Strategiske pejlemærker for samarbejdet eksempelklausuler

Strategiske pejlemærker for samarbejdet. SDEO bidrager til realiseringen af de kommunale, tværkommunale og regionale strategier ved, at: o Skabe forudsætninger for og bidrage til projektudvikling ved hjemtag af EU-midler, herunder ved at være brobygger mellem Syddanmark og EU og oversætte EU-mulighederne for de syd- danske aktører. o Skabe adgang til viden hos europæiske samarbejdspartnere. o Synliggøre de syddanske styrker og Syddanmark som en attraktiv samarbejdspartner i Europa. Det er særligt vigtigt for ejerkredsen, at SDEO i kontraktperioden arbejder ud fra følgende strategiske pejlemærker: o At SDEO arbejder strategisk og resultatorienteret ud fra de kommunale og regionale prioriterin- ger samt reagerer aktivt og tidligt på nye udviklingstendenser i EU. o At SDEO har fokus på at bidrage til at udvikle signaturprojekter. Med signaturprojekter forstås markante syddanske fyrtårnsprojekter, der er baseret på brede tværgående partnerskaber i regionen, og hvor projekterne rammer kernen af de kommunale og/eller regionale prioriterin- ger, og hvor kommuner og/eller regionen er væsentlige partnere i projekterne. o At der er særligt fokus på de strategiske prioriteringer inden for klima og grøn omstilling og sundhedsområdet samt, for så vidt angår kommunerne, på erhvervsområdet. o At SDEO er opsøgende og proaktiv ift. at udvikle samarbejdet med syddanske forsknings- og vidensinstitutioner og afsøger mulighederne for, at de bliver medlemmer af foreningen. o At SDEO går foran ift. at udvikle samarbejdet og undersøge og afprøve samarbejdsmulighe- derne med de andre EU-kontorer og klyngerne, særligt klynger med stor syddansk relevans. o At SDEO arbejder intensivt med at synliggøre konkrete EU-muligheder hos såvel medlemmer som øvrige relevante aktører og i den forbindelse afprøver nye samarbejdsmuligheder med syddanske aktører. o At SDEO styrker kontorets viden om og kontakt til relevante netværk og samarbejdspartnere i Europa samt kontorets viden om, hvordan de syddanske interesser varetages.
Sample 1
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now

Related to Strategiske pejlemærker for samarbejdet

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis den påbegyndte rejse på min. 5 dage bliver ødelagt i første halvdel af den planlagte rejseperiode som følge af:

  • Hvilke skader dækker forsikringen? Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.

  • Hvad dækker forsikringen ikke Skader sket ved hærværk, væltning eller anden kørsels- og påkørselsskade*. • Skade, som følge af fabrikations- eller konstruktionsfejl samt skade omfattet af reklamationsret, kulance og garanti. • Forringelse af bilens værdi som følge af alder og brug – herunder slitage, rusttæring, lakskader på grund af stenslag eller ridser i ruder. • Skade, der alene opstår i bilens mekaniske, elektriske og/eller elektroniske dele, medmindre skade er brand*, eksplosion og tyveri. Dog dækkes en eventuel følgeskade på dele, der ikke er mekaniske, elektriske og/eller elektroniske. • Skade som følge af påfyldning af forkert brændstof. • Skade påført bilen under kommission eller i forbindelse med erhvervsmæssigt salg medmindre skaden er sket under kørsel i forsikringstagerens interesse eller skaden skyldes brand* eller tyveri. • Skade påført bilen eller dele af den i forbindelse med reparation, herunder behandling og bearbejdning, jf. punkt 5.1.9. • Skade som er en følge af frostsprængning. • Skade der sker, når bilen er udlejet. • Tab og tyveri af brændstof. • Glemte, tabte eller forlagte genstande, der hører til bilen, fx bilnøgler. • Erstatningsbil. • Andre rettighedshavere iht. forsikringsaftalelovens § 54, kan ikke opnå erstatning som følge af en dækningsundtagelse jf. punkt 2.1.

  • Hvad omfatter forsikringen Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer:

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Hvem dækker forsikringen? 4.2.1. Forsikringen dækker indehaveren af et aktivt MasterCard (ej familiekort) udstedt af PenSam Bank til privat og personligt brug. I det følgende kaldt sikrede.

  • Hvilke udgifter dækker forsikringen? Forsikringen dækker:

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.