Common use of Varsling af kollektive kampskridt Clause in Contracts

Varsling af kollektive kampskridt. I de gældende hovedaftaler og/eller forhandlingsaftaler er aftalt, at varsling af kampskridt skal ske skriftligt med mindst én måneds varsel. Dvs. at kampskridtene iværksættes én måned efter, at modparten har modtaget varselsskrivelsen. Samtidigt med at varsel fremsendes til modparten, skal også forligsmanden orienteres, jf. forligsmandslovens § 2, stk. 4. Såfremt der iværksættes kampskridt som ikke er varslet - eller evt. varslet uden iagttagelse af formalia - betragtes disse som overenskomststridige kampskridt og dermed brud på hovedaftalen, hvorfor den part, kampskridtet iværksættes overfor (modparten), kan rejse krav om betaling af bod. Det er CO10, der på vegne af medlemsorganisationerne kan vedtage at varsle kollektive kampskridt, som herefter iværksættes af den enkelte medlemsorganisation. Beslutningen herom træffes af bestyrelsen. Bestyrelsens medlemmer henter sine mandater i den/de medlemsorganisation(er), som den/de repræsenterer i bestyrelsen. Det er endvidere den enkelte medlemsorganisation, der i tæt koordination med SKAF’s sekretariat fremsætter forslag til hvilke grupper/arbejdspladser, der konkret skal varsles konflikt for. Det er den enkelte medlemsorganisation, der forestår det praktiske arbejde i forbindelse med konflikten. De medlemmer, der er ansat på områder, som der ikke varsles konflikt for, er forpligtede til at fortsætte deres arbejde under konflikten. En lokal udvidelse af konflikten, fx en arbejdsnedlæggelse er – selvom den er kortvarig – et brud på hovedaftalen og vil medføre forpligtelse til at betale bod til modparten.

Varsling af kollektive kampskridt. I de gældende hovedaftaler og/eller forhandlingsaftaler hovedaftalen for FOAS-sprogcentrene er det aftalt, at varsling af kampskridt skal ske skriftligt med mindst én måneds varsel4 ugers varsel (kommuner og regioner). Dvs. at kampskridtene iværksættes én måned mindst 4 uger efter, at modparten har modtaget varselsskrivelsen. Samtidigt med Samtidig med, at varsel fremsendes til modparten, skal også forligsmanden orienteres, jf. forligsmandslovens § 2, stk. 4. Såfremt der iværksættes kampskridt kampskridt, som ikke er varslet - eller evt. varslet uden iagttagelse af formalia - betragtes disse som overenskomststridige kampskridt og dermed brud på hovedaftalen, hvorfor den part, kampskridtet iværksættes overfor (modparten), kan rejse krav om betaling af bod. Det er CO10LC-FU (Forretningsudvalget i Lærernes Centralorganisation), der på vegne af medlemsorganisationerne kan vedtage at varsle kollektive kampskridt, som herefter iværksættes af den enkelte medlemsorganisation. Beslutningen herom træffes Valget af bestyrelsenkampskridt og omfanget af disse besluttes ligeledes af LC-FU. Bestyrelsens medlemmer henter sine mandater Det er vigtigt at bemærke, at beslutningen om at varsle kollektive kampskridt sker med afsæt i den/de medlemsorganisation(er), som den/de repræsenterer i bestyrelsenhver enkelt medlemsorganisations kompetente forsamlings beslutning om indstilling til LC-FU. Det er endvidere den enkelte medlemsorganisation, der i tæt koordination med SKAF’s sekretariat fremsætter forslag til hvilke grupper/arbejdspladser, der konkret skal varsles konflikt for. Det er den enkelte medlemsorganisationUddannelsesforbundet, der forestår det praktiske arbejde i forbindelse med konfliktenkonflikten overfor Uddannelsesforbundets medlemmer. De medlemmer, der er ansat på områder, som der ikke varsles konflikt for, er forpligtede til at fortsætte deres arbejde under konflikten. En lokal udvidelse af konflikten, fx en arbejdsnedlæggelse arbejdsnedlæggelse, er – selvom den er kortvarig – et brud på hovedaftalen og vil medføre forpligtelse til at betale bod til modparten.

Varsling af kollektive kampskridt. I de gældende hovedaftaler og/eller forhandlingsaftaler er aftalt, at varsling af kampskridt skal ske skriftligt med mindst én måneds varselvarsel (staten)/mindst 4 ugers varsel (kommuner og regioner). Dvs. at kampskridtene iværksættes 4 uger/én måned efter, at modparten har modtaget varselsskrivelsen. Samtidigt med Samtidig med, at varsel fremsendes til modparten, skal også forligsmanden orienteres, jf. forligsmandslovens § 2, stk. 4. Såfremt der iværksættes kampskridt kampskridt, som ikke er varslet - eller evt. varslet uden iagttagelse af formalia - betragtes disse som overenskomststridige kampskridt og dermed brud på hovedaftalenho- vedaftalen, hvorfor den part, kampskridtet iværksættes overfor (modparten), kan rejse krav om betaling af bod. Det er LC-FU (og CO10’s bestyrelse), der på vegne af medlemsorganisationerne kan vedtage at varsle kollektive kampskridt, som herefter iværksættes af den enkelte medlemsorganisationmedlemsorganisa- tion. Beslutningen herom træffes Valget af bestyrelsenkampskridt og omfanget af disse besluttes ligeledes af LC-FU (og CO10’s besty- relse). Bestyrelsens medlemmer henter sine mandater Det er vigtigt at bemærke, at beslutningen om at varsle kollektive kampskridt sker med afsæt i den/de medlemsorganisation(erhver enkelt medlemsorganisations kompetente forsamlings beslutning om ind- stilling til LC-FU (og CO10’s bestyrelse), som den/de repræsenterer i bestyrelsen. Det er endvidere den enkelte medlemsorganisationmedlemsorganisa- tion, der i tæt koordination med SKAF’s sekretariat fremsætter forslag til hvilke grupper/arbejdspladserar- bejdspladser, der konkret skal varsles konflikt for. Det er endvidere den enkelte medlemsorganisationmedlems- organisation, der forestår det praktiske arbejde i forbindelse med konflikten. De medlemmer, der er ansat på områder, som der ikke varsles konflikt for, er forpligtede til at fortsætte deres arbejde under konflikten. En lokal udvidelse af konflikten, fx en arbejdsnedlæggelse arbejds- nedlæggelse, er – selvom den er kortvarig – et brud på hovedaftalen og vil medføre forpligtelse forplig- telse til at betale bod til modparten. En lokal indskrænkning af konflikten, fx ved at et kon- fliktramt medlem udfører sine normale opgaver, vil kunne medføre eksklusion fra den fag- lige organisation.

Varsling af kollektive kampskridt. I de gældende hovedaftaler og/eller forhandlingsaftaler er aftalt, at varsling af kampskridt skal ske skriftligt med mindst én måneds varselvarsel (staten)/mindst 4 ugers varsel (kommuner og regioner). Dvs. at kampskridtene iværksættes én måned efter, at modparten har modtaget varselsskrivelsen. Samtidigt med Samtidig med, at varsel fremsendes til modparten, skal også forligsmanden orienteres, jf. forligsmandslovens § 2, stk. 4. Såfremt der iværksættes kampskridt kampskridt, som ikke er varslet - eller evt. varslet uden iagttagelse af formalia - betragtes disse som overenskomststridige kampskridt og dermed brud på hovedaftalen, hvorfor den part, kampskridtet iværksættes overfor (modparten), kan rejse krav om betaling af bod. Det er CO10LC-FU (og CO10B), der på vegne af medlemsorganisationerne kan vedtage at varsle kollektive kampskridt, som herefter iværksættes af den enkelte medlemsorganisation. Beslutningen herom træffes Valget af bestyrelsenkampskridt og omfanget af disse besluttes ligeledes af LC-FU (og CO10B). Bestyrelsens medlemmer henter sine mandater Det er vigtigt at bemærke, at beslutningen om at varsle kollektive kampskridt sker med afsæt i den/de medlemsorganisation(erhver enkelt medlemsorganisations kompetente forsamlings beslutning om indstilling til LC-FU (og CO10B), som den/de repræsenterer i bestyrelsen. Det er endvidere den enkelte medlemsorganisation, der i tæt koordination med SKAF’s XXXX’x sekretariat fremsætter forslag til hvilke grupper/arbejdspladser, der konkret skal varsles konflikt for. Det er endvidere den enkelte medlemsorganisation, der forestår det praktiske arbejde i forbindelse med konflikten. De medlemmer, der er ansat på områder, som der ikke varsles konflikt for, er forpligtede til at fortsætte deres arbejde under konflikten. En lokal udvidelse af konflikten, fx en arbejdsnedlæggelse arbejdsnedlæggelse, er – selvom den er kortvarig – et brud på hovedaftalen og vil medføre forpligtelse til at betale bod til modparten.