Kulturaftale mellem kulturministeren og Kulturregion Trekantområdet
Kulturaftale mellem kulturministeren og Kulturregion Trekantområdet
for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2011
INDHOLD Kapitel 1: Kulturpolitik og kulturaftaler | Side | 3 |
1.1 Kulturpolitikkens overordnede målsætninger og værdier | 3 | |
1.2 Formålet med kulturaftaler | 3 | |
Kapitel 2: Beskrivelse af kulturpolitikken i Kulturregion Trekantområdet | 4 | |
2.1 Kulturregion Trekantområdet | 4 | |
2.2 Kulturregionens kulturpolitiske målsætninger og værdier | 5 | |
2.3 Samarbejdsorganisation | 5 | |
Kapitel 3: Opgaver, mål og resultatkrav for de enkelte kulturområder og temaer | 6 | |
3.1 Litteratur | 6 | |
3.2 Musical | 7 | |
3.3 Kulturarv 3.4 Kunsthåndværk og design 3.5 Musikskoler | 10 | 8 11 |
Kapitel 4: Faglig sparring og rådgivning gennem netværk Kapitel 5: Bevillinger knyttet til aftalen | 12 | 12 12 |
5.1 Den kulturelle rammebevilling | 12 | |
5.2 Bevilling fra overgangsordning for amtslige ikke-lovbestemte tilskud | 12 | |
5.2 Projektbevillinger | 13 | |
Kapitel 6: Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen | 14 | |
Kapitel 7: Evaluering og rapportering | 14 | |
7.1 Evaluering | 14 | |
7.2 Regnskabsoplysninger | 15 | |
7.3 Administrativ og politisk følgegruppe | 16 | |
Kapitel 8: Underskrift af aftalen | 17 | |
Bilag 1: Bevilling vedr. faste amtslige ikke lovbestemte tilskud | 18 | |
Bilag 2: Projektbevillinger | 21 | |
Bilag 3: Skema over mål og resultatkrav i kulturaftalen | 22 | |
Bilag 4: Projektbeskrivelser | 27 |
Kapitel 1
Kulturpolitik og kulturaftaler
1.1. Kulturpolitikkens overordnede målsætninger og værdier Kulturpolitikkens overordnede målsætning er at skabe frie rammer for, at kulturinstitutioner, -organisationer, -initiativer, og -personligheder kan skabe og
formidle kultur med kvalitet. Kulturpolitikken udstikker frie rammer for drift, udvikling og samspil i kulturlivet samt for kultursektorens samarbejde med øvrige sektorer.
Kulturpolitikken i Danmark hviler på de tre grundlæggende værdier: frihed, forskellighed og fællesskab.
Frihed – fordi kultur kun trives med frie rammer
Forskellighed – fordi mennesker har forskellige kulturelle traditioner og behov Fællesskab – fordi kultur kan bidrage til at skabe gensidig forståelse, dialog og sammenhæng.
Kulturpolitikken skal på en gang være traditionsbevidst og fremadrettet. Det skal den, fordi frie kulturaktiviteter fra kunst til idræt er tilbud om udfordringer, oplysning, dannelse og identitet, der kan bidrage til individers, gruppers og samfundets udvikling, og fordi kultur har værdi i sig selv. Derfor er det målet for den nationale kulturpolitik at sikre, udvikle og udbrede kulturlivet over hele landet.
Det er et gennemgående tema i kulturpolitikken, at kulturlivet søger nye partnerskaber. I samarbejdet mellem kunstnere og erhvervsliv skabes innovation, kvaliteten øges, og erhvervslivets økonomiske engagement i kulturen styrkes. En stærk kulturel profil og gode kulturtilbud tiltrækker og fastholder videnstunge virksomheder og gør et område til et attraktivt sted at bo. Idræt højner folkesundheden og integrerer nye borgere i Danmark. Også det offentlige Danmark søger nye og utraditionelle partnerskaber. Nye fællesskaber på det kulturelle område skal også tænkes ud over de lokale og nationale grænser. Globaliseringen skaber mulighed for at danne nye netværk, nå ud til nye kulturforbrugere og hente inspiration internationalt. Lokale projekter med internationalt perspektiv kan være med til at markere Danmark på det kulturelle landkort.
1.2. Formålet med kulturaftaler
Kulturpolitikken stiler mod at styrke kvaliteten af de kulturelle tilbud over hele landet gennem øget arbejdsdeling, koordinering og ligeværdig dialog. Hovedformålet med
kulturaftaler er således at fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog og værdidebat mellem de forskellige geografiske niveauer i kulturpolitikken. Et rigt kulturliv i hele landet kan fremmes ved at skabe og styrke kulturelle fyrtårne.
Formålet er endvidere:
• at understøtte kommunernes engagement på kulturområdet
• at styrke samarbejdet på tværs af kommunegrænser
• at give større dispositionsfrihed på det lokale niveau, og derved forbedre ressourceudnyttelsen og fremme den kulturelle udvikling på det lokale niveau
• at sætte fokus på mål og resultater i den lokale kulturpolitik
• at fremme og videreudvikle de kulturelle institutioner, produktionsmiljøer og aktiviteter i regionen med vægt på kvalitet
• at opsamle og videregive særlig viden og erfaringer på kulturområdet til gavn for det samlede kulturliv i hele landet.
Kapitel 2
Beskrivelse af kulturpolitikken i Kulturregion Trekantområdet
2.1. Kulturregionen
Trekantområdet består af seks kommuner: Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. Området har i alt ca. 345.000 indbyggere. Trekantsamarbejdet har eksisteret siden 1994, hvor Trekantområdet Danmark blev dannet. 1. januar 2007 blev Trekantområdet Danmark omdannet til en offentlig forening med de seks kommuner som medlemmer.
Trekantområdet spænder over gamle købstads- og fæstningsbyer til stationsbyer, landsbyer og spredte bøndergårde i det åbne landskab. Trekantområdet er dybt præget af kulturen og historien. Således kan nævnes: Egtvedpigens grav, Hærvejen, Jellingstenene og gravhøjene, Koldinghus, Kongeåen og hele grænsefortællingen med Rødding og Askov Højskoler, Christian d. 2.s 20 roture over Lillebælt i 1523, Fredericia Vold og udfaldet fra Fredericia i 1849, Christiansfeld, Grindsteds stationsbyarkitektur, opdyrkningen af hedelandskabet og industrialiseringens tidsalder og omdannelsen af de tidligere industrier til nutidens oplevelsesøkonomi.
Et andet markant kulturelt træk ved Trekantområdet er musical til glæde for de mange. Året igennem er der fine musicaloplevelser på de to musicalegnsteatre i Fredericia og
Vejle og ved de foreningsdrevne musicalteatre i Vejle og Kolding. Samtidig byder Det Danske Musicalakademi i Fredericia på grunduddannelse inden for musical.
Til stor glæde er også den øgede fokus på litteratur og dens omgivelser. Inden for de sidste par år har både Middelfart og Kolding åbnet nyt bibliotek, og der er i flere af de øvrige trekantkommuner planer om et nyt bibliotek. Det har inspireret til Trekantområdets Litteraturfestival, som siden sin begyndelse i 2005 har givet de læseglade ekstraordinære litterære oplevelser med danske og internationale forfattere.
Kunsthåndværk har en særlig plads i Trekantområdet generelt og i Kolding specielt, hvor det nyeste skud på kunsthåndværkstammen er Kunsthåndværkets Hus i Nicolai- kulturkomplekset. Denne fine tradition har affødt Biennalen for Kunsthåndværk og Design, der er et populært udstillingsvindue for danske kunsthåndværkere og designere.
2.2. Kulturregionens kulturpolitiske målsætninger og værdier
Trekantområdet ønsker at bruge Kulturaftalen til at bringe kulturparter, der har et interessefællesskab, sammen, det være sig kommuner, kulturinstitutioner, foreninger eller andre aktører. Den er en praktisk måde til at søge fælles løsninger med henblik på at give bedre kulturoplevelser inden for indsatsområderne.
Der satses i høj grad på få, store samarbejds- og udviklingsprojekter med det formål at løfte disse op på internationalt niveau og etablere og udvikle aktiviteter mellem aktører i Trekantområdet og udlandet.
Det er også en målsætning at øge aktivitetsniveauet mellem kulturaktørerne i Trekantområdet. Dialogen og netværksdannelsen skal afføde kulturelle aktiviteter, som der ikke var tænkt på ved aftalens begyndelse.
Der er indledt samarbejde med Region Syddanmark med henblik på realiseringen af nogle af projekterne inden for kulturaftalen. Region Syddanmark er også indbudt til at deltage i kulturaftalens politiske samt administrative styregruppe.
2.3. Samarbejdsorganisation
Til at formulere de strategiske målsætninger, styre aftalen og til stadighed at sikre fremdrift for de enkelte projekter og det kulturelle samarbejde etableres der en samarbejdsorganisation.
Den politiske styregruppe udgør den overordnede beslutningskraft og består af ét medlem fra hver kommune, typisk kulturudvalgsformanden. Gruppen har initiativet til at formulere de strategiske og overordnede målsætninger for aftalen, herunder vælge, hvilke indsatsområder der skal indgå i aftalen, og hvilke samarbejdsprojekter der skal realisere de strategiske målsætninger. Styregruppen genfordeler de tidligere amtslige tilskud uden for lov, i det omfang de hidtidige aktiviteter, som midlerne er øremærket til, ophører.
Den administrative styregruppe består at ét medlem fra hver kommune – på enten chef- eller direktørniveau – samt én person fra Trekantområdet Danmark. Gruppen igangsætter projekter og fører tilsyn med aftalen samt indstiller til den politiske styregruppe.
Trekantområdet Danmark er projektudviklingskontor for kulturaftalen og udgør sammen med den tilsynsførende kommune sekretariatet for kulturaftalen.
Forvaltnings- og tilsynspligten med den kulturelle rammebevilling tilfalder hjemkommunen for Trekantområdet Danmarks formandskab, p.t. Fredericia Kommune.
Kapitel 3
Opgaver, mål og resultatkrav for de enkelte kulturområder /temaer
3.1 Litteratur
Kulturregion Trekantområdet har med Trekantområdets Litteraturfestival gode erfaringer med ekstraordinære litteraturarrangementer til læseglade fra det ganske land. Målsætningen for aftaleperioden er løbende gennem hele året at lave ekstraordinære litteraturarrangementer med både danske og udenlandske forfattere.
Det sker ved to tiltag:
For det første vil Trekantområdets Litteraturfestival som hidtil løbe af stablen med bibliotekerne i Trekantområdet som centrale aktører i festivalens planlægning og afvikling.
For det andet vil Kulturregion Trekantområdet præsentere de største udenlandske forfattere, når disse gæster Danmark. Normalt præsenteres de kun i København, men i samarbejde med deres danske forlag præsenteres de i Trekantområdet for et større publikum.
I aftaleperioden vil festivalen udvikle nye måder at inddrage publikum og forfattere på via Web 2.0 med blogs, live streaming fra arrangementerne mv.
Overordnet målsætning:
Trekantområdet præsenterer ekstraordinære litterære oplevelser for at vise, at litteraturen stadig er et kulturområde i fuldt vigør med masser af hjerteblod i sig.
Mål 1:
I Trekantområdet skal publikum kunne møde markante udenlandske forfattere. Resultatkrav 1:
Trekantområdet præsenterer udenlandske forfattere også uden for det angelsaksiske og nordiske sprogområde.
Resultatkrav 2:
Ud over Trekantområdets Litteraturfestival laves der minimum to gange om året et arrangement med markante udenlandske forfattere.
Mål 2:
Litteraturfestivalen vil være bannerfører for litteraturformidling og markedsføring af litteratur.
Resultatkrav 1:
I løbet af aftaleperioden vil Litteraturfestivalen tage Web 2.0-teknologier som blogs og videostreaming i brug.
For nærmere beskrivelse af Trekantområdets Litteraturfestival, jf. bilag 3.
3.2 Musical
Trekantområdet er som beskrevet i kapitel 2.1 rig på musicaloplevelser, og det er derfor helt naturligt at videreudvikle musical som et kulturelt kendetegn for Trekantområdet.
Overordnet målsætning:
Videreudvikling af musical som et kulturelt kendetegn for Trekantområdet.
Mål 1:
Trekantområdet har som mål at tilbyde uddannelse inden for musical på højeste niveau. Resultatkrav 1:
Der skabes fortsat grundlag for en videreudvikling af grunduddannelsen på Det Danske Musicalakademi i Fredericia. Musicalakademiet har udarbejdet en 4-årig handlingsplan
for at udvikle grunduddannelsen i henhold til flerårsaftalen for de videregående uddannelser under Kulturministeriet. De initiativer i handlingsplanen, der relaterer sig til budgettet for de midler, der er bevilget gennem flerårsaftalen for Kulturministeriets videregående uddannelser, følges og udføres.
I henhold til flerårsaftalen ydes et statsligt tilskud til en videreudvikling af grunduddannelsen på 1 mio. kr. i 2007 og 2008 samt 1,5 mio. kr. årligt i 2009 og 2010.
Tilskud til grunduddannelsen udbetales til Fredericia Kommune.
Lokalt støtter Trekantområdet Det Danske Musicalakademis opkvalificering af den danske musicalbranche gennem kurser mv.
Mål 2:
Trekantområdet ønsker at udvikle musicalen som scenekunstform i Danmark. Resultatkrav 1:
I tilknytning til Det Danske Musicalakademi oprettes der et udviklingscenter for musical, hvor der systematisk arbejdes med at forbedre kvaliteten af nyskrevne danske musicals gennem rådgivning fra eksempelvis Broadway og West End.
Resultatkrav 2:
Udviklingscentret skal medvirke til, at der færdigkomponeres minimum en dansk musical om året.
Resultatkrav 3:
Erfaringerne med systematisk at forfine kvaliteten af musicals, før de sættes op, viderebringes til de andre scenekunstformer: opera, ballet og skuespil, gennem netværksdannelse og seminarer.
Resultatkrav 4:
Der udarbejdes i aftaleperioden en strategi for produktion og opsætning af musical på højt internationalt niveau i et samarbejde mellem egnsteatret Fredericia Teater og Det ny Musicalteater Vejle.
Se projektbeskrivelsen for Uterus. Det er forventningen, at projektets udviklingshorisont er længere end de to år, der foreløbigt er aftalt støtte til.
3.3 Kulturarv
Trekantområdet har med sin rige kulturarv et stort potentiale inden for kulturarvsturisme, og Trekantområdet vil derfor i aftaleperioden lave en samlet indsats for de mange kulturarvssteder med henblik på en samlet oplevelse og formidling for
både turister og områdets egne borgere. I den sammenhæng er der en særlig udfordring i at få markedsført Trekantområdets kulturarv over for de mange millioner turister, som det nye område i Billund forventes at tiltrække, når det står færdigt i løbet af aftaleperioden.
Overordnet målsætning:
Kulturarven skal anvendes aktivt, respektfuldt og opfindsomt til at glæde borgere i Trekantområdet og trække turister og nye indbyggere til.
I første halvdel af aftaleperioden vil Trekantområdet skabe det strategiske, finansielle og organisatoriske grundlag for en egentlig kulturarvsturisme. Det sker i samarbejde med relevante samarbejdspartnere som Kulturarvsstyrelsen og Syddansk Turisme.
På baggrund af dette grundlag laves der oplevelser og koncepter, som henvender sig direkte til borgere, gæster og turister. Der vil komme særskilte forhandlinger om tilskud til disse aktiviteter.
De kulturhistoriske museer og institutioner i Trekantområdet er naturlige deltagere, da institutionerne har stor erfaring med oplevelsesøkonomiens kerneydelser: autenticitet og gode oplevelser.
Se projektbeskrivelse for kulturarvsturisme.
Center for Bevaring af Kulturarv
Center for Bevaring af Kulturarv i Vejle er en markant del af kulturarvsindsatsen i Trekantområdet. Centeret er pt. det eneste af sin art i Danmark og har en tvedelt funktion, der pt. varetages af hver sin selvejende institution:
1. Konservering af kulturhistoriske objekter
2. Professionel opmagasinering af genstande fra museer og arkiver Konserveringscentrets primære brugere er i dag de statsanerkendte kulturhistoriske museer i det tidligere Vejle Amt. Derudover arbejder centret på betalt basis for kommuner, private, kirker og andre museer med enkeltopgaver.
Mål 1: Forebyggende bevaring:
Konserveringscentrets arbejde skal gøre det lettere for museerne at prioritere en god bevaringsindsats.
Resultatkrav 1:
På baggrund af Kulturarvsstyrelsens ”Retningslinjer for bevaring og håndtering af kulturarvsgenstande” fremstilles en matrix til konkrete bevaringsplaner for de enkelte museer.
Resultatkrav 2:
Det fælles museumsmagasin udbygges med et 0-energi museumsmagasin, og der afholdes en national konference om bygning og drift af museumsmagasiner på baggrund af den ekspertise og opmærksomhed, som Konserveringscentret har opbygget og fået efter dets etablering. Ekspertisen formidles også via xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Se projektbeskrivelse for 0-energi museumsmagasin. Mål 2: Formidling af viden:
Bevaringscentret har som mål, at konservatorernes ekspertise, håndværksmæssige erfaringer og brede forståelse af teknologiers og håndværks opståen og udvikling anvendes til en bredere kreds.
Resultatkrav 1:
Højskoler og universiteter tilbydes undervisning i teknologihistorie som supplement til egne kurser og fag.
Resultatkrav 2:
Der arbejdes på at skaffe midler til at anskaffe og indrette et mobilt konserverings- og analyselaboratorium til bred formidling i forbindelse med udgravning, undersøgelser og udstilling, gerne i samarbejde med Moesgaard Museums afdeling for naturvidenskabelige undersøgelser og konservering.
3.4 Kunsthåndværk og design
Biennalen for Kunsthåndværk og Design er den eneste biennale i Danmark, der fokuserer på dansk kunsthåndværk og design. Biennalen viser det bedste af nutidigt kunsthåndværk og design og trækker derfor altid mange besøgende og megen opmærksomhed.
Ambitionen er at præsentere det bedste af dansk kunsthåndværk og design, perspektiveret dels af udvalgte aktuelle udenlandske forbindelser og inspirationer, dels af museernes fokusområder. I 2009 er målsætningen at øge biennalens internationale fokus:
• organisatorisk, fx i form af international dommerkomite
• markedsføringsmæssigt, ved at biennalen bliver en del af Danmarks markedsføring i udlandet af dansk kunsthåndværk og design
• Inspiratorisk fra udlandet, fx i form af partnerskab mellem danske og udenlandske kunsthåndværkere og designere, jf. projektbeskrivelse.
Overordnet målsætning:
Øget samarbejde mellem museerne i Trekantområdet skal give mere komplette kulturoplevelser og en bedre opgaveløsning.
Mål 1:
For at få det bredest mulige perspektiv på aktuelt dansk kunsthåndværk og design afvikles Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2009 og 2011 som et samarbejde mellem flere aktører.
Resultatkrav 1:
I 2009 afvikles biennalen på følgende museer: Trapholt, Museet på Koldinghus, Vejen Kunstmuseum og Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus i Middelfart. Desuden inviteres der andre aktører til at deltage, fx Designskolen Kolding, Xxxxxxx Xxxxx og Design og BiZ-ArT i Vejle
Mål 2:
Biennalen skal vise dansk kunsthåndværk og design, også i et udenlandsk perspektiv. Resultatkrav 1:
Der laves et symposium med deltagelse af udenlandske designere, kunsthåndværkere og forskere.
Resultatkrav 2:
Der inviteres udenlandske kunsthåndværkere og designere til at deltage i udstillinger for at give perspektiv til dansk kunsthåndværk og design.
Mål 3:
Biennalen har internationalt kvalitetsniveau. Resultatkrav 1:
I samarbejde med xxxxxxxxxxxx.xx bliver biennalen en del af Danmarks profilering af dansk kunsthåndværk og design i udlandet.
3.5 Musikskoler
Musikskolerne i Trekantområdet har gode erfaringer med samarbejde i amtsligt regi, og det samarbejde vil de gerne bringe videre i regi af Trekantområdet.
Trekantområdet faciliterer, at musikskolerne udvikler projekter, der adresserer fælles problemstillinger. Musikskolerne har selv peget på følgende udfordringer:
• Samarbejde omkring uddannelse og talentudvikling på sjældne instrumenter som obo og fagot og messingblæseinstrumenter. Kan fx ske ved at etablere et eller flere professionelle ensembler, som kan spille skolekoncerter på disse instrumenter.
• Fællesstævner for elever og fælles kurser for lærere og pædagogisk personale.
• Samarbejde omkring ansættelse af lærere.
• Videreførelse af fælles ungdomsbigband.
Der oprettes et lederforum, der mødes kvartalsvis. På den måde kan nye samarbejdsbehov og -ønsker hurtigt fremmes.
Kapitel 4
Fagig sparring og rådgivning gennem netværk
Kulturregion Trekantområdet ønsker at udfolde armslængdeprincippet gennem en netværksmodel. Netværket samler kulturfaglige aktører fra de forskellige indsatsområder med henblik på faglig sparring til den administrative og politiske styregruppe.
Netværket har til formål til stadighed at sikre den høje faglige standard, der skal være i projekterne, samtidig med at det vil virke som idegenerator for nye projekter inden for indsatsområderne i løbet af aftaleperioden.
Netværket ”formaliseres” ved:
• at der udgives en netværksbog med aktørerne: de politiske, de administrative, de kulturinstitutionelle m.fl.
• at der minimum afholdes en årlig ideudviklingsseance for alle aktørerne.
Kapitel 5
Bevillinger knyttet til aftalen
5.1. Den kulturelle rammebevilling
Det er aftalt mellem parterne, at Kulturregion Trekantområdet ikke overtager statslige bevillinger i aftaleperioden.
Den kulturelle rammebevilling vil derfor udelukkende bestå af de tidligere faste amtslige tilskud uden for lov.
5.2. Tidligere faste amtslige tilskud uden for lov
Kulturregionen overtager i aftaleperioden ansvaret for de tidligere faste amtslige tilskud udenfor lov i den 4-årige overgangsordning i årene 2008 - 2010. Forudsætningerne for bevillingen som angivet på finanslovens hovedkonto 21.11.34. Overgangsordning for faste amtslige tilskud uden for lov kan fraviges af de lokale parter i kulturaftalen i overensstemmelse med principperne for den kulturelle rammebevilling.
Som hovedregel udbetales tilskud til de hidtidige tilskudsmodtagere. Såfremt en aktivitet bortfalder, indgår midlerne hertil i den kulturelle rammebevilling.
Som udgangspunkt målrettes tværgående aktiviteter som fx Mobile Music, Xxxxxxx.xx og Kunstlegat Trekantområdets kommuner.
Forvaltnings- og tilsynspligten med den kulturelle rammebevilling tilfalder hjemkommunen for Trekantområdet Danmarks formandskab, pt. Fredericia Kommune.
Bevillingen har følgende størrelse årligt i perioden 2008-2010 i 2008-prisniveau: kr. 7.515.012
Se nærmere i bilag 1.
Rammebevillingen kan disponeres frit inden for aftaleperioden, og ikkeforbrugte bevillinger kan overføres fra et år til et andet. Ved aftalens udløb kan ikkeanvendte beløb dog kræves tilbagebetalt.
Bevillingerne for 2009-2010 vil blive opregnet årligt med det af Finansministeriet fastsatte indeks til brug for regulering af tilskudsbevillinger. Bevillingen udbetales forud i månedsvise rater.
Hvis der med virkning for aftaleperioden sker ændringer i Kulturministeriets lovgivning, som indebærer en ændring af tilskuddet, vil rammebevillingen vedr. de faste amtslige tilskud blive reguleret tilsvarende. Se bestemmelserne i kapitel 6.
I de tilfælde, hvor der i forbindelse med de årlige forhandlinger om rammerne for finansloven gennemføres generelle besparelser i kulturbudgettet, vil der ske en tilsvarende reduktion af den kulturelle rammebevilling. Reduktionen vil ske med de procentsatser, der gælder for kulturbudgettets øvrige tilskudsbevillinger.
5.3. Projektbevillinger
Til særlige udviklings- og forsøgsprojekter, som styringsmæssigt er forankret inden for kulturaftale Trekantområdet, ydes tilskud af de kulturelle tipsmidler. Fordeling på projekter fremgår af bilag 2. Tildelingen af tipsmidler forudsætter Finansudvalgets tilslutning i de enkelte år.
Projekttilskuddene udgør i aftaleperioden årligt:
2008: 1.000.000 kr.
2009: 1.000.000 kr.
I 2009 forhandles der om tilskud til projekter for perioden 2010-2011. Tilskuddene udbetales kvartalsvist forud med rater på en fjerdedel af årets tilskud.
Tilskuddene ydes som faste kronebeløb, der ikke vil være omfattet af prisreguleringer eller besparelser i aftaleperioden.
Der kan ske overførsel af bevillinger fra et år til et andet inden for aftaleperioden. Ikke anvendte tilskud kan kræves tilbagebetalt ved aftalens udløb.
Kulturregionens egenfinansiering af projekterne fremgår af bilag 2 og udgør som minimum i aftaleperioden årligt:
2008: 2.950.000 kr.
2009: 4.775.000 kr.
Kapitel 6
Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen
Aftalen har virkning for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2011. Genforhandling eller justering af aftalen kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå aftalen er indgået, og i øvrigt når parterne er enige herom.
Ved væsentlige ændringer af grundlaget forstås ændringer i Kulturministeriets lovgivning, som har virkning for de bevillinger, der indgår i rammebevillingen. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne om justering af aftalen, kan de vælge at lade den eksisterende aftale fortsætte uændret. Hvis der heller ikke kan opnås enighed om en uændret fortsættelse af den eksisterende aftale, bortfalder aftalen for den resterende del af aftaleperioden.
Hvis en forvaltningsenhed, der indgår i aftalen, ønsker at trække sig ud, eller hvis en ny ønsker at tilslutte sig, kan der forhandles om en opsigelse af aftalen eller en ændring i parternes bag aftalen.
Kapitel 7
Evaluering og rapportering
7.1 Evaluering
Evaluering og rapportering af kulturaftalen er vigtige redskaber for at fremme den kulturpolitiske dialog og værdidebat mellem parterne, som kulturaftalen skal medvirke til at fastholde og udbygge. Kulturaftalens overordnede målsætninger og værdier samt dens opgaver og mål på de enkelte kulturområder skal danne fundamentet for evalueringen af aktiviteter som led i kulturaftalen.
Kulturregion Trekantområdet skal den 1. juni 2009 gøre kortfattet skriftlig status over mål- og resultatopfyldelse med henblik på erfaringsudveksling med de øvrige regioner og med henblik på dialog med Kulturministeriet om en eventuel ny aftale. Senest den 1. marts 2011 skal kulturregionen indsende en skriftlig evaluering, som skal have en sådan kvalitet, at den kan danne grundlag for forhandlinger om en eventuel ny aftale.
Kulturministeriet har udsendt en overordnet model til brug for kulturregionernes evaluering, så der sikres en vis ensartethed i kulturregionernes evaluering til brug for tværgående sammenligning og erfaringsopsamling kulturregionerne imellem.
7.2. Regnskabsoplysninger
Kulturregion Trekantområdet skal for hvert af aftaleårene indsende regnskabsoplysninger for forbruget af den kulturelle rammebevilling. Oplysningerne skal vise, hvor stort et tilskud de enkelte institutioner og aktiviteter har modtaget fra rammebevillingen.
Regnskabsoplysningerne skal være reviderede, og Kulturministeriet skal modtage oplysninger om den udførte revision.
Regnskabsoplysningerne skal være Kulturministeriet i hænde senest den 1. juni det efterfølgende år.
For projektbevillinger finansieret af de kulturelle tipsmidler – jævnfør bilag 2 – skal der i forbindelse med indsendelse af regnskabsoplysningerne afgives et særskilt afsluttende projektregnskab for det samlede projektforløb. Projektforløbene skal løbende afrapporteres i forbindelse med kulturregionens indsendelse af de årlige regnskabsoplysninger.
7.3. Administrativ og politisk følgegruppe
I tilknytning til kulturaftalerne er der etableret en administrativ følgegruppe bestående af en repræsentant for hver af kulturregionernes administrationer og Kommunernes Landsforening. Desuden vil Kulturministeriets råd og styrelser samt ministeriet selv være repræsenteret. Gruppen mødes to gange årligt – eller efter behov – for at diskutere spørgsmål af fælles interesse, herunder evalueringsprocessen.
Kulturministeren vil to gange i løbet af aftaleperioden invitere politiske repræsentanter for aftaleregionerne til møde med henblik på at drøfte erfaringerne med aftalerne. Det vil ske, inden forhandlingerne om en eventuelt ny aftaleperiode påbegyndes.
Kapitel 8
Underskrift af aftalen
……………………………… Sted og dato
………………………………. ……………………………
Billund Kommune Kulturministeren
………………………………. Fredericia Kommune
………………………………. Kolding Kommune
………………………………. Middelfart Kommune
………………………………. Vejen Kommune
………………………………. Vejle Kommune
BILAG 1
4-årig overgangsperiode 2007-2010: Tidligere faste amtslige kommunalfuldmagtstilskud. 2008-prisniveau.
Kommune | Aktivitet/modtager | Beløb/kr. |
Xxxxxxx | Xxxxxxxxx Amatør Scene | 9.879 |
Danske Folkedanseres Spillemandskreds | 3.092 | |
12.971 | ||
Fredericia | Fredericia Teaterforening | 63.733 |
Fredericia Musikforening | 10.622 | |
Fredericia Musikforening | 24.431 | |
Lillebælt Jazz, Fredericia | 5.842 | |
Fredericia Jazzklub | 21.244 | |
Sinfonietta, Fredericia | 10.622 | |
Fredericia Byorkester | 26.555 | |
Den kreative skole | 15.933 | |
Det Danske Musicalakademi | 637.329 | |
Forma Nova Festival | 37.178 | |
Det Bruunske Pakhus | 31.029 | |
884.519 | ||
Kolding | Skamlingsbankeselskabet | 45.888 |
Vedligeholdelse af Skamlingsbanken | 24.500 | |
Opera på Skamling | 84.977 | |
Skamlingsbankeselskabet, udstillingsbygning | 15.933 | |
Operafest på Skamlingsbanken | 84.977 | |
Kolding Stadsarkiv/ARVE | 132.720 | |
Dansk Sygeplejehistorisk Museum | 141.275 | |
Kongeå Museet | 37.178 | |
Kolding Teater Forening | 61.184 | |
Mobile Music | 569.347 | |
Jazz6000 | 13.809 | |
Kolding Arrangørforening | 31.866 | |
Vejle Amts Kulturpris | 26.555 | |
Idrætssamrådet | 90.288 |
Vejle Amts Kunstnerlegater | 79.666 | |
Åbent Hus hos kunstnere | 159.332 | |
Xxxxx Xxxx violinkonkurrence (biennale)∗ | 0 | |
Violin/Cello masterclass (biennale)∗∗ | 0 | |
1.599.495 | ||
Vejen | Teaterbrochure/annoncering | 30.208 |
Studio 73, Vejen | 26.555 | |
Museums- og Kunstforeningen for Vejen | 6.048 | |
Historisk Samfund | 21.705 | |
Støtteforeningen for Kostskolen Assersbølgård | 10.622 | |
95.138 | ||
Vejle | Thyregod Spillemandstræf | 3.187 |
Thyregod spillemænd og dansere | 1.084 | |
Thyregod Spillemænd | 3.187 | |
Randbøldalmuseet | 109.614 | |
Vejle Amts Historiske Samfund | 10.622 | |
Gæstespil | 104.097 | |
Vejle Teater Forening | 137.238 | |
Rytmisk Amtskor | 35.053 | |
Klassisk Amtskor | 57.360 | |
Vejle Amts Ungdomsbigband | 53.111 | |
Jive | 21.244 | |
Vejle Jazzklub | 15.933 | |
Crossroads | 21.244 | |
Vejle Amatør Musikforening | 15.933 | |
Vejlestævnet | 5.311 | |
Vingsted Historiske Værksted | 3.822.639 | |
Regional børnekulturkonsulent | 26.555 | |
Xxxxxxx.xx | 79.666 | |
KelleR – Center for eksperimenterende kunst | 159.332 |
∗ Tilskuddet til Xxxxx Xxxx på 53.111 kr. (2008-niveau) er et biennale, og udbetales efter aftale med tilskudsmodtager hvert andet år fra 2010.
∗∗ Tilskuddet til Violin Masterclass på 212.443 kr. (2008-niveau) er et biennale, og udbetales efter aftale med tilskudsmodtager hvert andet år fra 2009.
Med skolen i biografen | 171.017 | |
Jelling Menighedsråd | 69.461 | |
4.922.889 | ||
I alt | 7.515.012 |
Bemærkninger til tabel 1:
1. Tilskuddene fra den 4-årige overgangsordning overføres til kulturregionen i årene 2008, 2009 og 2010.
2. Middelfarts tilskud er medtaget i den fynske kulturaftale.
3. Tilskuddene til violin/cello masterclass og Xxxxx Xxxx violinkonkurrencer på hhv. kr. 212.443 og kr. 53.111 er biennaler, og udbetales derfor efter aftale med tilskudsmodtager hvert andet år.
4. De 3 tidligere amtslige tilskud til vedligeholdelse af Skamlingsbanken er lagt sammen til ét samlet tilskud på 24.500 kr.
BILAG 2
Årlig statslig projektbevilling og kulturregionens egenfinansiering: 2008-prisniveau
Projekt/kr. 2008 | Statsligt tilskud | Kulturregionens egenfinansiering | |||
Trekantområ det Danmark | Region Syddanmark | Institutionern es egen- finansiering | Fonde og sponsorer | ||
Trekantområdets Litteraturfestival | 200.000 | 450.000 | 200.000 | 100.000 | 150.000 |
Uterus | 500.000 | 200.000 | 700.000 | 600.000 | |
Turisme og kulturarv | 300.000 | ||||
0-energi-museum | 300.000 | 7.500.000 | |||
Musicaluddannelse | 150.000 | 100.000 | |||
I alt | 1.000.000 | 1.100.000 | 900.000 | 8.300.000 | 150.000 |
Projekt/kr. 2009 | Statsligt tilskud | Kulturregionens egenfinansiering | |||
Trekantområ det Danmark | Region Syddanmark | Institutionern es egen- finansiering | Fonde og sponsorer | ||
Trekantområdets Litteraturfestival | 200.000 | 450.000 | 200.000 | 100.000 | 150.000 |
Uterus | 500.000 | 200.000 | 700.000 | 600.000 | |
Turisme og kulturarv | 300.000 | ||||
Musicaluddannelse | 150.000 | 100.000 | |||
Biennalen for Kunsthåndværk og Design | 300.000 | 200.000 | 200.000 | 725.000 | 700.000 |
I alt | 1.000.000 | 1.300.000 | 1.100.000 | 1.525.000 | 850.000 |
BILAG 3
Resultatkrav 2 Minimum to gange årligt laves der et arrangement med markante udenlandske
Resultatkrav 1 Præsentation af udenlandske forfattere også uden for det angelsaksiske og nordiske sprogområde
Resultatkrav 2 Litteraturfestivalen tager Web 2.0- værktøjer i brug i løbet af aftaleperioden
Mål 2
Litteraturfestivalen skal være bannerfører for litteraturformidling og
markedsføring af litteratur
Oversigt over de opstillede mål og resultatkrav Trekantområdets Litteraturfestival
Mål 1 Trekantområdet præsenterer markante udenlandske forfattere
Overordnet målsætning Skal præsentere ekstraordinære litterære
Musical
Overordnet målsætning Musical som et kulturelt kendetegn for Trekantområdet
Mål 1 Grunduddannelse på højeste niveau
Mål 2 Trekantområdet vil udvikle musicalen som scenekunstform
Resultatkrav 1 Musicalakademiet følger og udfører initiativerne fra den 4-årige handlingsplan
Resultatkrav 1
I tilknytning til musicalakademiet oprettes der et udviklingscenter for musical
Resultatkrav 2 Centret skal medvirke til, at der færdigkomponeres minimum en dansk musical om året
Resultatkrav 3 Erfaringerne med den systematisk tilgang til produktion og opsætning viderebringes til andre scenekunstformer gennem netværk og
Resultatkrav 4
Der udarbejdes strategi for et samarbejde mellem Det ny Musicalteater Vejle og egnsteatret Fredericia Teater
Kulturarv og turisme
Overordnet målsætning
Kulturarven skal anvendes aktivt, respektfuldt og opfindsomt for at glæde borgere i Trekantområdet og trække turister
og tilflyttere til.
Bevaring af kulturarv
Mål 1
Konserveringscentrets arbejde skal gøre det lettere for museerne at prioritere en god bevaringsindsats
Resultatkrav 1
På baggrund af Kulturarvsstyrelsens ”Retningslinier for bevaring og håndtering af kulturarvsgenstande” fremstilles en matrix til konkrete bevaringsplaner
Resultatkrav 2
Det fælles museumsmagasin udbygges med et 0-energi museumsmagasin. Der afholdes en national konference om bygning og drift af museumsmagasiner på baggrund af den ekspertise og opmærksomhed, som Konserveringscentret har opbygget og fået efter dets etablering. Ekspertisen
Mål 2
Bevaringscentret har som mål, at konservatorernes ekspertise, håndværksmæssige erfaringer og brede forståelse af teknologiers og håndværks opståen og udvikling anvendes til en bredere kreds
Resultatkrav 1 Højskoler og universiteter tilbydes undervisning i teknologihistorie som supplement til egne
Resultatkrav 2 Der arbejdes på at skaffe midler til at
anskaffe og indrette et mobilt konserverings- og analyselaboratorium til bred formidling i forbindelse med udgravning, undersøgelser og
Kunsthåndværk og design
Overordnet målsætning
Øget samarbejde mellem museerne i Trekantområdet skal give mere komplette kulturoplevelser og en bedre opgaveløsning
Mål 1
For at få det bredest mulige perspektiv på aktuel dansk kunsthåndværk og design afvikles Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2009 og 2011 som et samarbejde mellem flere aktører
Resultatkrav 1
I 2009 afvikles biennalen på følgende museer: Trapholt, Museet på Koldinghus, Vejen Kunstmuseum og Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus i Middelfart. Desuden inviteres der
Mål 3
Biennalen har internationalt kvalitetsniveau
Resultatkrav 1
I samarbejde med xxxxxxxxxxxx.xx bliver biennalen en del af Danmarks profilering af dansk kunsthåndværk og
Mål 2
Biennalen skal vise dansk kunsthåndværk og design, også i et udenlandsk perspektiv
Resultatkrav 1 Der laves et symposium med deltagelse af udenlandske designere, kunsthåndværker e og forskere
Resultatkrav 2 Der inviteres udenlandske kunsthåndværker e og designere til at deltage i udstillinger for at give perspektiv til dansk kunsthåndværk og design
BILAG 4
Projektbeskrivelser
1. Trekantområdets Litteraturfestival
Trekantområdets Litteraturfestival tilbyder de mange læseglade i det ganske land ekstraordinære litterære oplevelser med danske og udenlandske forfattere.
Festivalen foregår altid i uge 40, hovedsageligt på biblioteker, museer og andre kulturinstitutioner i Trekantområdet.
I tilgift til festivalugen vil Kulturregion Trekantområdet arrangere minimum to forfatterarrangementer om året med de største udenlandske forfattere, når disse gæster Danmark. Normalt er det kun København, der har glæde af deres besøg, men festivalens ry som både ambitiøs og velorganiseret gør det realistisk at tro, at også læseglade jyder og fynboer vil kunne få fornøjelsen af at møde de største udenlandske forfattere.
Perspektiverne ved Trekantområdets Litteraturfestival
Festivalens hovedambition er at præsentere skønlitteraturen som et område med masser af livskraft og hjerteblod i sig. Det gøres ved en række større og mindre arrangementer i løbet af festivalugen. De største arrangementer er besøgt af helt op til 900 forventningsfulde mennesker. De mest besøgte arrangementer er som oftest heldagsarrangementer, hvor publikum kan møde en mængde forfattere og genrer.
Festivalen arbejder seriøst med at præsentere udenlandske forfattere for at kunne præsentere andre historier, horisonter og erfaringer, end dem danske forfattere kan. Siden festivalen begyndte, har Xxx Xxxxxx (England), Xxxx Xxxxxxx (Norge), A.S. Byatt (England), Xxxxx Xxx Xxxxxxxxxxx (Island), Xxxx Xxxxxx Xxxxxx (Norge), Xxxxxx Xxx (Norge), Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx (Tyskland), Xxxxxxxxx Xxxx (Tyskland), Xxxxxxx Xxxxxxxx (Belgien), Xxxxxxx Xxxxx (Canada) og Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxxxx (Island) gæstet festivalen. Det arbejde fortsættes og intensiveres i de kommende år.
I 2007 indledte festivalen et samarbejde med Gyldendal for at hjælpe forfatterspirer med deres skriveambitioner. Forfatterspirerne kunne bl.a. få deres manuskripter vurderet ved at indsende dem til festivalen og møde op til et arrangement, hvor et panel af Gyldendals redaktører deltog. På den måde kunne de få en professionel vurdering af skrivetalentet inden for meget kort tid – en proces der normalt tager flere måneder. Det
er festivalens intention at fortsætte samarbejdet med Gyldendal og gerne udvide kredsen af deltagende forlag.
I de næste år vil festivalen prioritere at finde nye måder at formidle litteratur og markedsføre litteraturarrangementer på i et samarbejde med private virksomheder. Det sker bl.a. ved at inkorporere Web 2.0 værktøjer på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, ligesom der sigtes på at udnytte fibernettets muligheder for hurtig up- og download. Det kan bl.a. bruges til at præsentere udenlandske forfattere, mens de sidder i deres egen hjemby.
Arrangørkreds
Bag Trekantområdets Litteraturfestival står de seks kommuners biblioteker og Trekantområdet Danmark. Bibliotekerne er således omdrejningspunkter, hvor en række af arrangementerne foregår. Derudover bidrager oplysningsforbund, menighedsråd, sociale foreninger, uddannelsesinstitutioner m.fl. med litterære arrangementer til festivalens program.
Budget 2008-2009 (kr.):
Presse og markedsføring | 500.000 |
Litteraturarrangementer på biblioteker og andre steder | 100.000 |
Store litteraturarrangementer | 450.000 |
Diverse | 50.000 |
I alt | 1.100.000 |
Finansiering 2008-2009 (kr.):
Trekantområdet Danmark | 450.000 |
Sponsorer | 150.000 |
Biblioteker og andre arrangører | 100.000 |
Kulturministeriets Pulje til kultur til hele landet | 200.000 |
Region Syddanmark | 200.000 |
I alt | 1.100.000 |
2. Uterus – udviklingscenter for musical
Uterus er at sammenligne med en rugekasse og skal videreudvikle musicalen som scenekunstform i Danmark og internationalt gennem systematisk kvalitetsforbedring.
Især i USA har man gennem årtier haft gode erfaringer med systematisk at kvalitetsforbedre og udvikle musicals, inden de sættes op.
Uterus bliver den eneste institution i Danmark, der systematisk arbejder med musicals, inden de sættes i produktion.
Perspektiverne ved Uterus
Perspektivet for Det Danske Musicalakademi er, at akademiet vil blive placeret i den absolutte verdensklasse ved at oprette Uterus. Akademiet er på baggrund af dette arbejde, og i kraft af sit meget veludviklede internationale netværk, blevet stemt ind i National Alliance for Musical Theatre (NAMT, xxx.xxxx.xxx) – en amerikansk baseret, international sammenslutning af de førende producenter, teatre, udviklere og rettighedshavere på området, dvs. den absolutte verdenselite.
Ud over undervisere fra Broadway og West End får også nogle af verdens førende komponister og musicalforfattere deres gang på akademiet. Det medfører internt en langt mere tilbundsgående forståelse af genren med indsigt og ekspertise til følge.
Musicalhistorien vil gennem disse kapaciteter udspille sig for øjnene af både studerende og undervisere.
Med Uterus er perspektiverne gode for musicalen i Danmark, da målsætningen og forventningen er et mærkbart kvalitetsløft til danskskrevne musicals. Da musicalen er en populær scenekunstform i Danmark, vil det glæde rigtig mange mennesker. Uterus sikrer og højner kvaliteten af disse og vil i stort omfang medføre:
• at producenterne undgår at tage store chancer ved at lave for pressede prøveforløb,
• at det vil blive mindre risikabelt at producere nyudviklede musicals, idet der nu findes et sted, hvor forestillingernes ”børnesygdomme” både opdages og behandles, inden de møder kommerciel produktion,
• at der som noget nyt vil eksistere et samlet udstillingsvindue for nyt materiale, hvilket selvsagt vil medføre større synlighed af en genre i udvikling, samt generere flere og bedre produktioner.
Hvordan virker Uterus?
Uterus indbyder komponister og musicalforfattere fra Danmark og resten af verden til at indsende mere eller mindre færdigkomponerede musicals. Servicen er i sit udgangspunkt gratis at benytte. Ud af de indkomne forslag udvælges 2-6 projekter hvert år til nøje kunstnerisk supervision. Det kan f.eks. være:
• Co-writing med en etableret komponist eller forfatter
• Dramaturgisk assistance
• Instruktion
• Dramatisk assistance.
Af de 2-6 projekter udvælges 2-4 til præsentation (showcases på 45-60 minutter) på danske teatre, især Fredericia Teater. De medvirkende i disse workshops er professionelle musicalperformere, skuespillere og dansere, som aflønnes efter særligt indgået aftale med Dansk Skuespillerforbund.
Projekterne udvælges med sigte på at tilgodese et så stort stilistisk spænd inden for musicalgenren som muligt. Både hvad angår størrelse, musikalsk stilart, målgruppe mv. Det er intentionen både at videreudvikle den traditionelle musicalstil og arbejde med projekter, som søger at strække genren. 2/3 af projekterne skal være rene danske projekter. 1/3 af projekterne skal have et internationalt potentiale.
Denne systematiske forfinelsesmetode er med succes blevet brugt især på Broadway gennem de sidste 40 år.
Organisation
Uterus er hjemmehørende på Det Danske Musicalakademi i Fredericia, der udbyder en treårig ensembleuddannelse i musical på højt internationalt niveau. Akademiet indgår ligeværdigt i netværkssamarbejder med de bedste udenlandske musicalakademier som fx Mountview i London.
Uterus får sin egen identitet, herunder egen hjemmeside eget brevpapir mv. Centret har sit virke i akademiets bygninger, der er velegnede til formålet – dog er der behov for at investere i teknik mv.
Lyd- og lysudstyr | 400.000 |
Lydisolering | 80.000 |
Varmeregulering | 200.000 |
Scenepodier/publikumsopbygning | 150.000 |
Mobilt-lydstudieudstyr (både som arbejdsredskab og til registrering) | 100.000 |
Videoudstyr (både som arbejdsredskab og til registrering) | 50.000 |
Budget og finansiering 2008-2010 Etableringsomkostninger (kr.):
Etablering af hjemmeside mv. | 50.000 |
Markedsføring | 75.000 |
I alt | 1.105.000 |
Udgifter pr. år fra 2008 (kr.):
Udgifter til honorarer/instruktion/materialer og godtgørelse på workshops | 900.000 |
Udgifter til produktion af showcases | 550.000 |
Administration | 400.000 |
Kontorhold | 40.000 |
Markedsføring | 50.000 |
Udviklingsarbejde (netværk, rejser mm.) | 25.000 |
Diverse | 35.000 |
I alt | 2.000.000 |
Finansiering etableringsomkostninger (kr.):
Det Danske Musicalakademi | 200.000 |
Region Syddanmark | 800.000 |
Fonde | 100.000 |
I alt | 1.100.000 |
Finansiering af årlige udgifter i 2008 og 2009 (kr.):
Det Danske Musicalakademi (tidl. amtslige midler) | 600.000 |
Kulturregion Trekantområdet | 200.000 |
Kulturministeriets Pulje til kultur i hele landet, udviklingsstøtte | 500.000 |
Region Syddanmark | 700.000 |
I alt | 2.000.000 |
3. Kulturarv og turisme
Trekantområdet har med sin rige kulturarv et stort potentiale inden for kulturarvsturisme, og Trekantområdet vil derfor i aftaleperioden lave en samlet indsats for de mange kulturarvssteder med henblik på en samlet oplevelse og formidling for både turister, potentielle tilflyttere og områdets egne borgere.
Projektet har to formål: dels at skabe en bedre oplevelse af kulturarven i Trekantområdet gennem samarbejde, dels udvikle turisterhvervet i Trekantområdet.
Projektet er delt op i to faser:
Den første fase handler om identifikation af projektgrundlag, partnere, organisering, fastlæggelse af fælles strategi og handlingsplan og til sidst begyndende udvikling af oplevelser, markedsføring mv.
I den anden fase færdigudvikles og implementeres konceptet og der påbegyndes en løbende evaluering af turismetilstrømningen til Trekantområdet. Projektet er lagt an på at imødekomme den strategi, som Vækstforum under Region Syddanmark har lavet.
Vækstforum har vedtaget at gøre Kulturhistoriens vingesus til et oplevelsesøkonomisk indsatsområde. Der vil derfor blive søgt om både regionale midler via Vækstforum og EU-midler via Regionalfonden til at finansiere projektets anden fase.
Projektets eksemplariske værdi
Projektet har til formål at gøre det til en bedre og mere sammenhængende oplevelse at besøge de mange kulturarvssteder i Trekantområdet. Det vil bl.a. ske ved, at der anvendes ny teknologi som fx wi-fi streaming til mobiltelefoner, ligesom der lægges vægt på, at det skal afføde levende oplevelser.
Projektet vil omfatte mange forskellige ekspertiser for at lykkes: ekspertise i kulturhistorie, formidling, markedsføring, turismetiltrækning, anvendelse af teknologi mv. Projektet vil derfor udspille sig i krydsfeltet mellem kommuner, kulturinstitutioner, erhvervsliv, turisme- og erhvervsfremmeorganisationer m.fl.
I projektfasen vil Kulturregion Trekantområdet søge inspiration både i udlandet og i Danmark, herunder andre kulturregioner, der har lignende projekter kørende.
Deltagerkreds
Den brede deltagerkreds afspejler, at der er mange, der har interesse i hhv. kulturarven og i turist- og erhvervsudviklingen:
• De kulturhistoriske museer i Trekantområdet
• Center for Bevaring af Kulturarven, Vejle
• Hoteller, restauranter, Syddansk Turisme m.fl.
• Kommunernes erhvervskontorer
• Region Syddanmark
Regionen har udpeget Kulturhistoriens vingesus som et tema under indsatsområdet Oplevelsesøkonomi for at øge væksten i turist- og oplevelseserhvervene. Der vil også være adgang til Regionalfondsmidler.
• Kulturarvsstyrelsen
• Kommunernes tekniske forvaltninger, da en vigtig brik er fælles standarder for, hvordan trekantkommunerne vil formidle kommunernes kulturhistoriske miljøer i det åbne land.
4. 0-energi museumsmagasin
Med Center for Bevaring af Kulturarven i det nordlige Vejle har Trekantområdet gode faciliteter for bevaring af kulturarven. Centret udgøres af De Fælles Museumsmagasiner for en række museer og arkiver i og uden for Trekantområdet og Konserveringcentret. Fællesmagasinernes første etape blev bygget i 2003, og det var det første af sin art, som blev bygget med industrielle og rationelle byggemetoder, og som anvender passiv klimatisering som sin primære klimastyring. Det har vist sig, at magasinet har meget hensigtsmæssige klimaforhold og et lavt energiforbrug.
Disse erfaringer anvendes til at udvide og bygge et 0-energi museumsmagasin, som også skal sørge for mere plads til de eksisterende brugere samt trække nye brugere til.
Perspektiver for byggeriet
Ved at bygge et 0-energi museumsmagasin vil man kunne vise, at der kan holdes et klima og en standard på vores magasiner, som sikrer særdeles gode bevaringsvilkår for den fælles kulturarv uden at gøre brug af dyre og energislugende installationer.
I det omfang, at magasinet skal bruge energi, sker forsyningen fra alternative og vedvarende energikilder, sandsynligvis solceller eller vindenergi. De Fælles Museumsmagasiner har til hensigt at samarbejde med bl.a. Danmarks Tekniske Universitet og Risø for at benytte sig af de to institutioners ekspertiser inden for energi og klima.
Erfaringerne vil blive offentligt tilgængelige, bl.a. på xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx. Det er de Fælles Museumsmagasiners forventning, at det nye 0-energi magasin vil være med til at sætte standarden for fremtidens museumsmagasin, ikke kun i Danmark, men også i udlandet.
Deltagerkreds
Kredsen bag det nye byggeri er 17 forskellige institutioner dækkende alle statsanerkendte kunst- og kulturhistoriske museer, alle stadsarkiver og foreningen af lokalhistoriske arkiver samt andre museer med faglig ledelse i det gamle Vejle Amt, desuden Nationalmuseet og Konserveringscentret i Vejle.
Glud Museum | Vejle Byhistorisk Arkiv |
Vejleegnens Museer | Horsens Museum og Byarkiv |
Museerne i Fredericia | Horsens Kunstmuseum |
Museet på Koldinghus | Give-egnens Museum |
Trapholt | Arve (Foreningen for lokalarkiver i Vejle Amt) |
Stadsarkivet Kolding | Dansk Sygeplejemuseum |
Kolding Kommune | Konserveringscentret i Vejle |
Industrimuseet i Horsens | Nationalmuseet |
Vejle Kunstmuseum |
Økonomi
Magasinet finansieres bl.a. ved hjælp af løbende årlige bevillinger, der omskrives til en anlægssum på baggrund af 30-årige realkreditlån. Der er ikke sat en begrænset periode på de løbende årlige bevillinger.
Institution | Løbende bevilling | Omskrevet anlægssum |
Hedensted Kommune for Glud Museum | 62.000 kr. årligt | 775.000 |
Horsens Kommune for Horsens Museum og Horsens Kunstmuseum | 200.000 kr. årligt | 2.500.000 |
Vejle Kommune til Vejle Byarkiv | 3.000.000 | |
Dansk Sygeplejehistorisk Museum | 40.000 kr. årligt | 500.000 |
Konserveringscentret i Vejle | 450.000 | |
Nationalmuseet | 250.000 | |
7.475.000 |
Dertil kommer 300.000 kr. i udviklingsstøtte i 2008 fra Kulturministeriets pulje til kultur i hele landet til at kvalificere og udvikle magasinbyggeriet yderligere for derved at øge den danske ekspertise i korrekt opbevaring af kulturarven på bæredygtig vis.
Anlægssummen suppleres yderligere af, at Fællesmagasinet allerede har købt en byggegrund i forlængelse af den eksisterende på 30.000 kvm. til en pris af 3,5 mio. kr.
Desuden arbejdes der i øjeblikket på at tilvejebringe økonomi for følgende museer: Industrimuseet i Horsens, ca. 1500 m2 magasinplads.
Vejle Museum, 150 m2 magasinplads.
Museerne i Kolding Kommune (Trapholt og Koldinghus): 1820 m2 magasinplads. Anlægsbeløbet for disse museer er 9,18 mio. kr.
5. Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2009
Biennalen for Kunsthåndværk og Design er den eneste biennale i Danmark, der fokuserer på dansk kunsthåndværk og design. Biennalen viser det bedste af nutidig kunsthåndværk og design og trækker derfor altid mange besøgende og megen opmærksomhed.
Biennalens indhold
I 2009 er biennalen omdrejningspunkt for samarbejdet mellem en række museer, der fagligt beskæftiger sig med kunsthåndværk og design: Trapholt, Museet på Koldinghus, Vejen Kunstmuseum og Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus i Middelfart. Andre institutioner og aktører inddrages så vidt muligt i biennalen: Designskolen Kolding, BiZ-ArT i Spinderihallerne i Vejle, Xxxxxxx Xxxxx og Design i Nicolai i Kolding.
Biennalen indeholder følgende punkter:
• Censureret del, hvor danske kunsthåndværkere og designere kan indsende værker inden for bestemte temaer og fokusområder. Blandt deltagerne udpeges der en-to prismodtagere, der modtager biennaleprisen på tilsammen 100.000 kr. Kunsthåndværkere og designere, der har modtaget biennaleprisen, oplever alle et karrierespring pga. den store anerkendelse, prisen har. Den censurerede del af biennalen afholdes på Trapholt.
• Symposium, der sætter fokus på de vigtigste tendenser for og inden for dansk og international kunsthåndværk og design. Symposiet har udenlandsk deltagelse.
• Udstillingsdel, hvor museerne parrer deres egne samlinger med inviterede danske og udenlandske kunsthåndværkere og designere. På Koldinghus er fokus på mode og klædedragt, på Danmarks Keramikmuseum på især Finland og på Vejen Kunstmuseum på tekstil og tryk sammen med Holland, Belgien og Finland.
• Katalog med tekster på dansk og engelsk om tematikker, problemstillinger og deltagende kunsthåndværkere og designere.
Perspektiverne ved Biennalen for Kunsthåndværk og Design
Der er især to perspektiver ved biennalen, det er værd at hæfte sig ved: det organisatoriske og det faglige.
Organisatorisk udvides biennalen til også at omfatte Vejen Kunstmuseum og Danmarks Keramik-museum, samtidig med at andre aktører inden for kunsthåndværk og design inddrages så vidt muligt. Hidtil har kun Trapholt afholdt biennalen ind til 2007- udgaven, hvor også Museet på Koldinghus kom med. Med biennalen opbygges en faglig akse rækkende fra Fyn til Sydjylland, hvor institutionerne for første gang afprøver, hvordan samarbejdet bedst kan foregå.
Fagligt betyder udvidelsen af deltagerkredsen, at biennalen kan anlægge et meget bredere perspektiv på kunsthåndværk og design ved at lade aktuel dansk og udenlandsk kunsthåndværk og design gå i spænd med museernes samlinger af kunsthåndværk og design fra ind- og udland. I 2009 er en af målsætningerne at øge biennalens internationale fokus:
• Organisatorisk fx i form af international dommerkomite
• Markedsføringsmæssigt ved at biennalen bliver en del af Danmarks markedsføring i udlandet af dansk kunsthåndværk og design via xxxxxxxxxxxx.xx
• Inspiration fra udlandet fx i form af partnerskab mellem danske og udenlandske kunsthåndværkere og designere.
Organisation
Biennalen organiseres med et sekretariat hjemmehørende på Trapholt og en styregruppe bestående af lederne fra de pågældende museer og andre store aktører som Designskolen Kolding.
Sekretariat | 200.000 |
Katalog | 300.000 |
Kuratorer og koncept | 150.000 |
Udstillinger | 850.000 |
Symposium | 125.000 |
Presse og markedsføring | 275.000 |
Åbninger | 75.000 |
Biennalepris | 100.000 |
Diverse | 50.000 |
I alt | 2.125.000 |
Budget og finansiering Budget 2009 (kr.):
Finansiering (kr.):
Trapholt | 300.000 |
Museet på Koldinghus | 300.000 |
Vejen Kunstmuseum | 75.000 |
Danmarks Keramikmuseum | 50.000 |
Kulturregion Trekantområdet | 200.000 |
Kulturministeriets Pulje til kultur i hele landet | 300.000 |
Region Syddanmark | 200.000 |
Fonde, puljer, sponsorer mv. | 700.000 |
I alt | 2.125.000 |