Almindelige bestemmelser om ansættelse af akademikere samt samar- bejdet mellem XX arbejdsgiverorganisation og Akademikerne”, der har karakter af en til standardkontrakten supplerende ”overliggende” aftale mellem Akademikerne/de enkelte akademikerorganisationer og arbejds- giverorganisationen. Udgangspunktet for bestemmelserne er, at ar- bejdsgiverorganisationen og Akademikerne er enige om at anbefale, at der ved ansættelse af akademikere i arbejdsgiverorganisationens med- lemsvirksomheder tages afsæt i den af parterne udarbejdede standard- ansættelseskontrakt for ansættelse af akademikere på individuel kon- trakt. Herudover indeholder bestemmelserne en række hensigtserklæringer om løn, forhandlingsadgang, pensionsordning, kompetenceudvik- ling/efteruddannelse samt adgangen til at vælge tillidsrepræsentanter, når der på virksomheden er mere end fem akademikere – uden ledel- sesansvar. Derudo...
Standardkontrakter. Styregruppen for rammeaftalen har med udgangspunkt i kontraktforslag fra KL udarbejdet standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som er vedlagt i bilag til Rammeaftalen. De 17 kommunalbestyrelser i region Sjælland og Regionsrådet indgik i forbindelse med Rammeaftale 2014 aftale om anvendelse af standardkontrakter ved køb og salg af pladser mellem kommuner i region Sjælland og udenfor region sjælland samt ved køb af pladser fra private. Der blev udviklet standardkontrakter for henholdsvis børne- og voksenområdet. På baggrund af erfaringerne med kontrakterne har styregruppen primo-medio 2019 revideret de nuværende standardkontrakter og vejledninger. Af standardkontrakter og vejledninger fremgår at leverandøren skal overholde de gældende regler om databeskyttelse samt påse overholdelse af en eventuelt indgået databehandleraftale. Standardkontrakterne skal benyttes ved aftaler mellem kommuner i region Sjælland. Det anbefales, at standardkontrakterne anvendes ved aftaler mellem kommuner i region Sjælland og kommuner udenfor region Sjælland samt ift. private leverandører. De reviderede standardkontrakter i rammeaftale har afløst de tidligere standardkontrakter pr. 1/5-2019. KL har ligeledes igangsat arbejde med udarbejdelse af standardkontrakter som forventes klar pr. 1/1-2021. KL’s arbejde indgår i evalueringen af Rammeaftale Sjællands kontrakter.

Related to Standardkontrakter

  • Kontrakttildeling V.2.1) Dato for indgåelse af kontrakten: V.2.2) Oplysninger om tilbud V.2.3) Kontrahentens navn og adresse V.2.4) Oplysninger om kontraktens/delkontraktens værdi (eksklusive moms) V.2.5) Oplysninger om underentreprise Del V: Kontrakttildeling Kontraktnr.: 7 Delkontraktnr.: 4 Betegnelse: Multiniveau perkutant/minimalt invasivt pedikelskruesystem (metastase, fraktur og degenerativ

  • Kontraktperiode 2.1 Kontraktperioden løber fra den <Indsæt startdato> til <Indsæt slutdato> (”Kontraktperioden”). Medmindre Parterne skriftligt aftaler ændringer, jf. Almindelige Bestemmelser pkt. 19, ophører Kontrakten uden yderligere varsel ved Kontraktperiodens ophør. skriftligt varsel forlænge Kontrakten. Kontrakten kan forlænges <indsæt varsel, fx 3 måneders> 2.2 Styrelsen kan med med <indskriv periode > på uændrede betingelser.

  • Kontrakt Afsnit 27.1, s. 20 Besvaret 3.11.2014 Ordregiver anmodes om at tilføje nedenstående i afsnittet: "Ved ændring af danske afgifter skal priserne reguleres med den økonomiske nettokonsekvens heraf, således at parterne stilles uændret." Ordregiver følger ikke opfordring. 87 Kontrakt Afsnit 27.4, s. 22 Besvaret 24.10.2014 Kreditvurdering: Det fremgår, at såfremt kreditvurderingen hos det valgte pengeinstitut, forsikringsselskab, kreditforening eller tilsvarende falder til under det krævede niveau, skal ordregiver meddeles herom indenfor 5 hverdage. Leverandøren skal endvidere inden 3 måneder fra ændringen af kreditvurderingen stille en ny sikkerhed fra et andet anerkendt pengeinstitut, forsikringsselskab, kreditforening eller tilsvarende, der opfylder kravet til kreditvurdering, medmindre ordregiver vælger at frasige sig denne ret. Meddelelseskravet vedr. fald i kreditvurdering (rating) er byrdefuldt for leverandøren, idet Pengeinstituttet/ forsikringsselskabet/ Kreditforeningen ikke Ordregiver forlænger fristen for meddelelse til 30 arbejdsdage. Se rettelsesblad 24.10.14 har en service, hvor leverandøren adviseres om ratingen, hvorfor det er vanskeligt for Leverandøren at give meddelelse indenfor de angivne 5 hverdage ved ændring af rating. Vil Ordregiver på ovennævnte baggrund forlænge fristen fra 5 til 30 hverdage for at lette den administrative håndtering? 88 Kontrakt Afsnit 43, s. 33 Besvaret 24.10.2014 Det fremgår at der må ikke være reklamer på noget af det materiel eller udstyr, som leverandøren anvender til at opfylde kontrakten. Leverandøren må efter nærmere aftale med regionen sætte sit logo på materiel og udstyr. Kan det bekræftes at angivelse af leverandørlogoer på materiel og udstyr ikke sidestilles med "reklamer"? Specificeres ikke yderligere. 89 Kontraktbilag 2 Afsnit 1.1 Løsningsbeskri- velse Afsnit 1.2 Besvaret 24.10.2014 Kontraktens ydelser omfatter døgnbemanding af regionens AMK- vagtcentral med disponenter til varetagelse af teknisk disponering. Der kræves imidlertid ingen beskrivelse i Løsningsbeskrivelsen af Leverandørens løsning vedr. denne ydelser eller denne personalegruppe. Ordregiver opfordres til tilføje et punkt vedr. den tekniske disponering, alternativt, at lade dette indgå under Spørgsmål 8 "Tilbudsgivers administration". Ordregiver vil ikke følge opfordringen. 90 Kontraktbilag 3 Vederlag/pris Afsnit 1.1 Afsnit 1.2, s. 3 Besvaret 24.10.2014 Det fremgår af Kontraktbilag 3, at Leverandøren modtager en grund- betalingen, der udgør en fast årlig betaling for at opretholde et ambulanceberedskab på det krævede serviceniveau for den kørsel, som leverandøren er forpligtet til at varetage. Der foretages korrektion af den årlige grundbetaling, såfremt den akutte aktivitet (A+B) i delområdet opgjort for et fuldt driftsår er ændret væsentligt. Eventuel korrektion foretages i henhold til fastlagte knækgrænser, hvor aktiviteten opgøres på baggrund af antal kørte kilometer (objektive km). Ved en reguleringsmekanisme, der alene tager højde for kørte kilometer for et fuldt driftsår, og ikke indeholder variabel afregning, der kan differentieres ud fra opgavekategorien vil Ordregivers visitering og hastegradsvurdering sker efter sundhedsfaglige kriterier i henhold til Dansk Indeks og ikke ud fra økonomiske overvejelser. betyde, at der ikke er et økonomisk incitament til ved bestilling og visitering, at vælge den opgavekategori, der er passende til den konkrete opgaves hastegrad. Derved er Leverandøren ikke sikret mod, at der sker en glidning fra opgavekategori C mod B og B mod A. Servicekravene til kategorierne vil medføre, at beredskabet bliver belastet af en sådan glidning mellem opgavekategorierne, dette vil kunne ske uden kompensation til leverandøren. Glidning fra opgavekategori B til A vil kunne ske helt uden økonomisk kompensation til Leverandøren, der ved glidningen skal leve op til et højere servicekrav på kategori A. Ved glidning fra kategori C til B vil Ordregiver kunne spare den variable afregning for kategori C-kørsler, men Leverandøren vil kun blive kompenseret, såfremt aktiviteten via de kørte kilometer medfører, at der udløses en knækgrænsekorrektion. Ordregiver har dermed et økonomisk incitament til at visitere opgaver til kategori B i stedet for kategori C så længe aktiviteten (opgjort pr. driftsår) holdes under næste knækkorrektion. Hvorledes vil Ordregiver sikre, at der ikke sker en sådan uhensigtsmæssig glidning mellem opgavekategorierne?

  • Særlig bestemmelse Det er en betingelse for dækning, at billetten/billetterne er bestilt og betalt 24 timer før afgang.

  • Kontaktpersoner Operatøren skal sikre, at alle beboere tildeles en primær og sekundær kontaktperson.

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Din personlige sikkerhedsforanstaltning, f.eks. pinkoden, er personlig, og må kun bruges af dig. Du vil automatisk få tilsendt en pinkode til dit kort. Når du modtager pinkoden, skal du være opmærksom på, hvorvidt andre kan have fået adgang til koden. Du bør lære pinkoden udenad. Du må ikke opbevare koden sammen med kortet, skrive den på kortet eller gemme koden i eller sammen med mobiltelefonen. Hvis du ikke kan lære koden udenad eller ønsker at opbevare koden, skal du opbevare koden forsvarligt. Hvis du har behov for at skrive pinkoden ned, bør du benytte en pinkode-husker, som du kan få i dit pengeinstitut. Du må ikke oplyse din pinkode eller anden personlig sikkerhedsforanstaltning til andre eller på anden måde lade andre få kendskab til sikkerhedsforanstaltningen. Når du bruger din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du sikre dig, at andre ikke kan aflure den. Hvis du har mistanke om, at andre har fået adgang til din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du med det samme kontakte dit pengeinstitut. Når du tilmelder et Mastercard til en betalingsløsning på en mobil enhed (f.eks. mobiltelefon eller tablet) skal du beskytte enheden og kortet med en personlig sikkerhedsforanstaltning. Læs mere om hvordan du gør, i brugerreglerne for den enkelte betalingsløsning.

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer: a) Fristen for betaling i Rykker 2 er overskredet. Der ses bort fra rykkere vedrørende en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. b) Elleverandøren inden for de seneste 12 afregningsperioder fire (4) gange har overskredet betalingsfristen nævnt i pkt. 16.2.1 med mere end to (2) hverdage. Der ses bort fra overskridelse af en betalingsfrist, der vedrører en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. c) Elleverandøren har ikke indsendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen indenfor de i medfør af årsregnskabsloven gældende frister herfor. d) Elleverandøren opnår en rating, der er lavere end ”normal” efter Experians KOB rating skala eller lavere end ”A” i Bisnodes AAA rating model, dvs. med forhøjet risiko. Kan Elleverandøren dokumentere, at Elleverandøren har opnået en rating, der er ”normal” eller bedre efter Experians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA rating model, skal Elleverand- øren ikke stille sikkerhed efter denne bestemmelse. Elleverandøren skal løbende stille den i sidste punktum nævnte dokumentation til rådighed på Netselskabets anmodning. Hvis der ikke findes en rating på Elleverand- øren/der ikke kan foretages en rating af Elleverandøren, udløser dette også krav om sikkerhed efter d) e) Elleverandøren har negativ egenkapital, jf. selskabets senest offentlig- gjorte årsregnskab. f) Elleverandøren har i to (2) på hinanden følgende år regnskabsmæssigt un- derskud, jf. selskabets senest offentliggjorte årsregnskab, medmindre sel- skabets positive egenkapital i det seneste årsregnskab som minimum udgør to (2) gange det seneste års underskud. Egenkapitalen korrigeres såfremt, der er forbehold i revisionspåtegningen. g) Elleverandøren har – uanset at dette er i overensstemmelsen med års- regnskabslovens regler - undladt at lade sit årsregnskab revidere. h) Elleverandørens senest offentliggjorte årsrapport indeholder revisionspå- tegning med forbehold eller supplerende oplysning om forhold, fx om forbe- hold for fortsat drift (going concern), om at revisionen ikke kan bekræfte den opgivne omsætning, omkostninger eller aktiver, om ulovlige aktionærlån el- ler om manglende rettidig indbetaling af moms eller A-skat, og som giver konkret og ikke-uvæsentlig forøget risikovurdering af selskabets evne til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. 17.1.2 Elleverandørens betaling af Netselskabets tilgodehavende efter Netselskabets afsendelse af krav om sikkerhedsstillelse fritager ikke Elleverandøren fra at stille en krævet sikkerhed i henhold til punkt 17.1.1. 17.1.3 Netselskabet kræver sikkerhed svarende til tre (3) måneders gennemsnitsbeta- ling. Gennemsnitsbetalingen pr. måned udregnes som det seneste års samlede betalinger eksklusive moms delt med 12. Har Elleverandøren endnu ikke opere- ret i det pågældende netområde i 12 måneder, beregnes gennemsnittet forholds- mæssigt på baggrund af det antal måneder, Elleverandøren har opereret i net- området inden for det seneste år. Hvis sikkerhedsstillelsen holdes adskilt fra Netselskabets formue, således at Netselskabet ikke opnår rådighed over sikkerheden, fx ved indsættelse på en spærret bankkonto, opkræves der ikke moms af selve sikkerhedsstillelsen. Begge parter kan kræve sikkerhedens størrelse reguleret, hvis den opkrævede sikkerhedsstillelse afviger fra tre (3) måneders gennemsnitsbetaling med 10 % eller mere. Elleverandøren kan vælge af egen drift at stille en forhøjet sikkerhed (’buffer’), således at sikkerheden ikke nødvendigvis kan kræves reguleret efter ovenstå- ende retningslinjer. Kontant depositum udover Netselskabets forlangende forren- tes dog ikke efter bestemmelsen i 17.1.5. 17.1.4 Netselskabets krav om sikkerhedsstillelse meddeles Elleverandøren ved elektro- nisk post sendt til Elleverandørens officielle emailadresse og stilet til Elleverand- ørens Ansvarlige Ledelse. 17.1.5 Sikkerheden skal stilles som en anfordring i form af a) et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto eller anerkendt pengeinstitut, b) en garanti udstedt af et anerkendt pengeinstitut eller c) moderselskabsgaranti, under forudsætning af at betingelserne i 17.1.6 er opfyldt. Et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto forrentes til fordel for Elleverandøren med en rente svarende til bankernes almindelige indlånsrente. Dette gælder også ved negative indlånsrenter. 17.1.6 Sikkerheden kan stilles som en moderselskabsgaranti på betingelse af, at mo- derselskabet som minimum har opnået en rating på ”normal” eller bedre efter Ex- perians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA-rating model, dvs. uden forhøjet risiko, samt at moderselskabet, baseret på seneste offentliggjorte årsregnskab uden indregning af det pågældende datterselskab, kan leve op til følgende 3 betingelser: a) moderselskabets egenkapitalen skal være større end det beløb, der skal stilles garanti for, og b) moderselskabets soliditetsgrad (egenkapitalen divideret med de sam- lede aktiver) skal være minimum 5 %, og c) moderselskabets årsregnskab skal være revideret og uden forbehold eller fremhævelse af forhold. 17.1.7 Et pengeinstitut, som ikke er det af Netselskabet anviste pengeinstitut, hvortil et kontant depositum er indbetalt, eller som har udstedt anfordringsgaranti, jf. punkt 17.1.5, skal have en solvensoverdækning, der på intet tidspunkt må være lavere end 4,0 baseret på Finanstilsynets opgørelsesmetode. Netselskabet kan anmode om at få opdaterede opgørelser over solvensoverdækningen og i særlige tilfælde anmode om, at Elleverandøren dokumenterer, at opgørelsen af solvensoverdæk- ningen er revisorpåtegnet. Såfremt solvensoverdækningen måtte være lavere end 4,0, er Netselskabet berettiget til at stille krav om, at Elleverandøren stiller supplerende sikkerhed. 17.1.8 Sikkerheden skal stilles over for Netselskabet senest fjorten (14) kalenderdage fra datoen for udsendelse af Netselskabets skriftlige begæring herom. 17.1.9 Netselskabet skal frigive eller, i tilfælde af sikkerhed i form af kontant depositum, tilbagebetale den i punkt 17.1.3 anførte sikkerhed, senest 180 kalenderdage fra det tidspunkt, hvor Netselskabet har opnået den pågældende sikkerhed, jf. dog punkt 17.1.10. 17.1.10 Uanset det i punkt 17.1.9 anførte frigiver Netselskabet ikke sikkerheden, såfremt Netselskabet har sendt en eller flere Rykker 1 og/eller Rykker 2 til Elleverand- øren i den i punkt 17.1.9 angivne periode. I dette tilfælde beregnes der en ny pe- riode på 180 kalenderdage fra datoen for fremsendelse af den seneste Rykker 1 eller Rykker 2. Det samme gør sig gældende, hvis forhold nævnt i punkt 17.1.1 fortsat gør sig gældende. 17.1.11 En Elleverandør, der i senest offentliggjorte årsregnskab har regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, kan - såfremt forholdene ændrer sig - lade udarbejde og få revideret et halvårsregnskab. Viser halvårsregnskabet, at der ikke længere er regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, frigives sikkerheden, såfremt betingelserne herfor i 17.1.9 er opfyldt.

  • Anvendelsesområde Bestemmelsen finder anvendelse på enkelte dage, hvor arbejdet undtagelsesvist pålægges udført et andet sted end det ved ansættelsen aftalte, og hvor overnatning er påkrævet.