Tovholderfunktion og almen praksis’ rolle eksempelklausuler

Tovholderfunktion og almen praksis’ rolle. Praktiserende læger fortæller om, hvordan der er forskel på generelt overblik i forhold til kræft og ikke-kræft patienter, en siger det således: ”… der er færre løse ender ved onkologiske patienter,… der er ikke nogen, der tørrer patienterne af… fordi der er flere ressourcer?”. Anderledes kan det være i forhold til andre sygdomme – fx KOL: ”… man oplever, at ingen ligesom vil tage ansvaret, hvor man står der og synes, at der skal ilt-behandling til i hjemmet og det er ambulatoriet, som skal tage den beslutning og det har de ikke tid til lige nu.” Sådanne situationer fører ofte til indlæggelse. Hjemmesygeplejen og plejecentrene oplever, at de er tovholdere eller koordinatorer på palliative forløb generelt set. Fx fortæller en af sygeplejerskerne på et plejecenter: ”Vi er bindeled mellem læge og beboer og nogle gange også de pårørende og sygehuset”. Men de mener - ligesom personalet på Hillerød Hospital - at det kan være vanskeligt at afgøre hvem, som er tovholder på den medicinske behandling og ”det lægefaglige”. Nogle problemstilligner, som formuleres fra hjemmesygeplejen er: at praktiserende læger ikke ved besked om medicinændringer, usikkerhed om hvor ordinationer kommer fra, hvem skal tage sig af hvilke ordinationer, sygeplejerskerne oplever, at de skal sørge for, at alle er informeret om medicin, og at der mangler kommunikation mellem Hillerød Hospital og hospice. Også personalet på Hillerød Hospital oplever, at det er vanskeligt at afgøre, hvem der er tovholder på palliative forløb - fx hospice, udkørende teams eller hjemmesygeplejen og hvem som ”styrer medicinen” og de efterlyser retningslinjer vedr. ansvarlig for ”det lægefaglige”, når patienten ikke er indlagt og ikke har tilknytning til det palliative specialiserede niveau. Tilsvarende formulerer de praktiserende læger, at det kan være vanskeligt at finde ud af ”hvem som har fat i den røde tråd”. De vil gerne være tovholdere, men føler sig ”ydmyg” overfor rollen. Det specialiserede niveau har en lidt mere klar oplevelse af at være tovholdere på den medicinske behandling i forhold til patientens palliative behov, mens de mener, at praktiserende læge skal være tovholder på den vanlige medicin. De ønsker at involvere praktiserende læge mere end i dag i palliative forløb, idet de og personalet på Hillerød Hospital generelt set oplever, at praktiserende læges involvering varierer og bl.a. er afhængig af lægens kompetencer indenfor palliation og kendskab til patienten. Fx kan det ifølge lederne fra det ...