Transportforsikring
Forsikringsbetingelser
2017
Indhold
A. GENERELT 3
1. Aftalegrundlag 3
2. Forsikringens omfang 3
3. Øvrige varer 3
4. Geografisk dækningsomfang 3
5. Unddragelse af forsikring 3
6. Maksimale forsikringssummer 3
7. Forsikringsværdien er 3
8. Krigsforsikring 4
9. Omkostninger på bestemmelsesstedet 4
10. Varer på dæk 4
11. Skadetilfælde 4
12. Omfattede forsendelser 4
13. Opsigelse 4
14. Præmiens betaling 4
15. Klager 5
16. Værneting og lovvalg 5
B. GENERELLE KLAUSULER 6
1. OFAC Sanktioner 6
2. Transportmiddel 6
3. Vilkår – Institute Cargo Clauses 6
4. Automatisk Akkvisitionsklausul 7
5. Mærkevarer 7
6. Subsidiær dækning 8
7. Ekstraordinære ophold 8
8. Varer og værktøj mm. i egne biler 8
9. Montageforsikring 8
10. Genlevering med ekspresfragt 9
11. Bortskaffelse og destruktion 9
12. Ind- og udbaksning 10
13. Xxxxxx xxxxx 00
14. Ekstraordinære omkostninger 10
15. Terrorismeklausul 2010 vedrørende forsikringsdækningens begyndelse og ophør 11
ALMINDELIGE FORSIKRINGSBETINGELSER
I tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler
A. GENERELT
1. Aftalegrundlag
1.1. Forsikringsaftalen udgøres af policecertifikatet sammen de anførte forsikringsbetingelser.
2. Forsikringens omfang
2.1. Policen omfatter, medmindre andet er aftalt, alene forsendelser af varer, som forsikringstager har forsikringsrådigheden over (for- køb/salg jfr. købs- eller salgsaftale) og som forsendes under konnossement, fragtbrev, adressebrev, postkvittering eller andet tilsvarende dokument.
2.2. Uden særlig aftale omfatter forsikringen ikke forsendelser af:
2.2.1. Levende dyr og planter
2.2.2. Tobaksvarer
2.2.3. Mobiltelefoner, tablets og dele hertil
2.2.4. Ædelmetaller og ædelstene
2.2.5. Penge og pengerepræsentativer
2.2.6. Genstande der i henhold til lokal lovgivning ikke må indføres på destinationen, eller transiterede lande
3. Øvrige varer
3.1. Policen omfatter ikke returemballage, bagage eller rejsegods.
4. Geografisk dækningsomfang
4.1. Hele verden inkl. for/eftertransporter samt interne transporter, transporter i egne og medarbejderes biler, under ophold/transit, til/fra/på udstillinger, under ophold for udlån samt af- og pålæsning.
4.1.1. Interne transporter defineres som transporter mellem de forsikrede virksomheders egne lokationer, men ikke internt på en og samme lokation/matrikel.
4.2. Forsikringen omfatter ikke forsendelser til/fra de lande, som fremgår af policecertifikatet.
5. Unddragelse af forsikring
5.1. Forsikring af forsendelser, der falder ind under policen, kan hverken helt eller delvist unddrages FORSIKRINGSSELSKABET, uanset om der måtte være etableret forsikring for samme interesse andetsteds.
6. Maksimale forsikringssummer
6.1. Forsikringen er etableret som 1. risikodækning og de anførte maksimale forsikringssummer angiver den øvre grænse for erstatning i hvert enkelt skadetilfælde.
7. Forsikringsværdien er
7.1. Såfremt intet andet fremgår af policens bestemmelser gælder følgende:
7.1.1. Købte eller solgte varer – Fakturabeløbet plus ikke-inkluderet fragt og forsikring, For CIF og CIP salg, dog med tillæg af 10 % avance
7.1.2. Returvarer – Dagsprisen for varen med tillæg af fragt
7.1.3. Andre varer – Genanskaffelsesværdi for forsikringstager plus eventuel fragt.
7.1.4. Er genanskaffelse ikke mulig, dækkes højst oprindelig anskaffelsesværdi for forsikringstager, for udstillingsvarer, prototyper, prøver og lign. dog højst salgslistepris. Ved erstatningsopgørelse kan der ske fradrag for evt. nedsat anvendelighed og ikke udført reparation. For købte varer, som er videresolgt og forsendes direkte til forsikringstagers kunder, er forsikringsværdien som for salg.
8. Krigsforsikring
8.1. Omfatter denne forsikring krigsforsikring, gælder følgende:
8.1.1. Uden særlig aftale omfatter forsikringen ikke landkrig udenfor Europa. Forsikringen omfatter aldrig landkrig i Danmark.
9. Omkostninger på bestemmelsesstedet
9.1. Omkostninger på bestemmelsesstedet er ikke medforsikret, og tab der opstår ved, at der på bestemmelsesstedet må erlægges efterbetalbar fragt, losningsudgifter, told, lokalfragt m.v. af beskadigede varer, er derfor forsikringen uvedkommende, idet omfang det ikke kan dækkes af en i forsikringsværdien medforsikret avance.
10. Varer på dæk
10.1. Afskibes varer som dækslast, påhviler det forsikrede at tilsikre, at sikring og surring til enhver tid bliver udført forsvarligt. FORSIKRINGSSELSKABET anbefaler at uafhængig surveyor kontaktes, med henblik på at godkende sikring og surring. Sådanne omkostninger til besigtigelse afholdes af forsikrede. Forsendelser i container, som føres på skibsdæk, betragtes som afskibet under dæk.
11. Skadetilfælde
11.1. I tilfælde af skade påhviler det varemodtageren, at reklamere skriftligt til transportøren eller andre, som kan være ansvarlige. Varemodtageren skal følge de reklamationsregler, som gælder i forhold til pågældende transportør eller ekspeditør. Endvidere påhviler det varemodtageren, respektive forsikringstageren, uden unødigt ophold at underrette FORSIKRINGSSELSKABET eller, når der foreligger certifikat, den deri nævnte havariagent.
12. Omfattede forsendelser
12.1. Såvel ved policens ikrafttræden som ved dens ophør er konnossementets eller fragtbrevets dato bestemmende for, om en forsendelse falder ind under denne police.
13. Opsigelse
13.1. Denne police kan af begge parter opsiges med 30 dages varsel til hovedforfald. Omfatter policen krigs- og/eller strejkeforsikring, kan disse dækninger af FORSIKRINGSSELSKABET opsiges særskilt med 7 dage varsel til enhver tid for forsendelser, som endnu ikke er lastet i transportmiddel (krig), eller som endnu ikke er overgivet til en transportør (strejke). I tilfælde af skade kan policen af begge parter opsiges senest 14 dage efter skadens afgørelse.
14. Præmiens betaling
14.1. Første præmie ved forsikringens ikrafttræden forfalder til betaling ved forsikringens ikrafttræden eller på det betalingstidspunkt, der er anført i præmieopkrævningen. Betales præmien ikke senest på den fastsatte forfaldsdag, bortfalder forsikringsdækningen uden yderligere meddelelse til forsikringstageren.
14.2. Afgift til staten berigtiges i henhold til gældende lovgivning og opkræves sammen med præmien. Opkræves præmien efter aftale på anden måde end foreskrevet, betaler sikrede udgifterne herved.
14.3. Påkrav om betaling sendes til den af forsikringstageren opgivne adresse. Xxxxxx forsikringstagers adresse, skal Forsikringsselskabet straks underrettes.
14.4. Andre præmier end første præmie forfalder på de i opkrævningerne anførte forfaldsdage. Betales sådanne præmier ikke rettidigt, sendes påkrav tidligst 7 dage derefter til den af forsikringstageren opgivne adresse. Første påkrav vil indeholde meddelelse om, at forsikringsdækningen bortfalder, hvis præmien ikke betales inden den i påkravet anførte sidste betalingsfrist.
14.5. Forsikringsselskabet er berettiget til at opkræve gebyr for rykkerskrivelser i henhold ti lovgivningens regler herom.
15. Klager
15.1. Hvis en kunde ikke føler at have fået den ydelse, der er aftalt eller er krav på, eller hvis sagsbehandlingen trækker unødigt i langdrag, er der ret til at klage.
15.2. Det kan ske ved at ringe eller skrive til FORSIKRINGSSELSKABET.
15.3. FORSIKRINGSSELSKABETS adresse fremgår af policen og regler for klagebehandlingen, kan findes på FORSIKRINGSSELSKABETS hjemmeside.
16. Værneting og lovvalg
16.1. For denne forsikring gælder i øvrigt Danske Søforsikring-Konvention af 2. april 1934, med de afvigelser, der følger af de i ”Dækningsoversigten” anførte vilkår og betingelser.
16.2. Værneting Sø- og Handelsretten i København – med Højesteret som appelinstans – er værneting i alle tvistigheder, der måtte opstå under denne forsikring. Dansk ret gælder for denne forsikring.
B. GENERELLE KLAUSULER
1. OFAC Sanktioner
1.1. FORSIKRINGSSELSKABET og dets genforsikringsselskaber er ikke forpligtet til at foretage nogen betaling af skader eller andre krav, yde dækning eller opfylde noget tilsagn eller forpligtelser i henhold til denne aftale i det omfang sådan betaling, dækning, tilsagn eller forpligtelse ville udsætte FORSIKRINGSSELSKABET eller dets genforsikringsselskaber eller dets moderselskab eller dets endeligt kontrollerende ejer for en økonomisk sanktion, forbud eller begrænsning i henhold til en resolution besluttet af de Forenede Nationer eller en handels- eller økonomisk sanktion, lovregler eller forordninger vedtaget af den Europæiske Økonomiske Union, Danmark, United Kingdom eller United States of America.
2. Transportmiddel
2.1. Alle – herunder under ophold
3. Vilkår – Institute Cargo Clauses
3.1. Import og forsendelser i DK
(i) Udvidede Danske Betingelser – 2010
(ii) Betingelser for varer og værktøj mm. i egne biler
(iii) Betingelser for udstillingsforsikring
(iv) Danske Køle-/frysebetingelser
(v) Udvidede Danske Køle-/frysebetingelser
(vi) Danske Strejke Betingelser – 2010
(vii) Danske Strejke Betingelser for Køle-/frysetransporter
(viii) Forsikringsbetingelser for Krigsforsikring – 2010
3.2. Eksport og udenlandske forsendelser:
(i) Institute Cargo Clauses (A), Cl.382 1/1/2009
(ii) Institute Cargo Clauses (Air), Cl.387 1/1/2009
(iii) Institute Frozen Food Clauses (A)
(iv) Frozen Food Extension Clause, Cl.334
(v) Institute Strikes Clauses (Cargo), Cl.386 1/1/2009
(vi) Institute Strikes Clauses (Air Cargo), Cl.389 1/1/2009
(vii) Institute Strikes Clauses (Frozen Food), Cl. 265
(viii) Institute War Clauses (Cargo), Cl.385 1/1/2009
(ix) Institute War Clauses (sendings by Post), Cl.390 1/3/2009
(x) Institute War Clauses (Air Cargo), Cl.388 1/1/2009
4. Automatisk Akkvisitionsklausul
4.1. Forsikringen er udvidet til at dække ethvert selskab, som etableres eller erhverves af sikrede i forsikringstiden, hvor sikrede ejer mere end 50 % af aktiemajoriteten eller de facto kontrollerer selskabet, såfremt;
4.1.1. Sikrede meddeler dette til FORSIKRINGSSELSKABET hurtigst muligt og senest 90 dage efter etableringen/erhvervelsen eller ved fornyelse af forsikringen – alt efter hvilket tidspunkt, der kommer først.
4.1.2. Sikrede fremsender de oplysninger FORSIKRINGSSELSKABET anmoder om
4.1.3. Sikrede accepterer de vilkår og betingelser FORSIKRINGSSELSKABET tilbyder at medforsikre selskabet på, herunder eventuel tillægspræmie.
4.2. Denne udvidelse gælder ikke for:
4.2.1. Selskaber der har en omsætning på over DKK 100.000.000 og/eller
4.2.2. Selskaber beliggende i USA & Canada.
4.3. med mindre FORSIKRINGSSELSKABET skriftligt har accepteret dette.
4.4. Udvidelsen omfatter ikke skader, der er sket før etableringen/erhvervelsen og giver ikke retroaktiv dækning, med mindre dette er skriftligt bekræftet af forsikringsselskabet.
4.5. Udvidelsen er maksimeret til forsikringens maksimale forsikringssum.
5. Mærkevarer
5.1. I tilfælde af at en vare lider delvis skade, som følge af én under forsikringen dækket skadebegivenhed, jævnfør forsikringsbetingelserne, har forsikrede ret til at bestemme, at genstandene skal destrueres for at beskytte deres navn og FORSIKRINGSSELSKABET giver herved afkald på provenu.
5.2. Det er en forudsætning, at såfremt forsikrede er i stand til at sælge varerne, skal FORSIKRINGSSELSKABET modtage udbyttet i forbindelse hermed minus de omkostninger, som forsikrede har pådraget sig i forbindelse med salget.
5.3. For denne dækning gælder der en sublimit som noteret i policecertifikatet.
6. Subsidiær dækning
6.1. Denne forsikring dækker kun det tab (max vareskadebeløbet), som forsikrede i sin egenskab af sælger eller køber lider ved en af denne forsikring i øvrigt omfattet skade, fordi der for denne bevisligt ikke kan opnås dækning hos forsikredes kunde gennem handelskontraktens opfyldelse eller gennem en af forsikredes kunde tegnet forsikring.
6.2. Såfremt der af forsikredes kunde er tegnet forsikring, er nærværende forsikring at betragte som værende subsidiær.
6.3. Forsikringen, som kun omfatter forsikringstagerens interesse, kan ikke overdrages.
6.4. Forsikringstageren skal, når en forsikringsbegivenhed indtræffer eller kan være umiddelbart forestående rådføre sig med FORSIKRINGSSELSKABET om, hvad der skal foretages og følge de forholdsregler, der i så henseende gives
7. Ekstraordinære ophold
7.1. Forsikringen dækker, udover transitophold, tillige de forsikrede genstande under ekstraordinære ophold i transportforløbet på de for forsikringen i øvrigt gældende betingelser.
7.2. For ekstraordinære ophold gælder dog, at forsikringen ophører senest efter 30 dage regnet fra opholdets begyndelse.
7.3. Under ophold dækker forsikringen ikke de forsikrede genstande i forbindelse med behandling eller bearbejdning af disse.
7.4. Nærværende dækning er subsidiær i forhold til anden forsikring tegnet til dækning af opholdsrisikoen.
8. Varer og værktøj mm. i egne biler
8.1. Uanset Cargo Clausus pkt. 6.1 i for varer og værktøj m.m. i egne biler, så er forsikringen udvidet til at omfatte tyveri fra aflåst kasse monteret udvendigt på bilen, eks. på et åbent lad.
8.2. Det er en betingelse for dækningen at kassen er,
8.2.1. udført i metal og er denne er fastmonteret på bilens lad
8.2.2. aflåst med hængelås suppleret med låsebeslag, svarende til minimum SKAFOR grøn eller tilsvarende – Hængelåse godkendt efter EN 12320 grade 3 er sammenlignelig med SKAFOR grøn.
8.3. For denne dækning gælder der en sublimit og selvrisiko som noteret i policecertifikatet.
9. Montageforsikring
9.1. Såfremt det fremgår af policecertifikatet, er forsikringen udvidet til at omfatte montage/opsætning af maskiner/anlæg,
9.1.1. dog ikke ud over 6 måneder fra endt aflæsning.
9.2. Dækningen ophører automatisk ved bygherrens overtagelse/overgang til normal drift.
9.3. Det er en forudsætning for dækning, at EU's maskin-, Atex- og Stærkstrømsdirektiver overholdes.
9.4. Afhjælpningsperiode
9.4.1. Forsikringen dækker endvidere tab og skade, som er forårsaget af sikret entreprenør under udførelse af mangelafhjælpning i henhold til hans entreprisekontrakt i op til 6 måneder efter aflevering.
9.4.1.1. Afhjælpningsperiodedækningen begynder ved ophør af forsikringsdækning i bygge- og anlægsperioden. Tab og skade i henhold til denne bestemmelse skal anmeldes senest 1 måned efter udløbet af afhjælpningsperioden.
9.4.2. Forsikringen dækker ikke:
9.4.2.1. udgifter til reparation, udskiftning eller mangelafhjælpning af forsikrede genstande, som er mangelfulde i materialer, udførelse, projektering, beregning eller konstruktion.
a) Hvis der sker skade som følge af disse forhold, dækker forsikringen dog de reparationsudgifter, der overstiger hvad forsikringstageren ville have pådraget sig, hvis manglen havde været afhjulpet, før skaden indtraf.
9.4.2.2. normal afhjælpning af mangler og fejl
9.4.2.3. gradvis forringelse af enhver art, herunder slid, tæring og korrosion
9.4.2.4. skader der alene har kosmetisk eller æstetisk betydning, herunder ridser i malede eller polerede overflader
9.4.2.5. udmuring i kedler eller belægninger i proces anlæg, medmindre skade på disse er en følge af en erstatningsberettiget skade på selve kedlen eller procesanlægget
9.4.2.6. tab der viser sig ved manko, når sådant tab kun konstateres ved opgørelse af regnskab eller lager
9.4.2.7. skader, for hvilke forsikringstagerens underleverandører er ansvarlige ifølge kontrakt eller lov
9.4.2.8. bod for:
a) forsinkelse
b) manglende fuldførelse
c) manglende overholdelse af kontraktens bestemmelser
9.4.2.9. materialer og værktøj, der skal anvendes til arbejdets udførsel
9.4.2.10. driftstab eller andet indirekte tab af enhver art, herunder rentetab
9.4.2.11. erstatningsansvar af enhver art
10. Genlevering med ekspresfragt
10.1. Uanset bestemmelserne omkring erstatningsberegning er forsikringen udvidet til at dække meromkostninger ved erstatningsleverance pr. ekspresfragt, Det er en forudsætning for denne dækning, at genlevering sker som følge at en af forsikringen omfattet skadesbegivenhed samt at forsikringstager ud fra en forretningsmæssig betragtning anser genlevering med ekspresfragt som nødvendig.
10.2. For dækningen gælder et sublimit på pr. forsikringsbegivenhed og pr. år, som angivet på policecertifikatet.
11. Bortskaffelse og destruktion
11.1. Forsikringen er udvidet til at dække rimelige omkostninger til bortskaffelse og destruktion samt oprydning og rengøring i forbindelse med en under policen erstat-ningsberettiget skade på de forsikrede genstande.
11.2. Det er dog en forudsætning at forsikringstager er ansvarlig for en sådan bortskaffelse, destruktion, oprydning og rengøring.
11.3. Forsikringen dækker ikke omkostninger som følge af eller for at undgå/begrænse forurening og kontamination (sammenblanding) eller ansvar herfor såvel som omkostninger ved bortskaffelse af de forsikrede genstande fra skib eller fly.
11.4. Forsikringen dækker maksimalt med et beløb svarende til 10 % af forsikringssummen for de beskadigede varer, der skal bortskaffes og destrueres, eller DKK 250.000 afhængig af hvad der giver det højeste beløb.
12. Ind- og udbaksning
12.1. Uanset bestemmelserne i de gældende forsikringsbetingelser dækker forsikringen tillige skade, der bevisligt er opstået som følge af en udefrakommende ulykkelig hændelse indtruffet under intern udbaksning (excl. demontering) på afsendelsesstedet, samt under intern indbaksningen hos modtager - indtil de forsikrede genstande er anbragt på fundament, respektive blivende plads (excl. montering).
12.2. For denne særlige udvidelse gælder der en selvrisiko pr. skadebegivenhed som noteret i policecertifikatet.
12.3. Det er en forudsætning for denne dækning, at:
12.3.1. der benyttes forsvarligt grej til baksning, ophejsning m.m.,
12.3.2. udbaksning sker i umiddelbar forbindelse med at transporten påbegyndes – efter de forsikrede genstande er emballeret og klargjort til transport,
12.3.3. indbaksningen sker i umiddelbar forbindelse med transportens ophør – men eksklusiv udpakning.
12.4. Skade som følge af at disse forudsætninger ikke er overholdt, erstattes i intet tilfælde.
12.5. Forsikringen omfatter ikke nogen form for montage/demontage eller ansvar.
12.6. Er det fastsat i anden forsikringsaftale, som dækker mod samme farer, at ansvaret falder bort eller indskrænkes, hvis forsikringen er eller bliver tegnet andetsteds, gælder nærværende forsikring med samme forbehold.
Selvrisiko:
25.000 DKK pr. skadebegivenhed.
13. Skjult skade
13.1. Forsikringsdækningen ophører i henhold til ”Forsikringsdækningens begyndelse og ophør” i de relevante betingelser i policen, men det er aftalt, at eventuelle rettigheder under policen ikke mistes som følge af forsinket anmeldelse og/eller anmodning om besigtigelse af varer, dog forudsat at forsinkelsen ikke overstiger 90 dage fra ankomsttidspunktet og forudsat at varerne ikke havde ydre tegn på beskadigelse, for hvilke der altid straks skal ske anmeldelse til selskabet eller anmodning om besigtigelse.
14. Ekstraordinære omkostninger
14.1. Forsikringen dækker – efter aftale med CNA - tillige følgende dokumenterede og nødvendige omkostninger som følge af en transportørs konkurs og/eller betalings-standsning.
14.1.1. Ekstra losseomkostninger
14.1.2. Ekstraordinære havneudgifter
14.1.3. Ekstraordinære omkostninger (til myndigheder/told etc.)
14.1.4. Ekstra pakhusleje
14.1.5. Ekstra fragt omkostninger til endeligt bestemmelsessted.
14.2. Forsikringen dækker maksimalt DKK 50.000 pr. forsikringsbegivenhed (een konkurs og/eller betalingsstandsning for samme transportør betragtes som en begivenhed.)
14.3. Selvrisiko DKK 5.000 pr. forsikringsbegivenhed
14.4. Det er en betingelse, at forsikringstageren
14.4.1. hvor lastningen påbegyndes, ikke er vidende om, at sådan insolvens eller mis- ligholdelse af betalingsforpligtigelse kunne forhindre en normal gennemførelse af transporten.
14.4.2. kræver disse omkostninger dækket af de for transporten i øvrigt involverede parter (speditører/transportører).
14.5. Ved køb på CIF/CIP Incoterms eller tilsvarende leveringsbetingelser, og hvor trans- portforsikring er tegnet af leverandør og/eller sælger på mere begrænsede for- sikringsbetingelser end betingelserne under denne police, dækker forsikringen forskellen mellem forsikringsbetingelserne i den forsikring, der er etableret af le-verandør og/eller sælger og forsikringsbetingelserne i denne police.
15. Terrorismeklausul 2010 vedrørende forsikringsdækningens begyndelse og ophør
Følgende klausul tilsidesætter enhver bestemmelse (dækning, betingelser, klausuler etc.) i denne police, som måtte være i uoverensstemmelse hermed.
15.1. Uanset enhver bestemmelse, der henvises til i denne forsikring, som dækker fysisk skade på og tab af de forsikrede genstande enten forvoldt
15.1.1. af personer, som handler ud fra politiske, ideologiske eller religiøse motiver eller
15.1.2. ved terrorisme udført af personer, som handler på vegne af eller i forbindelse med organisationer, som ved magt eller vold udfører aktiviteter rettet imod at styrte eller påvirke lovlige eller ikke-lovlige regeringer, er dækningen begrænset til kun at dække forsikringsbegivenheder, der indtræffer under transportens almindelige forløb og ophører under alle omstændigheder
enten
15.1.2.1. i henhold til forsikringens bestemmelser om forsikringsdækningens begyn-delse og ophør
eller
15.1.2.2. når de forsikrede genstande efter aflæsning i direkte forbindelse hermed placeres i bygning eller ved lager på det for transporten gældende bestemmelsessted
eller
15.1.2.3. når de forsikrede genstande efter aflæsning i direkte forbindelse hermed placeres i anden bygning eller ved andet lager før eller på andet end det for transporten gældende bestemmelsessted, og som den forsikrede eller dennes ansatte vælger at benytte enten til oplagring, der ikke er et led i transportens almindelige forløb, eller til distribution
eller
15.1.2.4. når den forsikrede eller dennes ansatte vælger at benytte transportmidlet eller containere til oplagring, der ikke er et led i transportens almindelige forløb
eller
15.1.2.5. senest 60 dage efter, at de forsikrede genstande er losset fra det søgå-ende skib i bestemmelseshavnen
hvad der først måtte indtræffe.
15.2. Såfremt bestemmelser i forsikringen særskilt udvider dækningen til at omfatte videretransport efter ophold på pakhus eller lager eller efter ophør som nævnt oven-for, genindtræder dækningen for videretransporten, vedvarer under transportens almindelige forløb og ophører i henhold til ovennævnte pkt. 15.1.