Common use of Synergi, internationale samarbejde og inddragelse af eksterne Clause in Contracts

Synergi, internationale samarbejde og inddragelse af eksterne. parter‌ I relation til den forskningsbaserede myndighedsbetjening gennemfører DTU Fødevareinstituttet en række øvrige aktiviteter, som danner grundlag for leverancer på højeste faglige niveau og formidling heraf til omverdenen. 4.1.1 Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed‌ DTU har fokus på at udnytte synergieffekter på tværs af ydelsesaftalerne og inddrage tværfagligfaglighed i løsningen af specifikke opgaver. DTU Fødevareinstituttet samarbejder med andre universiteter med det formål at udnytte komplementære kompetencer. Instituttet samarbejder i tillæg hertil med eksterne parter både omkring konkrete opgaver og gennem udvalg, fora, paneler, m.v. 4.1.1 Nationale samarbejder‌ Først og fremmest samarbejdes en del med andre DTU institutter og enheder. Dette fra den meget store computerkraft i Computerome, som udnyttes ifbm forskning og rådgivning om antibiotikaresistens og overvågning og i andre mikrobiologiske projekter til samarbejder med DTU Compute, DTU Bioengineering, DTU Biosustain, DTU Aqua, DTU Kemi, DTU Kemiteknik og andre tilgrænsende fagfelter. Inden for emnerne i ydelsesaftalen har DTU Fødevareinstituttet desuden stor berøringsflade nationalt med SSI i den centrale udbrudsgruppe (DCUG´en) og andre projekter om One Health, med Rigshospitalet og Syddansk Universitet i forbindelse med forskning og rådgivning om hormonforstyrrende effekter i Center for Hormonforstyrrende stoffer (CEHOS) og med alle danske større forskningsinstitutioner vedr. instituttets brede indsatsområder. I DTU Fødevareinstituttets løsning af de opgaver, der har baggrund i ydelsesaftalen for Kemi og Fødevarer, er der ofte en helt naturlig synergi mellem de informationer, der indsamles på ernæringsområdet, de kemiske analyser og de toksikologiske risikovurderinger. Tilsvarende leveres der ofte rådgivningssvar på det mikrobielle område, hvor et kendskab til forbrugernes ernæring og kostvaner er en forudsætning for en kvalificeret rådgivning. 4.1.2 Internationale samarbejder‌ Som det fremgår af Bilag 2 deltager instituttets medarbejdere i adskillige internationale arbejdsgrupper og paneler. Dette arbejde skaber værdifulde samarbejder og medvirker til at give danske synspunkter på områderne fødevaresikkerhed og kemisk produktsikkerhed langt større vægt end Danmarks størrelse normalt vil berettige til. Vigtigst i denne sammenhæng er det Europæiske Fødevaresikkerhedsagentur, EFSA, hvor DTU Fødevareinstituttet deltager i en række af organisationens paneler, netværk og arbejdsgrupper. At understøtte EFSA i arbejdet med at sætte sundhed og fødevaresikkerhed centralt i EU´s bæredygtige dagsorden er et emne, som vil fylde mere de kommende år Inden for kemisk produktsikkerhed og kemisk fødevaresikkerhed, er instituttet med i EU projektet PARC (European Partnership for the Assessment of Risks from Chemicals), et 7 årigt projekt til i alt 400 millioner €, hvoraf halvdelen er medfinansiering. Formålet er at udvikle risikovurderings metoder til understøttelse af EU’s ”chemical strategy for sustainability” samt ”European Green Deal”. Inden for fødevarekemi deltager instituttet løbende i samarbejdet i netværket af Europæiske referencelaboratorier både EURL og NRL i andre lande, herunder deltagelse i de årlige møder. Instituttet har siden 2007 været Europæisk referencelaboratorium for pesticider i cerealier og foder og blev i 2017 udpeget som Europæisk referencelaboratorium på områderne for Procesforureninger i fødevarer og for Metaller og Nitrogen-forbindelser i fødevarer og foder. På ernæringsområdet er DTU Fødevareinstituttet især aktiv i nordiske netværk inden for kostundersøgelser samt mere internationale netværk for kostdatabaser. Desuden er der projektsamarbejder både i regi af EU og Nordisk Ministerråd. På det mikrobiologiske område er instituttet EURL for antibiotikaresistens, hvilket tilsvarende kemi-området giver en mængde internationale samarbejdsrelationer. Desuden er instituttet WHO collaborating center inden for antibiotikaresistens og genomics og FAO collaborating center for antibiotikaresistens. Instituttet er på det mikrobielle område desuden involveret i mange internationale samt enkelte globale projekter både som koordinator og som partner. Gennem MedVetNetAssociation, et EU-network of excellence, har DTU Fødevareinstituttet deltaget i et EU Joint Program inden for One Health, og instituttet deltager i en række af de projekter, der er startet under dette initiativ. Projektet er forlænget til september 2023 og der vil være i de kommende år være fokuseret på at få de mange resultater implementeret og forankret i fremtidigt myndighedsarbejde.

Synergi, internationale samarbejde og inddragelse af eksterne. parter‌ I relation til den forskningsbaserede myndighedsbetjening gennemfører DTU Fødevareinstituttet Aarhus Universitet en række øvrige aktiviteter, som danner grundlag for leverancer på højeste faglige niveau og formidling heraf til omverdenen. 4.1.1 Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed‌ DTU Aarhus Universitet har også fokus på at udnytte synergieffekter på tværs af ydelsesaftalerne og inddrage tværfagligfaglighed tværfaglighed i løsningen af specifikke opgaver. DTU Fødevareinstituttet Aarhus Universitet samarbejder med andre universiteter med det formål at udnytte komplementære kompetencer. Instituttet Aarhus Universitet samarbejder i tillæg hertil med eksterne parter både omkring konkrete opgaver og gennem udvalg, fora, paneler, m.v. 4.1.1 Nationale samarbejder‌ Først Synergi ml. indsatsområder og fremmest samarbejdes tværfaglighed‌ Den eksisterende synergi mellem opgaverne inden for ydelsesaftalens indsatsområder såvel som synergi mellem denne og andre ydelsesaftaler under Rammeaftalen mellem AU og Miljø- og Fødevareministeriet skyldes en stor grad af tværfaglighed og integration mellem forsknings-, rådgivnings- og overvågningsopgaver. Udviklingen af overvågningsmetoder og de tilhørende dataserier er værdifulde som grundlag for mange forskningsprojekter og dermed medvirkende til succes i forhold til tildelingen af en betydelig del med andre DTU institutter og enheder. Dette fra den meget store computerkraft i Computeromeaf de forskningsmidler, som udnyttes ifbm rådgivningen inden for Natur og vand er baseret på. Projekter, der er støttet af private fonde samt EU-projekter, drager nytte af den kompetenceopbygning, AU har fået gennem den nationale overvågning, og de erfaringer, AU på den anden side har fået gennem disse forskningsprojekter, kommer rådgivningsprojekter til gode. De samme medarbejdere løser adskillige opgaver på tværs af opgaveporteføljen under rammeaftalen, både forsknings- og rådgivningsmæssigt, hvilket sikrer en stor ensartethed i opgaveløsningen og inddragelse af mange, og ofte specifikke, fagkompetencer i den enkelte opgave. Fagdatacenter for biodiversitet og terrestrisk natur indgår i et tæt samarbejde med øvrige forskningsaktiviteter og -projekter inden for denne ydelsesaftale. Det gælder især brug af fælles databaser, hvor artsdata indsamlet for forskningsprojekter kan støtte overvågningen og vice versa. Det tætte samarbejde er ligeledes afgørende for kvaliteten af overvågningsprogrammet og for at sikre en stadig udvikling og justering af metoder og analyseværktøjer. Synergien mellem denne ydelsesaftales indsatsområder ”Arter og tør natur” og ”Søer og vandløb” gælder særligt inden for rådgivning og forskning i de grundvandsbetingede og rådgivning om antibiotikaresistens våde naturtyper, og overvågning og de arter, der er tilknyttet disse økosystemer – herunder invasive arter, hvor tværfaglig viden fra flere vidensinstitutioner i andre mikrobiologiske projekter til samarbejder med DTU ComputeDanmark i øvrigt også er inddraget for at dække specifikke arter, DTU Bioengineering, DTU Biosustain, DTU Aqua, DTU Kemi, DTU Kemiteknik og andre tilgrænsende fagfelterder skulle risikovurderes. Inden for emnerne i ydelsesaftalen har DTU Fødevareinstituttet desuden stor berøringsflade nationalt med SSI i den centrale udbrudsgruppe (DCUG´en) Indsatsområderne ”Hav og andre projekter om One Health, med Rigshospitalet Fjorde” og Syddansk Universitet ”Søer og Vandløb” er der tæt synergi specielt i forbindelse med forskning input til vandplansarbejdet og rådgivning den årlige rapportering. Her kommer dog tillige input fra de atmosfæriske modeller med depositioner til de marine områder fra ydelsesaftalen ”Luft, emissioner og risikovurdering”, men også samarbejde omkring miljøfarlige stoffer, mikroplastik med mere fra denne ydelsesaftale skaber en god synergi. Inden for emnet med marine virkemidler er der en stærk synergi mellem Institut for Ecoscience og Institut for Miljøvidenskab omkring miljøøkonomi. For indsatsområdet ”Arter og tør natur” samarbejder Institut for Ecoscience ligeledes med fx Institut for Miljøvidenskab om hormonforstyrrende effekter i Center eDNA, GIS- og landskabsanalyse og dermed ydelsesaftalen for Hormonforstyrrende stoffer ”Luft, emissioner og risikovurdering”. Der er fortsat en væsentlig synergi mellem ydelsesaftalen for ”Arktis” og ydelsesaftalen for ”Natur og vand” omkring den forskningsmæssige vidensopbygning inden for en lang række områder (CEHOS) og med alle danske større forskningsinstitutioner vedrf.eks. instituttets brede indsatsområderMovement Ecology, eDNA, oliespild, mikroplastik mv). I DTU Fødevareinstituttets løsning forhold til landbrugets påvirkning af de opgaver, der har baggrund i ydelsesaftalen for Kemi og Fødevarer, naturen er der ofte en helt naturlig væsentlig synergi mellem denne ydelsesaftale og ydelsesaftalerne på de informationeragro- faglige områder. Inden for indsatsområdet ”Søer og vandløb” er der eksempelvis synergi i forhold til flere indsatsområder under ydelsesaftalen ”Planteproduktion”, der indsamles på ernæringsområdetbl.a. ”Gødningsstoffer, de kemiske analyser normtal og de toksikologiske risikovurderinger. Tilsvarende leveres der ofte rådgivningssvar på det mikrobielle områdekvælstofprognose”, hvor et kendskab ”Målrettet arealregulering og virkemidler” og ”Landbrugsreform og offentlige grønne goder” Endelig samarbejder Institut for Ecoscience i forhold til forbrugernes ernæring indsatsområdet ”Arter og kostvaner er en forudsætning tør natur” med Institut for en kvalificeret rådgivningGeoscience om grundvandsbevægelser. 4.1.2 Internationale samarbejder‌ Som det fremgår af Bilag 2 I forhold til indsatsområdet ”Arter og tør natur” deltager instituttets medarbejdere og bidrager AU til de relevante fora i adskillige internationale arbejdsgrupper og paneler. Dette arbejde skaber værdifulde samarbejder og medvirker til at give danske synspunkter på områderne fødevaresikkerhed og kemisk produktsikkerhed langt større vægt end Danmarks størrelse normalt vil berettige EU, som NOVANA-programmet er knyttet til. Vigtigst De forskere, der er knyttet til FDC for ”Arter og tør Natur”, gør i denne sammenhæng er høj grad brug af deres personlige netværk i fælles projekter eller artikelsamarbejder med kolleger fra det Europæiske Fødevaresikkerhedsagenturmeste af verden. I løbet af 2020 har modelgruppen (SESS) videreført flere store EU-projekter om bl.a. modellering og effekter af landbrug og styrket dette samarbejde på tværs af Europa, EFSAder nu omfatter mere end 10 lande. SESS har ligeledes flere projekter på vej, hvor DTU Fødevareinstituttet deltager og dette område forventes at være i fortsat vækst. Under indsatsområdet ”Søer og vandløb” samarbejdes med en meget stor portefølje af universiteter i en række af organisationens paneler, netværk og arbejdsgrupperEU-projekter. At understøtte EFSA i arbejdet med at sætte sundhed og fødevaresikkerhed centralt i EU´s bæredygtige dagsorden er et emne, som vil fylde mere de kommende år Inden for kemisk produktsikkerhed og kemisk fødevaresikkerhed, er instituttet med i EU projektet PARC (European Partnership for the Assessment of Risks from Chemicals), et 7 årigt projekt til i alt 400 millioner €, hvoraf halvdelen er medfinansieringProjekterne dækker flere forskellige EU-virkemidler. Formålet er at udvikle risikovurderings metoder til understøttelse af EU’s ”chemical strategy for sustainability” samt ”European Green Deal”. Inden for fødevarekemi deltager instituttet løbende i samarbejdet i netværket af Europæiske referencelaboratorier både EURL og NRL i andre lande, herunder deltagelse i de årlige møder. Instituttet har siden 2007 været Europæisk referencelaboratorium for pesticider i cerealier og foder og blev i 2017 udpeget som Europæisk referencelaboratorium på områderne for Procesforureninger i fødevarer og for Metaller og Nitrogen-forbindelser i fødevarer og foder. På ernæringsområdet er DTU Fødevareinstituttet især aktiv i nordiske netværk Projektporteføljen dækker blandt andet internationale projekter inden for kostundersøgelser samt mere internationale netværk temaer som: Vådområder, sømodeller til brug for kostdatabaserforvaltere af vandressourcer, overvågningsmetoder, arealanvendelsens betydning for beskyttelse af vandressourcer. Projekterne dækker aktiviteter i flere klimazoner. Desuden er der projektsamarbejder både dannet netværk med Reading University, Ulster University og UFZ med henblik på at opbygge viden om højfrekvent overvågning i regi vandløb. Under indsatsområdet ”Hav og Fjorde” er der en bred vifte af internationale samarbejder inden for såvel de rådgivningsmæssige som de forskningsmæssige aktiviteter. Blandt mange kan her nævnes: • Deltager i arbejdsgrupper under ICES • Deltager i arbejdsgrupper under ASCOBANS • Deltager i (og leder nogle) arbejdsgrupper og møder ifm. OSPAR og HELCOM • Deltager i EU og Nordisk Ministerråd. På det mikrobiologiske område er instituttet EURL for antibiotikaresistens, hvilket tilsvarende ekspertgrupper relateret til Havstrategidirektivet • Deltager i Det trilaterale vadehavssamarbejde • Deltager bredt i europæisk dataprojekt EModNet i såvel biologi- som kemi-området giver en mængde internationale samarbejdsrelationerdelen. Desuden er instituttet WHO collaborating center inden for antibiotikaresistens • Model- og genomics forskningssamarbejde mellem SYKE, Stockholms Universitet og FAO collaborating center for antibiotikaresistensAU i Baltic Nest Institute • Diverse forskningsnetværk i forbindelse med BONUS og H2020-projekter • JMP-EUNOSAT omkring remote sensing mv. Instituttet er på det mikrobielle • Interreg-JOMOPANS om koordineret undervandsstøjovervågning i OSPAR-område desuden involveret i mange internationale samt enkelte globale projekter både som koordinator og som partner. Gennem MedVetNetAssociation, et EUII (Nordsøen) • PEER-network of excellence, har DTU Fødevareinstituttet deltaget i et EU Joint Program inden for One Health, og instituttet deltager samarbejdet • Deltagelse i en række af de projekter, der er startet under dette initiativ. Projektet er forlænget til september 2023 stor international ansøgning om et nyt temacenter for biodiversitet og der vil være i de kommende år være fokuseret på at få de mange resultater implementeret og forankret i fremtidigt myndighedsarbejde.økosystemer for det Europæiske Miljøagentur (EEA-ETC-BE)

Synergi, internationale samarbejde og inddragelse af eksterne. parter‌ I relation til den forskningsbaserede myndighedsbetjening gennemfører DTU Fødevareinstituttet Aarhus Universitet en række øvrige aktiviteter, som danner grundlag for leverancer på højeste faglige niveau og formidling heraf til omverdenen. 4.1.1 Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed‌ DTU Aarhus Universitet har også fokus på at udnytte synergieffekter på tværs af ydelsesaftalerne og inddrage tværfagligfaglighed i løsningen af specifikke opgaver. DTU Fødevareinstituttet Aarhus Universitet samarbejder med andre universiteter med det formål at udnytte komplementære kompetencer. Instituttet Aarhus Universitet samarbejder i tillæg hertil med eksterne parter både omkring konkrete opgaver og gennem udvalg, fora, paneler, m.v. 4.1.1 Nationale samarbejder‌ Først Synergi ml. indsatsområder og fremmest samarbejdes en del med andre DTU tværfaglighed‌ Størsteparten af opgaverne i arbejdsprogrammet til Ydelsesaftale for Planteproduktion tager udgangspunkt i aktiviteter i AGRO, samt ECE og BCE når det gælder indsatsområdet Teknologi – jordbrug og planteavl, men også FOOD, QGG, ANIVET samt ECOS og ENVS løser eller bidrager til løsning af adskillige opgaver inden for planteaftalen. En meget stor andel af opgaverne løses i et samarbejde mellem forskellige institutter, og ydermere involveres partnere uden for AU også i flere af opgaverne. Klima er et eksempel på et fagområde, hvor de fleste institutter og enhederer involveret. Bl.a. er der stort fokus på virkemidler til at sikre reduktion af landbrugets klimagasser som grundlag for den grønne omstilling. Dette omfatter alle dele af landbrugssystemet, herunder markbruget, husdyrene, gødningslagre og -udbringning samt forarbejdning af produkterne, dvs. området involverer institutterne AGRO, ANIVET, ECE, BCE, QGG, AGRO, FOOD og ENVS, og økonomiske analyser vil desuden kræve bidrag fra IFRO v. KU. En lang række erhvervs- og interesseorganisationer er desuden interesseret i områder, og den meget store computerkraft grønne omstilling er centralt i Computerome, som udnyttes ifbm forskning og rådgivning om antibiotikaresistens og overvågning det nye AgriFoodTure innovationssamarbejde og i andre mikrobiologiske projekter START-netværket, der samler alle danske universiteter på området. Også grøn biomasse og økologi er områder, der ikke kan isoleres til samarbejder et enkelt institut eller ydelsesaftale, og økologiske jordbrugssystemer involverer således alle institutter inden for DCA- og DCE-området. På AU Auning har FOOD nu etableret 37 ha med DTU Computeforsøgsarealer til forskning i frugt, DTU Bioengineeringbær og grøntsager. En stor del af aktiviteterne på forsøgsarealet tager udgangspunkt i problemstillinger inden for den grønne omstilling af landbrug og fødevareproduktion, DTU Biosustainog de nye forsøgsarealer understøtter derved AU’s forskningsindsats inden for plantebaserede fødevarer. Nærmeste nabo til forsøgsarealet er Det Grønne Museum der bl.a. arbejder med landbrugets og madens og råvarernes kulturhistorie, DTU Aquahvilket tillige åbner for helt nye og spændende samarbejdsmuligheder til gavn for både fremtidens forbrugere og kommende museumsgæster. Typisk afhænger de større opgaver også af et solidt tværfagligt samarbejde, DTU Kemif.eks. Klimatabellen, DTU Kemiteknik vidensyntese om klimatilpasning, normudvalgsarbejdet, udviklingen af præcisionsjordbrug, skovlandbrug, vidensyntese om biokul og andre tilgrænsende fagfelterarbejdet med miljøteknologilisten. Inden for emnerne i ydelsesaftalen I disse opgaver er mindst tre forskellige institutter involveret, og dermed også kompetencer fra forskellige indsatsområder. Ligeledes er der ofte tværfagligt samarbejde mellem forskellige indsatsområder, der dækkes af samme institut, Der er således rigtig mange områder og konkrete opgaver, der kræver tværfagligt samarbejde, og sammensætning af projektteamet afhænger naturligvis af den konkrete opgave. Endelig er der etableret flere tværfaglige centre på AU, der netop har DTU Fødevareinstituttet desuden stor berøringsflade nationalt med SSI i den centrale udbrudsgruppe (DCUG´en) til formål at styrke forskning, samarbejde og andre projekter om One Healthudvikling på tværs af institutterne ved Nat og Tech på AU, med Rigshospitalet og Syddansk Universitet i forbindelse med forskning og rådgivning om hormonforstyrrende effekter i her er f.eks. CBIO – Center for Hormonforstyrrende stoffer (CEHOS) Cirkulær bioøkonomi, WATEC – Center for Water Technologi og med alle danske større forskningsinstitutioner vedr. instituttets brede indsatsområder. I DTU Fødevareinstituttets løsning af iCLIMATE – Center for Klimaforandringer centrale i forhold til de opgaver, der har baggrund i ydelsesaftalen løses inden for Kemi planteaftalen. Center for Sustainable Landcapes under Global Change (SustainScapes) er et samarbejde etableret på tværs af fakulteterne Tech og FødevarerNat med henblik på at gentænke kulturlandskabet, er der ofte en helt naturlig synergi mellem så landbrugsproduktionen udvikles bæredygtigt samtidig med, at biodiversiteten øges. Det nye pionercenter XxxxXXXXX opbygger ny forskningskapacitet på tværs af AU og KU samt på tværs af institutter og fakulteter ved AU med henblik på bedre kvantificering af de informationerkvælstof- og kulstofstrømme, der indsamles er afgørende i landbrugets grønne omstilling på ernæringsområdet, de kemiske analyser og de toksikologiske risikovurderinger. Tilsvarende leveres der ofte rådgivningssvar på det mikrobielle område, hvor et kendskab til forbrugernes ernæring og kostvaner er en forudsætning for en kvalificeret rådgivninglandskabsniveau. 4.1.2 Internationale samarbejder‌ Som det fremgår AU har et omfattende forskningssamarbejde med internationale virksomheder, universiteter og andre organisationer og deltager følgeligt i en lang række forskningsprojekter, centre og netværk. I vedhæftede projektliste (Bilag 2) kan ses de forskningsprojekter, der medfinansieres via aftalemidlerne. Inden for plantesundhedsområdet kan f.eks. nævnes Det Globale Rust Center (i regi af Bilag 2 CGIAR-centrene CIMMYT og ICARDA), RUSTWATCH, som er et Horizon 2020-projekt om rustsygdomme i korn, TROPICSAFE, ligeledes et Horizon 2020-projekt om vektoroverførte bakterier, European Vegetable Research Institute Network (EUVRIN) samt deltagelse i forskningsbevillingssamarbejdet EUPHRESCO. På bestøverområdet deltages i et projekt for EFSA med formålet at skabe viden omkring biers indsamling i landskabet, herunder pesticid-påvirkning, smittespredning og fødegrundlag. På jordressourceområdet deltager instituttets medarbejdere AU i adskillige internationale arbejdsgrupper European Soil Partnership (ESP). European Soil Partnership er et regionalt partnerskab under Global Soil Partnerskab (GSP), der tæller medlemmer fra Det Mellemstatslige Tekniske Panel for Jord (ITPS), Jordens nationale referencecentre (NRC) fra Det Europæiske Miljøoplysnings- og panelerObservationsnetværk (EIONET), Det Europæiske Jordbundsnetværk, Europa-Kommissionens direktorat Generelt for miljø, Det Europæiske Miljøagentur og repræsentanter for jordvidenskabssamfundet og interessenter. Dette arbejde skaber værdifulde samarbejder GSP’s mål er at fremme bæredygtig jordforvaltning og medvirker til politikformulering for at give danske synspunkter på områderne garantere sunde og produktive jordressourcer og understøtte jordens økosystemtjenester, f.eks. god fødevaresikkerhed og kemisk produktsikkerhed langt større vægt end Danmarks størrelse normalt vil berettige tilernæring, tilpasning og afhjælpning af klimaændringer og bæredygtig udvikling. Vigtigst AU deltager aktivt i denne sammenhæng GLOSOLAN - Global Soil Laboratory Network, et koordinerende netværk under ESP, der søger at træde i stedet for de nationale laboratorienetværk, der i stor stil er blevet nedlagt (inkl. det Europæiske Fødevaresikkerhedsagenturdanske), EFSAtil sikring af laboratoriekvalitet. Derudover leder AU Interreg-projektet SOILCOM, som fokuserer på jordkvalitet ved at forbedre jordens biodiversitet, mindske erosion og at øge indholdet af organisk materiale i samarbejde med universiteter, firmaer og myndigheder fra Belgien, Holland, Skotland og Tyskland På klimaområdet bidrager AU til aktiviteterne i Global Research Alliance on Agricultural Greenhouse Gases (GRA). Der er i stort omfang tale om netværksaktiviteter, men samarbejdet har også ført til metodeudvikling, oversigtsartikler og nye projektsamarbejder. AU deltager desuden i FACCE JPI, både i forbindelse med Governing Board og Scientific Advisory Board. Desuden deltager AU i de fortsatte modelleringsaktiviteter under det tidligere FACCE MACSUR knowledge hub og det tilknyttede internationale AgMIP projekt omkring modellering af klimaændringer og landbrug. AU deltager også med ledende rolle i EJP Soil forskningssamarbejdet, der udvikling en koordineret indsats omkring forskning i kulstof i jord, hvor DTU Fødevareinstituttet AU deltager i mange af arbejdspakkerne med hovedvægt på WP2, WP3 og WP9. Endelig deltager AU i Horizon 2020 projektet ‘The European Agroecology Living Lab and Research Infrastructure Network’ (ALL-Ready) som i løbet af 2022 skabte grundlaget for en række af organisationens paneler, netværk og arbejdsgrupper. At understøtte EFSA i arbejdet med at sætte sundhed og fødevaresikkerhed centralt i EU´s bæredygtige dagsorden er et emne, som vil fylde mere de kommende år Inden for kemisk produktsikkerhed og kemisk fødevaresikkerhed, er instituttet med i EU projektet PARC (European Partnership for the Assessment of Risks from Chemicals), et 7 årigt projekt til i alt 400 millioner €, hvoraf halvdelen er medfinansiering. Formålet er at udvikle risikovurderings metoder EJP omkring agroecology and living labs til understøttelse af den grønne omstilling i Europa. AU er desuden aktiv i udvikling af flere aktiviteter under Soil Mission til understøttelse af living lab på jord-området. AU arrangerede i 2022 en international konference omkring Zero Emission Agriculture finansieret med midler fra Novo Nordisk Fonden, og dette er fulgt op med præsentation for Europaparlamentet og EU-kommissionen. Også inden for anvendelsen af IoT (Internet of Things) i landbruget er der et veludbygget internationalt samarbejde med deltagelse fra AU, hvor ECE samarbejder med forskellige internationale forskningsinstitutter, herunder især Ghent Universitet i Belgien og CERTH i Grækenland. AU deltager tillige i det FN Global Environment Facility (GEF) finansierede projekt vedr. 'Targeted Research for improving understanding of the global nitrogen cycle towards the establishment of an International Nitrogen Management System (INMS), med deltagelse af mere end 70 partnerinstitutioner. Herunder bidrages til guidance-dokumenter ift. implementeringen af internationale konventioner på miljø- og landbrugsområdet, fx som understøttelse for at medlemsstaterne i EU samt øvrige lande i Øst- og Centraleuropa, ligesom Danmark, kan leve op til internationale standarder, og derved sikre konkurrenceevne på ensartet miljøreguleringsgrundlag. Danmark er “lead country” i FN’s Task Force on Reactive Nitrogen (TFRN). TFRN rådgiver om virkemidler til at begrænse N-udslip til miljøet, og som lead country er Danmark bl.a. involveret i koordinering af arbejdet med og udbredelsen af det nu vedtagne guidance dokument ”chemical strategy Integrated Sustainable Nitrogen Management” til understøttelse af medlemsstaternes opfyldelse af forpligtelserne ift. Göteborg-protokollen omkring transnational luftforurening mv. Heri fremføres en række teknologier og tiltag til bedre kvælstofudnyttelse både ift. klimagas- og miljøeffekter i bred forstand (vand, jord og luft), hvilket er særligt interessant ift. den målrettede regulering i Danmark. I regi af AU’s Center for sustainability” Cirkulær Bioøkonomi, CBIO, er der etableret et bioraffineringsanlæg i demonstrationsstørrelse, som gør det muligt optimere og validere procestekniske løsninger for raffinering af grøn biomasse. Herudover skal anlægget levere et datagrundlag for beregninger af økonomisk, miljø- og klimamæssig bæredygtighed. Med udgangspunkt i bioraffineringsanlægget indgår CBIO nu i flere store H2020 og Horizon Europe-projekter som f.eks. GO-GRASS, som fokuserer på anvendelsen af grøn biomasse i EU's landdistrikter. Der er i 2021 bl.a. igangsat økologiske HE-projekter som f.eks. GrainLegsGo “Fresh grain legumes for human consumption and use of the straw for biorefining”, samt GrOBeat ”European Green DealGrass-based Organic Beef for Sustainable Eating”. CBIO har desuden etableret tætte kontakter i EU-kommissionen. Inden for fødevarekemi deltager instituttet løbende feltet ”science-based policy advice in agriculture, food, climate and environment” afholdte DCA og DCE i samarbejdet marts 2021 et velbesøgt 2-dages webinar med ca. 350 deltagere fra mere end 25 lande. Efterfølgende blev der, i netværket samarbejde med interesserede universiteter og forskningsinstitutioner, bl.a. INRAE, Wageningen, LUKE og CREA, udbudt et internationalt kursus ”Advanced Training Course on Science-Based Advice in the fields of agriculture and environment”, bl.a. med fokus på udfordringer og best- practices samt en international tilgang til forskningsbaseret myndighedsbetjening. Kurset der blev afholdt oktober 2022 fik en god evaluering, og det er tænkt gentaget og udvidet i 2023. I løbet af Europæiske referencelaboratorier både EURL 2022 er DCA gået aktivt ind i flere Horizon Europe projekter og NRL i andre landepartnerskaber på vegne af institutterne under TECH. Særligt kan det nævnes at DCA koordinerer EJP Soil, herunder deltagelse i de årlige møderPrepSoil og NATI00NS. Instituttet har siden 2007 været Europæisk referencelaboratorium Inden for pesticider i cerealier og foder og blev i 2017 udpeget som Europæisk referencelaboratorium på områderne for Procesforureninger i fødevarer og for Metaller og Nitrogen-forbindelser i fødevarer og foder. På ernæringsområdet Planteaftalens område er DTU Fødevareinstituttet især DCA desuden aktiv i nordiske partnerskabet for Accelerating farming systems transition: agroecology living labs and research infrastructures (Agroecology). AGRO og ICROFS er ligeledes en aktiv del af det nye partnerskab. Projekterne og Partnerskabet skal støtte op om forskning og innovation for en sammenhængende indsats ift. den grønne omstilling af landbruget, bl.a. ved etableringen af et netværk inden for kostundersøgelser samt mere internationale netværk for kostdatabaseraf living labs på tværs af landene i Europa. Desuden er der projektsamarbejder både i regi af EU og Nordisk Ministerråd. På det mikrobiologiske område er instituttet EURL for antibiotikaresistens, hvilket tilsvarende kemi-området giver en mængde internationale samarbejdsrelationer. Desuden er instituttet WHO collaborating center inden for antibiotikaresistens og genomics og FAO collaborating center for antibiotikaresistens. Instituttet Fokus er på det mikrobielle område desuden involveret i mange internationale samt enkelte globale projekter både living labs som koordinator en metode til at sikre en bæredygtig udvikling af landbruget ved at engagere landbrugere og som partner. Gennem MedVetNetAssociation, et EU-network of excellence, har DTU Fødevareinstituttet deltaget andre interessenter i et EU Joint Program inden samarbejde for One Healthat løse landbrugets udfordringer, under hensyntagen til de specifikke lokale forhold og instituttet deltager i en række de aktuelle landbrugssystemer (place-based efforts). I Partnerskabet er målet at arbejdet kan bidrage til løsning af de projekter, udfordringer der er startet under dette initiativ. Projektet er forlænget til september 2023 ved såvel klima som biodiversitet, miljø, økonomi og der vil være i de kommende år være fokuseret på at få de mange resultater implementeret og forankret i fremtidigt myndighedsarbejdesociale strukturer.

Synergi, internationale samarbejde og inddragelse af eksterne. parter‌ I relation til den forskningsbaserede myndighedsbetjening gennemfører DTU Fødevareinstituttet Aarhus Universitet en række øvrige aktiviteter, som danner grundlag for leverancer på højeste faglige niveau og formidling heraf til omverdenen. 4.1.1 Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed‌ DTU Aarhus Universitet har også fokus på at udnytte synergieffekter på tværs af ydelsesaftalerne og inddrage tværfagligfaglighed tværfaglighed i løsningen af specifikke opgaver. DTU Fødevareinstituttet Aarhus Universitet samarbejder med andre universiteter med det formål at udnytte komplementære kompetencer. Instituttet Aarhus Universitet samarbejder i tillæg hertil med eksterne parter både omkring konkrete opgaver og gennem udvalg, fora, paneler, m.v. 4.1.1 Nationale samarbejder‌ Først Synergi ml. indsatsområder og fremmest samarbejdes tværfaglighed‌ Der er en del med andre DTU institutter stor berøringsflade mellem opgaver finansieret via denne ydelsesaftale og enhederAU’s øvrige forskning, rådgivning og overvågningsaktiviteter især inden for områderne arealanvendelse, risikovurdering og ressourcer (og dermed ydelsesaftalen for Natur og Vand) samt aktiviteter relateret til forskning og overvågning i Arktis (ydelsesaftalen for Arktis). Dette fra Det betyder dels, at disse relaterede kompetencer supplerer hinanden i den meget store computerkraft kontinuerte videnopbygning til gavn for alle parter, og dels at disse kompetencer i Computeromeet vist omfang er samlet på de samme personer. Som eksempler kan nævnes, at der i Institut for Miljøvidenskab pågår forskning i arealanvendelsen i Danmark. Et af hovedprodukterne herfra er BaseMap, der er et kort over areal-anvendelsen, som udnyttes ifbm anvendes i en række rådgivningsopgaver, herunder for Naturstyrelsen, under ydelsesområdet Natur og Vand. Det anvendes også af andre aktører som kommuner og konsulentfirmaer. Denne forskning og rådgivning om antibiotikaresistens og overvågning og i andre mikrobiologiske projekter understøtter metoderne til samarbejder med DTU Computeetablering af den arealmatrice, DTU Bioengineering, DTU Biosustain, DTU Aqua, DTU Kemi, DTU Kemiteknik og andre tilgrænsende fagfeltersom ligger under opgørelsen af drivhusgasemissioner fra LULUCF-sektoren. Inden for emnerne denne ydelsesaftale er der desuden en berøringsflade med det landbrugsfaglige område. Inden for indsatsområdet ”Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi” er der eksempelvis synergi til indsatsområdet ”Planters forædling og bestøvning, plantesundhedsaspekter samt plantebeskyttelse og IPM”, i forhold til rådgivning om ”GMO-ansøgninger, nye forædlingsteknikker og nye krav til økologisk biavl” under ydelsesaftalen har DTU Fødevareinstituttet desuden stor berøringsflade nationalt med SSI i den centrale udbrudsgruppe (DCUG´en) og andre projekter om One Health, med Rigshospitalet og Syddansk Universitet i ”Planteproduktion”. I forbindelse med forskning og rådgivning om hormonforstyrrende effekter i Center for Hormonforstyrrende stoffer (CEHOS) og med alle danske større forskningsinstitutioner vedr. instituttets brede indsatsområder. I DTU Fødevareinstituttets løsning af de opgaver, der har baggrund i ydelsesaftalen for Kemi og Fødevarernationale emissionsopgørelser, er der ofte et væsentligt samarbejde med ydelsesaftalerne for henholdsvis Husdyrproduktion og Planteproduktion. Mange arbejdspunkter i disse aftaler anvendes direkte som input til de nationale emissionsopgørelser, og der arbejdes på at intensivere samarbejdet, således at der sikres en helt naturlig endnu bedre sammenhæng mellem den landbrugsfaglige forskning og emissionsopgørelsen for landbrug og LULUCF. DCE’s arbejde med EVA-systemet til vurdering af de økonomiske konsekvenser af luftforureningsrelaterede helbredseffekter er et eksempel på synergi mellem de informationerog tværfaglighed med inddragelse af ekspertise inden for luftforureningsforskning, matematisk modellering, sundhed og miljøøkonomi. Arbejdet inden for NordicWelFair (se afsnittet herunder) og det bevilgede Novo Nordisk Foundation center BERTHA (Big Data for Environment and Health) har store tværfaglige aspekter. Inden for XXXXXX, som startede i 2018, vil der indsamles på ernæringsområdeti samarbejde med AU Folkesundhed og AU Business Economy blive arbejdet med helbredsmæssige konsekvenser af miljøpåvirkninger fra fx luftforurening, de kemiske analyser forurenet drikkevand, støj mm. Endvidere indgår DCE i en serie projekter finansieret af NIH og de toksikologiske risikovurderinger. Tilsvarende leveres der ofte rådgivningssvar på det mikrobielle områdeHEI i USA, hvor et kendskab man bestemmer relationen mellem eksponering til forbrugernes ernæring luftforurening og kostvaner forskellige helbredsudfald. Det gælder projekter som ELAPSE, XXXXXX, PANDA, Air Pollution & Fertility, Air Pollution & Asthma m.fl. DCE’s opgave er at bestemme eksponering til luftforurening for en række kohorter. DCE arbejder på formelle samarbejdsaftaler med en række private firmaer omkring udvikling, test og anvendelse af low-cost sensorer for luftkvalitet: Airlabs, hvor der allerede er en forudsætning for en kvalificeret rådgivningformel samarbejdsaftale i forhold til et ph.d.-projekt, Sciosense (tidligere AMS), Toyota Danmark og Google. 4.1.2 Internationale samarbejder‌ Som det fremgår af Bilag 2 deltager instituttets medarbejdere i adskillige internationale arbejdsgrupper og paneler. Dette arbejde skaber værdifulde samarbejder og medvirker til at give danske synspunkter på områderne fødevaresikkerhed og kemisk produktsikkerhed langt større vægt end Danmarks størrelse normalt vil berettige til. Vigtigst i denne sammenhæng er det Europæiske Fødevaresikkerhedsagentur, EFSA, hvor DTU Fødevareinstituttet deltager DCE har deltaget i en række af organisationens panelerinternationale netværk i forbindelse med ydelsesaftalen omkring Luftkvalitet, netværk deposition og arbejdsgrupper. At understøtte EFSA i arbejdet med at sætte modellering: • EMEP (European Monitoring and Evaluation Program) xxx.xxxx.xxx • EIONET (European Environment Information and Observation Network) – EEA reporting • UN-ECE LRTAP Task Force on Measurements and Modelling (TFMM) • CAMS 50 & 84 Copernicus Atmosphere Monitoring Service (DCE is coordinator for organization on data from the Arctic stations and for data assimilation of CAMS84 models) • COST Action CA16109 Chemical On-Line cOmpoSition and Source Apportionment of fine aerosoL, COLOSSAL xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/ • FAIRMODE (Forum for air quality modelling in Europe) xxxx://xxxxxxxx.xxx.xx.xxxxxx.xx/ • AQUILA (National Air Quality Reference Laboratories and the European Network) xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxx/xx/xxxxxx • NordicWelFair er et 30 millioner NOK forskningscenter inden for luftforurening, sundhed og fødevaresikkerhed centralt socio-økonomiske aspekter. Centeret koordineres af medarbejdere fra Institut for Miljøvidenskab. Centeret er finansieret af Norforsk og har deltagelse af de inden for områdets førende forskningsinstitutioner i EU´s bæredygtige dagsorden er et emnede Nordiske lande. xxxx://xxxxxxxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxxx/ • Netværk mellem nordiske referencelaboratorier Inden for klima og emissionsopgørelser deltager DCE i: • Task Force on Emission Inventories and Projections (TFEIP) under EMEP, som vil fylde mere de kommende år Inden for kemisk produktsikkerhed samler eksperter i emissionsopgørelser og kemisk fødevaresikkerhed, er instituttet med i EU projektet PARC fremskrivninger fra alle EMEP-lande og diskuterer videnskabelige spørgsmål relateret til disse emner. • Arbejdsgruppe 1 (European Partnership for the Assessment of Risks from Chemicals), et 7 årigt projekt til i alt 400 millioner €, hvoraf halvdelen er medfinansiering. Formålet er at udvikle risikovurderings metoder til understøttelse af WG1) under EU’s ”chemical strategy Climate Change Committee, hvor medlemslandene mødes og diskuterer tekniske spørgsmål relateret til udarbejdelse og rapportering af drivhusgasopgørelsen. • FN’s klimatopmøder (COP, SBSTA, SBI) og EU’s arbejdsgrupper i denne forbindelse (IGT, EGMIT). • Nordisk samarbejde. DCE samarbejder med de ansvarlige for sustainability” drivhusgasopgørelsen i de øvrige nordiske lande gennem et fast årligt møde. • DCE deltager desuden i en række nordiske projekter, f.eks. om kortlivede klimagasser samt ”European Green Deal”tungmetaller og POP’er. Inden for fødevarekemi risikovurdering af bioteknologi deltager instituttet løbende i samarbejdet i netværket DCE i: • COST Action DNAquaNet (xxxx://xxxxxx.xxx/) med fokus på udvikling og implementering af Europæiske referencelaboratorier både EURL og NRL i andre lande, herunder deltagelse i de årlige møder. Instituttet har siden 2007 været Europæisk referencelaboratorium for pesticider i cerealier og foder og blev i 2017 udpeget som Europæisk referencelaboratorium på områderne for Procesforureninger i fødevarer og for Metaller og Nitrogen-forbindelser i fødevarer og foder. På ernæringsområdet er DTU Fødevareinstituttet især aktiv i nordiske netværk inden for kostundersøgelser samt mere internationale netværk for kostdatabaser. Desuden er der projektsamarbejder både i regi af EU og Nordisk Ministerråd. På det mikrobiologiske område er instituttet EURL for antibiotikaresistens, hvilket tilsvarende kemi-området giver en mængde internationale samarbejdsrelationer. Desuden er instituttet WHO collaborating center inden for antibiotikaresistens og genomics og FAO collaborating center for antibiotikaresistens. Instituttet er på det mikrobielle område desuden involveret i mange internationale samt enkelte globale projekter både som koordinator og som partner. Gennem MedVetNetAssociation, et EU-network eDNA baserede metoder til overvågning • Cost action 16110 Control of excellence, har DTU Fødevareinstituttet deltaget i et EU Joint Program inden for One Health, og instituttet Human Pathogenic Microorganisms in Plant Production Systems • Cost action 18226 New approaches in detection of pathogens and aeroallergens Derudover deltager DCE i en række netværk med relevans både for denne ydelsesaftale og for ydelsesaftale Arktisk: • AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme) xxxxx://xxx.xxxx.xx/xxxxx • WMO-GOW (Global Atmosphere Watch) xxxx://xxx.xxx.xxx/xxxxx/xxxx/xxxx/xxx/xxx_xxxx_xx.xxxx • IASOA (International Arctic Systems for Observing the Atmosphere) xxxxx://xxx.xxxx.xxxx.xxx/xxx/xxxxx/xxxx0 • IASC (Inter-agency standing committee) xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xxx/ • ICOS (Integrated Carbon Observation System Research Infrastructure) xxxxx://xxx.xxxx-xx.xx/xxxx-xxxxxxxx-xxxxxxxxxxxxxx • PEEX (Pan-Eurasian Experiment) xxxxx://xxx.xxx.xxxxxxxx.xx/xxxx/ • ERA-Planet (iCUBE) and iGOSP) (The European network for observing our changing planet) xxxx://xxx.xxx-xxxxxx.xx/ • Interact (International Network for Terrestrial Research and Monitoring in the Arctic) xxxx://xxx.xxxxxxxx-xx.xxx/ • NORMAN (Network of reference laboratories, research centres and related organisations for monitoring of emerging environmental substances) xxxxx://xxx.xxxxxx-xxxxxxx.xxx/ 4.1.3 Inddragelse og samarbejde med eksterne parter‌ For ingen af de projekter, opgaverne i arbejdsprogrammet for denne ydelsesaftale er der er startet under dette initiativangivet behov for inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter (tiltag 2-5). Projektet er forlænget til september 2023 og der vil være For mange af projekterne i de kommende år være fokuseret ydelsesaftalen inddrages dog på at få de mange resultater implementeret og forankret i fremtidigt myndighedsarbejdeDCE’s/AU’s eget initiativ en række interessenter.