VERSIONSLOG

Juli 2018

Tekniske betingelser for nettilslutning af produktions- anlæg til mellem- og højspæn- dingsnettet (> 1 kV)

Produktionsanlæg kategori B, C og D Version 1.1

VERSIONSLOG

Version

Ændring

Dato

1.0

17-05-2018

1.1

RfG krav er markeret med

”gul”

09-07-2018

INDHOLDSFORTEGNELSE

Versionslog 2

Indholdsfortegnelse 3

Anmeldelse 5

Anmeldelse efter RfG’en 5

Anmeldelse efter Elforsyningsloven 5

Tekniske betingelser fastsat af Energinet 5

1. Indledning 6

2. Formål og administrative bestemmelser 7

2.1. Formål 7

2.2. Afgrænsning 7

2.3. Klager over nettilslutning af produktionsanlæg 8

2.4. Sanktioner mod ikke overholdte krav 8

2.5. Dispensation for kravene om nettilslutning 8

2.6. Fastsættelse af nettilslutningspunkt og spændingsniveau 9

2.7. Referencer 9

3. Definitioner/Termer 11

3.1. Forkortelser 11

3.2. Definitioner 13

4. Krav til produktionsanlæg i kategori B 25

4.1. Immunitet over for frekvens og spændingsafvigelser 25

4.2. Indkobling og opstart af et produktionsanlæg 29

4.3. Regulering af aktiv effekt 30

4.4. Regulering af reaktiv effekt 32

4.5. Beskyttelse 37

4.6. Elkvalitet 40

4.7. Udveksling af information 45

4.8. Verifikation og dokumentation 46

5. Krav til produktionsanlæg i kategori C 48

5.1. Immunitet over for frekvens og spændingsafvigelser 48

5.2. Indkobling og opstart af et produktionsanlæg 48

5.3. Regulering af aktiv effekt 48

5.4. Regulering af reaktiv effekt 53

5.5. Beskyttelse 57

5.6. Elkvalitet 58

5.7. Udveksling af information 60

5.8. Simuleringsmodel 62

5.9. Verifikation og dokumentation 62

6. Krav til produktionsanlæg i kategori D 68

6.1. Immunitet over for frekvens og spændingsafvigelser 68

6.2. Indkobling og opstart af et produktionsanlæg 69

6.3. Regulering af aktiv effekt 69

6.4. Regulering af reaktiv effekt 70

6.5. Beskyttelse 74

6.6. Elkvalitet 75

6.7. Udveksling af information 75

6.8. Simuleringsmodel 76

6.9. Verifikation og dokumentation 76

Bilag 1 Dokumentation for kategori B 82

Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 1) 82

Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 2) 92

Bilag 2 Dokumentation for kategori C og D 96

Dokumentation for produktionsanlæg i kategori C og D (del 1) 96

Dokumentation for synkrone produktionsanlæg i kategori C (del 2) 110

ANMELDELSE

Nærværende tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og højspændingsnettet (> 1 kV)” er fastsat af netvirksomhederne med hjemmel i ’KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg’(RfG’en) og i Elforsyningslo- ven.

Kravene er gældende for alle nye produktionsanlæg nettilsluttet efter den 27. april 2019, og for produktionsanlæg, som ændres væsentligt efter denne dato.

De tekniske betingelser indeholder betingelser, der anmeldes efter forskellige regelsæt:

Anmeldelse efter RfG’en

Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg, er markeret med ”gul”.

Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af generelle krav efter forordningens artikel 7.

Anmeldelse efter Elforsyningsloven

Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2010 om netvirksomheders, regionale transmis- sionsvirksomheders og Energinets metoder for fastsættelse af tariffer m.v., fremgår som ”normal” tekst.

Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af metoder for fastlæg- gelse af vilkår efter bekendtgørelsens kapitel 2.

Tekniske betingelser fastsat af Energinet

Tekniske betingelser fastsat af Energinet efter RfG’en og Elforsyningsloven, samt direkte RfG krav, er medtaget for overskuelighedens skyld. Disse tekniske betingelser er ikke en del af netvirksomhedernes anmeldelse og er markeret med ”grå”.

1. INDLEDNING

2 Denne vejledning beskriver krav til produktionsanlæg tilsluttet mellem- og højspændings-

3 nettet. Krav til produktionsanlæg er inddelt i fire hovedkategorier ud fra produktionsanlæg-

4 gets aktive effektstørrelse:

6 A. Produktionsanlæg op til og med 125 kW

7 B. Produktionsanlæg over 125 kW op til og med 3 MW

8 C. Produktionsanlæg over 3 MW op til og med 25 MW

9 D. Produktionsanlæg over 25 MW

10 Denne vejledning indeholder kun krav til produktionsanlæg i kategori B, C og D, da det

11 kun er anlæg inden for disse kategorier, som tilsluttes i mellem- og højspændingsnettet.

12 Mindre anlæg tilsluttes i lavspændingsnettet. 13

14 Krav til produktionsanlæg i kategori B findes også i ”Tekniske betingelser for nettilslutning

15 af produktionsanlæg til lavspændingsnettet (≤ 1 kV)”. 16

17 Kapitel 2 omfatter de administrative bestemmelser. Her beskrives bl.a. formål, lovhjemmel,

18 sanktioner, klagemuligheder og undtagelser. Det er også i dette afsnit, man kan finde en

19 referenceliste over normativ og informativ litteratur. 20

21 Definitioner og forkortelser, som benyttes i vejledningen, kan findes i kapitel 3. 22

23 Kapitel 4, 5 og 6 indeholder krav til hhv. produktionsanlæg i kategori B, C og D. Alle krav

24 specificeret i denne vejledning er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er

25 angivet. 26

27 Vejledningen er opbygget sådan, at hvis man skal tilslutte et kategori B-anlæg, så skal man,

28 foruden kapitel 2 og 3, kun læse kapitlet om kategori B-anlæg, samt bilaget der hører til.

29 Tilsvarende er også gældende for kategori C- og D-anlæg, som har deres eget kapitel og

30 bilag. 31

32 Termen ’produktionsanlæg’ bruges til at dække over fælles krav til elproducerende anlæg

33 og synkrone produktionsanlæg. Der, hvor der er specifikke krav til ’elproducerende anlæg’

34 eller ’synkrone produktionsanlæg’, anvendes disse to termer. 35

36 For at give et bedre overblik er supplerende eller yderligere krav til synkrone produktions-

37 anlæg markeret med (a) og elproducerende anlæg (b). 38

39 Afsnittene er opbygget sådan, at generelle krav kommer først i afsnittet, hvorefter de spe-

40 cifikke krav for synkrone produktionsanlæg og elproducerende anlæg er beskrevet. 41

42 Flere steder i denne vejledning findes der grønne tekstbokse. Disse tekstbokse indeholder

43 ikke krav og benyttes udelukkende til at give supplerende information eller anbefalinger til

44 læseren.

2. FORMÅL OG ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

46 2.1. FORMÅL

47 Formålet med denne vejledning er at beskrive de tekniske og funktionelle krav et produk-

48 tionsanlæg, der er – eller ønskes – tilsluttet det kollektive distributionsnet på mellem- og

49 højspænding, skal overholde. 50

51 Ved at følge denne vejledning vurderes produktionsanlægget at være i overensstemmelse

52 med gældende regler og vilkår for tilslutning til det kollektive elforsyningsnet.

53 2.1.1. Lovgrundlag og vilkår

54 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af regler fastsat efter ’KOMMISSIONENS

55 FORORDNING (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til

56 nettilslutning for produktionsanlæg’ og Elforsyningslovens §26, samt vilkår fastsat efter

57 Elforsyningslovens §73a og §73b. 58

59 I tvivlstilfælde er det de anmeldte betingelser, der er gældende.

60 2.1.2. Nye anlæg

61 Produktionsanlæg, der nettilsluttes fra den 27. april 2019, skal overholde kravene, som

62 fremgår af denne vejledning. Eksisterende anlæg, jf. afsnit 2.1.3, som nettilsluttes efter

63 denne dato, er undtaget for kravene.

64 2.1.3. Eksisterende anlæg

65 Produktionsanlæg, hvor der er indgået aftale om nettilslutning inden 27. april 2019, skal

66 overholde de krav, der var gældende på det tidspunktet, hvor anlægsejer har indgået en

67 endelig og bindende aftale om køb af hovedanlægget.

68 2.1.4. Ændringer på et eksisterende anlæg

69 Et eksisterende produktionsanlæg, eller dele heraf, hvor der foretages væsentlige tekniske

70 ændringer, skal overholde de tekniske og funktionelle krav, som fremgår af denne vejled-

71 ning. 72

73 En væsentlig ændring af et anlæg ændrer anlæggets elektriske egenskaber i nettilslutnings-

74 punktet, og kan fx være udskiftning af vitale komponenter. 75

76 Inden ændringer foretages, skal ejeren af produktionsanlægget underrette elforsyningsvirk-

77 somheden om ændringen i produktionsanlægget.

78 2.2. Afgrænsning

79 Krav til produktionsanlæg er inddelt i fire kategorier med udgangspunkt i produktionsan-

80 læggets aktive effektstørrelse. 81

82 A. Produktionsanlæg op til og med 125 kW*

83 B. Produktionsanlæg over 125 kW op til og med 3 MW(*)

84 C. Produktionsanlæg over 3 MW op til og med 25 MW

85 D. Produktionsanlæg over 25 MW

86 (*) Kategori B-anlæg kan tilsluttes i både lavspændingsnet og mellemspændingsnet af-

87 hængig af anlæggets størrelse. Derfor findes denne kategori i begge vejledninger.

89 *Disse anlægskategorier er dækket af ”Tekniske betingelser for nettilslutning af produkti-

90 onsanlæg til lavspændingsnettet (≤ 1 kV)”. Kategori A anlæg tilsluttet mellemspænding,

91 skal følge kravene til kategori A anlæg i ”Tekniske betingelser for nettilslutning af produk-

92 tion til lavspændingsnettet (≤ 1 kV)”.

94 Nødstrømsanlæg, som drives i parallel med det kollektive elforsyningsnet i mindre end 5

95 min. pr. måned, eksklusiv vedligehold og idriftsættelsesprøvning, skal ikke overholde kra-

96 vene i denne vejledning. Hvis nødstrømsanlægget drives i mere end 5 min. pr. måned i

97 normaldrift, skal det overholde kravene til elkvalitet og beskyttelse, som er beskrevet i

98 denne vejledning. 99

100 Denne vejledning indeholder ikke økonomiske aspekter i forbindelse med tilslutning og

101 afregningsmåling af anlæg. 102

103 Hvis en installation indeholder både forbrug og produktion, evalueres disse hver for sig.

104 2.3. Klager over nettilslutning af produktionsanlæg

105 Klager over elforsyningsvirksomheden ved nettilslutning af produktionsanlæg kan indbrin-

106 ges for Energitilsynet.

107 2.4. Sanktioner mod ikke overholdte krav

108 Hvis et produktionsanlæg ikke overholder regler og vilkår, kan elforsyningsvirksomheden

109 i yderste konsekvens tilbagetrække nettilslutningstilladelsen og afbryde den elektriske for-

110 bindelse til produktionsanlægget, indtil kravene er opfyldt.

111 2.5. Dispensation for kravene om nettilslutning

112 Der kan i særlige tilfælde søges dispensation for de krav, som fremgår af denne vejledning. 113

114 Anlægsejer ansøger ved at sende en ansøgning til elforsyningsvirksomheden. Afhængig af

115 ansøgningens karakter vil ansøgningen blive videresendt til Energitilsynet, som træffer en

116 afgørelse. 117

118 En ansøgning om dispensation skal indeholde en detaljeret beskrivelse, som minimum skal

119 indeholde:

120

121  Identifikation af anlægsejeren, samt kontaktperson.

122  En beskrivelse af den eller de produktionsanlæg, der anmodes om undtagelse for.

123  En henvisning til de bestemmelser, der anmodes om undtagelse fra, samt beskri-

124 velse af undtagelsen, der anmodes om.

125  En detaljeret begrundelse for undtagelsen understøttet af relevante bilag og en

126 cost-benefit-analyse.

127  Dokumentation for at den undtagelse, der anmodes om, ikke har nogen negativ

128 indvirkning på den frie elhandel.

129 2.6. Fastsættelse af nettilslutningspunkt og spændingsniveau

130 Elforsyningsvirksomheden fastsætter nettilslutningspunktet og tilhørende spændingsni-

131 veau efter bestemmelserne i Elforsyningsloven. 132

133 Alle krav er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er angivet.

134 2.7. Referencer

135 2.7.1. Normative

136 EU-forordning 2016/631

137 Fællesregulativet 2017

138 Elforsyningsloven

139 DS/EN 50160: Karakteristika for spændingen i offentlige elektricitetsforsyningsnet

140 prEN 50549-2: Krav til generatoranlæg tilsluttet parallelt med distributionsnet - Del 2:

141 Generatorer tilsluttet mellemspændingsnet.

142 DS/EN 00000-0-00: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 4-30: Prøvnings- og

143 måleteknikker - Metoder til måling af spændingskvaliteten.

144 DS/EN 61400-21:2008: Elproducerende vindmøller - Del 21: Måling og vurdering af ka-

145 rakteristika for netforbundne vindmøllers elkvalitet.

146 DS/EN 60034-16-1:2011: "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems for

147 synchronous machines – Chapter 1: Definitions".

148 DS/CLC/TR 60034-16-3:2004: "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation sys-

149 tems for synchronous machines – Section 3: Dynamic performance". 150

151 2.7.2. Informative

152 IEC/TR 00000-0-0: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-6: Limits - Assessment

153 of emission limits for the connection of distorting installations to MV, HV and EHV power

154 systems.

155 IEC/TR 00000-0-0: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-7: Limits - Assessment

156 of emission limits for the connection of fluctuating installations to MV, HV and EHV

157 power systems.

158 DS/EN 00000-0-00: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-11: Begrænsning af

159 spændingsændringer, spændingsudsving og flimren i offentlige lavspændingsfordelingsan-

160 læg - Udstyr med en mærkestrøm på ≤ 75A, som tilsluttes på betingede vilkår.

161 DS/EN 00000-0-00: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-12: Grænseværdier -

162 Grænseværdier for harmoniske strømme produceret af udstyr forbundet til offentlige lav-

163 spændingsforsyningsnet og med mærkestrøm > 16 A og ≤ 75 A per fase.

164 IEC/TR 00000-0-00: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-13: Limits - Assess-

165 ment of emission limits for the connection of unbalanced installations to MV, HV and EHV

166 power systems.

167 IEC/TR 00000-0-00: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-15: Limits - Assess-

168 ment of low frequency electromagnetic immunity and emission requirements for dispersed

169 generation systems in LV network.

170 DEFU rapport RA 557: ”Maksimal emission af spændingsforstyrrelser fra vindkraftanlæg 171 > 11 kW”, Juni 2010.

172 DS/CLC/TS 50549-2: Krav til generatoranlæg tilsluttet parallelt med distributionsnet - Del

173 2: Generatorer tilsluttet mellemspændingsnet.

174 IEEE C37.111-24:2013: Measuring relays and protection equipment – Part 24: Common

175 format for transient data exchange (COMTRADE) for power systems. 176

177

3. DEFINITIONER/TERMER

178

179 3.1. Forkortelser

180 3.1.1. ψk

181 ψk er betegnelsen for kortslutningsvinklen i nettilslutningspunktet.

182 3.1.2. Cf

183 Cf er betegnelsen for flickerkoefficienten. Nærmere definition, se DS/EN 61400-21.

184 3.1.3. COMTRADE

185 COMTRADE (Common Format for Transient Data) er et standardiseret filformat specifi-

186 ceret i IEEE C37.111-2013.

187 3.1.4. d(%)

188 d(%) er betegnelsen for hurtige spændingsændringer. Nærmere definition, se afsnit 3.2.29.

189 3.1.5. DK1

190 Vestdanmark. Nærmere definition, se 3.2.67.

191 3.1.6. DK2

192 Østdanmark. Nærmere definition, se 3.2.70.

193 3.1.7. df/dt

194 df/dt er betegnelsen for frekvensændring. Nærmere definition, se afsnit 3.2.23.

195 3.1.8. f<

196 f< er betegnelsen for den driftsmæssige indstilling for underfrekvens i relæbeskyttelsen.

197 Nærmere beskrivelse findes i afsnit 4.5, 5.5 og 6.5.

198 3.1.9. f>

199 f> er betegnelsen for den driftsmæssige indstilling for overfrekvens i relæbeskyttelsen.

200 Nærmere beskrivelse findes i afsnit 4.5, 5.5 og 6.5.

201 3.1.10. fR O

202 fRO er betegnelsen for den frekvens, hvor et produktionsanlæg skal påbegynde nedregule-

203 ring med den aftalte statik. Nærmere beskrivelse, se afsnit 4.3.1, 5.3.1 og 6.3.1.

204 3.1.11. fR U

205 fRU er betegnelsen for den frekvens, hvor et produktionsanlæg skal påbegynde opregulering

206 med den aftalte statik. Nærmere beskrivelse, se afsnit 5.3.2 og 6.3.2.

207 3.1.12. Ih

208 Ih er betegnelsen for de individuelle harmoniske strømme, hvor h angiver den harmoniske

209 orden.

210 3.1.13. In

211 In er betegnelsen for nominel strøm. Nærmere definition, se afsnit 3.2.44.

212 3.1.14. IQ

213 IQ er betegnelsen for reaktiv tillægsstrøm. Nærmere definition, se afsnit 3.2.53.

214 3.1.15. ku

215 ku er betegnelsen for spændingsændringsfaktor. Spændingsændringsfaktoren beregnes som

216 funktion af ψk.

217 3.1.16. Pm ulig

218 Pmulig angiver den aktive effekt, som er mulig at producere under givne omstændigheder.

219 3.1.17. Pm in

220 Den mindste mulige produktion af aktiv effekt fra et produktionsanlæg.

221 3.1.18. Pn

222 Pn er betegnelsen for nominel aktiv effekt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.41.

223 3.1.19. Plt

224 Plt er betegnelsen for langtidsflickeremissionen fra et produktionsanlæg. Plt står for "long

225 term" og er evalueret over en periode på 2 timer. Nærmere definition, se IEC 00000-0-0.

226 3.1.20. Pst

227 Pst er betegnelsen for korttidsflickeremissionen fra et produktionsanlæg. Pst står for "short

228 term" og er evalueret over en periode på 10 minutter. Nærmere definition, se IEC 61000- 229 3-7.

230 3.1.21. PCC

231 Forkortelse for Point of Common Coupling, på dansk ’leveringspunkt’. Nærmere defini-

232 tion, se afsnit 3.2.38.

233 3.1.22. PCI

234 Forkortelse for Point of Connection in Installation, på dansk ’installationstilslutnings-

235 punkt’. Nærmere definition, se afsnit 3.2.31.

236 3.1.23. PCOM

237 Forkortelse for Point of Communication, på dansk ’kommunikationstilslutningspunkt’.

238 PCOM er nærmere defineret i afsnit 3.2.34.

239 3.1.24. PF

240 Forkortelse for Power Factor, på dansk ’effektfaktor’. Nærmere definition, se afsnit 3.2.8.

241 3.1.25. PGC

242 Forkortelse for Point of Generator Connection, på dansk ’generatortilslutningspunkt’. Nær-

243 mere definition, se afsnit 3.2.25.

244 3.1.26. POC

245 Forkortelse for Point of Connection, på dansk ’nettilslutningspunkt’. POC er nærmere de-

246 fineret i afsnit 3.2.40.

247 3.1.27. PWHD

248 Forkortelse for Partial Weighted Harmonic Distortion, på dansk ’den partielt vægtede har-

249 moniske forvrængning’. Nærmere definition, se afsnit 3.2.49.

250 3.1.28. Qn

251 Qn er betegnelsen for den nominelle reaktive effekt. Den nominelle reaktive effekt er nær-

252 mere defineret i afsnit 3.2.42.

253 3.1.29. Si

254 Si er betegnelsen for den tilsyneladende effekt for elproducerende enhed nr. i.

255 3.1.30. Sk

256 Sk er betegnelsen for kortslutningseffekt. Nærmere definition, se afsnit 3.2.35.

257 3.1.31. Sn

258 Sn er betegnelsen for den nominelle tilsyneladende effekt. Den nominelle tilsyneladende

259 effekt er nærmere defineret i afsnit 3.2.45.

260 3.1.32. SCR

261 Forkortelse for Short-Circuit Ratio, på dansk ’kortslutningsforhold’. Nærmere definition,

262 se afsnit 3.2.37.

263 3.1.33. THD

264 Forkortelse for Total Harmonic Distortion, på dansk ’den samlede harmoniske forvræng-

265 ning’. Nærmere definition, se afsnit 3.2.65.

266 3.1.34. Uc

267 Uc er betegnelsen for normal driftsspænding. Nærmere definition, se afsnit 3.2.46.

268 3.1.35. Uh

269 Uh er betegnelsen for de individuelle harmoniske spændinger, hvor h angiver den harmo-

270 niske orden.

271 3.1.36. Un

272 Un er betegnelsen for nominel spænding. Nærmere definition, se afsnit 3.2.43.

273 3.1.37. UTC

274 Forkortelse for Universal Time, Coordinated, på dansk universel tid eller verdenstid.

275 3.1.38. Zne t , h

276 Znet,h er betegnelsen for netimpedansen ved den harmoniske orden h. 277

278 3.2. Definitioner

279 3.2.1. Absolut-effektbegrænser

280 En reguleringsfunktion, som begrænser et produktionsanlægs levering af aktiv effekt ud i

281 det kollektive elforsyningsnet. Denne grænse kan angives med et setpunkt. Regulerings-

282 funktionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.2.1, 5.3.4 og 6.3.4.

283 3.2.2. Anlægsejer

284 Den, der juridisk ejer et anlæg. I visse sammenhænge anvendes termen ’selskab’ i stedet

285 for ’anlægsejer’. Anlægsejer kan overdrage det driftsmæssige ansvar til en anlægsoperatør.

286 3.2.3. Anlægskategorier

287 Kravene til produktionsanlæg er i denne vejledning inddelt efter forskellige anlægskatego-

288 rier, ud fra hvilken samlet størrelse anlægget har i nettilslutningspunktet. En oversigt over

289 kategorierne i forhold til deres samlede aktive effektstørrelse kan ses nedenfor i tabel 3.1. 290

Kategori A	Kategori B	Kategori C	Kategori D
<= 125 kW	> 125 kW og ≤ 3 MW	> 3 MW og ≤ 25MW	> 25 MW

291

292

3.2.4. Anlægsoperatør

Tabel 3.1 – Anlægskategorier.

293 Den virksomhed, der har det driftsmæssige ansvar for produktionsanlægget via ejerskab

294 eller kontraktmæssige forpligtelser.

295 3.2.5. Automatisk effektfaktorregulering

296 En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, hvor effektfaktoren reguleres efter et setpunkt,

297 og hvor setpunktet for effektfaktoren varierer med produktionen af aktiv effekt. Regule-

298 ringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.4.3.

299 3.2.6. DC-indhold

300 En DC-strøm, som giver et offset på AC-strømmen, så denne ikke er symmetrisk omkring

301 nul i nettilslutningspunktet.

302 3.2.7. Delta effektbegrænser

303 En reguleringsfunktion for aktiv effekt med en setpunktsbestemt afvigelse (delta) imellem

304 mulig og aktuel effekt. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 5.3.4 og 6.3.4.

305 3.2.8. Effektfaktor (PF)

306 Effektfaktoren cos φ for vekselspændingssystemer angiver forholdet imellem den aktive

307 effekt P og den tilsyneladende effekt S, hvor 𝑃 = 𝑆 ⋅ cos 𝜑. Tilsvarende er den reaktive

308 effekt 𝑄 = 𝑆 ⋅ sin 𝜑. Vinklen imellem strøm og spænding betegnes med φ.

309 3.2.9. Effektfaktorregulering

310 En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, hvor effektfaktoren reguleres efter et setpunkt,

311 og setpunktet for effektfaktoren er fast. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i af- 312 snit 4.4.2, 5.4.2 og 6.4.2.

313 3.2.10. Elforsyningsvirksomhed

314 Den elforsyningsvirksomhed, i hvis net et anlæg er tilsluttet elektrisk. Ansvarsforholdene i

315 det kollektive elforsyningsnet er opdelt på flere netvirksomheder og én transmissionsvirk-

316 somhed. 317

318 Netvirksomheden er den elforsyningsvirksomhed, der med bevilling driver det kollektive

319 elforsyningsnet på højst 100 kV. 320

321 Transmissionsvirksomheden er den elforsyningsvirksomhed, der med bevilling driver det

322 kollektive elforsyningsnet over 100 kV.

323 3.2.11. Elproducerende anlæg

324 En elproducerende enhed eller en samling af flere elproducerende enheder, der producerer

325 elektricitet, og som ikke er synkront tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Dermed er alle

326 produktionsanlæg, der ikke er synkrone produktionsanlæg, et elproducerende anlæg.

327 3.2.12. Elproducerende enhed

328 En enhed, der producerer elektricitet, og som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.

329 3.2.13. Flicker

330 En visuel opfattelse af flimren i lyset forårsaget af spændingsfluktuationer. Flicker optræ-

331 der, hvis lysets luminans eller spektralfordeling fluktuerer med tiden. Ved et vist niveau

332 bliver flicker irriterende for øjet.

333 3.2.14. Forstyrrelser mellem 2 og 9 kHz

334 Forstyrrelser mellem 2 og 9 kHz er frekvenser, som findes i det kollektive elnet. Disse

335 frekvenser kan forstyrre andre kunder. Forstyrrelser af andre kunder forekommer typisk,

336 når emissioner i dette frekvensinterval rammer en eller flere resonansfrekvenser i det kol-

337 lektive elforsyningsnet.

338 3.2.15. Frakoble

339 Når et produktionsanlæg afbryder den elektriske forbindelse til det kollektive elforsynings-

340 net.

341 3.2.16. Frekvens

342 Frekvens er målt i Hertz (Hz). Netfrekvensen i det kollektive net er 50 Hz. Der findes også

343 andre frekvenser i forbindelse med elkvalitet. Disse frekvenser omtales som harmoniske

344 overtoner, interharmoniske overtoner og forstyrrelser mellem 2 og 9 kHz. I forbindelse med

345 elkvalitet betegnes netfrekvensen som grundtonen.

346 3.2.17. Frekvensafvigelse

347 Når netfrekvensen kommer uden for området for normaldrift.

348 3.2.18. Frekvensregulering (FSM)

349 En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som regulerer den aktive effekt med henblik på

350 stabilisering af netfrekvensen. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 5.3.3 351 og 6.3.3.

352

353 I RfG’en benævnes denne regulering FSM-tilstand (Frekvensfølsomhedstilstand).

354 3.2.19. Frekvensrespons – Overfrekvens (LFSM-O)

355 En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som automatisk nedregulerer den aktive effekt som

356 funktion af netfrekvensen med henblik på stabilisering af netfrekvensen. Nedreguleringen

357 påbegyndes, når netfrekvensen er over en bestemt frekvens fRO. Reguleringsfunktionen er

358 nærmere beskrevet i afsnit 4.3.1, 5.3.1 og 6.3.1. 359

360 I RfG’en benævnes denne regulering LFSM-O-tilstand (Begrænset frekvensfølsomhedstil-

361 stand - overfrekvens). 362

363 3.2.20. Frekvensrespons – Underfrekvens (LFSM-U)

364 En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som automatisk opregulerer den aktive effekt som

365 funktion af netfrekvensen med henblik på stabilisering af netfrekvensen. Opreguleringen

366 påbegyndes, når netfrekvensen er under en bestemt frekvens fRU. Reguleringsfunktionen er

367 nærmere beskrevet i afsnit 5.3.2 og 6.3.2. 368

369 I RfG’en benævnes denne regulering LFSM-U-tilstand (Begrænset frekvensfølsomhedstil-

370 stand - underfrekvens).

371

372

373

374

375

376

377

3.2.21. Frekvensstatik for frekvensregulering

Den ændring i frekvens i procent, som forårsager en ændring i aktiv effekt svarende til anlæggets nominelle aktive effekt.

Formel for frekvensstatik til frekvensregulering:

|Δ𝑓| 𝑃n

𝑠𝑡𝑎𝑡𝑖𝑘 [%] = 100 ⋅ ⋅

𝑓n |Δ𝑃|

378

379

380

381

382

383

3.2.22. Frekvensstatik for frekvensrespons

Den ændring i frekvens i procent, som forårsager en ændring i aktiv effekt svarende til anlæggets nominelle aktive effekt.

Formel for frekvensstatik til frekvensrespons:

|𝑓 − 𝑓R | 𝑃n

𝑠𝑡𝑎𝑡𝑖𝑘 [%] = 100 ⋅ ⋅

384

3.2.23. Frekvensændring

𝑓n

|Δ𝑃|

385 En frekvensændring, df/dt, er en ændring af netfrekvensen i det kollektive elforsyningsnet

386 over en tidsperiode.

387 3.2.24. Generatorkonvention

388 I denne vejledning anvendes generatorkonvention, som vist på figur 3.1. 389

390 Fortegn for aktiv/reaktiv effekt angiver effektretning set fra generatoren. Forbrug/import

391 af aktiv/reaktiv effekt angives med negativt fortegn, mens produktion/eksport af aktiv/re-

392 aktiv effekt angives med positivt fortegn. 393

394 Med et effektfaktorsetpunkt styres den ønskede effektfaktorregulering, og fortegnet anven-

395 des til at styre, om der skal reguleres i 1. kvadrant eller i 4. kvadrant. 396

397 For effektfaktorsetpunkter er der således tale om en kombination af to informationer i et

398 enkelt signal – en setpunktsværdi og valg af reguleringskvadrant.

399

P [kW]

4. Kvadrant

Positivt fortegn for effektfaktor

PF vinkel φ

1. Kvadrant

Negativt fortegn for effektfaktor

Underexcited

Induktiv Leading

Overexcited

Kapacitiv Lagging

Q-import

P-eksport

Q-eksport

P-eksport

0°

400

270°

90° Q [kVAr]

401 Figur 3.1 – Definition af fortegn for aktiv og reaktiv effekt, effektfaktor, samt reference for effektfaktor-

402 vinkel.

403 3.2.25. Generatortilslutningspunkt (PGC)

404 Det sted i anlægsinfrastrukturen, hvor terminalerne/generatorklemmerne for den elprodu-

405 cerende enhed er placeret. For den elproducerende enhed er generatortilslutningspunktet

406 det sted, som fabrikanten definerer som den elproducerende enheds terminaler. Se figur 3.3

407 og figur 3.4.

408 3.2.26. Genindkobling

409 En indkobling efter en hændelse, hvor produktionsanlægget er frakoblet det kollektive el-

410 forsyningsnet.

411 3.2.27. Gradient-effektbegrænser

412 En reguleringsfunktion for aktiv effekt, hvor den maksimale stigning/reduktion (gradient)

413 af den aktive effekt begrænses. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 414 4.3.2.2, 5.3.4 og 6.3.4.

415 3.2.28. Harmoniske overtoner

416 Elektriske forstyrrelser forårsaget af overharmoniske strømme eller spændinger. Overhar-

417 moniske er frekvenser, der er et helt multiplum (h) af grundtonens frekvens (50 Hz).

418 3.2.29. Hurtig spændingsændring

419 En enkeltstående spændingsændring (RMS) af kort varighed. En hurtig spændingsændring

420 udtrykkes som en procentdel af normal driftsspænding.

421 3.2.30. Indkobling

422 Når et produktionsanlæg elektrisk set forbinder sig til det kollektive elforsyningsnet og

423 derved bliver spændingssat fra det kollektive elforsyningsnet.

424 3.2.31. Installationstilslutningspunkt (PCI)

425 Det punkt i installationen, hvor elproducerende enheder er tilsluttet eller kan tilsluttes, se

426 figur 3.3 for den typiske placering.

427 3.2.32. Interharmoniske overtoner

428 Elektriske forstyrrelser forårsaget af interharmoniske strømme eller spændinger. Interhar-

429 moniske overtoner er frekvenser, der ikke er et helt multiplum af grundtonens frekvens (50

430 Hz). Disse frekvenser er placeret imellem de harmoniske overtoner.

431 3.2.33. Kollektivt elforsyningsnet

432 Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at

433 transportere elektricitet mellem elleverandører og elforbrugere. 434

435 Distributionsnettet defineres som det kollektive elforsyningsnet med nominel spænding på

436 højst 100 kV. 437

438 Transmissionsnettet defineres som det kollektive elforsyningsnet med nominel spænding

439 over 100 kV.

440 3.2.34. Kommunikationstilslutningspunkt (PCOM)

441 Det punkt, hvor information udveksles mellem produktionsanlægget og andre aktører. In-

442 formationen, der udveksles, er signaler, såsom målinger, status, setpunkter og komman-

443 doer.

444 3.2.35. Kortslutningseffekt (Sk)

445 Størrelsen af den trefasede kortslutningseffekt i nettilslutningspunktet.

446 3.2.36. Kortslutningseffekt elkvalitet (Sk, e lkva l i te t)

447 Størrelsen af den trefasede kortslutningseffekt i nettilslutningspunktet, som anvendes til

448 beregning af elkvalitet.

449

450

451

452

453

3.2.37. Kortslutningsforhold ( SCR)

Forholdet mellem kortslutningseffekten i nettilslutningspunktet Sk,elkvalitet og produktions- anlæggets nominelle tilsyneladende effekt Sn.

𝑆𝐶𝑅 = 𝑆k,elkvalitet

𝑆n

454 3.2.38. Leveringspunktet (PCC)

455 Det punkt i det kollektive elforsyningsnet, hvor andre kunder er, eller kan blive, tilsluttet. 456

457 Elektrisk set kan leveringspunkt og nettilslutningspunkt være sammenfaldende. Leverings-

458 punktet (PCC) er altid placeret længst inde i det kollektive elforsyningsnet, dvs. længst væk

459 fra anlægget, se figur 3.3 og figur 3.4. 460

461 Det er elforsyningsvirksomheden, der anviser leveringspunktet.

462 3.2.39. Magnetiseringssystem

463 Et magnetiseringssystem er et system i synkrone produktionsanlæg, som skal levere en

464 konstant spænding ved et valgbart referencepunkt i nettilslutningspunktet. Se figur 3.2. 465

Magnetiseringsanlæg

Elsystem

Synkrongenerator

Spændingsregulator

466

467

468

469

470

471

472

473

474

475

476

Magnetiseringskontrolsystem Magnetiseringssystem

Figur 3.2 – Magnetiseringssystem for synkrongenerator

3.2.40. Nettilslutningspunkt ( POC)

Det punkt i det kollektive elforsyningsnet, hvor et produktionsanlæg er tilsluttet, eller kan tilsluttes, se figur 3.3 og figur 3.4 for den typiske placering.

Alle krav specificeret i denne vejledning er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er angivet.

I tilfælde, hvor flere produktionsanlæg har samme leveringspunkt og samme ejer, betragtes disse som ét produktionsanlæg.

Installation

PCC / POC

Forbrug

PCOM

PCI PGC

Elproducerende

enhed

PGC

Elproducerende

enhed

477

478 Figur 3.3 - Installationstilsluttet produktion med angivelse af PGC, PCI, POC og PCC.

479

PGC

PCOM

PGC

PCC

POC

PGC

PCC

Elproducerende

enhed

PCOM

PCC

POC

Forbrug

Elproducerende enhed

480

481 Figur 3.4 - Nettilsluttet produktion med angivelse af PGC, POC, PCC og PCOM.

482 I figur 3.3 er vist en typisk installationstilslutning af et eller flere produktionsanlæg med

483 angivelse af, hvor generatortilslutningspunktet (PGC), nettilslutningspunktet (POC), net-

484 tilslutningspunktet i installationen (PCI) og leveringspunktet (PCC) typisk er placeret. I

485 den viste situation er leveringspunktet (PCC) sammenfaldende med nettilslutningspunktet

486 (POC).

487 3.2.41. Nominel aktiv effekt / Mærkeeffekt (Pn)

488 Den største aktive effekt et produktionsanlæg er konstrueret til at kunne levere kontinuert

489 i nettilslutningspunktet (POC). Mærkeeffekten eller nominel aktiv effekt betegnes med Pn.

490 3.2.42. Nominel reaktiv effekt (Qn)

491 Den største reaktive effekt et produktionsanlæg er konstrueret til at kunne levere kontinuert

492 i nettilslutningspunktet (POC). Nominel reaktiv effekt betegnes med Qn.

493 3.2.43. Nominel spænding (Un )

494 Den spænding, hvorved et net eller komponenter benævnes. Spændingen angives som fase

495 til fase for 3-leder-systemer og som fase til nul for 4-leder-systemer. Nominel spænding

496 betegnes med Un.

497 3.2.44. Nominel strøm / mærkestrøm ( In)

498 Den maksimale kontinuerte strøm i nettilslutningspunktet (POC) et produktionsanlæg er

499 designet til at levere under normale driftsforhold, jf. DS/CLC/TS 50549-1:2015 samt

500 DS/CLC/TS 50549-2:2015. Mærkestrømmen betegnes med In.

501 3.2.45. Nominel tilsyneladende effekt (Sn)

502 Den største effekt bestående af både den aktive og reaktive komponent et produktionsanlæg

503 er konstrueret til at kunne levere kontinuert i nettilslutningspunktet (POC). Nominel tilsy-

504 neladende effekt betegnes med Sn.

505 3.2.46. Normal driftsspænding (Uc)

506 Den spænding nettet drives ved, og dermed den spænding, der kan forventes i nettilslut-

507 ningspunktet (POC). Normal driftsspænding betegnes med Uc.

508

509 Normal driftsspænding fastlægges af elforsyningsvirksomheden og benyttes til fastlæg-

510 gelse af normaldriftsområde og beskyttelse. For lavspænding er normal driftsspænding lig

511 nominel spænding.

512 3.2.47. Normaldrift

513 Det spændings- og frekvensområde et produktionsanlæg kontinuert skal kunne producere

514 inden for. For nærmere information om normaldrift, se afsnit 4.1.1, 5.1.1 og 6.1.1.

515 3.2.48. Nødstrømsanlæg

516 Et anlæg installeret med henblik på at levere backupstrøm i en installation, og som ikke er

517 tilsigtet drift parallelt med det kollektive elforsyningsnet.

518 3.2.49. Partial Weighted Harmonic Distortion (PWHD)

519 Kvadratisk summering af den samlede harmoniske forvrængning fra en begrænset gruppe

520 af de højere harmoniske overtoner (Yh), vægtet efter de enkelte harmoniske overtoners or-

521 den (h). PWHD beregnes fra og med den 14. harmoniske overtone (h = 14), op til og med

522 den 40. harmoniske overtone (h = 40) – beregnet som procentdel af grundtonen (h = 1). 523

h=40

𝑌 2

524

525

𝑃𝑊𝐻𝐷F

= √ Σ ℎ ∙ ( h)

𝑌1

h=14

526 Hvor Y er enten RMS-strømme (PWHDI) eller RMS-spændinger (PWHDU).

527 3.2.50. Produktionsanlæg

528 Generel betegnelse, som dækker over både synkrone produktionsanlæg og elproducerende

529 anlæg. 530

531 Denne betegnelse bruges, når der er krav, som gælder for både synkrone produktionsanlæg

532 og elproducerende anlæg.

533 3.2.51. Q-regulering

534 En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, som regulerer den reaktive effekt uafhængig af

535 den producerede aktive effekt.

536 3.2.52. Reaktiv effekt

537 Den imaginære komponent af den tilsyneladende effekt, normalt udtrykt i VAr eller kVAr.

538 3.2.53. Reaktiv tillægsstrøm (IQ)

539 En reaktiv tillægsstrøm, som bruges til at modvirke spændingsdyk i forbindelse med fejl i

540 det kollektive elforsyningsnet.

541 I RfG’en benævnes reaktiv tillægsstrøm som ”hurtig fejlstrøm”.

542 3.2.54. Robusthed

543 Robusthed over for spændings- og frekvensafvigelser, så et produktionsanlæg ikke frakob-

544 ler sig det kollektive elforsyningsnet, men i stedet opretholder en form for drift, som kan

545 understøtte det kollektive elforsyningsnet.

546 3.2.55. Signal

547 En måling, status, setpunkt eller kommando der udveksles mellem anlægget og elforsy-

548 ningsvirksomhed via PCOM.

549 3.2.56. Spændingsdyk

550 Kortvarig spændingsændring, som resulterer i, at spændingens effektivværdi i nettilslut-

551 ningspunktet (POC) er mellem 5% og 90% af normal driftsspænding.

552 3.2.57. Spændingsniveau

553 Definition på spændingsniveauer i distributionsnettet og transmissionsnettet i denne vej-

554 ledning er fastsat ud fra standarden DS/EN/IEC 60038 og er følgende: 555

Transmissionsvirksomhed

150

132

Højspænding (HV)

0,23

0,4

Lavspænding (LV)

Mellemspænding (MV)

Netvirksomhed

220

400

Ekstra høj spænding (EHV)

Nominel spænding Un [kV]

Betegnelse for spændingsniveau

Elforsyningsvirksomhed

556 Tabel 3.2 – Definition af spændingsniveauer.

557 3.2.58. Spændingsregulering

558 En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, som regulerer den reaktive effekt med en statik

559 med det formål at opnå den ønskede spænding i spændingsreferencepunktet.

560

561

562

563

564

565

3.2.59. Spændingsstatik

Den ændring i spænding i procent, som forårsager en ændring i reaktiv effekt svarende til anlæggets nominelle reaktive effekt.

Formel for spændingsstatik:

|ΔU| 𝑄nom

𝑠𝑡𝑎𝑡𝑖𝑘 [%] = 100 ⋅ ⋅

𝑈ref

|Δ𝑄|

566 3.2.60. Spændingsubalance

567 Tilstand i et flerfasesystem, hvor effektivværdierne af yderspændingernes grundtone og/el-

568 ler vinklerne mellem de på hinanden følgende yderspændinger ikke er ens.

569 3.2.61. Statik

570 Den ændring i reguleringsparameteren (fx frekvens) i procent, som forårsager en ændring

571 i effekt svarende til anlæggets nominelle effekt. 572

573 Se nærmere info under frekvensstatik og spændingsstatik.

574 3.2.62. Strømubalance

575 Tilstand i et flerfasesystem, hvor strømmens amplitude og/eller vinklerne mellem de på

576 hinanden følgende faser ikke er ens.

577 3.2.63. Synkront produktionsanlæg

578 En sammenhængende elproducerende enhed, som kan producere elektrisk energi på en så-

579 dan måde, at den producerede spændings frekvens, vekselstrømsgeneratorens hastighed og

580 netfrekvensen står i et konstant forhold til hinanden og dermed er synkrone.

581 3.2.64. Systemansvarlig virksomhed

582 Virksomhed, der har det overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerheden og en

583 effektiv udnyttelse af det sammenhængende elforsyningssystem. 584

585 Den systemansvarlige virksomhed i Danmark er Energinet.

586 3.2.65. Total Harmonic Distortion (THD)

587 Kvadratisk summering af den samlede harmoniske forvrængning af de individuelle harmo-

588 niske overtoner (Yh) fra og med den 2. harmoniske overtone (h = 2), op til og med den 40.

589 harmoniske overtone (h = 40) – beregnet som procentdel af grundtonen (h = 1). 590

h=40

𝑌

591

592

𝑇𝐻𝐷F

= √ Σ ( h)

𝑌1

h=2

593 Hvor Y er enten RMS-strømme (THDI) eller RMS-spændinger (THDU).

594 3.2.66. Unormal drift

595 Drift i situationer med frekvens- eller spændingsafvigelser – det vil sige, drift uden for

596 området for normaldrift (se afsnit 3.2.47).

597 3.2.67. Vestdanmark (DK1)

598 Den del af det kontinentaleuropæiske synkronområde, som dækker Danmark vest for Sto-

599 rebælt.

600 3.2.68. Vindkraftværk

601 Et elproducerende anlæg, som benytter vind som primær energikilde.

602 3.2.69. Ø-drift

603 En driftssituation, som kan opstå i distributionsnettet, hvor en del af distributionsnettet kø- 604 rer videre uden forbindelse til det kollektive elforsyningsnet.

605

606 Dette er en uønsket driftssituation, som typisk detekteres ved frekvensændring (df/dt) eller 607 større spændingsafvigelser. Netbeskyttelsen skal frakoble produktionsanlægget i disse si- 608 tuationer.

609 3.2.70. Østdanmark (DK2)

610 Den del af det nordeuropæiske synkronområde, som dækker Danmark øst for Storebælt. 611

4. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI B

612

613 4.1. Immunitet over for frekvens og spændingsafvigelser

614 Et produktionsanlæg skal overholde nedennævnte krav til normaldrift og unormal drift.

615 4.1.1. Normaldrift

RfG: 13, 1, a)

616 Et produktionsanlæg skal være i stand til at producere kontinuert uden at frakoble i fre- 617 kvensintervallet 49,0 Hz til 51,0 Hz.

618

prEN 50549-2 +

EN 50160

619 Uc i nettilslutningspunktet (POC) oplyses af elforsyningsvirksomheden. 620

621 Et produktionsanlæg skal være i stand til at producere kontinuert, når spændingen i tilslut- 622 ningspunktet ligger inden for spændingsintervallet 90 % til 110 % af normal driftsspæn- 623 ding.

624

RfG: 13, 1, a)

Normaldrift

625 Et produktionsanlæg skal ved forskellige frekvenser opretholde driften i de minimumspe- 626 rioder, som er angivet i figur 4.1, uden at frakoble fra nettet.

UC [pu]

1,1

1,0

0,9

47,5 48,0 48,5 49,0 49,5 50

50,5 51,0 51,5

Frekvens [Hz]

Minimumsdriftsperiode

på 30 minutter

Minimumsdriftsperiode

på 30 minutter

Minimumsdriftsperiode

på 30 minutter

627

628 Figur 4.1 – Minimumsperioder, hvor et produktionsanlæg skal kunne opretholde driften ved forskel-

629 lige frekvenser uden at frakoble fra nettet.

TF 3.2.x

630 Et produktionsanlæg skal være designet til, uden afbrydelse, at kunne tolerere et momen- 631 tant spændingsfasespring på op til 20 grader i nettilslutningspunktet.

632 4.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser

633 Produktionsanlægget skal kunne opretholde driften ved frekvensafvigelser i de tidsperio- 634 der, som er specificeret på figur 4.1, uden at frakoble fra det kollektive elforsyningsnet.

635 4.1.2.1. Frekvensændring

RfG: 13, 4+5

RfG: 13, 1, b)

Værdi: prEN 50549-2

636 Et produktionsanlæg skal kunne producere kontinuert ved frekvensændringer på op til 2,0 637 Hz/s.

638 4.1.2.2. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens

RfG: 13, 4+5

639 Det er tilladt for et produktionsanlæg at reducere den aktive effekt i frekvensområdet 49 640 Hz til 47,5 Hz. I dette område må den aktive effekt reduceres med 6 % af Pn pr. Hz., som 641 vist på figur 4.2.

642

47,5

48,0

Frekvens [Hz]

48,5 49,0

49,5

50,0

10%

Maksimalt tilladt reduktion [ΔP/Pn]

643

644 Figur 4.2 – Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens.

645

Tilladt reduktion af aktiv effekt
Frekvensområde		49 Hz til 47,5 Hz
	Reduktion af Pn pr. Hz	6 %

646 Tabel 4.1 - Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens

647 Et produktionsanlæg må først reducere den aktive effekt, hvis anlægget teknisk set ikke 648 kan fortsætte den aktuelle levering af aktiv effekt ved underfrekvens.

649 4.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser

650 Et produktionsanlæg skal overholde kravene til tolerancer over for spændingsafvigelser, 651 som angivet i dette afsnit. Der er specifikke krav, som afhænger af typen af produktions- 652 anlægget.

653 4.1.3.1. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underspænding

50549-2

(ENDK godkendt)

654 Når spændingen i nettilslutningspunktet ligger under 95% af nominel værdi, er det tilladt 655 at reducere produktionen af aktiv effekt for at overholde produktionsanlæggets strøm- 656 grænse. Reduktionen skal være så lille, som teknisk muligt.

657 4.1.3.2. Robusthed over for spændingsstigninger

prEN 50549-2

658 Et produktionsanlæg skal kunne forblive forbundet til elnettet ved spændingsstigninger, 659 som defineret i tabel 4.2.

Spænding	Varighed
1,15·Uc	60 s
1,20·Uc	5 s

660 Tabel 4.2 – Robusthed over for spændingsstigninger.

661 4.1.3.3. Robusthed over for spændingsdyk

662 (a) Synkron produktionsanlæg

RfG: 14, 3, a), b)

663 Et synkront produktionsanlæg skal kunne modstå spændingsdyk som vist på figur 4.3. Et 664 synkront produktionsanlæg skal kunne forblive nettilsluttet ved et spændingsdyk over den 665 fuldt optrukne linje på figur 4.3. Ved spændingsdyk under den fuldt optrukne linje er det 666 tilladt at frakoble anlægget fra elnettet. Dette gælder for både symmetriske fejl og for asym- 667 metriske fejl.

668

RfG: 14, 3, a)

669 Den synkrone spændingskomposant benyttes til vurdering af robusthedskravnet på figur 670 4.3. Kravet vurderes ved Pn og effektfaktor 1,0. Elforsyningsvirksomheden skal på 671 anlægsejers anfordring oplyse kortslutningseffekten i tilslutningspunktet før og efter fejlen. 672

Spænding i POC [pu]

673

1,1

0,9

1,5; 0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,25; 0,7

0,7; 0,7

0,4

0; 0,3

0,25; 0,3

0,3

0,2

0,1

-0,5 -0,25 0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5 1,75 2 2,25 2,5 2,75 3

Tid [sekunder]

674

675 Figur 4.3 – Robusthed over for spændingsdyk for et synkront produktionsanlæg.

RfG: 17, 3

Værdi: TS 50549-

676 Et synkront produktionsanlæg skal kunne genoprette den normale produktion af aktiv ef- 677 fekt efter en fejl, hurtigst muligt efter at spændingen og frekvensen er inden for normalom- 678 rådet igen jf. afsnit 4.1.1. Produktionsanlæggets naturlige evne til at genoprette produktio- 679 nen af aktiv effekt må ikke begrænses kunstigt eller unødigt.

680 (b) Elproducerende anlæg

RfG: 14, 3, a)

681 Et elproducerende anlæg skal kunne modstå spændingsdyk som vist på figur 4.4. Et elpro- 682 ducerende anlæg skal kunne forblive nettilsluttet ved et spændingsdyk over den fuldt op- 683 trukne linje på figur 4.4. Ved spændingsdyk under den fuldt optrukne linje er det tilladt at 684 frakoble anlægget fra elnettet. Dette gælder for både symmetriske fejl og for asymmetriske 685 fejl.

686

RfG: 20, 3

RfG: 14, 3, a)

687 Den synkrone spændingskomposant benyttes til vurdering af robusthedskravnet på figur 688 4.4. Kravet vurderes ved Pn og effektfaktor 1,0. Elforsyningsvirksomheden skal på 689 anlægsejers anfordring oplyse kortslutningseffekten i tilslutningspunktet før og efter fejlen. 690

691 Et elproducerende anlæg skal kunne genoprette den normale produktion af aktiv effekt efter 692 en fejl hurtigst muligt, dog senest 5 sekunder efter at spændingen og frekvensen er inden 693 for normalområdet igen, jf. afsnit 4.1.1. I genoprettelsesforløbet skal opregulering af den 694 aktive effekt ske med en gradient på mindst 20% Pn/s.

Spænding i POC [pu]

695

1,1

1,5; 0,9

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0; 0,15

0,25; 0,15

-0,5 -0,25 0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5 1,75 2 2,25 2,5 2,75 3

Tid [sekunder]

696

697 Figur 4.4 – Robusthed over for spændingsdyk for et elproducerende anlæg.

698 Levering af reaktiv tillægsstrøm

RfG: 20, 2, b)

Værdi: TF 3.2.x

699 Et elproducerende anlæg skal kunne levere en reaktiv tillægsstrøm, IQ, i generatortilslut- 700 ningspunktet i tilfælde af en symmetrisk fejl (trefaset fejl) eller asymmetrisk fejl for at 701 opretholde spændingsstabilitet i nettet under og efter en fejl.

702

703 Et elproducerende anlæg skal kunne levere en reaktiv tillægsstrøm (synkronkomposant) i 704 området over den fuldt optrukne linje i figur 4.4 og op til 90 % af den normale driftsspæn- 705 ding i generatortilslutningspunktet.

706

707 Regulering af en reaktiv tillægsstrøm fra et elproducerende anlæg skal følge figur 4.5. 708

709 Den reaktive tillægsstrøm skal kunne leveres inden for 100 ms med en nøjagtighed på 710 ±20% af In.

711

712 Under et fejlforløb skal et elproducerende anlæg prioritere den reaktive tillægsstrøm højest 713 og dernæst levering af den aktive effekt i området fra 90 % til 15 % af Uc,. se det skraverede 714 område på figur 4.5.

Spænding i PGC [% af Uc]

Området hvor der skal leveres reaktiv tillægsstrøm.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Reaktiv tillægsstrøm [IQ/In]

715

716

RfG: 13, 7, a)

Værdier: prEN 50549-2

717 Figur 4.5 – Levering af en reaktiv tillægsstrøm fra et elproducerende anlæg.

718	4.2. Indkobling og opstart af et produktionsanlæg
719	Opstart og genindkobling af et produktionsanlæg må ikke ske, før frekvensen og spændin-
720	gen er inden for følgende områder:
721

	DK 1	DK 2
	(Vestdanmark)	(Østdanmark)
Frekvensområde	47,5 Hz – 50,2 Hz	47,5 Hz – 50,5 Hz

Spændingsområde	90 % – 110 % Uc	90 % – 110 % Uc

Observationstid	3 minutter	3 minutter

722 Tabel 4.3 – Kriterier for genindkobling og opstart af et produktionsanlæg.

RfG: 13, 7, b)

Værdier: prEN 50549-2

723 Efter at et produktionsanlæg er indkoblet, må den aktive effekt maksimalt stige med 20% 724 af nominel effekt per minut.

725 4.2.1. Synkronisering

prEN 50549-2

726 Et produktionsanlæg skal automatisk kunne synkronisere sig til det kollektive elforsynings- 727 net. Det må ikke være muligt at omgå den automatiske synkronisering manuelt, så anlægget 728 kobler ind uden synkronisering.

729 4.3. Regulering af aktiv effekt

prEN 50549-2

730 Et produktionsanlæg skal kunne regulere sin aktive effekt. Angivelse af setpunkter skal 731 kunne ske i trin på 1% af Pn eller bedre.

732

733 Regulering af aktiv effekt skal ske med en gradient på mindst 1% Pn/min for synkrone 734 produktionsanlæg og mindst 20% Pn/min for elproducerende anlæg.

735

736 Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel aktiv effekt for produktions- 737 anlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut.

RfG: 13, 2

738 4.3.1. Frekvensrespons – overfrekvens

739 Et produktionsanlæg skal kunne nedregulere sin aktive effekt ved overfrekvens. Nedregu- 740 lering i aktiv effekt skal påbegyndes inden for 2 sekunder i nettilslutningspunktet.

741

prEN 50549-2

742 Af hensyn til detektering af ø-drift må produktionsanlægget ikke påbegynde nedregulering 743 af den aktive effekt i nettilslutningspunktet, før der er gået mindst 500 ms.

Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af ned- regulering er 500 ms eller mere, er kravet til minimum forsinkelse opfyldt.

Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af ned- regulering er mindre end 500 ms, skal denne forlænges til 500 ms. Den ekstra for- sinkelse påtrykkes kun ved overgangen til frekvensrespons, dvs. når frekvenstærsk- len fRO krydses.

Eksempel

Et produktionsanlægs naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af nedregu- lering er 300 ms. Der tilføjes en kunstig forsinkelse (dødtid) på 200 ms, så den samlede forsinkelse (dødtid) for produktionsanlægget er 500 ms.

744

745

746

RfG: 13, 2, a)

747 Nedreguleringen af aktiv effekt skal påbegyndes ved en frekvenstærskel (fRO) og følge en 748 statik, som angivet i figur 4.6.

749

RfG: 13, 2, f)

750 Når et produktionsanlægs nedre grænse for aktiv effekt nås i forbindelse med nedregule- 751 ringen, skal anlægget holde dette minimumsniveau af aktiv effekt, indtil netfrekvensen igen 752 falder, eller produktionsanlægget frakobles af en anden grund.

753

P/Pn

fRO

(50,x Hz)

47,5 48,0 48,5 49,0 49,5 50,0 50,5 51,0 51,5 52,0 Frekvens [Hz]

754

755 Figur 4.6 – Statik for frekvensrespons ved overfrekvens.

756

RfG: 13,2, d),e)

757 Frekvenstærsklen for påbegyndelse af frekvensrespons skal kunne indstilles i intervallet fra 758 50,2 Hz til 50,5 Hz, begge værdier inklusive. Hældningen af statikken for reduktion af aktiv 759 effekt skal kunne indstilles i intervallet 2% til 12%.

760

RfG: 13, 2, b)

761 Indstillingerne for frekvensrespons ved overfrekvens for Vest- og Østdanmark er følgende: 762

	DK 1 (Vestdanmark)	DK 2 (Østdanmark)

Frekvenstærskel fRO	50,2 Hz	50,5 Hz

Statik	5 %	4 %

Tid til ø-drift-detektering (minimum forsinkelse)	500 ms	500 ms

763 Tabel 4.4 – Standardindstillinger for frekvensrespons – overfrekvens for DK1 og DK2.

764

Energinet

765 Når frekvensresponsen er aktiveret, skal den aktive effekt følge statikken med en nøjagtig- 766 hed på ±5% af nominel aktiv effekt.

767

prEN 50549-2

RfG: 14, 2, b)

768 Frekvensen skal måles med en nøjagtighed på ±10 mHz eller bedre. 769 4.3.2. Begrænsningsfunktioner

770 4.3.2.1. Absolut-effektbegrænser

771 Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse sin maksimale aktive effekt. 772

773 Absolut-effektbegrænser bruges til at begrænse den aktive effekt fra produktionsanlægget 774 til en setpunktsbestemt maksimal effektgrænse i nettilslutningspunktet.

775

Afsnit 4.3.2.2

776 Regulering med en ny parameter for absolut-effektbegrænser skal være fuldført inden for 777 5 minutter fra modtagelse af ordre om parameterændring.

TF 3.2.x

778 4.3.2.2. Gradient-effektbegrænser

779 Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse gradienten af den aktive effekt. 780 Medmindre anden funktionalitet, inklusive markedsydelser, kræver en højere gradient fx 781 genoprettelse af aktiv effekt efter fejl m.m., må gradienten ikke overstige mere end 20 % 782 af Pn/min. Dette gælder både for op- og nedregulering, under hensyntagen til tilgængelig- 783 heden af den primære energikilde.

Gradient-effektbegrænser bruges af systemdriftsmæssige årsager, så ændringerne i aktiv effekt ikke giver stabilitetsmæssige problemer i det kollektive elforsynings- net.

784

785

786 4.4. Regulering af reaktiv effekt

RfG: 17, 2, a) + 20,

2, a)

Værdi: prEN 50549-2

787 Et produktionsanlæg skal kunne levere reaktiv effekt. Kun en af de krævede regulerings- 788 funktioner kan være aktiv ad gangen.

789

790 Produktionsanlægget skal kunne regulere sin reaktive effekt ved brug af de funktioner og 791 karakteristikker, som er beskrevet i afsnit 4.4.2 til 4.4.4. Angivelse af setpunkter skal kunne 792 ske i trin på 1% af Sn eller bedre for effekter og 0,01 eller bedre for effektfaktor.

793

794 Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel tilsyneladende effekt for 795 produktionsanlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut. 796

797 Det er tilladt, at nøjagtigheden af reguleringen er dårligere end ±2% af Sn, når produktionen 798 af aktiv effekt er under 10% af produktionsanlæggets nominelle tilsyneladende effekt. Dog 799 må udvekslingen af ukontrolleret reaktiv effekt aldrig være større end 10% af produktions- 800 anlæggets nominelle tilsyneladende effekt.

801

802 I tilfælde, hvor en eller flere elproducerende enheder i et produktionsanlæg er ude til revi- 803 sion, accepteres det, at produktionsanlæggets levering af reaktiv effekt reduceres pro rata i 804 henhold til det antal elproducerende enheder, som er ude til revision.

805 4.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt

806 Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et produktionsanlæg være i stand til at levere 807 reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angivet i fi- 808 gur 4.7.

809

Arbejdsområde

Tilladt at reducere aktiv effekt for at levere reaktiv effekt.

U/Uc

1,10

1,05

1,04

0,329

Q/Pn

0,96

0,95

0,90

Q-import

Underexcited

0,85

Q-eksport

Overexcited

810

811 Figur 4.7 – Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

812 I det skraverede område på figur 4.7 skal produktionsanlægget levere en stabil reaktiv ef- 813 fekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må 814 være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompensering. 815

816 Når produktionen af aktiv effekt er under den maksimale kapacitet, skal et produktionsan- 817 læg være i stand til at arbejde inden for det område, som er angivet i figur 4.8.

818

Arbejdsområde

Krav til nøjagtighed ved lav produktion

P/Pn

PF = 0,95

PF = -0,95

1 4. Kvadrant

Positivt fortegn for effektfaktor

1. Kvadrant

Negativt fortegn for effektfaktor

Induktiv/Leading

Kapacitiv/Lagging

Q-import

P-eksport

0,2

0,1 Sn

0,1

Q-eksport

P-eksport

Q/Pn

-0,329

0,329

819

820 Figur 4.8 – Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt.

821 4.4.2. Effektfaktorregulering

RfG: 17, 2, a) + 20,

2, a)

Værdi: prEN 50549-2

822 Et produktionsanlæg skal kunne udføre effektfaktorregulering, så den reaktive effekt kan 823 reguleres ved hjælp af fast effektfaktor, se figur 4.9.

824

825 Når et nyt setpunkt for effektfaktoren sættes, skal reguleringen være færdig inden for 1 826 minut.

827

P/Pn

4. Kvadrant

Positivt fortegn for effektfaktor

1. Kvadrant

Negativt fortegn for effektfaktor

Induktiv/Leading

Kapacitiv/Lagging

Q-import

P-eksport

PF vinkel φ

Q-eksport

P-eksport

Q/Pn

-0,329

0,329

828

829 Figur 4.9 – Eksempel på effektfaktorregulering [cos φ fix].

830 Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, 831 medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. produktionsanlægget skal 832 producere ved en effektfaktor på 1 som standard.

833

834 Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunk- 835 tionen med elforsyningsvirksomheden.

836 4.4.3. Automatisk effektfaktorregulering

RfG: 17, 2, a) + 20,

2, a)

Værdi: prEN 50549-2

837 Et produktionsanlæg skal kunne udføre automatisk effektfaktorregulering, som vist på figur 838 4.10.

839

840 Reguleringen af den reaktive effekt skal være færdig inden for 10 sekunder, efter den aktive 841 effekt har stabiliseret sig.

842

P/Pn

Punkt 3

Punkt 2

0,5

Induktiv/Leading Kapacitiv/Lagging

Punkt 1

0,9

-0,9

843

844 Figur 4.10 – Standardindstilling for automatisk effektfaktorregulering [cos φ (P)].

845 Standardindstillingerne for karakteristikken er angivet i tabel 4.5. 846

Punkter for karakteristikken
Punkt	P/Pn	Effektfaktor

0,0

1,0

0,5

1,0

0,9 ind

847 Tabel 4.5 - Punkter for karakteristikken.

848 Aktiveringsniveauet for funktionen er normalt 105 % af Uc, og deaktiveringsniveauet er 849 100 % af Uc.

850

851 Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, 852 medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. produktionsanlægget skal 853 producere ved en effektfaktor på 1 som standard.

854

855 Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunk- 856 tionen med elforsyningsvirksomheden.

857 4.4.4. Q-regulering

RfG: 17, 2, a) + 20,

2, a)

Værdi: prEN 50549-2

858 Et produktionsanlæg skal kunne udføre Q-regulering, som vist på figur 4.11. 859

860

P/Pn

4. Kvadrant

Positivt fortegn for effektfaktor

1. Kvadrant

Negativt fortegn for effektfaktor

Induktiv/Leading

Kapacitiv/Lagging

Q-import

P-eksport

Q-eksport

P-eksport

Q/Pn

-0,329

0,329

861

862 Figur 4.11 – Eksempel på Q-regulering [Q setpunkt].

863 Reguleringen fra et setpunkt til et nyt punkt skal være udført inden for 1 minut. 864

865 Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, 866 medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. produktionsanlægget skal 867 producere ved en effektfaktor på 1 som standard.

868

869 Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunk- 870 tionen med elforsyningsvirksomheden.

RfG: 17, 2, b)

871 4.4.5. (a) Synkrone produktionsanlæg – yderligere krav

872 Ud over de generelle krav til reaktiv effekt stilles der for synkrone produktionsanlæg krav 873 om, at produktionsanlægget skal være udstyret med et kontinuert fungerende automatisk 874 magnetiseringssystem. Magnetiseringssystemet skal kunne levere en stabil og konstant 875 spænding i PGC. Setpunkt for spændingen skal kunne vælges inden for hele spændings- 876 området for normaldrift.

877

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

878 4.5. Beskyttelse

879 4.5.1. Generelt

880 Beskyttelse af anlæg skal både beskytte produktionsanlægget og være med til at sikre sta- 881 bilitet i det kollektive elforsyningsnet.

882

883 Relæindstillinger må ikke forhindre specificeret anlægsfunktionalitet i at fungere korrekt. 884

885 Det er anlægsejers ansvar, at anlægget er dimensioneret og udstyret med de nødvendige 886 beskyttelsesfunktioner, således at anlægget:

887

888  Sikres mod skader som følge af fejl og hændelser i det kollektive elforsyningsnet 889

890  Sikrer det kollektive elforsyningsnet mod uønsket påvirkning fra anlægget 891

892  Sikres mod skader som følge af asynkrone sammenkoblinger 893

894  Beskyttes mod udkoblinger i ikke-kritiske situationer for anlægget 895

896  Ikke skades og ikke udkobler ved spændingsdyk som angivet i afsnit 4.1.3. 897

898 Elforsyningsvirksomheden eller den systemansvarlige virksomhed kan kræve indstillings- 899 værdierne for beskyttelsesfunktioner ændret efter idriftsættelsen, hvis det vurderes at have 900 betydning for driften af det kollektive elforsyningsnet.

901

902 Efter en udkobling af et anlæg på grund af en fejl i det kollektive elforsyningsnet må an- 903 lægget tidligst indkoble automatisk, som angivet i afsnit 4.2.

904

905 Et anlæg, der forud for en fejl i det kollektive elforsyningsnet var udkoblet af et eksternt 906 signal, må ikke indkobles, før det eksterne signal er fjernet, og spænding og frekvens igen 907 er inden for de intervaller, der er angivet i afsnit 4.2.

908

909 Det påhviler elforsyningsvirksomheden, på anfordring fra anlægsejer, at oplyse den største 910 og mindste kortslutningsstrøm, der kan forventes i nettilslutningspunktet (POC), samt an- 911 dre oplysninger om det kollektive elforsyningsnet, som er nødvendige for at fastlægge an- 912 læggets beskyttelsesfunktioner.

913

914 Spænding og frekvens skal måles samtidigt på de faser, som anlægget er tilsluttet i nettil- 915 slutningspunktet (POC).

916 4.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

917 Anlæggets beskyttelsesfunktioner og tilhørende indstillinger skal være som angivet i efter- 918 følgende underafsnit. Kun efter tilladelse fra elforsyningsvirksomheden må der anvendes 919 indstillinger, der afviger fra de anbefalede indstillingsværdier, fx i tilfælde af problemer 920 med lokale overspændinger.

921

922 Relæbeskyttelsen skal ved interne kortslutninger i anlægget være selektiv med netbeskyt- 923 telsen; det vil sige, kortslutninger i anlægget skal være udkoblet inden for 100 ms.

924

925 Alle indstillinger er angivet som RMS-værdier. 926

927 Anlægget skal udkobles eller stoppes, hvis et målesignal afviger mere fra dets nominelle 928 værdi end indstillingen.

929

930 Den oplyste funktionstid er den måletid, hvor udløsebetingelsen konstant skal være opfyldt, 931 for at beskyttelsesfunktionen må afgive udløsesignal.

932

933 Nøjagtigheden, hvormed spænding og frekvens måles, skal være henholdsvis ±1 % af Uc 934 og ±0,05 Hz.

935

936 Hvis et anlæg isoleres med en del af det kollektive elforsyningsnet, må anlægget ikke give 937 anledning til midlertidige overspændinger, der kan medføre skader på anlægget eller det 938 kollektive elforsyningsnet.

939 4.5.3. Krav til netbeskyttelse

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

940 Et produktionsanlæg skal have beskyttelsesfunktioner, indstillingsintervaller og funktions- 941 tidsintervaller, som vist i tabel 4.6. Medmindre andet aftales med elforsyningsvirksomhe- 942 den, anvendes standardværdierne i tabellen.

943

1,0 – 1,3 / 0,01

0,1 – 100 / 0,1 s

Standard: 60

0,2 – 1,0 / 0,01

0,1 – 5 / 0,05

Standard: 0,2

47,0 – 50,0 / 0,1 Hz

0,1 – 5 / 0,05

Standard: 0,2

Underfrekvens

Overfrekvens

50,0 – 52,0 / 0,1 Hz

0,1 – 100 / 0,1 s

Standard: 60

Underspænding (trin 1)

Overspænding (trin 1)

1,0 – 1,2 / 0,01

0,1 – 5 / 0,05

Standard: 0,2

U>>

Overspænding (trin 2)

Funktionstid (Interval / Opløs- ning)

Indstilling (Interval / Opløsning)

Symbol

Beskyttelsesfunktion

Standard: 47,5

Standard: 51,5

Standard: 0,90

Standard: 1,10

Standard: 1,15

944 Tabel 4.6 – Krav til beskyttelse for alle produktionsanlæg i kategori B.

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

945 4.5.3.1. (a) Yderligere krav til netbeskyttelse for synkrone produktions-

946 anlæg

947 Synkrone produktionsanlæg skal, udover de generelle beskyttelsesfunktioner og -indstil- 948 linger, også have de beskyttelsesfunktioner og indstillinger, der er angivet i tabel 4.7.

949

950 Synkront underspændingsrelæ er kun et krav i de tilfælde, hvor elforsyningsvirksomheden 951 vurderer, at der er risiko for asynkron sammenkobling. Elforsyningsvirksomheden fastsæt- 952 ter indstillingsværdierne for det synkrone underspændingsrelæ.

Elforsyningsvirksomheden, i hvis net anlægget er tilsluttet, beregner indstillings- værdierne for det synkrone underspændingsrelæ ved hjælp af principperne i DEFU-teknisk rapport 293, 3. udgave, ”Relæbeskyttelse ved decentral produktion med synkrongeneratorer”, marts 2018.

953

954

955

Beskyttelsesfunktion	Symbol [IEC]	Indstilling		Funktionstid
Synkron under- spænding*	-	Fastsættes af elforsy- ningsvirksomheden	V	≤ 50	ms
	I>>	Fastsættes af elforsy- ningsvirksomheden	A	50	ms
Overstrøm (trin 2)**
Overstrøm (trin 1)	I>	1,2	In	2	s

*) Hvis synkront underspændingsrelæ anvendes.

Synkront underspændingsrelæ: Indstillingen er afhængig af de lokale generator- og netdata. Den aktuelle indstilling beregnes af elforsyningsvirksomheden.

**) Hvis der ikke anvendes synkron underspændingsrelæ, anvendes generatorfa- brikantens indstillinger for overstrømsbeskyttelse.

956 Tabel 4.7 – Yderligere beskyttelsesindstillinger for synkrone produktionsanlæg.

957 4.5.4. Krav til detektering af ø-drift

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

958 Et produktionsanlæg skal være i stand til at detektere utilsigtet ø-drift og skal frakoble sig 959 det kollektive elforsyningsnet, hvis det detekterer utilsigtet ø-drift.

960

961 I Danmark benyttes udelukkende passive metoder til detektering af ø-drift. Det er ikke til- 962 ladt at bruge vektorspringrelæer (ANSI 78) eller aktiv ø-drift-detektering til beskyttelse af 963 anlæg, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet i Danmark.

964

965 Et produktionsanlæg skal have de i tabel 4.8 angivne funktioner til ø-drift-detektering. 966 Medmindre andet aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardværdien i ta- 967 bellen.

968

Funktionstid (Interval / Opløsning)

Beskyttelsesfunktion

Symbol

Indstilling

(Interval / Opløsning)

Frekvensændring

df/dt

0 – 3,5 / 0,1

Standard: ±2,5

Hz/s

0 – 5 / 0,01

Standard: 0,08

969

970

4.5.5. Jording

Tabel 4.8 – Krav til ø-drift-detektering.

Erfaring

971 Forhold omkring jording af produktionsanlægget skal aftales med elforsyningsvirksomhe- 972 den.

973 4.6. Elkvalitet

974 Et produktionsanlæg må ikke forårsage uacceptabel elkvalitet i elnettet. For at undgå dette 975 skal produktionsanlægget overholde kravene specificeret i de følgende afsnit.

976 4.6.1. Grænseværdier

977 Et produktionsanlæg skal overholde kravene beskrevet i de følgende afsnit.

978 4.6.1.1. DC-indhold

TS 50549-2

979 Et produktionsanlæg må ikke injicere DC-strømme i elnettet. Dette er opfyldt, hvis DC 980 indholdet i den strøm, som produktionsanlægget injicerer i nettet, er under 0,5% af produk- 981 tionsanlæggets nominelle strøm.

982

Grænseværdien for DC-indhold er sat, fordi DC-strømme ikke ønskes i det kollek- tive elforsyningsnet og kan have negative indvirkninger på nettets drift og beskyt- telse. Grænseværdien er sat med udgangspunkt i IEC/TR 00000-0-00, som giver anbefaling til, hvilke krav der skal stilles til decentral produktion tilsluttet det kol- lektive elforsyningsnet på lavspændingsniveau.

983 Hvis anlægget er tilsluttet gennem en anlægstransformer, antages kravet for opfyldt. 984

985

986 4.6.1.2. Spændingsubalance

TF 3.2.x

987 Et produktionsanlæg skal være balanceret 3-faset, så anlægget ikke giver anledning til 988 spændingsubalance.

989

990

991

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

992

993

994

995

996

997

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

998

999

1000

Krav om ubalance stilles, fordi ubalance i fasespændingerne mellem faserne ikke ønskes i det kollektive elforsyningsnet, da det kan have negative indvirkninger på nettets drift og på de enheder, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.

Den internationale standard DS/EN 50160 sætter en grænse for den samlede spæn- dingsubalance i det kollektive elforsyningsnet på 2%. Spændingsubalance kan for- deles i henhold til metoden i IEC/TR 00000-0-00, men dette vil give upraktisk lave grænseværdier for det enkelte produktionsanlæg, som er lavere end måleusikker- heden for måling af ubalance.

Når produktionsanlægget er balanceret 3-faset, giver det som udgangspunkt ikke anledning til en forværring af den spændingsubalance, som findes i det kollektive elforsyningsnet. Dokumentation på, at produktionsanlægget er balanceret 3-faset, vil derfor oftest være tilstrækkeligt til at påvise, at anlægget ikke giver anledning til spændingsubalance i det kollektive elforsyningsnet.

Hvis man skal være sikker på, at produktionsanlægget ikke giver anledning til spændingsubalance, kan spændingsubalancen i nettilslutningspunktet (POC) måles før og efter idriftsættelse af anlægget. Hvis der ikke er en betydelig forværring af spændingsubalancen efter idriftsættelse af anlægget i forhold til før idriftsættelse, er kravet til spændingsubalance opfyldt.

Spændingsubalancen måles jf. DS/EN 00000-0-00 som negativsekvenskomponen- ten divideret med positivsekvenskomponenten.

4.6.1.3. Hurtige spændingsændringer

Et produktionsanlæg må ikke forårsage hurtige spændingsændringer større end de grænse- værdier, der er angivet i tabel 4.9.

Spændingsniveau	Grænseværdi
Mellemspænding	d(%) = 4 %
Højspænding	d(%) = 3 %

Tabel 4.9 – Grænseværdi for hurtige spændingsændringer.

Krav om hurtige spændingsændringer er sat med udgangspunkt i DS/EN 61000-3- 11 og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0.

4.6.1.4. Flicker

Et produktionsanlæg må ikke forårsage flickerbidrag, der er større end grænseværdierne for kort- og langtidsflicker, som angivet i tabel 4.10.

0,2

0,3

Grænseværdi

Korttidsflicker (Pst) Langtidsflicker (Plt)

1001

1002

1003

1004

1005

1006

1008	Tabel 4.11 – Grænseværdier for harmoniske strømme Ih/In (% af In) .
1009	Udover grænseværdierne for de enkelte harmoniske overtoner er der også grænseværdier
1010	for alle harmoniske overtoner samlet set. Grænseværdierne for THDI og PWHDI er angivet
1011	i tabel 4.12.
1012
THDI PWHDI

1007

1013

1014

Tabel 4.10 – Grænseværdi for kort-og langtidsflicker.

Grænseværdier for flicker er sat med udgangspunkt i DS/EN 00000-0-00 og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0.

4.6.1.5. Harmoniske overtoner

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

Et produktionsanlæg må ikke emittere harmoniske strømme højere end grænseværdierne i tabel 4.11 for de enkelte harmoniske overtoner, som er angivet i procent af anlæggets no- minelle strøm, (Ih/In (%)).

Ulige harmonisk orden h Lige harmonisk orden h
				11				4
3	5	7	9		13	15	2		6	8	10	12
				1,2				0,5
3,4	3,8	2,5	0,5		0,7	0,35	0,5		1,0	0,8	0,6	0,5

4,4

Tabel 4.12 – Grænseværdier for THDI og PWHDI i strøm (% af In) .

1015

1016

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1017

1018

1019

1020

1021

TF 3.2.x

Værdi: RA 557

1022

1023

Kravene til enkelte harmoniske, THDI og PWHDI, stilles med udgangspunkt i DS/EN 00000-0-00 Tabel 3 og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsæt- telse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0.

Den 2. og 4. harmoniske er reduceret i forhold til metoden i RA 557, fordi de kan være en indikation på, at der er DC i den strøm, som leveres til det kollektive elfor- syningsnet. En overskridelse af grænseværdierne for 2. eller 4. harmoniske kan in- dikere, at anlægget ikke opfylder kravet til DC-indhold.

Tripple harmoniske er tilføjet ud fra forholdet for grænseværdierne i DS/EN 50160. Tripple harmoniske bør slet ikke forekomme for balanceret 3-faset udstyr. I praksis er det dog blevet observeret, at 3-fasede invertere til tider producerer disse, grundet inverterstyringen, og det er derfor valgt at tilføje en grænseværdi for disse. I praksis er grænseværdierne for tripple harmoniske i denne vejledning sat så højt, at de aldrig bør udgøre et problem for et balanceret 3-faset produktionsanlæg. Skulle et produktionsanlæg overskride disse grænser, vil det derfor være et tegn på, at an- lægget ikke kan kategoriseres som balanceret og derfor ikke kan tilsluttes, da det ikke overholder kravene til ubalance.

4.6.1.6. Interharmoniske overtoner

Et produktionsanlæg skal overholde de grænseværdier for interharmoniske overtoner, der er angivet i tabel 4.13.

Frekvens (Hz)
75 Hz	125 Hz	> 175 Hz

0,44	0,66	83 *) f

*) Dog ikke mindre end måleusikkerheden

Tabel 4.13 – Grænseværdier for interharmoniske overtoner i strøm (% af In).

Grænseværdier for interharmoniske overtoner er at sat med udgangspunkt i DS/EN 00000-0-00 og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsættelse af grænse- værdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0.

4.6.1.7. Forstyrrelser i intervallet 2-9 kHz

Et produktionsanlæg skal overholde grænseværdien i tabel 4.14 for alle 200 Hz frekvens- grupper mellem 2 kHz og 9 kHz.

Grænseværdi

0,2 %

1024

1025

Tabel 4.14 - Grænseværdien for harmoniske strømme for alle frekvenser mellem 2 kHz og 9 kHz, angi- vet som procent af In.

1026

1027

1028

1029

1030

1031

1032

1033

1034

1035

1036

1037

1038

1039

1040

1041

1042

1043

Grænseværdi for forstyrrelser i intervallet 2-9 kHz er sat med udgangspunkt i DEFU rapport RA 557.

4.6.2. Ansvarsfordeling

4.6.2.1. Anlægsejers forpligtelser

TF 3.2.x

Anlægsejer skal som udgangspunkt sikre, at produktionsanlægget er designet, konstrueret og konfigureret på sådan en måde, at alle grænseværdier overholdes.

Anlægsejer skal verificere, at emissionsgrænserne i nettilslutningspunktet er overholdt.

Til beregning af elkvalitet anvender anlægsejer den typiske trefasede kortslutningseffekt, Sk, elkvalitet i nettilslutningspunktet.

Anlægsejer kan efter aftale tilkøbe supplerende ydelser (højere kortslutningseffekt eller leveringsomfang) af elforsyningsvirksomheden med henblik på overholdelse af de specifikke grænseværdier.

4.6.2.2. Elforsyningsvirksomhedens forpligtelser

TF 3.2.x

Elforsyningsvirksomheden har ansvaret for at fastsætte emissionsgrænser i nettilslutnings- punktet.

Elforsyningsvirksomheden skal oplyse kortslutningsniveauet Sk,elkvalitet med tilhørende im- pedansvinkel ψk i nettilslutningspunktet.

1044

1045

1046

1047

1048

1049

1050

1051

1052

1053

1054

1055

1056

1057

1058

1059

1060

1061

4.6.3. Målemetode

EN 00000-0-00

IEC/TR 00000-0-0

Målinger af de forskellige elkvalitetsparametre skal udføres i henhold til den europæiske norm DS/EN 00000-0-00 (klasse A).

Måling af harmonisk forvrængning af spænding og strøm skal foretages som defineret i IEC 00000-0-0 efter de principper (harmonic subgroup) og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I.

Måling af interharmonisk forvrængning op til 2 kHz skal foretages som defineret i IEC 00000-0-0 Annex A og skal måles som interharmoniske grupper (interharmonic subgroup).

Alternativt er det tilladt at måle harmonisk forvrængning op til 2 kHz med grouping akti- veret (harmonic groups), som specificeret i IEC 00000-0-0 og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I. Hvis harmonisk forvrængning op til 2 kHz måles med grouping aktiveret, er det ikke påkrævet at måle interharmonisk forvrængning op til 2 kHz separat.

Måling af forstyrrelser i området 2-9 kHz skal foretages jævnfør IEC 00000-0-0 Anneks B og skal måles i 200 Hz vinduer med centerfrekvenser fra 2100 Hz til 8900 Hz.

RfG: 13, 6

1062

1063

1064

1065

1066

1067

1068

1069

RfG: 14, 2

1070

1071

1072

1073

1074

RfG: 14, 5, d)

1075

1076

4.7. Udveksling af information

Et produktionsanlæg skal være udstyret med en grænseflade i PCOM, hvor det er muligt at udveksle signaler i realtid.

Hvis et produktionsanlæg består af flere produktionsenheder, skal der installeres en an- lægsregulator, så anlægget kan styres som et samlet produktionsanlæg i PCOM jf.figur 3.3 og figur 3.4.

Et produktionsanlæg skal kunne standse produktionen af aktiv effekt. Produktionen skal være standset, senest 5 sekunder efter at kommando herom er modtaget. Derudover skal et produktionsanlæg kunne reducere den aktive effekt, efter at anlægget har modtaget en kom- mando.

Et produktionsanlæg skal som minimum kunne udveksle følgende information i realtid:

Signalbetegnelse		Signaltype
Stopsignal		Kommando
	Holdesignal – ”Frigivet til start”	Kommando

Absolut effektbegrænser		Setpunkt
Absolut effektbegrænser		Aktiveret/ikke aktiveret
Afbryderindikering		Status
Aktiv effekt		Måling
Reaktiv effekt		Måling
Strøm		Måling
Spænding		Måling
Effektfaktor (PF)			Måling (må gerne være beregnet)

Q-regulering		Setpunkt
Q-regulering		Aktiveret/ikke aktiveret
Effektfaktorregulering		Setpunkt
Effektfaktorregulering		Aktiveret/ ikke aktiveret

Tabel 4.15 – Krav til information, som skal kunne udveksles i realtid i grænsefladen PCOM.

1077

1078

1079

1080

1081

1082

1083

1084

1085

1086

4.8. Verifikation og dokumentation

RfG: 32, 2

Dette afsnit beskriver den dokumentation, som anlægsejer eller tredjepart skal levere til elforsyningsvirksomheden for at opnå en nettilslutningstilladelse.

Det er anlægsejeren, der har ansvaret for at overholde kravene beskrevet i denne vejledning og for at dokumentere, at kravene er overholdt.

Elforsyningsvirksomheden kan til enhver tid kræve verifikation og dokumentation for, at produktionsanlægget opfylder kravene beskrevet i denne vejledning.

1087

1088

1089

1090

1091

1092

1093

1094

1095

1096

4.8.1. Krav til dokumentation

RfG: 32, 2

 CE-overensstemmelseserklæring

 Beskyttelsesfunktioner

 Enstregsskema

 Elkvalitet

 Tolerance overfor spændingsdyk

 Udfyldt bilag B1.1, med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget.

 Udfyldt bilag B1.2.

1097

1098

1099

1100

1101

Der kan også anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsor- gan. Produktcertifikaterne kan dække nogle af dokumentationskravene.

I forbindelse med dokumentation af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres prøvninger og simuleringer, som beskrevet i afsnit 4.8.2 og 4.8.3.

1102

1103

1104

1105

1106

1107

1108

1109

1110

1111

1112

1113

1114

1115

1116

1117

1118

1119

4.8.2. Prøvninger

RfG: 32, 2

Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber, skal der gennemføres prøvninger, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De prøv- ninger, som skal gennemføres, omfatter:

 Frekvensrespons – overfrekvens (LFSM-O) Resultaterne skal fremlægges i en rapport.

4.8.3. Simuleringer

RfG: 32, 2

Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gen- nemføres simuleringer, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De simu- leringer, som skal gennemføres, omfatter:

- Frekvensrespons – overfrekvens (LFSM-O)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets nedre grænse for aktiv effekt nås.

- Robusthed over for spændingsdyk

- Genoprettelse af aktiv effekt

- Levering af reaktiv tillægsstrøm (kun elproducerende anlæg)

1120

1121

1122

1123

1124

1125

1126

1127

Simuleringsresultater og simuleringsmodel skal valideres op imod de gennemførte prøv- ninger, så det påvises, at model og simuleringer er retvisende.

I stedet for simuleringer kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan.

CE-overensstemmelseserklæring

Der skal leveres en CE-overensstemmelseserklæring for de enkelte hovedkompo- nenter. CE-overensstemmelseserklæringen skal indeholde en liste over de relevante standarder, normer, og direktiver, som komponenten eller enheden overholder.

Beskyttelsesfunktioner

Med dokumentation af beskyttelsesindstillinger menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet.

Enstregsskema

Et enstregsskema er en tegning, der viser anlæggets hovedkomponenter, og hvor- dan de indbyrdes er forbundet elektrisk. Derudover skal placeringen af beskyttelse og målepunkter fremgå af skemaet.

Elkvalitet

Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt.

Tolerance over for spændingsdyk

Med tolerance overfor spændingsdyk menes et produktionsanlægs evne til at for- blive tilkoblet det kollektive elforsyningsnet under et spændingsdyk, såvel som el- producerende anlægs evne til at levere reaktiv tillægsstrøm. Produktionsanlæggets evne til at forblive tilkoblet elnettet og levere reaktiv tillægsstrøm kan dokumenteres på to måder: ved simulering eller test.

Udfyldning af bilag

Med et udfyldt bilag B1.1 menes der, at bilaget i denne vejledning skal udfyldes, og at den tekniske dokumentation, der viser, at de svar, man har afgivet i bilaget, er korrekte, er vedhæftet. Teknisk dokumentation kan være en testrapport, produkt- certifikat, manual, simulering mv.

RfG: 15, 2, c)

1128	5. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI C
1129	5.1. Immunitet over for frekvens og spændingsafvigelser
1130	Samme som for kategori B.
1131	5.1.1. Normaldrift
1132	Samme som for kategori B.
1133	5.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser
1134	Samme som for kategori B.
1135	5.1.2.1. Frekvensændring
1136	Samme som for kategori B.
1137	5.1.2.2. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens
1138	Samme som for kategori B.
1139	5.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser
1140	Samme som for kategori B.
1141	5.1.3.1. Robusthed over for spændingsstigninger
1142	Samme som for kategori B.
1143	5.1.3.2. Robusthed over for spændingsdyk
1144	(a) Synkront produktionsanlæg
1145	Samme som for kategori B.
1146	(b) Elproducerende anlæg
1147	Samme som for kategori B.
1148	Levering af reaktiv tillægsstrøm
1149	Samme som for kategori B.
1150	5.2. Indkobling og opstart af et produktionsanlæg
1151	Samme som for kategori B.
1152	5.2.1. Synkronisering
1153	Samme som for kategori B.
1154	5.3. Regulering af aktiv effekt
1155	Samme som for kategori B.
1156	5.3.1. Frekvensrespons – overfrekvens
1157	Samme som for kategori B.
1158	5.3.2. Frekvensrespons – underfrekvens
1159	Et produktionsanlæg skal kunne opregulere sin aktive effekt ved underfrekvens, hvis an-
1160	lægget ikke i forvejen producerer ved sin nominelle effekt. Opregulering af aktiv effekt
1161	skal påbegyndes inden for 2 sekunder i nettilslutningspunktet (POC).
1162

TS 50549-2

1163

1164

1165

1166

1167

RfG: 15, 2 c)

1168

1169

1170

Af hensyn til detektering af ø-drift må produktionsanlægget ikke påbegynde opregulering af den aktive effekt i nettilslutningspunktet, før der er gået mindst 500 ms.

Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse/dødtid for påbegyndelse af opre- gulering er 500 ms eller mere, er kravet til minimum forsinkelse opfyldt.

Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse/dødtid for påbegyndelse af opre- gulering er mindre end 500 ms, skal denne forlænges til 500 ms. Den ekstra forsin- kelse påtrykkes kun ved overgangen til frekvensrespons, dvs. når frekvenstærsklen fRU krydses.

Eksempel

Et produktionsanlægs naturlige forsinkelse/dødtid for påbegyndelse af opregule- ring er 300 ms. Der tilføjes en kunstig forsinkelse/dødtid på 200 ms, således at den samlede forsinkelse/dødtid for produktionsanlægget er 500 ms.

Opregulering af aktiv effekt skal påbegyndes ved en frekvenstærskel (fRU) og følge en sta- tik, som angivet i figur 5.1.

P/Pn

fRU

(49,x Hz)

47,5

48,0

48,5

49,0

49,5

50,0

Frekvens [Hz]

RfG: 15, 2 c)

RfG: 15, 2, c)

1171

1172	Figur 5.1 – Statik for frekvensrespons ved underfrekvens.
1173	Frekvenstærsklen for påbegyndelse af frekvensrespons skal kunne indstilles i intervallet fra
1174	49,5 Hz til 49,8 Hz, begge værdier inklusive. Hældningen af statikken for forøgelse af aktiv
1175	effekt skal kunne indstilles i intervallet 2% til 12%.
1176
1177	Indstillingerne for frekvensrespons ved underfrekvens for Vest- og Østdanmark er føl-
1178	gende:


	DK 1 (Vestdanmark)	DK 2 (Østdanmark)
Startfrekvens fRU	49,8 Hz	49,5 Hz
Statik	5 %	4 %
Tid til ø-drift detektering (minimum forsinkelse)	500 ms	500 ms

1179

1180

1181

1182

1183

1184

1185

1186

1187

Tabel 5.1 – Standardindstillinger for frekvensrespons – underfrekvens, hvis andet ikke er aftalt.

prEN 50549-2

Når frekvensresponsen er aktiveret, skal den aktive effekt følge statikken med en nøjagtig- hed på ±5% af nominel aktiv effekt.

prEN 50549-2

Frekvensen skal måles med en nøjagtighed på ±10 mHz eller bedre.

Levering af frekvensrespons ved underfrekvens skal ske under hensyntagen til tilgængelig- heden af den primære energikilde, samt tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens, jævnfør afsnit 5.1.2.2.

1188

1189

1190

1191

1192

1193

1194

1195

5.3.3. Frekvensregulering

RfG: 15, 2, d)

Et produktionsanlæg skal kunne levere frekvensregulering og bidrage til at stabilisere net- frekvensen.

RfG: 15, 2, d)

Frekvensregulering skal kunne indstilles i frekvensintervallet 47,5 Hz til 51,5 Hz, begge værdier inklusive. Dette frekvensinterval inkluderer frekvensrespons for både under- og overfrekvens, samt frekvensreguleringen med et dødbånd, som vist på figur 5.2.

kvens [Hz]

51,5 Fre

fR0

50,0

fRU

47,5

(Overfrekvens)

(Underfrekvens)

Frekvensregulering

Frekvensrespons

P/Pn

1196

1197

1198

1199

1200

RfG: 15, 2, d)

1201

1202

1203

TF 3.2.x

1204

1205

RfG: 15, 2, d)

1206

1207

1208

1209

1210

1211

1212

1213

1214

1215

1216

1217

1218

RfG: 15, 2, d)

Værdi: 15-30 min

1219

1220

1221

1222

RfG: 15, 2, d)

1223

1224

1225

Figur 5.2 – Frekvensregulering og frekvensrespons.

Den reelle frekvensregulering ligger mellem fRU og fRO, som er aktiveringsfrekvenserne for frekvensrespons for under- og overfrekvens.

Regulering af produktionsanlæggets aktive effekt med hensyn til frekvensen, skal påbe- gyndes senest 2 sekunder efter en ændring af netfrekvensen.

Nøjagtighed for måling af netfrekvensen skal være ± 10 mHz eller bedre.

Frekvensregulering skal følge en statik, som vist på figur 5.2. Statikken skal kunne indstil- les med en negativ hældning i intervallet 2% til 12%.

Den aktive effekt ΔP/Pn, som benyttes til frekvensregulering, skal kunne indstilles i inter- vallet 1,5 % til 10 % af produktionsanlægget maksimale effekt.

Det skal være muligt at indstille et dødbånd omkring den nominelle frekvens i intervallet 49,5 til 50,5 Hz med et dødbånd på 0-500 mHz.

Det skal også være muligt at indstille en ufølsomhed over for frekvensændringer, således at frekvensændringer mindre end den angivne værdi ikke giver ændringer i den aktive ef- fekt. Følsomheden på reguleringen skal kunne indstilles i intervallet 10 mHz til 30 mHz.

Et produktionsanlæg skal være i stand til at levere fuld frekvensregulering i 15 minutter. Med fuld frekvensregulering menes, at produktionsanlægget skal kunne levere effekten ΔP/Pn kontinuert i hele den krævede periode.

Indstillingsintervaller for frekvensregulering er angivet i tabel 5.2.


		DK 1 (Vestdanmark)	DK 2 (Østdanmark)
Frekvensreguleringsinterval		49,8 – 50,2 Hz	49,5 – 50,5 Hz
Aktiv effekt i forhold til nominel effekt ΔP/Pn		1,5 - 10%	1,5 - 10 %
Reguleringens følsomhed Dødbånd	\|∆𝒇𝒊\|	±10 - ±30 mHz	±10 - ±30 mHz
		0 - 200 mHz	0 - 500 mHz
Statikkens hældning		2 - 12 %	2 - 12 %

Tabel 5.2 – Indstillingsintervaller for frekvensregulering.

1226	5.3.4. Begrænsningsfunktioner
1227	Et produktionsanlæg skal være udstyret med en række begrænsningsfunktioner til aktiv
1228	effekt. Kravene afhænger af typen af produktionsanlæg.

1229

1230

5.3.4.1. Absolut-effektbegrænser

Samme som for kategori B

1231

1232

1233

1234

1235

1236

5.3.4.2. Gradient-effektbegrænser

RfG: 15, 6, e)

Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse gradienten af den aktive effekt. Medmindre anden funktionalitet, inklusive markedsydelser, kræver en højere gradient fx genoprettelse af aktiv effekt efter fejl m.m., må gradienten ikke overstige mere end 20 % af Pn/min. Dette gælder både for op- og nedregulering.

1237

1238

1239

1240

1241

1242

1243

1244

1245

1246

1247

1248

1249

1250

1251

1252

1253

1254

1255

1256

1257

1258

1259

1260

1261

1262

1263

1264

5.3.4.3. (b) Elproducerende anlæg – yderligere krav

TF 3.2.x

Delta effektbegrænser

Delta-effektbegrænser bruges til at begrænse den aktive effekt fra et produktionsanlæg til en ønsket konstant værdi i forhold til mulig aktiv effekt Pmuligt.

Regulering med en ny parameter for delta-effektbegrænser skal påbegyndes inden for 2 sekunder og skal være fuldført inden for 5 minutter fra modtagelse af ordre om parameter- ændring.

Delta-effektbegrænser bruges typisk til at opnå en reguleringsreserve til opregule- ringsformål i forbindelse med frekvensregulering for produktionsanlæg, hvor til- gængeligheden af primærkilden varierer fx sol og vind.

Reduktion af aktiv effekt ved høj vind

TF 3.2.x

Som en del af kravene til gradient-effektbegrænser, er der for vindkraftværker krav til re- duktion af aktiv effekt ved høj vind.

For at sikre systemstabiliteten skal et vindkraftværk kunne reducere den aktive effekt ved høje vindhastigheder, så der ikke opleves momentane udfald af aktiv effekt, når vindha- stigheden overstiger vindkraftværkets højvindsbegrænsning.

Reduktionen i aktiv effekt skal ligge inden for et bånd, som vist på figur 5.3. Reduktionen kan foretages kontinuert eller i diskrete trin. Hvis reduktionen foretages i diskrete trin, må trinstørrelsen ikke overstige 25% af Pn. Indstillingerne for reduktion af aktiv effekt ved høj vind aftales med elforsyningsvirksomheden inden idriftsættelse af vindkraftværket.

Den automatisk nedregulering specificeres som minimum ved 3 punkter:

- Vindhastighed - aktivering af nedregulering [m/s]

- Vindhastighed – 10% af Pn [m/s]

- Vindhastighed – cutout [m/s]

1265

1266

1267

RfG: 18, 2, a)

Værdi: TF 3.2.x

1268

1269

1270

1271

1272

1273

1274

Værdi: Energinet

1275

1276

1277

1278

1279

1280

1281

RfG: 18, 2, a) + 21,

3, a)

Værdi: TF 3.2.x

1282

1283

1284

1285

P/Pn

Vindhastighed [m/s]

Figur 5.3 – Nedregulering ved høj vind.

5.4. Regulering af reaktiv effekt

Et produktionsanlæg skal kunne levere reaktiv effekt. Kun en af de krævede regulerings- funktioner kan være aktiv ad gangen.

Produktionsanlægget skal kunne regulere sin reaktive effekt ved brug af de funktioner og karakteristikker, som er beskrevet i afsnit 5.4.2 til 5.4.4. Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 100 kVAr eller bedre for effekter og 0,01 eller bedre for effektfaktor.

Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±3% af nominel reaktiv effekt for produkti- onsanlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut.

I tilfælde, hvor en eller flere elproducerende enheder i et produktionsanlæg er ude til revi- sion, accepteres det, at produktionsanlæggets levering af reaktiv effekt reduceres pro rata i henhold til det antal elproducerende enheder, som er ude til revision.

Det påhviler anlægsejer at kompensere for anlægsinfrastrukturens reaktive effekt i situati- oner, hvor anlægget er udkoblet eller ikke producerer aktiv effekt.

5.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt

Evnen til levering af reaktiv effekt (arbejdsområdet) afhænger af typen af anlæg.

1286

RfG: 18, 2, b)

1287

1288

RfG: 18, 2, a)

1289

5.4.1.1. (a) Et synkront produktionsanlæg

Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et synkront produktionsanlæg være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angivet i figur 5.4.

1290

1291

1292

1293

1294

1295

1296

1297

1298

Arbejdsområde

Tilladt at reducere aktiv effekt for at levere reaktiv effekt.

U/Uc

1,10

1,05

1,04

0,2

0,4

Q/Pn

0,95

0,90

Q-import

Underexcited

Q-eksport

0,85 Overexcited

Figur 5.4 – Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

I det skraverede område på figur 5.4 skal produktionsanlægget levere en stabil reaktiv ef- fekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompensering.

RfG: 18, 2, c)

Ved produktion af aktiv effekt under den maksimale kapacitet skal et synkront produkti- onsanlæg være i stand til at arbejde i ethvert punkt inden for produktionsanlæggets P-Q kapabilitetskurve.

1299

1300

1301

1302

1303

1304

5.4.1.2. (b) Et elproducerende anlæg

RfG: 21, 3, b)

RfG: 21, 3, a)

Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et elproducerende anlæg være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angi- vet i figur 5.5.

1305

1306

1307

1308

1309

1310

RfG: 21, 3, c)

1311

1312

1313

1314

1315

1316

1317

Arbejdsområde

Tilladt at reducere aktiv effekt for at levere reaktiv effekt.

U/Uc

1,10

1,05

1,04

0,329

Q/Pn

0,96

0,95

0,90

Q-import

Underexcited

0,85

Q-eksport

Overexcited

Figur 5.5 – Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

I det skraverede område på figur 5.5 skal produktionsanlægget levere en stabil reaktiv ef- fekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompensering.

Når produktionen af aktiv effekt er under den maksimale kapacitet, skal et elproducerende anlæg være i stand til at arbejde inden for det område, som er angivet i figur 5.6.

I det grå område på figur 5.6 accepteres det, at evnen til levering af reaktiv effekt kan være begrænset af et reduceret antal elproducerende enheder i drift, grundet opstart og nedlukning af elproducerende enheder som konsekvens af manglende primæreffekt.

1318

1319

1320

1321

1322

1323

PF = 0,95

Arbejdsområde

Tilladt at egenskaber er begrænset af reduceret antal enheder i drift grundet primær energi.

P/Pn

PF = -0,95

1 4. Kvadrant

Positivt fortegn for effektfaktor

1. Kvadrant

Negativt fortegn for effektfaktor

Induktiv/Leading

Kapacitiv/Lagging

Q-import

P-eksport

0,2

0,1

Q-eksport

P-eksport

Q/Pn

-0,329

0,329

Figur 5.6 – Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt.

5.4.2. Effektfaktorregulering

RfG: 21,3, a)

Værdi: Energinet

Samme tekst som for kategori B, dog med krav til hurtigere regulering. Reguleringen fra et setpunkt til et nyt skal påbegyndes inden for 2 sekunder og skal være udført inden for 30 sekunder.

1324

1325

1326

1327

1328

1329

1330

1331

1332

1333

5.4.3. Spændingsregulering

Et produktionsanlæg skal kunne udføre spændingsregulering med en statik og et dødbånd, som vist på figur 5.7.

RfG: 21, 3, d)

Hældningen af statikken for spændingsregulering skal kunne indstilles i intervallet 2 % til 7 % i trin på højst 0,5 %.

RfG: 21, 3, d)

Dødbåndet skal kunne indstilles i intervallet ±5 % af Uref med en trinstørrelse på højst 0,5

% af Uref og skal være symmetrisk omkring setpunktet for spændingsreguleringen.

1334

1335

RfG: 21, 3, d)

Værdi: Energinet

1336

1337

1338

1339

1340

1341

U/Uc

1,05

PF = 0,95

PF = -0,95

0,95

- Qn

Figur 5.7 – Statik for spændingsregulering [Q(U)].

Produktionsanlægget skal kunne opnå 90 % af ændringen i reaktiv effekt inden for 1 sekund og være færdigreguleret indenfor 5 sekunder.

Hvis andet ikke er aftalt, skal denne reguleringsfunktion være deaktiveret. Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunktionen med elfor- syningsvirksomheden.

1342

RfG: 21, 3, d)

Værdi: Energinet

1343

1344

1345

1346

1347

RfG: 17, 2, b)

1348

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

1349

1350

1351

5.4.4. Q-regulering

Samme tekst som for kategori B, dog med krav til hurtigere regulering.

Reguleringen fra et setpunkt til et nyt skal påbegyndes inden for 2 sekunder og skal være udført inden for 30 sekunder.

5.4.5. (a) Synkrone produktionsanlæg – yderligere krav

Samme som for kategori B.

5.5. Beskyttelse

5.5.1. Generelt

Samme som for kategori B.

1352

1353

5.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger

Samme som for kategori B.

1354

1355

5.5.3. Krav til netbeskyttelse

Kravene til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger afhænger af typen af anlæg.

1356

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

1357

1358

5.5.3.1. (a) Krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg

For synkrone anlæg aftales beskyttelsesfunktioner og indstillinger med elforsyningsvirk- somheden og den systemansvarlige virksomhed.

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

1359	5.5.3.2. (b) Krav til netbeskyttelse for elproducerende anlæg
1360	Et elproducerende anlæg skal have beskyttelsesfunktioner, indstillingsintervaller og funk-
1361	tionstidsintervaller, som vist i tabel 5.3. Medmindre andet aftales med elforsyningsvirk-
1362	somheden, anvendes standardværdierne i tabellen.
1363

Beskyttelsesfunktion	Symbol	Indstilling (Interval / Opløsning)		Funktionstid (Interval / Opløsning)
				0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,1	s
Overspænding (trin 3)	U>>>	1,0 – 1,3 / 0,01 Standard: 1,20	Uc	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,1	s
Overspænding (trin 2)	U>>	1,0 – 1,3 / 0,01 Standard: 1,15	Uc	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s
Overspænding (trin 1)	U>	1,0 – 1,2 / 0,01 Standard: 1,10	Uc	0,1 – 100 / 0,1 Standard: 60	s
Underspænding (trin 1)	U<	0,2 – 1,0 / 0,01 Standard: 0,90	Uc	0,1 – 100 / 0,1 Standard: 60	s
Overfrekvens	f>	50,0 – 52,0 / 0,1 Standard: 51,5	Hz	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s
	f<	47,0 – 50,0 / 0,1 Standard: 47,5	Hz	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s
Underfrekvens	f<	47,0 – 50,0 / 0,1 Standard: 47,5	Hz	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s

RfG: 15, 6, f)

1364	Tabel 5.3 – Beskyttelsesindstillinger for elproducerende anlæg i kategori C.
1365	5.5.4. Krav til detektering af ø-drift
1366	Samme som for kategori B.
1367	5.5.5. Jording
1368	Samme som for kategori B.
1369	5.6. Elkvalitet
1370	Et produktionsanlæg må ikke forårsage uacceptabel elkvalitet i elnettet. For at undgå dette
1371	skal produktionsanlægget overholde kravene specificeret i de følgende afsnit.
1372
	Ved vurdering af elkvalitet benyttes en tretrinsprocedure, som kort opsummeret er:
	1. Kortslutningsforholdet (SCR) ≥ 500. 2. Vurdering af elkvalitet ved beregning.
	3. Måling af støj i nettet før og efter tilslutning af produktionsanlægget og aftale løsning på problemet.
1373
1374	5.6.1. Grænseværdier
1375	Et produktionsanlæg skal overholde kravene beskrevet i de følgende afsnit.

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1376	5.6.1.1. DC-indhold
1377	Samme som for kategori B.
1378	5.6.1.2. Spændingsubalance
1379	Samme som for kategori B.
1380	5.6.1.3. Hurtige spændingsændringer
1381	Samme som for kategori B.
1382	5.6.1.4. Flicker
1383	Produktionsanlægget skal overholde de grænseværdier for flicker, som fastsættes af elfor-
1384	syningsvirksomheden.
Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i meto- den, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0. 1385

1386

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1387

1388

1389

1390

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1391

1392

1393

1394

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1395

1396

1397

1398

1399

1400

TF 3.2.x

1401

1402

1403

1404

1405

1406

1407

1408

5.6.1.5. Harmoniske overtoner

Produktionsanlægget skal overholde de spændingsgrænseværdier for emission af harmoni- ske overtoner, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden.

Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i meto- den, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0.

5.6.1.6. Interharmoniske overtoner

Produktionsanlægget skal overholde de spændingsgrænseværdier for interharmoniske overtoner, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden.

Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i meto- den, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0.

5.6.1.7. Forstyrrelser i intervallet 2-9kHz

Produktionsanlægget skal overholde de spændingsgrænseværdier for forstyrrelser i fre- kvensområdet 2 kHz til 9 kHz, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden.

Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i meto- den, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0.

5.6.2. Ansvarsfordeling

5.6.2.1. Anlægsejers forpligtelser

Anlægsejer skal som udgangspunkt sikre, at produktionsanlægget er designet, konstrueret og konfigureret på sådan en måde, at alle grænseværdier overholdes.

Anlægsejer skal verificere, at emissionsgrænserne i nettilslutningspunktet er overholdt.

Til beregning af elkvalitet anvender anlægsejer den typiske trefasede kortslutningseffekt, Sk, elkvalitet i nettilslutningspunktet.

1409

1410

1411

1412

1413

1414

1415

1416

1417

1418

1419

1420

1421

1422

1423

5.6.2.2. Elforsyningsvirksomheden forpligtelser

TF 3.2.x

Elforsyningsvirksomheden har ansvaret for at fastsætte emissionsgrænser i nettilslutnings- punktet.

Elforsyningsvirksomheden skal oplyse kortslutningsniveauet Sk,elkvalitet med tilhørende kort- slutningsvinkel ψk i nettilslutningspunktet.

Elforsyningsvirksomheden skal også oplyse den frekvensafhængige netimpedans i nettil- slutningspunktet Znet,h. Elforsyningsvirksomheden kan vælge at oplyse netimpedansen som målt værdi eller som en tilnærmet model.

Som udgangspunkt oplyses Znet,h som tilnærmet model, hvor nedenstående tilnær- mede model benyttes.

For frekvenser til og med 2 kHz:

|𝑍net,h| = √𝑅2 + ℎ ⋅ 𝑋2 , 𝑓𝑜𝑟 ℎ = [1; 40]

For frekvenser over 2 kHz:

|𝑍net,h| = √𝑅2 + 40 ⋅ 𝑋2 , 𝑓𝑜𝑟 ℎ > 40

R50 og X50 er resistans og reaktans ved 50 Hz og udregnes på baggrund af Sk,elkvalitet

og tilhørende kortslutningsvinkel ψk.

5.6.3. Målemetode

Samme som for kategori B.

1424

1425

1426

1427

1428

1429

1430

1431

1432

1433

1434

1435

1436

1437

5.7. Udveksling af information

RfG: 13, 6

Et produktionsanlæg skal være udstyret med en grænseflade i PCOM, hvor det er muligt at udveksle signaler i realtid.

Hvis et produktionsanlæg består af flere produktionsenheder, skal der installeres en an- lægsregulator, så anlægget kan styres som et samlet produktionsanlæg i PCOM jf.figur 3.3 og figur 3.4.

RfG: 14, 2

Et produktionsanlæg skal kunne standse produktionen af aktiv effekt. Produktionen skal være standset senest 5 sekunder efter, at kommando herom er modtaget. Derudover skal et produktionsanlæg kunne reducere den aktive effekt, efter at anlægget har modtaget en kom- mando.

RfG: 15, 2, b) +

15, 2, d), ii) + 21,

3, d), vii) + 15,2,g)

Et produktionsanlæg skal som minimum kunne udveksle følgende information i realtid: 60

Kommando

Stopsignal

Signalbetegnelse

Signaltype

Holdesignal – ”Frigivet til start”

Kommando

Absolut effektbegrænser

Setpunkt

Absolut effektbegrænser

Aktiveret/ikke aktiveret

Afbryderindikering

Status

Aktiv effekt

Måling

Reaktiv effekt

Måling

Strøm

Måling

Spænding

Måling

Effektfaktor (PF)

Måling (må gerne være beregnet)

Q-regulering

Setpunkt

Q-regulering

Aktiveret/ikke aktiveret

Effektfaktorregulering

Setpunkt

Effektfaktorregulering

Aktiveret/ ikke aktiveret

Setpunkt

Spændingsregulering - statik

Setpunkt

Spændingsregulering - ønsket spænding

Aktiveret/ ikke aktiveret

Spændingsregulering

1438

RfG: 15, 6, b)

1439

1440

1441

1442

1443

1444

1445

1446

1447

1448

1449

Tabel 5.4 – Krav til information, som skal kunne udveksles i realtid i grænsefladen PCOM.

5.7.1. Registrering af fejlhændelser

Logning skal realiseres via et elektronisk udstyr, der kan opsættes til, som minimum, at logge relevante hændelser for nedennævnte signaler i nettilslutningspunktet ved fejl i det kollektive elforsyningsnet.

Anlægsejer installerer i nettilslutningspunktet et logningsudstyr (fejlskriver), der som mi- nimum registrerer:

 Spænding for hver fase for anlægget

 Strøm for hver fase for anlægget

 Aktiv effekt for anlægget (kan være beregnede størrelser)

 Reaktiv effekt for anlægget (kan være beregnede størrelser)

1450

1451

1452

1453

1454

1455

1456

1457

1458

1459

1460

1461

1462

1463

1464

1465

1466

1467

1468

1469

1470

1471

1472

1473

 Frekvens for anlægget

 Frekvensafvigelser

 Hastighedsafvigelser (generator)

 Aktivering af interne beskyttelsesfunktioner

Specifikke krav til målinger beskrives i nettilslutningsaftalen.

Logning skal udføres som sammenhængende tidsserier af måleværdier fra 10 sekunder før hændelsestidspunktet til 60 sekunder efter hændelsestidspunktet.

Minimum samplefrekvens for alle fejllogninger skal være 1 kHz.

De specifikke opsætninger af hændelsesbaseret logning aftales med elforsyningsvirksom- heden og den systemansvarlige virksomhed ved opstart af anlægget.

Alle målinger og data, der udveksles i PCOM, skal logges med en tidsstempling og en nøjagtighed, som sikrer, at disse kan korreleres med hinanden og med tilsvarende registre- ringer i det kollektive elforsyningsnet.

Logninger skal arkiveres i minimum tre måneder fra fejlsituationen, dog maksimalt op til 100 hændelser.

Elforsyningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed skal på forlangende have adgang til loggede og relevante registrerede informationer.

1474

1475

1476

5.8. Simuleringsmodel

RfG: 15, 6, c)

Der henvises til Energinets notat om simuleringsmodeller [Requirements for Generators (RfG) – krav til simuleringsmodel].

1477

1478

1479

1480

1481

1482

1483

1484

1485

1486

1487

1488

1489

1490

1491

1492

1493

5.9. Verifikation og dokumentation

RfG: 32, 2

Dette afsnit beskriver den dokumentation, som anlægsejer eller tredjepart skal levere til elforsyningsvirksomheden for at opnå en nettilslutningstilladelse.

Det er anlægsejeren, der har ansvaret for at overholde kravene beskrevet i denne vejledning og for at dokumentere, at kravene er overholdt.

Elforsyningsvirksomheden kan til enhver tid kræve verifikation og dokumentation for, at produktionsanlægget opfylder kravene beskrevet i denne vejledning.

Dokumentation leveres til elforsyningsvirksomheden som en del af proceduren for nettil- slutning, som består af flere typer af tilladelser, før man kan få den endelige tilslutningstil- ladelse. De forskellige trin af tilladelser er følgende:

1. Idriftsættelsestilladelse

2. Midlertidig nettilslutningstilladelse

3. Endelig nettilslutningstilladelse

1494

1495

1496

1497

1498

1499

1500

1501

1502

1503

1504

1505

1506

1507

1508

1509

1510

For at få en midlertidig nettilslutningstilladelse skal anlægsejeren indsende bilag B2.1. Sammen med bilaget skal der indsendes teknisk dokumentation, som understøtter de svar, som er afgivet i bilaget. Når dokumentationen er godkendt, udstedes den midlertidige net- tilslutningstilladelse.

For at få den endelige nettilslutningstilladelse skal anlægsejeren indsende bilag B2.2. Når elforsyningsvirksomheden har godkendt dokumentationen, udstedes den endelige nettil- slutningstilladelse.

Hvis ikke elforsyningsvirksomheden modtager bilag B2.2 inden udløb af den mid- lertidige nettilslutningstilladelse, har elforsyningsvirksomenheden ret til at afbryde elektrisk for produktionsanlægget, da der ikke findes en gyldig nettilslutningstilla- delse efter udløb af den midlertidige tilladelse.

Vurderer elforsyningsvirksomheden, på baggrund af bilag B2.2, at produktionsan- lægget ikke overholder kravene i denne vejledning, udarbejdes en plan for, hvordan de udeståender, der er identificeret, udbedres, og på baggrund af denne, kan der søges om forlængelse af den midlertidige nettilslutningstilladelse.

Produktcertifikater kan benyttes som en del af dokumentationen for overholdelse af kra- vene i denne vejledning.

1511

RfG: 32, 2

1512

5.9.1. Krav til dokumentation

1513	 CE-overensstemmelseserklæring
1514	 Beskyttelsesfunktioner
1515	 Enstregsskema
1516	 Elkvalitet
1517	 Tolerance overfor spændingsdyk
1518	 PQ-diagram
1519	 Signalliste
1520	 Simuleringsmodel
1521	 Plan for overensstemmelsesprøvning
1522	 Verifikationsrapport
1523	 Udfyldt bilag B2.1, med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i
1524	bilaget.
1525	 Udfyldt bilag B2.2, med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i
1526	bilaget.
1527	Der kan også anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsor-
1528	gan. Produktcertifikaterne kan dække nogle af dokumentationskravene.
1529

1530

1531

I forbindelse med dokumentation af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres prøvninger og simuleringer, som beskrevet i afsnit 5.9.2 og 5.9.3.

1532

1533

1534

1535

1536

1537

1538

1539

1540

1541

1542

1543

1544

1545

1546

1547

1548

1549

1550

1551

1552

1553

1554

1555

1556

1557

1558

1559

1560

1561

1562

1563

1564

1565

1566

1567

1568

1569

5.9.2. Prøvninger

RfG: 32, 2

 Frekvensrespons – overfrekvens

 Frekvensrespons – underfrekvens

 Frekvensregulering

 Frekvensgenoprettelseskontrol (Kun synkrone anlæg)

 Xxxxx til start fra dødt net. (Kun synkrone anlæg)

 Overgang til Blok ø-drift (Kun synkrone anlæg)

 Arbejdsområde for reaktiv effekt

 Spændingsregulering (kun elproducerende anlæg)

 Effektfaktorregulering (kun elproducerende anlæg)

 Q-regulering (kun elproducerende anlæg) Resultaterne skal fremlægges i en rapport.

5.9.3. Simuleringer

RfG: 32, 2

Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber, skal der gennemføres simuleringer, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De simuleringer, som skal gennemføres omfatter:

- Frekvensrespons – overfrekvens (LFSM-O)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets nedre grænse for aktiv effekt nås.

- Robusthed over for spændingsdyk

- Genoprettelse af aktiv effekt

- Levering af reaktiv tillægsstrøm (kun elproducerende anlæg)

- Frekvensrespons – underfrekvens (LFSM-U)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets øvre grænse for aktiv effekt nås.

- Frekvensregulering (FSM)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal gennemføres med frekvensændringer, der er store nok til at forår- sage maksimal ændring i aktiv effekt.

- Ø-drift (samme egenskaber med et svagere net)

- Arbejdsområde for reaktiv effekt

- Dæmpning af svingninger (POD) (kun elproducerende anlæg)

1570

1571

1572

1573

1574

Simuleringsresultater og simuleringsmodel skal valideres op imod de gennemførte prøv- ninger, så det påvises, at model og simuleringer er retvisende.

I stedet for simuleringer kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan.

1575

1576

1577

Idriftsættelsestilladelse

Idriftsættelsestilladelsen giver anlægsejeren ret til at spændingssætte produktions- anlæggets interne net og hjælpeforsyninger. Produktionsanlægget må dog ikke sæt- tes i drift og producere elektricitet ud på nettet.

Midlertidig nettilslutningstilladelse

Den midlertidige nettilslutningstilladelse giver ret til at drive produktionsanlægget i det omfang, som er nødvendigt for at gennemføre overensstemmelsesprøvningen, jævnfør den indsendte plan for overensstemmelsesprøvning.

En midlertidig nettilslutningstilladelse kan højst gælde i 24 måneder.

Endelig nettilslutningstilladelse

Den endelige nettilslutningstilladelse giver ret til at drive produktionsanlægget ved brug af nettilslutningen.

CE-overensstemmelseserklæring

Beskyttelsesfunktioner

Med dokumentation af beskyttelsesindstillinger menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet.

Enstregsskema

Et enstregsskema er en tegning, der viser anlæggets hovedkomponenter, og hvor- dan de indbyrdes er forbundet elektrisk. Derudover skal placeringen af beskyttelse og målepunkter fremgå af skemaet.

Elkvalitet

Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt.

Tolerance over for spændingsdyk

PQ-diagram

Et diagram, som viser produktionsanlæggets arbejdsområde for aktiv og reaktiv effekt.

Signalliste

En liste over de signaler, som anlægget kan udveksle med elforsyningsvirksomhe- den, i henhold til afsnit 5.7.

Simuleringsmodel

En simuleringsmodel i henhold til kravene i afsnit 5.8.

Plan for overensstemmelsesprøvning

En detaljeret plan for gennemførelse af overensstemmelsesprøvning som skal på- vise, at produktionsanlægget overholder kravene i denne vejledning.

Verifikationsrapport

En rapport, som på baggrund af overensstemmelsesprøvningen påviser, at produk- tionsanlægget overholder kravene i denne vejledning.

Udfyldning af bilag

Med et udfyldt bilag B2.1 og B2.2 menes der, at bilaget i denne vejledning skal udfyldes, og at den tekniske dokumentation, der viser, at de svar man har afgivet i bilaget er korrekte, er vedhæftet. Teknisk dokumentation kan være en testrapport, produktcertifikat, manual, simulering mv.

1578

1579

6. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI D

1580

1581

1582

6.1. Immunitet over for frekvens og spændingsafvigelser

Samme som for kategori B og C

1583

1584

6.1.1. Normaldrift

Samme som for kategori B og C.

1585

1586

6.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser

Samme som for kategori B og C.

1587

1588

6.1.2.1. Frekvensændring

Samme som for kategori B og C.

1589

1590

6.1.2.2. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens

Samme som for kategori B og C.

1591

1592

6.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser

Samme som for kategori B og C.

1593

1594

6.1.3.1. Robusthed over for spændingsstigninger

Samme som for kategori B og C.

1595

Energinet

1596

1597

1598

1599

1600

1601

1602

6.1.3.2. Robusthed over for spændingsdyk

Gentagende fejl

Det påhviler anlægsejer at sikre produktionsanlægget mod mekaniske og elektriske følge- virkninger i forbindelse med mulig genindkobling efter symmetriske såvel som asymme- triske fejl i transmissionssystemet.

Foranstaltningerne i forbindelse med dette må ikke kompromittere produktionsanlæggets specificerede øvrige egenskaber.

1603

RfG: 16, 3, a)

Værdi: Energinet

1604

1605

1606

1607

(a) Synkront produktionsanlæg

Samme som for kategori B og C, dog vurderes kravet ved Pn og Q = Qn.

Bemærk, at kravene til robusthed over for spændingsdyk er anderledes for trans- missionstilsluttede produktionsanlæg. For nærmere detaljer, se Energinets tilslut- ningsvejledning.

1608

RfG: 16, 3, a)

Værdi: Energinet

1609

1610

1611

1612

(b) Elproducerende anlæg

Samme som for kategori B og C, dog vurderes kravet ved Pn og Q = Qn.

Bemærk, at kravene til robusthed over for spændingsdyk er anderledes for trans- missionstilsluttede produktionsanlæg. For nærmere detaljer, se Energinets tilslut- ningsvejledning.

1613	Levering af reaktiv tillægsstrøm
1614	Samme som for kategori B og C.
1615
	Bemærk, at kravene til reaktiv tillægsstrøm er anderledes for transmissionstilslut-
tede produktionsanlæg. For nærmere detaljer, se Energinets tilslutningsvejledning. 1616

1617

1618

1619

1620

1621

1622

1623

1624

1625

1626

1627

1628

1629

1630

1631

6.2. Indkobling og opstart af et produktionsanlæg

RfG: 16,4

Et produktionsanlæg i kategori D må først foretage indkobling og synkronisering med el- nettet efter at have modtaget tilladelse til dette fra elforsyningsvirksomheden.

RfG: 16,4

Et produktionsanlæg i kategori D skal, efter at have modtaget tilladelse til synkronisering, automatisk kunne synkronisere sig til det kollektive elforsyningsnet. Det må ikke være mu- ligt at omgå den automatiske synkronisering manuelt, så anlægget kobler ind uden synkro- nisering.

Synkronisering skal være muligt, når frekvensen ligger inden for intervallet 47,5 Hz til 51,5 Hz, begge værdier inklusive.

De specifikke krav til synkroniseringsanordningerne og deres indstillinger aftales mellem elforsyningsvirksomheden og anlægsejeren inden idriftsættelse af produktionsanlægget.

1632

1633

6.3. Regulering af aktiv effekt

Samme som for kategori B og C.

1634

1635

6.3.1. Frekvensrespons – overfrekvens

Samme som for kategori B og C.

1636

1637

6.3.2. Frekvensrespons - underfrekvens

Samme som for kategori C.

1638

1639

6.3.3. Frekvensregulering

Samme som for kategori C.

1640

1641

1642

1643

1644

1645

1646

1647

1648

1649

1650

1651

1652

6.3.4. Systemværn

Energinet

Et anlæg skal være udstyret med et systemværn, som er en nødreguleringsfunktion, der på baggrund af en nedregulerings-ordre meget hurtigt skal kunne regulere den aktive effekt leveret fra et produktionsanlæg til et eller flere foruddefinerede setpunkter. Setpunkterne fastlægges af elforsyningsvirksomheden ved idriftsættelsen.

Anlægget skal have mulighed for minimum fem forskellige konfigurerbare reguleringstrin. Som standardværdier anbefales følgende reguleringstrin:

1. Til 70 % af mærkeeffekt

2. Til 50 % af mærkeeffekt

3. Til 40 % af mærkeeffekt

4. Til 25 % af mærkeeffekt

5. Til 0 % af mærkeeffekt, dvs. anlægget er stoppet.

1653

1654

1655

1656

1657

1658

1659

1660

1661

1662

1663

1664

1665

Reguleringen skal påbegyndes inden for 1 sekund og skal være fuldført indenfor 10 sekun- der fra modtagelse af ordre om nedregulering.

I det tilfælde at der til systemværnet beordres en opregulering, fx fra trin 4 (25 %) til 3 (40

%), accepteres det, at designmæssige grænser for anlæggets generatorer eller øvrige an- lægsenheder kan give en forøget tid for fuldførelse af ordren.

Et elproducerende anlæg skal være udstyret med systemværn.

For synkrone produktionsanlæg oplyser elforsyningsvirksomheden, i samarbejde med den systemansvarlige virksomhed, om det specifikke anlæg skal være udstyret med system- værn.

1666

1667

6.3.5. Begrænsningsfunktioner

Samme som for kategori C.

1668

1669

6.3.5.1. Absolut-effektbegrænser

Samme som for kategori B og C.

RfG: 15, 6, e)

Værdi: Energinet

1670

1671

1672

1673

1674

6.3.5.2. Gradient-effektbegrænser

1675

1676

1677

6.3.5.3. (b) Elproducerende anlæg – yderligere krav Delta effektbegrænser

Samme som for kategori C.

1678

1679

Reduktion af aktiv effekt ved høj vind

Samme som for kategori C.

1680

1681

6.4. Regulering af reaktiv effekt

Samme som for kategori C.

1682

1683

6.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt

Evnen til levering af reaktiv effekt (arbejdsområdet) afhænger af typen af anlæg.

1684

RfG: 18, 2, b)

1685

1686

1687

1688

1689

1690

1691

6.4.1.1. (a) Et synkront produktionsanlæg

Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et synkront produktionsanlæg være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet, som angivet i figur 6.1.

I det skraverede område på figur 6.1 skal produktionsanlægget levere en stabil reaktiv ef- fekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompensering.

Arbejdsområde

Tilladt at reducere aktiv effekt for at levere reaktiv effekt.

U/Uc

1,10

1,05

1,04

0,2

0,4

Q/Pn

0,95

0,90

Q-import

Underexcited

Q-eksport

0,85 Overexcited

RfG: 18, 2, c)

RfG: 21, 3, b)+c)

1692

1693	Figur 6.1 – Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.
1694	Ved produktion af aktiv effekt under den maksimale kapacitet skal et synkront produkti-
1695	onsanlæg være i stand til at arbejde i ethvert punkt inden for produktionsanlæggets P-Q-
1696	kapabilitetskurve.
1697
1698	6.4.1.2. (b) Et elproducerende anlæg
1699	Samme tekst som kategori C, dog med anden figur for Q-U-arbejdsområde.

Arbejdsområde

Tilladt at reducere aktiv effekt for at levere reaktiv effekt.

U/Uc

1,10

1,05

1,04

0,329

Q/Pn

0,96

0,95

0,90

Q-import

Underexcited

0,85

Q-eksport

Overexcited

1700

1701

1702

1703

6.4.2. Effektfaktor regulering

Samme som for kategori C.

1704

1705

6.4.3. Spændingsregulering

Samme som for kategori C.

1706

1707

6.4.4. Q-regulering

Samme som for kategori C.

1708

1709

1710

1711

1712

1713

6.4.5. (a) Synkrongeneratorer – yderligere krav

6.4.5.1. Generator

For et anlæg i kategori D fastsættes krav til kortslutningsforhold og transient reaktans i samarbejde med elforsyningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed på bag- grund af anlægsejers anlægsdesignstudier og stabilitetsanalyser. De tilladelige værdier skal fremgå af nettilslutningsaftalen for anlægget.

1714

1715

1716

1717

1718

1719

1720

6.4.5.2. Maskin- eller anlægstransformer

For et synkront produktionsanlæg fastsættes den maksimalt tilladelige størrelse af maskin- eller anlægstransformerens kortslutningsreaktans i samarbejde med elforsyningsvirksom- heden og den systemansvarlige virksomhed på baggrund af anlægsejers anlægsdesignstu- dier og stabilitetsanalyser. Den tilladelige værdi skal fremgå af nettilslutningsaftalen for anlægget.

1721

1722

1723

1724

1725

1726

1727

Hvor der anvendes viklingskobler på transformeren, kan det aftales med elforsyningsvirk- somheden, at viklingskobleren må anvendes til opfyldelse af krav til reaktive regulerings- egenskaber. Hvis aftale indgås skal det fremgå af nettilslutningsaftalen for anlægget.

Hvis der anvendes viklingskobler på transformeren, er anlægsejer ansvarlig for den rette koordinering mellem anlæggets reaktive reguleringsfunktioner og viklingskoblerregulerin- gen.

1728

1729

1730

1731

1732

1733

1734

1735

1736

1737

1738

1739

1740

1741

1742

1743

1744

1745

1746

1747

1748

1749

1750

1751

1752

1753

1754

1755

1756

1757

1758

1759

1760

1761

1762

1763

1764

1765

6.4.5.3. Magnetiseringssystem

RfG: 19, 2, b)

Et synkront produktionsanlæg skal være udstyret med et kontinuert fungerende automatisk magnetiseringssystem. Formålet er at sikre stabil drift af anlægget, samt give mulighed for at bidrage til regulering af spænding og/eller den reaktive effektbalance i det kollektive elforsyningsnet.

Magnetiseringssystemet skal konstrueres i overensstemmelse med den europæiske stan- dard DS/EN 60034-16-1:2011 "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems for synchronous machines – Chapter 1: Definitions" og DS/CLC/TR 60034-16-3:2004 "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems for synchronous machi-nes – Section 3: Dynamic performance".

I tilfælde af netforstyrrelser der medfører spændingsreduktion, skal generatoren i mindst 10 sekunder kunne over-magnetiseres 1,6 gange magnetiseringsstrøm og -spænding ved nominel effekt og tgφ = 0,4 i POC og normal driftsspænding. Hvis overmagnetiserings- egenskaben afhænger af spændingen i POC, skal den nævnte egenskab være tilgængelig ved reduceret netspænding i POC ned til 0,6 pu.

Generatorens overmagnetiseringsbeskyttelse og anden beskyttelse skal konstrueres og ind- stilles, så generatorens evne til midlertidig overbelastning kan udnyttes uden at overskride generatorens termiske grænser.

Magnetiseringssystemets begrænserfunktioner skal være selektive med anlæggets beskyt- telsesfunktioner, og derved muliggøre kortvarig udnyttelse af overbelastningsegenskaber uden udkobling af anlægget.

Magnetiseringssystemets tidsrespons (målt på generatorklemmerne) under tomgang (gene- ratoren er frakoblet nettet og drevet ved nominel omløbshastighed) ved en momentan 10 % ændring af referencespændingen skal være ikke-oscillerende, og have en stigetid ("rise- time"), som defineret i DS/EN 00000-00-0, på maksimalt 0,3 sekund for et statisk magne- tiseringssystem. For et roterende magnetiseringssystem ("rotating exciter") tillades et tids- respons på maksimalt 0,5 sekund ved en positiv 10 % ændring af referencespændingen og tilsvarende maksimalt 0,8 sekund ved en negativ 10 % ændring af referencespændingen.

Magnetiseringssystemets oversving ("overshoot") målt på generatorklemmerne, som defi- neret i DS/EN 00000-00-0, ved en momentan 10 % ændring i referencespændingen, må maksimalt være 15 % af ændringen.

1766

RfG: 19, 2, b)

1767

1768

1769

1770

1771

1772

1773

1774

1775

1776

1777

1778

1779

1780

1781

1782

1783

1784

1785

1786

1787

1788

1789

1790

1791

1792

1793

1794

1795

1796

1797

1798

6.4.5.4. Power system stabilizer (PSS)

PSS-funktionen skal anvende input fra både rotorhastighed/netfrekvens og aktiv effekt (dual input) til at udlede stabilitetssignalet, hvor en dæmpetilsats af typen IEEE PSS2B, jf. IEEE 421.5, er normgivende.

Justering af PSS-funktionen skal være således, at der opnås en betydelig dæmpning i fre- kvensområdet 0,2 til 0,7 Hz.

Fasen af det tilførte dæmpningssignal, som produceres af PSS-funktionen, skal i frekvens- området 0,2 til 2 Hz være i fase med hastighedsændringen for generatorens rotor. Afvigel- ser på op til -30 grader (underkompenseret) kan accepteres.

Dæmpning af anlæggets effektoscillationer (eksponentielt aftagende funktion) skal ved alle arbejdspunkter, og ved enhver forstyrrelse med PSS-funktionen aktiveret, være hurtigere end 1 sekund.

Anlæggets naturlige dæmpning af ”local mode” effektoscillationer må ikke påvirkes nega- tivt af PSS-funktionen.

Justeringen af PSS-funktionen skal være således, at ændringer af anlæggets arbejdspunkt (aktiv effekt) under normal drift, eller ved en fejl i fx turbineregulator, kedelanlæg, føde- vandsanlæg eller andre hjælpekraftanlæg, ikke må medføre, at spændingen på højspæn- dingssiden af anlæggets maskintransformer ændres mere end 1 %.

PSS-udgangssignalet skal begrænses, således at aktivering af PSS-funktionen ikke medfø- rer en ændring af generatorspændingen større end +/- 5 % af generatorens nominelle spæn- ding. Det er tilladt, at grænserne reduceres automatisk og dynamisk af spændingsregulato- ren, fx ved aktivering af magnetiseringssystemets begrænserfunktioner.

PSS-funktionen skal deaktiveres automatisk, når den producerede aktive effekt er mindre end 20 % af nominel effekt. Det skal være muligt at ind- og udkoble PSS-funktionen. Ved udkobling af PSS– funktionen skal der afgives en alarm.

1799

1800

1801

6.5. Beskyttelse

6.5.1. Generelle krav

Samme som for kategori B og C.

1802

1803

6.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og indstillinger

Samme som for kategori B og C.

1804

1805

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

1806

1807

6.5.3. Krav til netbeskyttelse

6.5.3.1. (a) Krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg

For synkrone produktionsanlæg aftales beskyttelsesfunktioner og indstillinger med elfor- syningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed.

1808	6.5.3.2. (b) Krav til netbeskyttelse for elproducerende anlæg
1809	Samme som for kategori C.
1810	6.5.4. Krav til detektering af ø-drift
1811	Samme som for kategori B og C.
1812	6.5.5. Jording
1813	Samme som for kategori B og C.
1814	6.6. Elkvalitet
1815	Samme som for kategori C.
1816	6.6.1. Grænseværdier
1817	6.6.1.1. DC-indhold
1818	Samme som for kategori C.
1819	6.6.1.2. Spændingsubalance
1820	Samme som for kategori C.
1821	6.6.1.3. Hurtige spændingsændringer
1822	Samme som for kategori C.
1823	6.6.1.4. Flicker
1824	Samme som for kategori C.
1825	6.6.1.5. Harmoniske overtoner
1826	Samme som for kategori C.
1827	6.6.1.6. Interharmoniske overtoner
1828	Samme som for kategori C.
1829	6.6.1.7. Forstyrrelser i intervallet 2-9kHz
1830	Samme som for kategori C.
1831	6.6.2. Ansvarsfordeling
1832	Samme som for kategori C.
1833	6.6.2.1. Anlægsejers forpligtelser
1834	Samme som for kategori C.
1835	6.6.2.2. Elforsyningsvirksomheden forpligtelser
1836	Samme som for kategori C.
1837	6.6.3. Målemetode
1838	Samme som for kategori C.
1839	6.7. Udveksling af information
1840	Samme som for kategori C.
1841	6.7.1. Registrering af fejlhændelser
1842	Samme som for kategori C.

1843

1844

6.8. Simuleringsmodel

Samme som for kategori C.

1845

RfG: 35, 3

1846

1847

1848

6.9. Verifikation og dokumentation

Samme som for kategori C.

6.9.1. Krav til dokumentation

Samme som for kategori C.

RfG: 35, 3

1849 6.9.2. Prøvninger

1850	Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gen-
1851	nemføres prøvninger, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De prøvnin-
1852	ger, som skal gennemføres, omfatter:
1853
1854	 Frekvensrespons – overfrekvens
1855	 Frekvensrespons – underfrekvens
1856	 Frekvensregulering
1857	 Frekvensgenoprettelseskontrol (Kun synkrone anlæg)
1858	 Evnen til start fra dødt net. (Kun synkrone anlæg)
1859	 Overgang til Blok ø-drift (Kun synkrone anlæg)
1860	 Arbejdsområde for reaktiv effekt
1861	 Spændingsregulering (kun elproducerende anlæg)
1862	 Effektfaktorregulering (kun elproducerende anlæg)
1863	 Q-regulering (kun elproducerende anlæg)
1864	Resultaterne skal fremlægges i en rapport.
1865	6.9.3. Simuleringer
1866	Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gen-
1867	nemføres simuleringer, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De simu-
1868	leringer, som skal gennemføres, omfatter:
1869	- Frekvensrespons – overfrekvens (LFSM-O)
1870	o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.
1871	o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets nedre
1872	grænse for aktiv effekt nås.
1873	- Robusthed over for spændingsdyk
1874	- Genoprettelse af aktiv effekt
1875	- Levering af reaktiv tillægsstrøm (kun elproducerende anlæg)
1876	- Frekvensrespons – underfrekvens (LFSM-U)
1877	o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.
1878	o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets øvre
1879	grænse for aktiv effekt nås.
1880	- Frekvensregulering (FSM)
1881	- Ø-drift (samme egenskaber med et svagere net)
1882	- Arbejdsområde for reaktiv effekt
1883	- Dæmpning af svingninger (PSS/POD)
1884	Simuleringsresultater og simuleringsmodel skal valideres op imod de gennemførte prøv-
1885	ninger, således at det påvises, at model og simuleringer er retvisende.

1886

1887

1888

1889

I stedet for simuleringer kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan.

1890

1891

1892

1893

1894

1895

1896

1897

1898

1899

1900

1901

1902

1903

1904

1905

1906

1907

1908

1909

1910

1911

1912

1913

1914

1915

1916

1917

1918

1919

1920

1921

1922

1923

1924

1925

1926

1927

1928

1929

6.9.4. Verifikationskrav magnetiseringssystem

RfG: 35, 3

Værdi: Energinet

Verifikation af ovenstående funktionskrav til magnetiseringsudstyret skal vedlægges som dokumentation. Udførte simuleringer, relevante målinger fra idriftsættelsestest, funktions- beskrivelser samt ”as build” indstillingsværdier skal vedlægges som del af den samlede anlægsdokumentation.

Koordinering mellem begrænserfunktioner og beskyttelsesfunktioner dokumenteres ved et P/Q-diagram for hhv. statisk og dynamisk karakteristik, indeholdende funktionstider og aktiveringsniveauer.

Simulering, analyse og idriftsættelsestest skal anvendes til at dokumentere, at magnetise- ringssystemet har tilfredsstillende dynamiske egenskaber.

De udførte simuleringer skal omfatte nedenstående testscenarier:

1. RMS-simulering af spændingsdyk i henholdt til nedstående funktion, hvor maski- nens før fejl driftspunkt er de-fineret ved UPOC = 1 pu, P = 1 pu, QPOC = 0,4 pu:

a. Upoc(t) = { 1 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 < 0 𝑠; 0,6 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 > 0 𝑠

2. RMS-simulering af stepresponstest ved en momentan +/- 10 % ændring af refe- rencespændingen, hvor maskinen drives i tomgang og ved nominel omløbsha- stighed.

Den udførte idriftsættelse skal indeholde nedenstående tests:

1. Stepresponstest ved en momentan +/- 10 % ændring af referencespændingen, hvor maskinen drives i tomgang og ved nominel omløbshastighed.

2. Test af selektivitet mellem undermagnetiseringsbeskyttelse og undermagnetise- ringsbegrænser. Dette udføres ved:

a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et undermagnetiseret arbejdspunkt, som ligger uden for det tilladelige arbejdsområde for un- dermagnetiseringsbegrænser.

b. Oprampning af aktiv effekt, fra Pmin til Pn, hvor maskinen, inden påbe- gyndelse af test, ligges i et fuldt undermagnetiseret arbejdspunkt.

3. Test af selektivitet mellem overmagnetiseringsbeskyttelse og overmagnetise- ringsbegrænseren. Dette udføres ved:

a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et overmagnetiseret arbejdspunkt, som ligger uden for det tilladelige arbejdsområde for over- magnetiseringsbegrænseren.

b. Oprampning af aktiv effekt, fra Pmin til Pn, hvor maskinen, inden påbe- gyndelse af test, ligges i et fuldt overmagnetiseret arbejdspunkt.

4. Test af statorstrømsbegrænsers performance. Dette udføres ved:

1930	a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et arbejdspunkt, som
1931	ligger uden for den tilladeli-ge strømværdi for statorstrømsbegrænser.
1932	Testen udføres ved reduceret indstillinger.
1933	5. Test af V/Hz-begrænsers performance. Dette udføres ved:
1934	a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et arbejdspunkt, som
1935	ligger uden for det tilladeli-ge forhold mellem spænding og frekvens for
1936	V/Hz-begrænser. Testen udføres ved reduceret indstil-linger og hvor ma-
1937	skinen drives i tomgang og ved nominel omløbshastighed.
1938	b. Ændring af omløbshastighed, hvor maskinen forsøges tvunget i et ar-
1939	bejdspunkt, som ligger uden for det tilladelige forhold mellem spænding
1940	og frekvens for V/Hz-begrænser. Testen udføres ved reduce-ret indstillin-
1941	ger og hvor maskinen drives i tomgang og ved nominel omløbshastighed
1942	før ændring af omløbshastighed.
1943
1944	6.9.5. Verifikationskrav PSS funktion
1945	Overholdelse af ovenstående funktionskrav til PSS-funktionen skal vedlægges som doku-

RfG: 35, 3

Værdi: Energinet

1946

1947

1948

1949

1950

1951

1952

1953

1954

1955

1956

1957

1958

1959

1960

1961

1962

1963

1964

1965

1966

1967

1968

1969

1970

1971

1972

1973

1974

mentation. Udførte simuleringer, relevante målinger fra idriftsættelsestest, funktionsbeskri- velser samt ”as build” indstillingsværdier skal vedlægges som en del af den samlede an- lægsdokumentation.

Simulering, analyse og idriftsættelsestest skal anvendes til at dokumentere, at de anvendte indstillingsværdier giver PSS-funktionen og det samlede magnetiseringssystem tilfredsstil- lende dynamiske egenskaber.

De udførte simuleringer skal omfatte nedenstående testscenarier, hvor disse, med undta- gelse af Test 5, skal simuleres med PSS-funktionen aktiveret henholdsvis deaktiveret:

1. Verifikation af frekvenskarakteristikken, herunder korrekt fasekompensering af det samlede magnetiseringsanlæg, i form af Bode plots for forstærkning og fase.

2. Steprespons ved en momentan +/- 5 % ændring af referencespændingen. Simule- ringer gennemføres for forskellige arbejdspunkter, fx 25 %, 50 %, 75 % og 100

% af anlæggets nominelle effekt.

3. Generatornær kortslutning jf. Figur xx

4. Udkobling af en linje, hvor ændringen i det kollektive elforsyningsnet går fra stærkeste- til svageste netkonfiguration (kortslutningseffekt). Simuleringer gen- nemføres for forskellige arbejdspunkter, fx 25 %, 50 %, 75 % og 100 % af anlæg- gets nominelle effekt.

5. Ændring af generatorens tilførte mekaniske effekt fra drivmaskinen i henhol- dende til nedstående funktioner (PSS-enhed skal være aktiv):

a. Sinusfunktion, p(t) = 𝐴∙𝑆𝑖𝑛(𝜔∙𝑡), 𝐴=0,1 𝑝𝑢, 𝜔=2∙𝜋∙1/60 𝑟𝑎𝑑

b. Rampefunktion, p(t) = { 0 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 < 0 𝑠; 0,25∙𝑡 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 0 𝑠 < 𝑡 ≤ 4 s; 1 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 > 4 𝑠

c. Stepfunktion, p(t) = { 1 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 < 0 𝑠; 0,6 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 > 0 𝑠

Den udførte idriftsættelse skal indeholde nedenstående tests:

1975	1. Måling af fase og forstærkning (bode plot) for overføringsfunktionen
1976	Vt(s)/Vref(s) med PSS-funktionen deaktiveret og anlægget drevet ”off-grid”, ved
1977	nominel omløbshastighed og -terminalspænding.
1978	2. 2. Måling af fase og forstærkning (bode plot) for overføringsfunktionen
1979	Vt(s)/Vref(s) med PSS-funktionen deaktiveret og anlægget drevet ”on-grid”, ved
1980	et driftspunkt så tæt på P = 0 og Q = 0, som muligt.
1981	3. Måling af overføringsfunktion for PSS-funktionen.
1982	4. Stepresponstest ved en momentan +/- 5 % ændring af referencespændingen. Te-
1983	sten gennemføres for forskellige arbejdspunkter, fx 25 %, 50 %, 75 % og 100 %
1984	af anlæggets nominelle effekt med PSS-funktionen aktiveret henholdsvis deakti-
1985	veret.
1986	5. Forøgelse af PSS-forstærkning med en faktor 3 af den foreslåede værdi.
1987

Idriftsættelsestilladelse

Midlertidig nettilslutningstilladelse

En midlertidig nettilslutningstilladelse kan højst gælde i 24 måneder.

Endelig nettilslutningstilladelse

Den endelige nettilslutningstilladelse giver ret til at drive produktionsanlægget ved brug af nettilslutningen.

CE-overensstemmelseserklæring

Beskyttelsesfunktioner

Med dokumentation af beskyttelsesindstillinger menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet.

Enstregsskema

Et enstregsskema er en tegning, der viser anlæggets hovedkomponenter, og hvor- dan de indbyrdes er forbundet elektrisk. Derudover skal placeringen af beskyttelse og målepunkter fremgå af skemaet.

Elkvalitet

Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt.

Tolerance over for spændingsdyk

1988

1989

PQ-diagram

Et diagram, som viser produktionsanlæggets arbejdsområde for aktiv og reaktiv effekt.

Signalliste

En liste over de signaler, som anlægget kan udveksle med elforsyningsvirksomhe- den, i henhold til afsnit 6.7.

Simuleringsmodel

En simuleringsmodel i henhold til kravene i afsnit 6.8.

Plan for overensstemmelsesprøvning

En detaljeret plan for gennemførelse af overensstemmelsesprøvning som skal på- vise, at produktionsanlægget overholder kravene i denne vejledning.

Verifikationsrapport

En rapport, som på baggrund af overensstemmelsesprøvningen påviser, at produk- tionsanlægget overholder kravene i denne vejledning.

Udfyldning af bilag

1990

1991

1992

BILAG 1 DOKUMENTATION FOR KATEGORI B

1993

1994

1995

1996

Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 1) Dokumentationen udfyldes med data for anlægget før idriftsættelsestidspunktet og sendes til elforsyningsvirksomheden.

Identifikation

1997

Anlæggets navn:
Global Service Relation Number (GSRN-nummer):
Anlægsejers navn og adresse:
Anlægsejers telefonnr.:
Anlægsejers e-mail:

Primær energikilde:

Brændsel

Angivelse af brændsel, hvis rele-

Gasturbine

Dampturbine

Sol

Vind

Elproducerende anlæg

Synkront produktionsanlæg

Type:

Beskrivelse af anlægget

Inverterbaseret

Kombianlæg

Energikonverteringsteknologi:

Motor

*Beskriv type:

1998

Andet*

vant:

Fabrikant/model:


Spænding i POC (Uc):
Nominel effekt (Pn):
Minimumseffekt (Pmin):
Nominel mekanisk akseleffekt for drivsystem (Pmek) (kun synkrone produktionsanlæg):
Forefindes procesdiagram for an- lægget? Henvisning til dokument:	Ja Nej
Forefindes enstregsdiagram med angivelse af afregningsmåling, on- linemåling, ejergrænser og driftsle- dergrænser? Henvisning til dokument:	Ja Nej

1999

2000

B1.1.2.1. Generator information

cal machines – Part 3: Specific re-
quirements for turbine-type syn-

Afsnittet kan undlades for inverterbaserede produktionsanlæg.

Fabrikant:

Type/Model:

Er generatoren i overensstemmelse med relevante dele i følgende europæiske stan- darder?:

- DS/EN60034-1, "Rotating electri- cal machines – Part 1: Rating and performance", 2004

- DS/EN60034-3, "Rotating electri-

chronous machines", 1995

Ja Nej

	Er der vedlagt detaljeret dokumentation	Ja
	for generator?	Nej

	Hvis Ja, henvisning til dokumentation:
2001	B1.1.2.2. Magnetiseringssystem
2002	Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone produktionsanlæg.

Fabrikant:
Type/Model:
Er magnetiseringssystemet i overensstemmelse med relevante dele i følgende europæiske standarder?: - DS/EN 60034-16-1:2011 "Rotating electrical ma- chines – Part 16: Excitation systems for synchronous machines – Chapter 1: Definitions" - DS/CLC/TR 60034-16-3:2004 "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems for synchro- nous machines – Section 3: Dynamic performance".		Ja Nej
Er produktionsanlægget udstyret med et magnetiseringssy- stem, som specificeret i afsnit 4.4.5?		Ja Nej
	Er der vedlagt detaljeret dokumentation for magnetiserings-		Ja
	systemet?		Nej

	Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

2003

B1.1.2.3. Maskin- eller anlægstransformer
	Fabrikant:

	Type/Model:

Er der vedlagt detaljeret dokumen- tation for transformer? Hvis Ja, henvisning til dokumenta- tion:		Ja Nej

2004

2005

2006

Normaldrift

2007

Inden for normaldriftsområdet, jf. figur 4.1. Kan produktionsanlægget startes og producere kontinuerligt kun begrænset af netbeskyttelsesind- stillingerne?	Ja Nej
Hvis Ja, henvisning til dokumentation:
Forbliver anlægget tilsluttet ved spændingsfasespring på 20 i POC?	Ja Nej
Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

2008

Tolerance over for frekvensafvigelser

2009

Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet ved frekvensafvigelser, som specificeret i afsnit 4.1.1?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

Forbliver anlægget tilsluttet ved frekvensændringer på 2,0 Hz/s i POC?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

Er reduktionen i aktiv effekt ved underfrekvens mindre end grænsen spe- cificeret i afsnit 4.1.2.2?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2010

Tolerance over for spændingsafvigelser

2011

Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet ved spændingsdyk, som specificeret i afsnit 4.1.3.3?

Ja Nej

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:
Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet ved spændingsstigninger, som specificeret i afsnit 4.1.3.2? Hvis Ja, henvisning til dokumentation:	Ja Nej
2012
2013	B1.1.5.1. Reaktiv tillægsstrøm
2014	Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

Leverer det elproducerende anlæg reaktiv tillægsstrøm, som specificeret i afsnit 4.1.3.3 (b)?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

Indkobling og opstart af et produktionsanlæg

2015

Sker indkobling og synkronisering som specificeret i afsnit 4.2? Hvis Ja, henvisning til dokumentation:		Ja
	Nej
Er det muligt at omgå den automatiske synkronisering? Hvis Ja, henvisning til dokumentation:		Ja
	Nej

2016

Regulering af aktiv effekt

2017

B1.1.7.1. Frekvensrespons - Overfrekvens

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

2018

Er produktionsanlægget udstyret med en frekvensresponsfunktion for

overfrekvens, som specificeret i afsnit 4.3.1?

Ja Nej

2019

B1.1.7.2. Absolut-effektbegrænserfunktion

2020

Er produktionsanlægget udstyret med en absolut-effektbegrænserfunk- tion, som specificeret i afsnit 4.3.2.1?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Nej

2021

2023
2024	Regulering af reaktiv effekt
2025	B1.1.8.1. Arbejdsområde

2022

2026

B1.1.7.3. Gradient-effektbegrænser

Nej

Er produktionsanlægget udstyret med en gradient-effektbegrænser, som specificeret i afsnit 4.3.2.2?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Kan produktionsanlægget levere reaktiv effekt ved Pn og varierende driftsspændinger, som specificeret i afsnit 4.4?

Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt?

Ja Nej

Kan produktionsanlægget levere reaktiv effekt ved varierende aktiv ef- fekt, som specificeret i afsnit 4.4?

Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt?

Ja Nej

B1.1.8.2. Effektfaktorregulering

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

2027

Er produktionsanlægget udstyret med en effektfaktorreguleringsfunk-

tion, som specificeret i afsnit 4.4.2?

Ja Nej

2028

2029

2030

B1.1.8.3. Automatisk effektfaktorregulering

Er produktionsanlægget udstyret med en automatisk effektfaktorregule- ringsfunktion, som specificeret i afsnit 4.4.3?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2031

2032

B1.1.8.4. Q-regulering

Er produktionsanlægget udstyret med en Q-reguleringsfunktion, som specificeret i afsnit 4.4.4?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

Elkvalitet

2033

2034

Værdierne er beregnet?

Ja Nej

Værdierne er målt?

Ja Nej

Er der vedlagt en rapport med dokumentation for, at beregningerne eller målingerne overholder emissionskravene?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2035

B1.1.9.1. Hurtige spændingsændringer

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

2036

Overholder produktionsanlægget grænseværdien for hurtige spændings-

ændringer angivet i afsnit 4.6.1.3?

Ja Nej

2037

2038

2039

B1.1.9.2. DC-indhold

Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

Overstiger DC-indholdet ved normal drift 0,5 % af den nominelle strøm? Hvis Ja, henvisning til dokumentation:	Ja Nej
2040
2041	B1.1.9.3. Spændingsubalance
2042	Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

Er anlægget balanceret 3-faset?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2043

2044

2045

B1.1.9.4. Flicker

Ja Nej

Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

Er flickerbidraget for hele produktionsanlægget under grænseværdien

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

angivet i afsnit 4.6.1.4?

2046

B1.1.9.5. Harmoniske overtoner

Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

Er alle de harmoniske overtoner for hele produktionsanlægget under grænseværdierne angivet i afsnit 4.6.1.5?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2047

2048

2049

B1.1.9.6. Interharmoniske overtoner

Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

2050

2051

Er alle de interharmoniske overtoner for hele produktionsanlægget under grænseværdierne angivet i afsnit 4.6.1.6? Hvis Ja, henvisning til dokumentation:	Nej
2052
2053	B1.1.9.7. Forstyrrelser i intervallet 2-9 kHz
2054	Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

Emission af forstyrrelser med frekvenser i intervallet 2-9 kHz er mindre end 0,2 % af In, som krævet i afsnit 4.6.1.7?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2055

Er anlægget beskyttet med de funktioner, som er krævet i afsnit 4.5.3?

Beskyttelse

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

2056

Ja Nej

2057

B1.1.10.1. Ø-drift-detektering

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Er anlægget beskyttet med de funktioner, som er krævet i afsnit 4.5.4?

2058

Ja Nej

2059

Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone produktionsanlæg.

B1.1.10.2. Yderligere krav til netbeskyttelse for synkrone

produktionsanlæg

2060

2061

2062

Anvendes synkronunderspændingsrelæ?

Ja Nej

Anvendes overstrømsrelæ?

Ja Nej


Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Krav til informationsudveksling

2063

Kan anlægget udveksle information, som er krævet i afsnit 4.7? Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2064

Underskrift

2065

Dato:
Installatørfirma:
Idriftsættelsesansvarlig:
Underskrift (idriftsættelses- ansvarlig):
Anlægsejer:
Underskrift (anlægsejer):

2066

2067

2068

2069	Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 2)
2070	Dokumentationen udfyldes med data for produktionsanlægget efter idriftsættelsestids-
2071	punktet og sendes til elforsyningsvirksomheden.

Identifikation

2072

Anlæggets navn:
Global Service Relation Number (GSRN-nummer):
Anlægsejer navn og adresse:
Anlægsejer telefonnr.:
Anlægsejer e-mail:
2073
2074	Regulering af aktiv effekt
2075	B1.2.2.1. Regulering af aktiv effekt ved overfrekvens

Er frekvensresponsfunktionen for overfrekvens aktiveret?

Ja Nej

Hvis Ja, med hvilke indstillingsværdier? Frekvenstærskel (fRO):

Statik:

Tid til ø-drift-detektering (minimum responstid):

_ %

2076

Ja Nej

Styres online

2077 B1.2.2.2. Absolut-effektbegrænserfunktion

Er absolut-effektbegrænserfunktionen aktiveret?

_ kW

Hvis Ja, med hvilken værdi?

2078

Ja Nej

Styres online

% Pn/min

2079 B1.2.2.3. Gradient-effektbegrænser

Hvis Ja, med hvilken værdi?

Er produktionsanlæggets gradient-effektbegrænser aktiveret?

2080

2081

2082

Regulering af reaktiv effekt

Ja Nej

Styres online

B1.2.3.1. Q-regulering

Er Q-reguleringsfunktionen aktiveret?

somheden)

Hvis Ja, med hvilket setpunkt?

kVAr

(Værdi forskellig fra 0 kVAr skal aftales med elforsyningsvirk-

2083

B1.2.3.2. Effektfaktorregulering

somheden)

cosφ

Hvis Ja, med hvilket setpunkt?

(Værdi forskellig fra cosφ 1.0 skal aftales med elforsyningsvirk-

Er effektfaktorreguleringsfunktionen aktiveret?

2084

Ja Nej

Styres online

Capacitiv

Induktiv

2085

Punkt 3 – P/Pn

Punkt 2 – Effektfaktor (induktiv)

Punkt 2 – P/Pn

Punkt 1 – Effektfaktor (induktiv)

Punkt 1 – P/Pn

B1.2.3.3. Automatisk effektfaktorregulering

2086

Er automatisk effektfaktorreguleringsfunktionen aktiveret?

(Må ikke aktiveres uden aftale med elforsyningsvirksomheden)

Nej

Hvis Ja, med hvilke setpunkter?

cosφ

_ _ cosφ

Punkt 3 – Effektfaktor (induktiv)

2087

2088

2089

2090

2091

Beskyttelse

B1.2.4.1. Relæindstillinger

I nedenstående tabel angives de aktuelle værdier på idriftsættelsestidspunktet.

Beskyttelsesfunktion	Symbol	Indstilling		Funktionstid
Overspænding (trin 2)	U>>		V		ms
Overspænding (trin 1)	U>		V		s
Underspænding (trin 1)	U<		V		s
Overfrekvens	f>		Hz		ms
Underfrekvens	f<		Hz		ms
Frekvensændring	df/dt		Hz/s		ms

Nej

2092 B1.2.4.2. Ø-drifts-dektering

Benyttes der vektorspringsrelæer eller aktiv ø-driftsdetektering?

2093

2094

2095

2096

2097

2098

2099

2100

B1.2.4.3. Yderligere relæindstillinger for synkrone produktionsanlæg

Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone anlæg.

I nedenstående tabel angives de aktuelle værdier for relæindstillingerne på idriftsættelses- tidspunktet.

Beskyttelsesfunktion	Symbol	Indstilling		Funktionstid
Overstrøm	I>		A		ms
Synkron underspænding*			V		ms

Underskrift
Dato:
Installatørfirma:
Idriftsættelsesansvarlig:
Underskrift (idriftsættelses- ansvarlig):

* Hvis synkront underspændingsrelæ anvendes.

Anlægsejer:
Underskrift (anlægsejer):

2101

2102

2103

2104	BILAG 2 DOKUMENTATION FOR KATEGORI C OG D
2105	Dokumentation for produktionsanlæg i kategori C og D (del 1)
2106	Dokumentationen udfyldes med data for anlægget før idriftsættelsestidspunktet og sendes
2107	til elforsyningsvirksomheden.
2108
2109	Identifikation

Anlæggets navn:
Global Service Relation Number (GSRN-nummer):
Anlægsejers navn og adresse:
Anlægsejers telefonnr.:
Anlægsejers e-mail:

2110

Primær energikilde:

Brændsel

vant:

Angivelse af brændsel, hvis rele-

Gasturbine

Dampturbine

Sol

Vind

Elproducerende anlæg

Synkront produktionsanlæg

Type:

Beskrivelse af anlægget

Inverterbaseret

Kombianlæg

Energikonverteringsteknologi

Motor

*Beskriv type:

2111

Andet*


Fabrikant/model:
Spænding i POC (Uc):
Nominel effekt (Pn):
Minimumseffekt (Pmin):
Nominel mekanisk akseleffekt for drivsystem (Pmek) (kun synkrone produktionsanlæg):
Forefindes procesdiagram for an- lægget? Henvisning til dokument:	Ja Nej
Forefindes enstregsdiagram med angivelse af afregningsmåling, on- linemåling, spændingsreference- punkt, ejergrænser og driftsleder- grænser? Hvis Ja, henvisning til dokument:	Ja Nej
2112
2113	B2.1.2.1. Generator
2114	Afsnittet kan undlades for inverterbaserede produktionsanlæg.

Fabrikant:

Type/Model:

Er generatoren i overensstemmelse med relevante dele i følgende europæiske stan- darder?:

- DS/EN60034-1, "Rotating electri- cal machines – Part 1: Rating and performance", 2004

Ja Nej

- DS/EN60034-3, "Rotating electri- cal machines – Part 3: Specific re- quirements for turbine-type syn- chronous machines", 1995
Er der vedlagt detaljeret dokumentation for generator?		Ja
		Nej

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

2115

2116 B2.1.2.2. Maskin- eller anlægstransformer

Fabrikant:
Type/Model:
Er der vedlagt detaljeret dokumentation for transformer? Hvis Ja, henvisning til dokumentation:	Ja Nej
2117
2118	B2.1.2.3. Magnetiseringssystem
2119	Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone produktionsanlæg.

Fabrikant
Type/Model
Er magnetiseringssystemet i overensstemmelse med relevante dele i følgende europæiske standarder?: - DS/EN 60034-16-1:2011 "Rotating electrical ma- chines – Part 16: Excitation systems for synchronous machines – Chapter 1: Definitions" - DS/CLC/TR 60034-16-3:2004 "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems for synchro- nous machines – Section 3: Dynamic performance".	Ja Nej
	Ja Nej

Er produktionsanlægget udstyret med et magnetiseringssy- stem, som specificeret i afsnit 5.4.5 og 6.4.5.3 for hhv. klasse C og Klasse D?
Er der vedlagt detaljeret dokumentation for magnetiserings- systemet?		Ja
	Nej
Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

2120
2121	B2.1.2.4. PSS-funktion
2122	Afsnittet skal kun udfyldes for Klasse D-anlæg.

Er produktionsanlægget udstyret med en PSS, som specificeret i afsnit 6.4.5.4?

Ja Nej

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

2123

Normale driftsforhold

2124

Inden for normaldriftsområdet, jf. figur 4.1, kan produktionsanlægget startes og producere kontinuerligt kun begrænset af netbeskyttelsesind- stillingerne?	Ja Nej
Hvis Ja, henvisning til dokumentation:
Forbliver anlægget tilsluttet ved spændingsfasespring på 20 i POC? Henvisning til typetest/studie som verificerer ovenstående:	Ja Nej
Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

2125

2126

ved frekvensafvigelser, som specificeret i afsnit 5.1.2.1 og 6.1.2.1 for

Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet

Tolerance over for frekvensafvigelser

2127

hhv. Klasse C og Klasse D?

Ja Nej

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Forbliver anlægget tilsluttet ved frekvensændringer på 2,0 Hz/s i POC?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

Er reduktionen i aktiv effekt ved underfrekvens mindre end grænsen spe- cificeret i afsnit 4.1.2.2?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2128

Tolerance over for spændingsafvigelser

2129

Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet ved spændingsdyk, som specificeret i afsnit 5.1.3.2 og 6.1.3.2 for hhv. Klasse C og Klasse D?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet ved spændingsstigninger, som specificeret i afsnit 5.1.3.1 og 6.1.3.1 for hhv. Klasse C og Klasse D?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2130

B2.1.5.1. Reaktiv tillægsstrøm

2131

Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

Leverer det elproducerende anlæg reaktiv tillægsstrøm, som specificeret i afsnit 5.1.3.2 eller 6.1.3.2 for hhv. Klasse C og Klasse D?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2132

Document Metadata

Table of Contents

VERSIONSLOG

Document Metadata