Jording eksempelklausuler

Jording. Tabel 4.8 – Krav til ø-drift-detektering.
Jording. Samme som for kategori B. 5.6. ELKVALITET‌ Et produktionsanlæg må ikke forårsage uacceptabel elkvalitet i elnettet. For at undgå dette skal produktionsanlægget overholde kravene specificeret i de følgende afsnit. Der kan være yderligere krav til et produktionsanlæg i særlige tilfælde hvor et produkti- onsanlæg kan have en betydende indvirkning på det kollektive elforsyningsnet (distributi- onsnettet og/eller transmissionsnettet), se afsnit 5.6.2. 1. Kortslutningsforholdet (SCR) ≥ 500. 2. Vurdering af elkvalitet ved beregning. 3. Måling af støj i nettet før og efter tilslutning af produktionsanlægget og aftale løsning på problemet.
Jording. RfG: 15, 6, f) Samme som for kategori B. 1613 1614 1615 1616 1617 1618 1619 1620
Jording. Tabel 4.8 – Krav til ø-drift-detektering. 973 4.6. Elkvalitet

Related to Jording

  • Forsyningsledninger Vandforsyningen beslutter inden for vandforsyningsplanen, hvornår forsyningsledningerne skal anlægges og renoveres. Herudover kan vandforsyningen af myndighederne blive pålagt at anlægge nye forsyningsledninger, f.eks. hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at en eller flere ejendomme skal tilsluttes et alment vand- forsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens § 29 samt §§ 45-48. Vandforsyningen må ikke anlægge forsyningsledninger i strid med vandforsyningsplaner, jf. vandforsynings- lovens § 14 a, stk. 2.

  • Vejledning Retten har afsagt dom i sagen. Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du som udgangspunkt anke dommen til landsretten. Hvis du kun er utilfreds med dommens afgørelse om sagsom- kostninger, kan du kære denne del af afgørelsen til landsretten. Dommen kan kun ankes, hvis forskellen mellem byrettens dom og det resultat, du ønsker at opnå i landsretten, er over 20.000 kr. Hvis forskellen er mindre, skal du have tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at anke. Landsretten kan afvise at behandle en ankesag, hvis landsretten vurderer, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald i landsretten. Du kan kun kære afgørelser om sagsomkostninger, hvis omkostningsbeløbet er fastsat til mere end 20.000 kr., eller hvis retten har bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger, og du kræver, at modparten skal betale mere end 20.000 kr. I andre situationer kan omkostningsafgørelsen kun kæres, hvis du får tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

  • Evakuering Forsikringen dækker rimelige og nødvendige ekstraud- gifter til evakuering af sikrede i de tilfælde hvor sikrede under en rejse uforvarende pludselig befinder sig i et område, hvor der er, eller hvor der er overhængende fare for: a. Krig, borgerlige uroligheder, terroraktiviteter, mili- tær undtagelsestilstand eller lignende tilstand. b. Livstruende epidemier, hvis det er bekræftet og do- kumenteret af Udenrigsministeriet i Danmark. c. Naturkatastrofer.

  • Bagageforsinkelse Hvis sikredes indskrevne bagage er forsinket i mere end 3 timer i forhold til sikredes ankomst til bestem- melsesstedet, dækker forsikringen rimelige og nød- vendige udgifter til erstatningskøb (se pkt. 43.17). For eksempel medicin, almindelige beklædningsgenstande og toiletartikler. Hvis sikredes indskrevne bagage i forhold til forventet hjemkomst til bopælslandet bliver forsinket med over 24 timer, og sikrede skal påbegynde ny udlandsrejse indenfor 72 timer efter hjemkomsten, dækker forsik- ringen udgifter til nødvendige erstatningskøb med op til 1.000 kr. pr. person. I de tilfælde hvor der er tale om en erhvervsrejse, kan If kontakte arbejdsgiveren for at få rejsen og rejsepla- nen bekræftet. Erstatningskøb skal ses i relation til den tid bagagen er forsinket og kan kun vedrøre rimelige og nødvendige ud- gifter til almindelige beklædningsgenstande, toiletartikler og samt medicin.

  • Sundhedsordning Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.

  • Forklaringer A har forklaret bl.a., at hun nedkom den 13. februar 2009. Sidst på året 2009 begyndte hun at få det dårligt, havde problemer med balancen og lammelse/træthed i højre side af kroppen. Det påvirkede hende meget i dagligdagen. Da hun vendte tilbage efter barselsorloven, fortalte hun den elevansvarlige, V2, om sine symptomer og om, at hun skulle til undersøgelser og scanning. De havde en god snak om det. Den 1. marts 2010 skulle hun begynde på tredje skoleperiode, men hun kunne ikke klare det og måtte sygemelde sig. Hun er enig i de notater, som V2 har lavet fra deres telefonsamtaler, dog var det ikke hendes opfattelse, at hun i telefonsamtalen den 11. maj 2010 fik garanti for at kunne genoptage sin uddannelse. Det var aftalen, at hun skulle ringe til V2, når der var nyt om sygdommen, og kommunen bad ikke om yderligere lægedokumentation for hendes sygdom end den erklæring, som hendes læge lavede i april 2010. På tidspunktet for telefonsamtalen den 5. november 2010 var hun ikke i stand til at starte på deltid, men det gik bedre, og hun håbede at kunne begynde på deltid pr. 1. januar 2011 som beskrevet i telefonnotatet. Hun havde glædet sig til at komme igang igen og blev meget ked af det, da hun den 15. november 2010 fik besked om, at ”baglandet” ikke ville forlænge uddannelsesaftalen. Hun ringede senere til V2 og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at man ikke ville forlænge den, for hverken erhvervsskolen eller HK mente, at det kunne passe. Men V2 fastholdt beslutningen herom. V1 har forklaret bl.a., at hun er souschef i økonomistaben i kommunen, hvor der efter kommunesam- menlægningen i 2007 var omkring 40 ansatte, men i dag cirka 30. Økonomistaben er organiseret i forskel- lige teams. De har én kontorelev hvert andet år. Eleverne starter i regnskab med grundlæggende oplæring i bogholderifunktionerne og er herefter i gæstepraktik i forskellige afdelinger i kommunen. Resten af tiden er eleverne i økonomistabens fagteams, hvor de kan afprøve det, de har lært inden for de enkelte fagområder. A nåede at fuldføre gæstepraktikkerne, inden hun blev syg, og skulle efter barselsorloven starte i budgetteamet. De var glade for A, som var dygtig. Hun var ikke involveret i drøftelserne med A om at vende tilbage på deltid. Det ville efter hendes opfattelse være vanskeligt at tilbyde A at fortsætte V2 har forklaret bl.a., at han fra den 1. august 2007 til 2012 var elevansvarlig for kommunens kontor- elever. Der tages 5 kontorelever ind om året, og de har i gennemsnit 10 elever ansat i kommunen. A havde mange sygedage i februar 2010, og hun ringede den 11. marts 2010 og sagde, at hun ikke kunne klare skoleperioden. De blev enige om en sygemelding fra den 1. marts 2010. Lægeerklæringen fra april 2010 blev indhentet på foranledning af kommunens lønadministration. Han talte den 11. maj 2010 med A om en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med samtidig garanti for genoptagelse ved raskmelding, fordi de gerne ville fastholde A, så hun fik færdiggjort sin uddannelse. Alternativet var, at uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010. A ønskede imidlertid ikke at tage imod tilbuddet. I telefonsamtalen den 5. november 2010 sagde A, at det begyndte at gå fremad, men at det fortsat var uafklaret, hvornår og hvordan hun kunne vende tilbage. Det var meget usikkert, om hun fra den 1. januar 2011 ville kunne arbejde på nedsat tid, og der var ingen antydning fra A om, at hun kunne begynde før den 1. januar. Han drøftede en forlængelse af uddannelsesaftalen med "baglandet", dvs. økonomistaben og HR-chef N1, men de mente ikke, at der var mulighed for at færdiggøre uddannelsen med så få timer. De overvejede ikke at flytte hende til en anden afdeling. A gav ikke på noget tidspunkt under deres samtaler udtryk for, at hun var handicappet. Undersøgelserne havde udelukket nogle sygdomme, men der var ikke stillet nogen diagnose ved årsskiftet 2010/2011. Det blev ikke overvejet at indhente en varighedserklæring, for de havde ingen grund til at betvivle, at A talte sandt, når hun sagde, at hun var under udredning. Under telefonsamtalen den 15. november blev A ked af det og sagde, at hun ville kontakte HK.

  • Omkostninger 5.1 Favrskov Kommune sørger for berigtigelse af handlen. 5.2 Omkostninger, forbundet med registrering og tinglysning af købsaftalen, samt eventuelle ser- vitutbestemmelser m.v., deles af parterne med halvdelen til hver. 5.3 Hver part afholder egne omkostninger til sagkyndig bistand 5.4 Udstykningsomkostninger betales af Favrskov Kommune. 5.5 Der har ikke medvirket mægler.

  • Fællesbestemmelser De under C.1.1.a, C.1.2.a, C.1.2.d, C.2 og C.3 nævnte forhøjelser får virkning fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2017, 1. marts 2018 og 1. marts 2019 indgår.

  • Fortolkning Bestemmelser i udbudsmaterialet, i leverandørens tilbud, i forudgående korrespondance eller lignende, der ikke er gentaget i denne kontrakt, kan ikke efterfølgende påberåbes som fortolkningsgrundlag.

  • Fraflytning Ved fraflytning af en enhed hæfter brugeren for betaling af driftsbidrag mv. indtil måleraflæsning er foretaget. Eventuelt indbetalt depositum modregnes i lejerens slutopgørelse vedrørende driftsbidrag mv.