Økonomistyring eksempelklausuler

Økonomistyring. Rådgiver skal i forbindelse med økonomistyringen anvende klientens Budget- og Byggesagsstyrings System (BBS) i overensstemmelse med vedlagte ydelsesspecifikation vedrørende budget- og byggesagsstyring, jf. bilag 3.
Økonomistyring. Det er bevillingshaver, der har det fulde økonomiske, forvaltningsmæssige, juridiske og koordinerende ansvar for bevillingen, uagtet at der er en eller flere samarbejdspartnere i projektet. Det er bevillingshavers ansvar at sørge for, at den økonomiske forvaltning af en bevilling lever op til gængse standarder og god bogføringsskik. Bevillingshaver skal opbevare regnskabsmaterialet i overensstemmelse med bogføringslovens krav og opbevare det i ti år.
Økonomistyring. Supportcenteret bistår byggeledelsen med til enhver tid at have overblik over anlægsøkonomien. Der udarbejdes oversigt og føres status med entreprenørernes ekstra krav (claims) – både varslede og ikke-varslede krav. Herudover bistås byggeledelsen og totalrådgiverens fagtilsyn i forhold til at vurdere, om krav er berettiget og det undersøges, om entreprenørens prissætning af krav er rimelig i forhold til mar- kedet. Varslede og prissatte ekstrakrav skal fremsendes på en månedlig a conto begæring for ekstraarbejder. Byggeleder og Byggechef anviser kun den del af beløbet, hvorom der er enighed, til betaling. Supportcenteret fører løbende regnskab over anlægsøkonomien på baggrund af indkomne fakturaer. De assisterende byggeledere attesterer og indstiller a conto begæringer og fakturaer til godkendelse hos byggelederen som indstiller til god- kendelse hos byggechefen. Entreprenørens a conto begæringer for kontraktarbejder skal tage udgangspunkt i det faktisk udførte. For at sikre, at bygherre kun betaler for det arbejde, der reelt er leveret og udført vil supportcenteret bistå byggeledelsen med udarbej- delse af stade opgørelser måned for måned. Indspil hertil skal komme fra byg- geledelsens planning team.
Økonomistyring. Økonomistyringen er i de seneste år styrket gennem bl.a. initiativerne i ”Styr på Økonomien” samt samlingen af administrative opgaver i Koncernservice. Parterne er enige om, at Københavns Kommune skal følge initiativerne i det fælles økonomistyringsprojekt mellem kommunerne og staten tæt. Projektet skal udvikle mulige modeller og redskaber inden for bl.a. brugen af periodiserede budgetter, demografi- og budgetmodeller, overførselsvilkår samt brugen af koncernnøgletal. Københavns Kommune vil på baggrund af dette arbejde løbende identificere områder i økonomistyringen, som kan styrkes. Målet er fortsat en effektiv og fremsynet økonomistyring på tværs af kommunens forvaltninger.
Økonomistyring. Den forholdsvis beskedne ramme for væksten i serviceudgifterne betyder, at mulighederne for en fortsat udbygning og udvikling af serviceydelserne skal tage udgangspunkt i effekti- viseringstiltag og ressourcestyring bredt i organisationen. Samtidig er det vigtigt at undgå en såkaldt udgiftsglidning inden for de større udgiftsområder, idet et eventuelt merforbrug vil være med til at vanskeliggøre egentlige serviceforbedringer. Det er derfor vigtigt, at ar- bejdet med økonomistyringen i Faaborg-Midtfyn Kommune fortsat prioriteres højt. Der skal konkret foretages en nøje gennemgang af de såkaldte ”vanskeligt styrbare” ud- giftsområder. Der skal desuden indføres en hensigtsmæssig incitamentstruktur, så aftale- holderne får en skærpet interesse i at overholde deres samlede økonomiske ramme. End- videre skal styringen af økonomien ses i sammenhæng med den øvrige målopfyldelse, i overensstemmelse med de politiske, administrative og faglige/institutionelle mål for de en- kelte aftaleområder. Der skal endelig arbejdes målrettet på at implementere et samlet ledelsesinformationssy- stem, der kan kortlægge udviklingen inden for de strategisk vigtige områder samt inden for de områder, som traditionelt er vanskeligt styrbare.
Økonomistyring. (Kapitel 3 i håndbogen) Følgende er ændrede krav til opstarten af programbevillinger i forhold til opstart af øvrige indsatser i Handicappuljen.
Økonomistyring. Vægt: 5 procent 7.1 Design Society og datterselskaberne herunder har ved udgangen af 2015 en målopfyldelse af resultatkontrakten på minimum 85 procent og et positivt driftsresultat.
Økonomistyring. Styring af økonomi og budgetter • Overholdelse af interne procedurer og regler
Økonomistyring. Det er bevillingshaver, der har det fulde økonomiske, forvaltningsmæssige, juridiske og koordinerende ansvar for bevillingen, uagtet at der er en eller flere samarbejdspartnere i projektet. Bevillingshaver og samarbejdspartnere med budgetansvar skal leve op til en række krav omhandlende god økonomistyring, som er beskrevet i CISUs finansielle standarder, der kan findes på ▇▇▇.▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇. De finansielle standarder er differentieret efter bevillingens størrelse: Op til kr. 200.000, over kr. 200.000, og over kr. 1 mio. Bevillingshaver skal leve op til de finansielle standarder, der gælder deres største bevilling fra en af CISUs puljer.
Økonomistyring. 8.1. Nyt budgetsystem Budget 1‐2‐3 er under implementering. Vi overfører bogføringsdata fra e‐conomic til Budget 1‐2‐3, og arbejder med forecast. Vi vil efterhånden implementere flere funktioner og evt. også flere brugere på systemet.