Tryghed på rejsen Maxi
Tryghed på rejsen Maxi
Forsikringsbetingelser 6082.1 A
Gælder fra april 2021
Indholdsfortegnelse
A. Forsikringens dækningsområde og varighed 5
B. Hvem forsikringen gælder for, og hvad
C. Kontakt og vejledning ved skade 5
E. Rejseforsikring 10
F. Feriegaranti 20
Kontakt Gouda Rejseforsikring
Salg og Kunderådgivning
x00 00 00 00 00
Skadeafdelingen
(alle skader undtaget ID-tyveri)
x00 00 00 00 00
Hvis du sender mail til os med sensitive personoplysninger, så husk altid at kryptere den.
Skadeafdelingen ved ID-tyveri (Goudas partner Xxxxxxxx)
x00 00 00 00 00
Du kan også få svar på dine spørgsmål på vores hjemmeside xxx.xxxxx.xx
Forsikringsbetingelser 6082.1 A
2
Dette får du som Apollo kunde udover forsikringen
Hjælp på stedet hvis du bliver udsat for en skade eller bliver syg
Noget af det vigtigste under din rejse, er sikkerheden for, at du kan få hjælp på stedet, hvis uheldet skulle være ude. Hvis du bliver ramt af en skade eller bliver syg på rejsedestinationen, kan du altid spørge Xxxxxxx rejseledere om råd og vejledning.
Direkte erstatning - direkte til din konto eller i kontanter
På destinationer hvor Apollo har et servicekontor, kan rejselederne også hjælpe dig med mindre kompensationer for lægebehandling, medicin, forsinket bagage eller tyveri/beskadiget bagage.
Gældende ved direkte erstatning
- Du kan få udbetalt op til 2.000 DKK i kompensation
- Vi anbefaler, at du vælger at få kompensationen udbetalt på din konto i stedet for kontanter
- Det du kan få erstatning for er behandlingsudgifter, medicin samt tyveri, beskadigelse og forsinkelse af bagage.
- Du skal kunne dokumentere skaden eller sygdommen med fx lægejournal, kvitteringer, politirapport eller tilsvarende dokument.
- Du kan få erstatning for forsinket bagage afhængig af, hvor længe forsinkelsen har varet. Du skal kunne dokumentere forsinkelsen i form af en PIR -rapport. PIR-rapporten får du af flyselskabet eller det selskab, der håndterer flyselskabet i lufthavnen.
3
Dækningsoversigt
Punkt | Tryghed på rejsen Maxi | |
Dækninger | Maksimale dækningssummer DKK per dækning | |
Personlige ejendele | E.1 | |
Rejsedokumenter | E.1.1 | 2.500 |
Personlige ejendele/bagage | E.1.2 | 10.000 |
Bagageforsinkelse | E.1.3 | 3.000 |
Leje af sportsudstyr | E.1.4 | 5.000 |
Stjålet/ødelagt betalings- eller kreditkort | E.1.5 | 2.000 (heraf 500 er nødkontanter) |
Sygdom og hjemtransport | E.1.6 | |
Sygdom | E.1.6.1 | Ubegrænset |
Hjemtransport | E.1.6.3 | Ubegrænset |
Sygeledsagelse/tilkaldelse | E.1.6.4 | Ubegrænset (op til 2 personer) |
Hjemkaldelse | E.1.6.6 | Ubegrænset |
Tandlægebehandling / fysioterapi m.m | E.1.7 | 3.000 / 15.000 |
Ulykke voksen/barn | E.1.8 | 300.000 / 500.000 |
Overfald | E.1.10 | 500.000 |
Privatansvar | E.2 | 10.000.000 |
Retshjælp i udlandet | E.3 | 50.000 |
Personlig sikkerhed | E.6 | |
ID-tyveri | E.6.1 | 100.000 |
Evakuering pga. krig og epidemier | F.6.1 | 50.000 |
Evakuering pga. terrror | E.6.2 | Ubegrænset |
Gidseltagning - transportudgifter/ekstraudgifter | E.6.3 | Ubegrænset/15.000 |
Tilbageholdelse i forbindelse med krig | E.6.4 | 50.000 |
Psykologisk krisehjælp | E.6.5 | 10.000 |
Feriegaranti | F | |
Selvrisiko ved leje af bil og andre køretøjer, fx cykel | F.1.1 | 10.000 |
Selvrisiko indbo-/villaforsikring | F.1.2 | 10.000 |
Selvrisiko ved skade på din bil derhjemme | F.1.3 | 10.000 |
Forsinket fremmøde | F.2.1 | 50.000 |
Forsinket hjemrejse | F.2.2 | 2.500 (maks. 500 pr. døgn) |
Forsinket fremmøde (48 timer) på arbejdsplads efter hjemrejse | F.2.3 | 1.000 |
Feriekompensation | F.3 | 50.000 |
Redning af ferien | F.4 | 2.000 |
Aktivitetsbonus ved solferie i Europa | F.5 | 200 pr. person |
4
Tryghed på rejsen Maxi
Vilkår 6082.1 A
A. Forsikringens dækningsområde og varighed
Forsikringen gælder på rejser med almindelige transportmidler, og under ophold i forbindelse med rejsen i det valgte geografiske område, EUROPA eller VERDEN. Forsikringen gælder ikke på erhvervs- og studierejser. Forsikringens varighed fremgår af forsikringspolicen/bookingbekræftelse/rejsebevis eller tilsvarende.
Ved rejser til områder, hvor det danske Udenrigsministerium har udstedt rejsevejledninger, som følge af forhøjet risiko pga. krigs-/ terrorhandlinger, fare for oprør eller lignende forstyrrelser af den offentlige orden, epidemier eller katastrofer, dækker forsikringen ikke for skader/tab, som direkte er forårsaget af den type af risiko.
Rejsens varighed regnes fra den dag, du rejser fra bopælsadressen i Norden, registreret i forsikringsbeviset, og til du er tilbage på samme sted, forudsat at dette tidspunkt ligger indenfor det tidsrum, som der er tegnet rejseforsikring for. Det er en forudsætning for dækning, at præmien er betalt før rejsens start.
B. Hvem forsikringen gælder for, og hvad skal du være opmærksom på
Forsikringen gælder for den eller de personer som er nævnt i forsikringspolicen/bookingbekræftelsen/rejsebevis eller tilsvarende og som er medlem af nordisk offentlig sygesikring med fulde rettigheder, har folkeregisteradresse i Norden eller tilsvarende og som skal returnere til Norden efter rejsen. I forsikringsperioden skal forsikrede være berettiget til ydelser i henhold til det blå EU- sygesikringskort (EHIC). Vær opmærksom på at det er et krav, at du ved starten af forsikringsperioden er berettiget til ydelser i henhold til Sundhedsloven. Rejseforsikringen kan købes, selvom du på grund af rejsens varighed midlertidigt frameldes folkeregisteret.
• At du skal medbringe det blå EU-sygesikringskort ved rejser til EU/EØS lande.
• At der gælder særlige regler for personer med kroniske/ eksisterende lidelser.
• At rejseforsikringen ikke dækker krav opstået som følge af skisport i tilfælde af, at det i mere end 25 % af rejsens varighed er formålet at udøve skisport.
• Ved ulykke undtages alle skader som følge af skisport.
• At du selv er ansvarlig for, at oplysningerne på dit rejsebevis er korrekte.
• At du selv er ansvarlig for at kende betingelserne, der ligger til grund for Goudas eventuelle erstatning.
• At du bør lade en pårørende i Norden opbevare en kopi af dit rejsebevis.
• At rejseforsikringen kan købes for henholdsvis EUROPA eller VERDEN.
• Rejseforsikringen dækker ikke i Norden.
C. Kontakt og vejledning ved skade
Hvis forsikrede kommer til skade og har brug for hjælp, findes der i dette afsnit en vejledning om, hvordan du skal forholde sig.
Skadeanmeldelse kan downloades på xxx.xxxxx.xx.
Akutte tilfælde
Ved akutte hændelser skal forsikrede, den behandlende læge eller pårørende henvende sig til Alarmcentralen, der har åbent 24 timer i døgnet – 365 dage om året, på følgende telefonnummer/adresse:
Gouda Alarm
Telefon x00 00 00 00 00
Telefax x00 00 00 00 00 Mail: xxxxx@xxxxx.xx
Adresse:
A.C. Meyers Vænge 9
DK-2450 København SV, Danmark
Når Xxxxx Xxxxx kontaktes, kommer du til at tale med en assistancekoordinator, som vil give dig nødvendig assistance. Forsikrede har pligt til at følge de anvisninger Gouda Alarm giver.
Alle andre tilfælde:
I alle andre tilfælde, f.eks. ved fremsendelse af regninger til refundering, skal du skrive til eller kontakte vores skadeafdeling i København. Du må også gerne kontakte skadeafdelingen for at drøfte skadespørgsmål, der ikke er akutte.
Du har også mulighed for at kontakte Xxxxxxx rejseleder for råd. Ved skader under 2 000 DKK. vil du få mulighed at anmelde din skade via Gouda Online eller få udbetalt kontant erstatning fra din Apollos rejseleder.
Gouda Rejseforsikring
Hvis du sender mail til os med sensitive personoplysninger, så husk altid at kryptere den.
5
Vejledning i forhold til sagstype:
Bagageforsinkelse
Bliver din bagage forsinket, skal anmelde forsinkelsen til flyselskabet og sørge for at få en skriftlig bekræftelse i form af en PIR-rapport (Property Irregularity Report). Derudover skal du gemme kvitteringer for de erstatningskøb, som du foretager på destinationen, samt om muligt få dokumentation for, hvornår du modtager din bagage fra flyselskabet. Endelig skal du sende en skadeanmeldelse til Gouda sammen med ovennævnte originale bilag samt originale flybilletter og bagagemærker, når du er kommet hjem.
Dødsfald
Ved dødsfald skal Xxxxx Xxxxx hurtigst muligt kontaktes. Vore medarbejdere vil derefter sørge for det fornødne - i tæt samråd med de pårørende og de relevante myndigheder.
Evakuering
Befinder du dig i et område, hvorfra evakuering er nødvendig, skal du kontakte Xxxxx Xxxxx, som vil forestå evakueringen – eventuelt i samarbejde med offentlige myndigheder. Du er også velkommen til at kontakte Xxxxx Xxxxx, hvis du er i tvivl om, hvorvidt evakuering er nødvendig.
Feriekompensation
Hvis du ønsker feriekompensation på grund af sygdom, tilskadekomst eller hjemkaldelse, skal du sørge for at få dokumentation for sygdommens varighed og art fra den behandlende læge. Når du er kommet hjem, skal du sende en skadeanmeldelse til Gouda sammen med original lægeerklæring og dokumentation for rejsens pris.
Forsinket fremmøde
Kan du ikke nå det planlagte transportmiddel, skal du hurtigst muligt kontakte Xxxxx Xxxxx og oplyse, hvor du har købt billetten. Gouda Alarm vil herefter i samarbejde med rejsebureauet/ flyselskabet rådgive dig og hjælpe dig med at finde alternativ transport.
Forsinket hjemrejse
Bliver din hjemrejse til Norden forsinket mere end 5 timer, skal du fremsende dokumentation for forsinkelsen fra transportselskabet samt original dokumentation for dine rimelige og nødvendige ekstraudgifter til hotelophold og fortæring.
Hjemkaldelse
Hvis du på grund af akut opstået alvorlig sygdom eller dødsfald i den nærmeste familie ønsker at rejse hjem før tid, skal du omgående kontakte Xxxxx Xxxxx. Gouda Alarm vil så vurdere, om der er grundlag for dækning af hjemrejsen. I bekræftende fald vil
6
Xxxxx Xxxxx arrangere en ekstraordinær hjemrejse. Hvis du selv – efter aftale med Xxxxx Xxxxx – arrangerer hjemrejsen eller i øvrigt har andre dækningsberettigede udlæg, skal du indsende skadeanmeldelse snarest muligt.
Hjemtransport
I alle tilfælde hvor hjemtransport kan komme på tale, skal du hurtigst muligt kontakte Xxxxx Xxxxx. Xxxxxx læge vil herefter i samråd med behandlende læge/hospital vurdere, om en hjemtransport er nødvendig og forsvarlig.
Hospitalsindlæggelse
Ved rejser i EU/EØS lande skal du på offentligt hospital fremvise det blå EU-sygesikringskort. Accepteres dette ikke, skal du kontakte Xxxxx Xxxxx. Bliver du hospitalsindlagt udenfor EU/EØS, skal du kontakte Xxxxx Xxxxx hurtigst muligt og senest ét døgn efter indlæggelsen. Gouda Alarm sikrer dig korrekt behandling og at standarden er forsvarlig.
Hvis det er nødvendigt, stiller Gouda Alarm betalingsgaranti over for det aktuelle hospital. Ved skadestuebesøg - se venligst nedenfor.
Indhentning af fastlagt rejserute
I tilfælde hvor indhentning af rejserute kan komme på tale, skal du hurtigst muligt kontakte Xxxxx Xxxxx.
Lægebehandling
Ved rejser i EU/EØS lande skal du, forinden behandling påbegyndes, fremvise det blå EU- sygesikringskort. Accepterer lægen eller klinikken ikke det blå EU-sygesikringskort, skal du kontakte Gouda Alarm. Har du herudover været under behandling hos en praktiserende læge, kan du bede lægen kontakte Xxxxx med hensyn til betaling, eller du kan vælge selv at betale for behandlingen og derefter sende skadeanmeldelse og originalbilag til Xxxxx for refusion. Skadeanmeldelsen skal – uanset om du eller Gouda har betalt – indsendes snarest muligt. Husk under alle omstændigheder at få den nødvendige dokumentation for din sygdom; dvs. en lægeerklæring med diagnose og oplysning om eventuelt ordineret medicin samt originalbilag for betaling af lægebehandling og medicin. Hvis prisen på behandlingen forventes at overstige 5.000 DKK, skal Gouda Alarm kontaktes.
Overfald
Bliver du udsat for et overfald, skal du snarest muligt orientere Gouda Alarm. Bemærk, at det er en forudsætning for dækning, at overfaldet hurtigst muligt anmeldes til det lokale politi, og at der indhentes lægeerklæring/skadestuerapport.
Ved tyveri, bortkomst eller beskadigelse af personlige ejendele er det en betingelse for Goudas erstatningspligt, at du hurtigst muligt anmelder episoden til det lokale politi. Er skaden sket, mens bagagen har været i transport-/luftfartsselskabets varetægt, skal du hurtigst muligt anmelde skaden til dette selskab og skaffe dokumentation på anmeldelsen i form af en PIR-rapport (Property Irregularity Report). Skadeanmeldelsen sendes hurtigst muligt til Gouda. Vedlæg original kvittering for anmeldelsen til ovennævnte myndigheder samt original dokumentation for værdi og alder af de stjålne, bortkomne eller beskadigede effekter. I tilfælde af beskadigelse af ejendele må disse ikke smides ud, før tilladelse er givet, eller skaden er opgjort. På forlangende skal de beskadigede ejendele indsendes til Gouda. Indskrevet bagage anses tidligst som bortkommet, når det 30 dage efter din ankomst til destinationen ikke er tilvejebragt.
Privatansvar
Du må aldrig selv anerkende erstatningspligt. Overlad det til Xxxxx at tage stilling hertil. I modsat fald kan du risikere selv at måtte betale erstatning, herunder for skadetilfælde, som du ikke kan gøres ansvarlig for. Du skal hurtigst muligt kontakte Xxxxx, hvis du kommer i en situation, som skønnes at kunne medføre et erstatningskrav mod dig. Det er vigtigt, at navn og adresse på skadelidte samt mulige vidner oplyses til Gouda.
Rejsedokumenter
Ved tyveri, røveri etc. er det en betingelse for Goudas erstatningspligt, at du straks anmelder episoden til det lokale politi. Hvis skaden medfører akutte problemer, skal du straks kontakte Xxxxx Xxxxx. Efter hjemkomst sendes skadeanmeldelsen snarest til Gouda. Du bedes sammen med skadeanmeldelsen vedlægge original kvittering for anmeldelse til ovennævnte myndighed samt original dokumentation for udgifter til genanskaffelse, transport, gebyrer og foto.
Retshjælp i udlandet
Hvis du får brug for juridisk assistance eller sikkerhedsstillelse, skal du omgående kontakte Xxxxx. En evt. sikkerhedsstillelse tilbagebetales til Xxxxx efter frigivelse. Endelig afslutning af en sikkerhedsstillelse vil typisk foregå efter din hjemkomst.
Selvrisiko ved leje af køretøj
Du skal fremsende politirapport eller andet bevis for anmeldelse af skaden, originale kvitteringer, skadesopgørelse fra udlejningsfirmaets forsikringsselskab samt øvrige informationer, der kan belyse sagen.
Skadestuebesøg
Ved rejser i EU/EØS lande skal du på skadestuen fremvise det blå
EU- sygesikringskort. Accepteres dette ikke, skal du kontakte Xxxxx Xxxxx. Skal du på skadestue udenfor EU/EØS, skal du hurtigst muligt kontakte Xxxxx Xxxxx. Ved betaling kan du anmode skadestuen om at kontakte Xxxxx, eller du kan vælge selv at betale for behandlingen og efterfølgende sende skadeanmeldelse og originalbilag til Xxxxx for refusion. Skadeanmeldelsen skal – uanset om du eller Gouda har betalt – indsendes snarest muligt.
Husk at få den nødvendige dokumentation for din sygdom; dvs. en lægeerklæring med diagnose, oplysning om eventuelt ordineret medicin samt originalbilag for betaling af lægebehandling og medicin. Ved hospitalsindlæggelse - se venligst ovenfor.
Sygdom eller tilskadekomst
Det er en betingelse for Goudas erstatningspligt, at du fremskaffer den nøjagtige diagnose fra den behandlende læge, samt at Goudas får adgang til alle relevante sygejournaler. Når du er kommet hjem, skal du indsende dokumentation for udgifterne, hvorefter eventuel refundering vil finde sted. Anmodning om refusion under det blå EU-sygesikringskort skal du sammen med original dokumentation indsende til din bopælskommune. Ovenfor kan du læse nærmere om, hvordan du skal forholde dig i forbindelse med hospitalsindlæggelse, lægebesøg eller skadestuebesøg. Hvis prisen på behandlingen forventes at overstige 5.000 DKK, skal Gouda Alarm kontaktes.
Tilkaldelse og sygeledsagelse
Ønsker du tilkaldelse eller ledsagelse, skal du omgående kontakte Xxxxx Xxxxx. Det er vigtigt for sagens afgørelse, at du fremskaffer den nøjagtige diagnose fra den behandlende læge, samt at Goudas læge får adgang til alle relevante sygejournaler.
D. Definitioner
Her kan du læse, hvad vi mener med de forskellige udtryk som fx ”akut sygdom” og ”rejseledsager”. De definitioner, du finder her, er de ord, vi i betingelserne har skrevet med kursiv.
Akut sygdom
En nyopstået sygdom, en begrundet mistanke om en nyopstået alvorlig sygdom eller en uventet forværring i en bestående eller kronisk sygdom.
Ekstraudgifter
Udgifter, som du udelukkende får som følge af et skadetilfælde, der er dækningsberettiget.
7
Epidemi
Herved forstås et pludseligt udbrud af et stort antal tilfælde af samme smitsomme sygdom i et land eller et område.
Erhvervs-og studierejser
Erhvervs- og studierejser defineres som rejser, hvor formålet ikke er ferie, hvilket blandt andet kan være:
• Rejser, hvor der ydes en eller anden form for økonomisk tilskud til rejsen i form af løn, transport, ophold, fortæring mv.
• Rejser betalt/delvis betalt af sikredes arbejdsgiver.
• Studierejser, fx nødhjælpsarbejde, andet ulønnet/frivilligt hjælpearbejde.
• Erhvervsrejser eller studieophold kombineret med ferie.
• Studieophold, når man er tilmeldt en uddannelsesinstitution i udlandet.
• Udlandsrejser, hvor der søges arbejde, samt erhvervspraktik i udlandet.
Europa
Azorerne (Portugal), Balearerne (Mallorca og Ibiza), Belgien, Bulgarien, Cypern, De Kanariske Øer, Estland, Finland, Frankrig, Gibraltar (Storbritannien), Grækenland, Irland, Island, Isle of Wight (Storbritannien), Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira (Portugal), Malta, Nederlandene, Nordirland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig, Andorra, Isle of Man, Færøerne, Grønland, Kanaløerne, Monaco, Xxx Xxxxxx og Vatikanstaten, Albanien, Algeriet, Bosnien-Hercegovina, Egypten, Gaza, Hviderusland, Israel, Jordan, Kosovo, Libanon, Libyen, Makedonien, Marokko, Moldova, Montenegro, Palæstina, Rusland indtil Uralbjergene, Serbien, Syrien, Tunesien, Tyrkiet, Ukraine, og Vestbredden. Bemærk: Lande eller områder, der juridisk set er omfattet af eller tilhører et af ovennævnte lande, men geografisk ligger uden for Europa, er ikke omfattet af definitionen EUROPA
Familie
Forsikredes ægtefælle, samlever(ske), børn, papbørn, børnebørn, svigerbørn, forældre, papforældre, svigerforældre, søskende, papsøskende, bedsteforældre, svigerinder eller svogre.
Fastlagt rejserute
Rejserute, der kan dokumenteres ved hjælp af rejsebeskrivelse fra rejsebureau, købte fly-, tog- eller busbilletter eller bookede overnatninger.
Ferierejse
Med ferierejse forstås at sikrede rejser i en periode uden arbejde/ studier eller andre med ligestillede forpliktelser.
Forsikringsgiver
Gjensidige Forsikring a/s, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, ORG-nr. 995 568 217.
Forsikringsperioden
Forsikringsperioden er lig med din rejseperiode og fremgår af rejsebeviset. Forsikringsdækningen træder i kraft på det tidspunkt, hvor forsikrede forlader sin bopæl eller opholdssted i Norden for at påbegynde udlandsrejsen, og ophører ved hjemkomsten til bopælen, forudsat at disse tidspunkter ligger inden for den periode, der fremgår af rejsebeviset.
Hjemrejse
Ved hjemrejse forstås en rejse tilbage til Norden, hvor du kan rejse som rask på økonomiklasse.
Hjælpemiddel
Genstand, der kan begrænse eller afhjælpe en fysisk lidelse eller handicap.
Gouda
Gouda Rejseforsikring er en del af Gjensidige Forsikring ASA, Norge ORG-nr. 995 568 217.
Kaskoskade
Skade opstået ved tyveri, brand, uheld eller hærværk. Skader, der alene opstår i de mekaniske, elektriske og/eller elektroniske dele betragtes ikke som en kaskoskade, medmindre skaden er sket ved brand, eksplosion, lynnedslag, tyveri eller hærværk.
Læge
Xxxxxx forstås en uddannet og af myndighederne i opholdslandet autoriseret læge, som ikke selv er den forsikrede, i familie med forsikrede eller rejser sammen med forsikrede.
Måned
Herved forstås 30 dage.
Nødvendige udgifter
Herved forstås udgifter, der ikke med rimelighed kan undgås. I tilfælde hvor både behandling lokalt og hjemtransport til videre behandling i hjemlandet er mulige løsninger, dækker forsikringen den løsning, der indebærer færrest omkostninger for Gouda.
Opholdsudgifter
Herved forstås de samlede udgifter til hotel, fortæring og offentlig transport eller lignende.
8
Herved forstås påviselig personskade tilføjet ved forsætlig strafbar handling.
Papbørn
Herved forstås børn, som ikke er dine biologiske børn, hvor du er gift eller samlever med en af barnets biologiske forældre, og som du har boet sammen med i et familielignende forhold i minimum ét år.
Papforældre
Herved forstås personer, som ikke er dine biologiske forældre, men som er gift eller samlever med en af de biologiske forældre, og som du har boet sammen med i et familielignende forhold i minimum ét år, eller som har boet sammen med en af dine biologiske forældre i mindst 2 år.
Papsøskende
Herved forstås personer, som ikke er dine biologiske søskende, men som du lever eller har levet sammen med i et søskendelignende forhold i en periode på minimum ét år indtil dit 21. leveår
Plejebørn
Herved forstås et barn som har folkeregisteradresse hos dig, og som du af kommunen er godkendt som forsørger af.
Plejeforældre
Personer, som ikke er dine biologiske forældre eller papforældre, men som er godkendt af kommunen som dine forsørgere.
Professionel sport
Herved forstås sportsudøvelse med kontraktlige forpligtelser over for klub, sponsor eller lignende, hvor der modtages vederlag eller stilles præmier til rådighed. Du betragtes som professionel sportsudøver, hvis du i ét af de forgangne 5 år før forsikringsperioden har haft en årsindtægt på min. 100.000 DKK i vederlag, sponsorat eller præmie.
Proteser
Kunstige led og lemmer samt kunstige tandsæt og tænder.
Rejseledsager
Herved forstås én eller flere personer, der har købt samme rejse som dig, og som er dækket af en Gouda forsikring.
Rejsens pris pr. dag
Herved forstås forudbestilte rejseydelser, der kan kræves betalt eller betalte ikke-refunderbare udgifter til transport, ophold samt andre turistmæssige ydelser, divideret med rejsens varighed (såvel afrejse som hjemkomstdagen regnes som en dag). Ved rejse i eget køretøj
beregnes udgiften til transport ud fra statens lave sats for skattefri kørselsgodtgørelse pr. køretøj pr. kørte kilometer fra bopælen i Norden til den endelige destination i udlandet samt returrejsen til bopælen divideret med rejsens varighed (såvel afrejse- som hjemkomstdagen regnes som en dag). Afstanden, fra bopælen i Norden til den endelige destination i udlandet og retur, er den kortest mulige afstand mellem bopælen og den endelige destination.
Samlever
Herved forstås en person, med hvem du lever i et ægteskabslignende forhold, og som har samme folkeregisteradresse som dig ved forsikringens oprettelse.
Skade
En skade er et udtryk for en situation, hvor du vil gøre et krav gældende over for Gouda.
Terror
Herved forstås en organiseret voldshandling eller truslen derom, der ved at skabe frygt blandt civilbefolkningen søger at presse myndighederne til at efterkomme religiøse eller politiske mål.
Tvist
Herved forstås en konkret og aktuel konflikt, som med rimelighed kan danne grundlag for et civilt søgsmål.
Tyggeskade
Tandskade, herunder skader på proteser, der opstår ved spisning eller tygning.
Ulykkestilfælde
Herved forstås en pludselig hændelse der forårsager personskade.
Videnskabelige ekspeditioner
Herved forstås ekspeditioner til områder, hvor de lokale offentlige myndigheder kræver særskilt tilladelse til at opholde sig, og hvor du modtager vederlag for ekspeditionen.
9
E. Rejseforsikring
E.1. Personlige ejendele
E.1.1 Rejsedokumenter
Forsikringssum 2.500 DKK
E.1.1.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker al form for tyveri og beskadigelse af billetter, pas, visum, dankort, visa/dankort og kreditkort.
E.1.1.2 Hvilke udgifter dækker forsikringen
Forsikringen dækker dine ekstraudgifter til
a) genanskaffelse af billetter, pas, visum, dankort, visa/dankort og kreditkort,
b) nødvendig transport, gebyrer, foto, telefonopkald til ambassade og lign.
E.1.1.3 Forsikringen dækker ikke
a) glemte, tabte eller forlagte genstande,
b) tyveri af rejsedokumenter, der er efterladt eller ikke er under effektivt opsyn,
c) tab i forbindelse med misbrug af kreditkort,
d) forbrugt tid til generhvervelse af genstandene.
E.1.2 Personlige ejendele/Bagage
E.1.2.1 Forsikringen dækker
Forsikringssum 10.000 DKK
a) økonomisk tab opstået som følge af al form for tyveri og beskadigelse af dine personlige ejendele,
b) bortkomst eller ødelæggelse af indskrevet bagage,
Forsikringssum 3.000 DKK
c) selvrisiko samt bonustab ved en dækningsberettiget skade, der ligeledes er dækket af din indboforsikring
E.1.2.2 Begrænsninger
a) En enkelt genstand med tilbehør (fx kamera med udstyr) erstattes maksimalt med 50 % af forsikringssummen under punkt E.1.2, uanset at der måtte være tegnet flere dækninger hos Xxxxx for genstanden.
b) Rede penge, rejsechecks, værdipapirer og lignende værdigenstande er kun dækket i tilfælde af tyveri, og kun når du bærer genstandene på dig eller opbevarer dem i safetybox på dit værelse eller i receptionen. Erstatningen er maksimalt 1.000 DKK
c) PCére, tablets, spillekonsoller og lignende inkl. tilbehør erstattes maksimalt med 2.000 DKK
d) Mobiltelefoner inkl. tilbehør, PDA’er og GPS-udstyr, transportable musikafspillere, herunder mp3-afspillere, CD’er, DVD’er, MiniDiscs og lignende erstattes maksimalt med 1.000
DKK. Dette gælder uanset om den enkelte genstand indeholder funktioner ud over den primære funktion.
e) I tilfælde af tyveri fra aflåst motorkøretøj, båd, camper eller campingvogn er dækningen begrænset til 50 % af den gældende forsikringssum.
f) Ved tyveri/bortkomst af tasker, kufferter, rygsække eller lignende erstattes en enkelt sådan genstand inklusiv indhold maksimalt med et beløb svarende til den sum, der fremgår af punkt E.1.2.1, uanset at tabet er fordelt mellem flere forsikrede og/eller omfattet af flere policer.
g) Under fly-/bus-/togtransport er PC-udstyr, PS-udstyr, mobiltelefoner, spillekonsoller, tablets, smykker, ure, briller, solbriller, dykkercomputere, fotoudstyr, videoudstyr, samt audioudstyr, herunder transportable musikafspillere og lignende, alene dækket, såfremt disse medtages som håndbagage. Undtagelse fra denne regel gælder hvis love og regler ændres.
h) Ved tyveri fra aflåst feriebolig, hotelværelse el. lign., hvor der ikke kan konstateres synlige tegn på voldeligt opbrud, er dækningen begrænset til 1.000 DKK
E.1.2.3 Forsikringen dækker ikke
a) billetter, pas, visum, dankort, visa/dankort og kreditkort. Se punkt E.1.1 Rejsedokumenter,
b) glemte, tabte eller forlagte genstande,
c) tv-apparater, proteser, både, al form for surfing udstyr samt transportmidler, herunder cykler samt tilbehør til alle disse genstande,
d) tyveri af bagage, der ikke er under effektivt opsyn,
e) tyveri, beskadigelse eller bortkomst af genstande, der benyttes erhvervsmæssigt,
f) tyveri fra uaflåst feriedomicil, bil, fly, bus, båd, camper, campingvogn eller fra forladt telt,
g) tab eller beskadigelse af bagage, der sendes med særskilt transportmiddel uafhængigt af din rejse. Dette gælder dog ikke forsendelser som beskrevet i punkt E 1.11 d,
h) bagageskader, der skyldes dårlig emballering samt almindelig slitage, ridser, skrammer etc. af kufferter eller tasker, hvis brugsværdien derved ikke er væsentligt forringet,
i) indirekte tab, herunder tab som følge af misbrug af rejsechecks, betalingskort, mobiltelefoner el. lign.
E.1.2.4 Hvordan beregnes erstatningen
a) Genstande, der kan dokumenteres (kvittering, garantibevis etc.) at være mindre end to år gamle, erstattes med prisen for tilsvarende nye genstande.
b) Genstande, hvis alder og købspris kan dokumenteres (kvittering, garantibevis etc.), og som er mere end to år gamle, erstattes med det beløb, det vil koste at genanskaffe genstanden, med
10
fradrag for alder, brug, mode, nedsat anvendelighed og andre omstændigheder.
c) For genstande, hvor alder og købspris ikke kan dokumenteres (kvittering, garantibevis etc.), er Gouda berettiget til at fastsætte erstatningen skønsmæssigt.
x) Xxxxx er berettiget til at erstatte in natura, men er ikke forpligtet hertil.
e) Xxxxx er berettiget til at lade beskadigede genstande reparere eller at udbetale et beløb til dig svarende til det, det koster at lade genstanden reparere.
f) For tab af båndoptagelser (inkl. videofilm), film, hukommelseskort, manuskripter, tegninger og lignende dækkes alene værdien af råmaterialet.
E.1.2.5 Særlig bestemmelse
Bagage bortkommet i transportselskabets varetægt anses tidligst som bortkommet 30 dage efter, at bortkomsten er anmeldt til transportselskabet.
E.1.3 Bagageforsinkelse
Forsikringssum 3.000 DKK dog maks. 1.000 DKK pr. døgn.
E.1.3.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker rimelige, nødvendige og dokumenterede ekstraudgifter til erstatningskøb eller erstatningsleje svarende til det savnede, i tilfælde af, at din indskrevne bagage er forsinket mere end 5 timer i forhold til din ankomst til et bestemmelsessted uden for Norden.
E.1.3.2 Begrænsning
Erstatningen kan ikke overstige summerne i punkt E.1.3 pr. stykke forsinket bagage.
E.1.3.3 Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke erstatningskøb og/eller – leje, der foretages, efter at bagagen er kommet frem til bestemmelsesstedet.
E.1.4 Leje af sportudstyr
E.1.4.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker for leje af tilsvarende sportsudstyr i tilfælde af, at dit eget udstyr er forsinket, mistet eller er beskadiget under transport som indchecket bagage ved ankomst udenfor Norden.
E.1.4.2 Forsikredes pligter
Forsinket, mistet eller beskadiget sportsudstyr skal dokumenteres med rapport fra transportør. Tyveri skal dokumenteres med politirapport og politianmeldelse skal ske umiddelbart efter, at
tyveriet er konstateret. Du skal endvidere fremsende originale kvitteringer for de udgifter, du har haft til leje af udstyr.
E.1.4.3 Begrænsninger
Erstatning for leje ved forsinkelse gælder alene, hvis forsinkelsen er på over 4 timer og kun i det tidsrum, hvor udstyret er forsinket. Med beskadigelse menes, at udstyret ikke kan benyttes efter sit formål. Mindre skader på sportudstyret f.eks. ridser og skrammer dækkes ikke. Skaden/forsinkelsen skal vare bekræftet af transportør i form af en PIR-rapport.
E.1.5 Stjålet eller ødelagt betalings- eller kreditkort
Forsikringssum 2.000 DKK hvoraf maksimalt 500 DKK i kontanter
E.1.5.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker ekstraudgifter og nødkontanter i tilfælde af, at dit personlige kreditkort bliver stjålet, beskadiget eller at bankautomaten, som følge af tekniske årsager, ikke returnerer dit kort. Det er en forudsætning, at du har brugt gyldig og korrekt personlig kode ved forsøg på at hæve kontanter, og at dit kort ikke allerede var spærret af kortudsteder.
E.1.5.2 Hvilke udgifter dækker forsikringen
a) Ekstraudgifter
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige ekstraudgifter til telefonsamtaler og eventuel selvrisiko til kortudsteder.
b) Nødkontanter
Forsikringen dækker nødkontanter. Med nødkontanter menes én engangsudbetaling af kontanter til forsikrede.
E.1.5.3 Begrænsninger
• Erstatning udbetales kun én gang under gældende forsikringsperiode.
• Forsikringen erstatter ikke skade, som kan erstattes gennem anden forsikring, transportør, hotel, bank, finansinstitut, betalingstjenester eller lignende.
E.1.5.4 Forsikringen dækker ikke
• Forsikringen erstatter ikke skader på grund af korttransaktion eller uautoriseret hævelse af kontanter.
• Forsikringen erstatter ikke skader som er følge af brug af internet, apps eller andre tekniske løsninger eller tjenester
• Forsikringen dækker ikke for dit eventuelle erstatningsansvar mod nogen part – uanset hændelse eller årsag.
• Forsikringen erstatter ikke skader, som sker med dit firma-eller tjenestekort.
11
E.1.5.4 Begrænsninger
• Erstatning udbetales kun én gang under gældende forsikringsperiode.
• Forsikringen erstatter ikke skade, som kan erstattes gennem anden forsikring, transportør, hotel, bank, finansinstitut, betalingstjenester eller lignende.
E.1.5.5 Sikkerhedsforskrifter
• Ved skade skal udstedende bank straks kontaktes.
• Du skal følge de instruktioner som banken giver.
• Udgifter skal kunne dokumenteres med kvittering i originalform.
• Ved mistanke om kriminel handling skal forholdet omgående anmeldes til lokal politimyndighed
• Hvis bankautomaten ikke returnerer dit kort, når du vil hæve kontanter, skal du fejlmelde det og bede om og få kortet tilbage.
• Kortet er et værdibevis, og du skal have det under tilsyn.
• Du skal spærre kortet, så snart du får viden om, at kortet er bortkommet.
• I øvrig skal du følge de betingelser, som står i kortaftalen.
E.1.6 Sygdom og hjemtransport
Ved rejser i EU/EØS lande skal du fremvise det blå EU- sygesikringskort (EHIC) på behandlingsstedet. Ved behov for hospitalsindlæggelse skal Gouda Alarm altid kontaktes.
E.1.6.1 Sygdom
Forsikringssum Ubegrænset
E.1.6.1.1 Forsikringen dækker
I tilfælde af akut sygdom eller tilskadekomst, opstået på rejsen, dækker forsikringen rimelige og nødvendige udgifter til
a) behandling hos læge med autorisation i det land, hvor du bliver behandlet (behandlende læge),
b) egenandel ved behandling under det blå EU-sygesikringsbevis,
c) receptpligtig medicin – ordineret af behandlende læge eller Goudas læge,
d) hospitalsophold på tosengsstue (semiprivate) og lægeordineret behandling på hospital, herunder operationer,
e) levering af screenet blod samt overvågning på stedet af, at du modtager det screenede blod. Det er en forudsætning for dækning, at Goudas læge vurderer, at du opholder dig i et risikoområde,
f) fødsel og behandling af et ufødt barn eller et barn, der er født for tidligt, indtil 4 uger før forventet fødselstidspunkt. Udgifterne er dækket under morens forsikring. Udgifterne til behandling af ufødt eller for tidligt født barn skal være omfattet af indeværende sygdomsdækning, og forsikringen dækker alene behandling frem til hjemtransport kan finde sted.
g) telefonopkald under hospitalsindlæggelse med maksimalt 1.000 DKK.
h) taxitransport for forsikrede til og fra behandlingsstedet med maksimalt 1.000 DKK.
i) ambulancetransport fra sygdoms-/ulykkesstedet til behandlingsstedet. Ambulancefly skal forinden godkendes af Gouda,
j) sygetransport, som følge af behandlingssvigt, til nærmest egnede behandlingssted. Det er en betingelse for dækning, at Goudas læge - efter kontakt med behandlende læge - vurderer, at en sådan sygetransport er nødvendig og forsvarlig,
k) forlængelse af din Gouda forsikring i tilfælde, hvor din hjemrejse forsinkes ud over dækningsperioden.
Forsikringen dækker endvidere rimelige og nødvendige ekstraudgifter til,
l) ophold på hotel samt fortæring i tilfælde af, at Goudas læge vurderer, at du kan behandles ambulant i stedet for på hospital med maksimalt 1.500 DKK pr. dag.
m) ophold på hotel samt fortæring efter endt behandling for at afvente hjemrejse eller indhentning af rejserute med maksimalt
1.500 DKK pr. dag.
E.1.6.1.2 Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke udgifter
a) til behandling eller ophold efter hjemkomst til Norden,
b) til behandling på privatklinik/-hospital i EU/EØS lande, medmindre Gouda forinden har accepteret behandlingen,
c) til vurdering/behandling af lidelser/sygdomme, proteser og kosmetiske indgreb, der inden for de sidste 2 måneder(6 måneder for rejser over 1 måned) før afrejsen har medført:
• hospitalsindlæggelse,
• vurdering/behandling hos læge eller anden behandler, som ikke er et led i kontrol,
• ændret medicinering, herunder aftrapning,
d) til behandling af kroniske eller eksisterende sygdomme, hvis du:
• ikke har søgt læge eller har afslået/opgivet behandling for sygdommen, selv om du burde vide eller formode, at sygdommen krævede behandling eller var væsentligt forværret,
• er blevet opgivet eller har fået afslag på behandling,
• er skrevet op til, henvist til eller er på venteliste til vurdering/ behandling,
• er udeblevet fra aftalte kontrolbesøg inden for de sidste 2 måneder (6 måneder ved rejser over 1 måned) før afrejsen eller på grund af tidligere udeblivelser har opgivet normale kontrolbesøg,
e) til behandling af sygdomme, der er eller har været under udredning forud for afrejsen, også selvom der ikke er blevet stillet en diagnose. Forebyggende undersøgelser/screeninger betragtes som udredning i tilfælde af, at
12
undersøgelsesresultatet giver anledning til yderligere udredning eller behandling før eller efter udrejsen,
f) til kontrol og behandling, herunder medicin, til at holde en kronisk eller eksisterende sygdom stabil og velreguleret,
g) til et før afrejsen kendt behandlingsbehov,
h) til fortsat behandling eller ophold, såfremt du afviser at lade dig hjemtransportere, når Xxxxxx læge har besluttet, at hjemtransport skal finde sted,
i) til behandling eller ophold i det tilfælde, hvor Goudas læge har besluttet, at behandlingen kan afvente hjemkomst til Norden,
j) til behandling eller ophold arrangeret af dig selv, som Xxxxx ikke ville have haft, hvis Xxxxx havde formidlet behandlingen/ opholdet,
k) til transport som følge af din frygt for smittefare,
l) der påløber som følge af, at du ikke følger Xxxxxx læges anvisninger,
m) til tandlægebehandling - se dækning E.1.7 Tandlæge og Fysioterapi m.m.
n) til fysioterapi, kiropraktor eller anden ikke-lægelig behandling - se dækning E.1.7 Tandlæge og Fysioterapi m.m..
o) til provokeret abort,
p) til at erstatte, udskifte eller reparere proteser, briller, kontaktlinser, høreapparater, tandproteser eller andre hjælpemidler,
Q) til rekreations- eller kurophold,
r) til behandling eller ophold efter forsikringsperiodens udløb. Vurderer Goudas læge, at du ikke kan hjemrejse til Norden, som følge af en dækningsberettiget begivenhed, dækker forsikringen behandling og ophold indtil du, efter vurdering fra Gouda læge, kan hjemrejse til Norden.
E.1.6.3 Hjemtransport
Forsikringssum Ubegrænset
E.1.6.3.1 Forsikringen dækker
I tilfælde af akut sygdom eller tilskadekomst, omfattet af dækning
E.1.6.1 Sygdom dækker forsikringen rimelige og nødvendige:
a) ekstraudgifter til hjemtransport til bopæl/hospital i Norden. Goudas læge vurderer – efter kontakt til behandlende læge – om en hjemtransport er nødvendig og forsvarlig samt hvilket transportmiddel, der i bekræftende fald skal benyttes. Gouda afgør, hvornår hjemtransporten skal finde sted,
b) udgifter til enten hjemtransport til bedemand/krematorium i Norden ved dødsfald inkl. udgifter til lovbefalede foranstaltninger fx balsamering og zinkkiste eller
c) udgifter til kremering og/eller begravelse på stedet, hvis de pårørende ønsker dette – forsikringen dækker maksimalt, hvad en hjemtransport ville koste,
d) ekstraudgifter til hjemsendelse af vigtige personlige ejendele, som du må efterlade som følge af en hjemtransport godkendt af Gouda,
e) udgifter til taxa eller lægeordineret ambulance fra hospital eller lufthavn til din bopæl i Norden, efter at Gouda har hjemtransporteret dig til Norden,
f) udgifter til returrejse til udgangspunktet for hjemtransporten - maksimal økonomiklasse. Det er en betingelse for dækning, at der på tidspunktet for hjemtransporten var mindst 30 dage tilbage af rejse- og forsikringsperioden. Returrejse må først ske, efter at en skriftlig raskmelding fra egen læge eller hospital er godkendt af Gouda. Returrejsen skal senest foretages 90 dage efter raskmeldingen Har du, efter færdigbehandling og udskrivelse fra hospital i udlandet, ikke været i stand til at følge den før afrejsen planlagte og dokumenterede rejserute, og er du ikke blevet hjemtransporteret for Goudas regning, dækker forsikringen rimelige og nødvendige ekstraudgifter til
g) indhentning af fastlagt rejserute – maksimalt på økonomiklasse
- til det sted, du i henhold til den fastlagte rejserute skulle befinde dig eller
h) hjemrejse til din bopæl i Norden – maksimalt på økonomiklasse. Ved hjemrejse til din bopæl i Norden er du ikke berettiget til eventuel returrejse.
E.1.6.3.2 Forsikringen dækker ikke
a) hjemtransport på grund af kroniske eller eksisterende sygdomme, der inden for de sidste 2 måneder (6 måneder for rejser over 1 måned) før afrejsen har medført:
• hospitalsindlæggelse,
• vurdering/behandling hos læge, som ikke er et led i kontrol,
• ændret medicinering,
b) hjemtransport i forbindelse med kroniske eller eksisterende sygdomme, hvis du:
• ikke har søgt læge eller har afslået/opgivet behandling for sygdommen, selv om du burde vide eller formode, at sygdommen krævede behandling eller var væsentligt forværret,
• er blevet opgivet eller har fået afslag på behandling,
• er skrevet op til, henvist til eller er på venteliste til vurdering/ behandling,
• er udeblevet fra aftalte kontrolbesøg inden for de sidste 2 måneder (6 måneder for rejser over 1 måned) før afrejsen eller på grund af tidligere udeblivelser har opgivet normale kontrolbesøg,
c) hjemtransport arrangeret af dig selv, som Xxxxx ikke ville have haft, hvis Xxxxx havde formidlet transporten,
d) ambulancefly i tilfælde, hvor transporten kan finde sted på en anden lægelig forsvarlig måde efter Xxxxxx læges vurdering,
e) hjemtransport som følge af din frygt for smittefare.
13
E.1.6.4 Tilkaldelse
Antal dækkede personer 2
E.1.6.4.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker i tilfælde af, at du
a) rammes af akut sygdom eller tilskadekomst, omfattet af dækning E.1.6.1 Sygdom, der af behandlende læge og Goudas læge forventes at ville medføre hospitalsindlæggelse i mindst 2 døgn efter tilkaldtes ankomst til behandlingsstedet,
b) rammes af akut livstruende sygdom/tilskadekomst, omfattet af dækning E.1.6.1 Sygdom.
E.1.6.4.2 Hvilke udgifter dækker forsikringen
Forsikringssum Ubegrænset
Forsikringen dækker tilkaldtes udgifter til
a) transport fra bopælen i Norden og retur – maksimalt økonomiklasse,
b) transport, i tilfælde af at du skal overflyttes til andet behandlingssted eller hjemtransporteres - maksimalt samme transportklasse som dig. Se dog punkt E.1.6.5.2 a,
c) køb af en Gouda forsikring af samme type som dig for ledsagelsens varighed. Det er en forudsætning, at tilkaldte opfylder kriterierne for at kunne købe en Gouda forsikring,
d) indlogering på hospital eller hotel med maksimalt 1.500 DKK pr. person pr. dag.
e) dokumenterede udgifter til fortæring og lokal transport med maksimalt 350 DKK pr. person pr. dag.
E.1.6.4.3 Forsikringen dækker ikke
a) tilkaldelse, såfremt du skal hjemtransporteres inden for 2 døgn fra den tilkaldtes ankomst til behandlingsstedet.
b) udgifter til tilkaldelse arrangeret af dig selv eller den tilkaldte, som Gouda ikke ville have haft, hvis Gouda havde formidlet tilkaldelsen.
Sygeledsagelse
E.1.6.5 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker i tilfælde af, at du
a) rammes af en akut sygdom eller tilskadekomst omfattet af dækning E.1.6.1 Sygdom, der af behandlende læge og Goudas læge forventes at ville medføre hospitalsindlæggelse i mindst 2 døgn,
b) rammes af en akut livstruende sygdom/tilskadekomst, omfattet af dækning E.1.6.1 Sygdom,
c) skal hjemtransporteres som følge af sygdom, tilskadekomst eller dødsfald.
E.1.6.5.1 Forsikringen dækker
Forsikringssum Ubegrænset op til to personer
Forsikringen dækker sygeledsagers nødvendige ekstraudgifter til
a) transport – maksimalt samme transportklasse som dig – i tilfælde hvor du skal transporteres til egnet behandlingssted eller hjemtransporteres. Se dog punkt E.1.6.5.2 a,
b) transport til bopælen eller til indhentning af fastlagt rejserute – maksimalt økonomiklasse – når sygeledsagelsen afsluttes ved udskrivelse fra hospital på opholdsstedet. I tilfælde af hjemtransport afsluttes sygeledsagelsen først ved hjemkomst til bopæl/hospital i Norden,
c) forlængelse af eksisterende forsikring hos Gouda eller køb af en Gouda forsikring af samme type som skadelidte for sygeledsagelsens varighed. Det er en forudsætning, at sygeledsager opfylder kriterierne for at kunne købe en Gouda forsikring,
d indlogering på hospital eller hotel maksimalt pr. person pr. dag:
1.500 DKK pr. person. pr. dag.
e) dokumenterede udgifter til fortæring og lokal transport maksimalt 350 DKK pr. person pr. dag.
E.1.6.5.2 Begrænsninger
a) I tilfælde hvor du hjemtransporteres på bedre transportklasse end økonomiklasse, dækker forsikringen maksimalt en enkelt tilkaldt/sygeledsager på samme transportklasse. I tilfælde hvor du transporteres hjem med medicinsk ledsagelse (læge eller sygeplejerske), herunder ambulancefly, har evt. tilkaldte/ sygeledsagere ikke krav på transport på samme transportklasse som dig. Tilkaldtes dækning ophører først ved hjemkomst til Norden.
b) Dækning af ophold- og fortæringsudgifter for tilkaldte og sygeledsager ophører, når ledsagelsen afsluttes ved udskrivelse fra hospital på opholdsstedet. I tilfælde af hjemtransport afsluttes ledsagelsen ved hjemkomst til bopæl/hospital i Norden.
E.1.6.6 Hjemkaldelse
Forsikringssum Ubegrænset
E.1.6.6.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige ekstra transportudgifter - maksimalt økonomiklasse - for dig og én rejseledsager, i tilfælde af at du:
a) hjemkaldes til Danmark som følge af alvorlig akut sygdom/ tilskadekomst, der medfører hospitalsindlæggelse eller dødsfald hos din ægtefælle eller samlever, børn, papbørn, plejebørn, forældre, papforældre, plejeforældre, bedsteforældre, søskende, papsøskende, svigerforældre, svigerbørn og svogre/svigerinder.
14
Det er en forudsætning for dækning, at den person, der udløser dækningen, er bosiddende i Norden,
b) informeres om væsentlig skade som følge af brand, oversvømmelse eller indbrudstyveri i din private bolig eller egen virksomhed i Danmark, eller hvis der foreligger overenskomststridig arbejdsnedlæggelse eller bedrageriske handlinger i din egen virksomhed i Norden, og hændelsen kræver din personlige og øjeblikkelige tilstedeværelse.
c) hvis der på tidspunktet for hjemkaldelsen er mere end 31 dage tilbage af rejse- og forsikringsperioden, dækkes returrejse til udgangspunktet for hjemkaldelsen. Returrejse skal ske senest 90 dage efter hjemkomst til Norden.
E.1.6.6.2 Begrænsninger
a) Det er en betingelse for Goudas erstatningspligt, at hjemkaldelsen er aftalt med Gouda.
b) Forsikringen giver alene ret til én hjemkaldelse pr. forsikringsperiode til den person, der giver anledning til hjemkaldelsen.
E.1.6.6.3 Forsikringen dækker ikke
a) hjemkaldelse, der vil medføre et hjemkomsttidspunkt, der ligger mindre end 12 timer forud for den oprindeligt planlagte ankomst,
b) i tilfælde hvor det familiemedlem, der giver anledning til hjemkaldelsen, er med på samme rejse og er blevet transporteret hjem under dækning E.1.6.3 Hjemtransport.
E.1.7 Tandlæge og fysioterapi m.m. Fysioterapi m.m. 15.000 DKK Tandlægebehandling 3.000 DKK
E.1.7.1 Forsikringen dækker
I tilfælde af akut sygdom eller tilskadekomst omfattet af dækning
E.1.6.1 Sygdom eller i forbindelse med akut opstået tandpine/-skade, dækker forsikringen rimelige og nødvendige udgifter til
a) lægeordineret behandling hos offentligt registreret fysioterapeut, kiropraktor eller anden ikke-lægelig behandler,
b) uopsættelig og akut tandlægebehandling.
E.1.7.2 Begrænsning
Dækning i henhold til punkt E.1.7.a er begrænset til maksimalt 15 behandlinger.
E.1.7.3 Forsikringen dækker ikke
a) behandling efter hjemkomst til Norden,
b) behandling eller ophold efter det tidspunkt, hvor du undlader at lade dig hjemtransportere, når Xxxxxx læge har besluttet, at hjemtransport skal finde sted,
c) behandling eller ophold i det tilfælde, hvor Goudas læge har besluttet, at behandlingen kan afvente hjemkomst til Norden,
d) tandlægebehandling, dersom du ikke har fulgt en normal tandpleje med mindst 1 årligt eftersyn og eventuelt nødvendig behandling,
e) at erstatte, reparere eller udskifte proteser.
E.1.8 Ulykke voksen/barn
E.1.8.1 Invaliditet (varigt mén) Forsikringssum Voksen 300.000 DKK Forsikringssum Barn 500.000 DKK
E. 1.8.2 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen
a) Forsikringen yder erstatning for varigt mén, der er en direkte følge af et ulykkestilfælde, dersom ulykkestilfældet har medført en varig méngrad på mindst 15 %.
b) Erstatningen udgør den til méngraden svarende procent af forsikringssummen.
c) Hvis du på tidspunktet for forsikringens ikrafttrædelse ikke er fyldt 18 år, justeres forsikringssummen i henhold til punkt E.1.8.7.
d) Méngraden fastsættes på baggrund af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel. Fastsættelsen sker på baggrund af skadens medicinske méngrad og uden hensyn til dit erhverv/ beskæftigelse.
e) Erstatningen fastsættes snarest muligt – dog senest 3 år efter ulykkestilfældet.
f) Det er en forudsætning for dækning, at du er i live på tidspunktet for erstatningens udbetaling.
g) Du har ret til at forlange méngraden fastsat endeligt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Omkostningerne herved deles ligeligt af parterne.
E.1.8.3 Begrænsninger
a) Méngraden for tab af flere legemsdele kan sammenlagt ikke overstige 100 %.
b) Bestående mén kan ikke bevirke, at erstatningen bliver højere, end hvis et sådant mén ikke var til stede.
E.1.8.4 Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke invaliditet som følge af
a) ulykkestilfælde, hvor der ikke kan påvises årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og skaden. Ved vurderingen af begivenheden, bliver der blandt andet lagt vægt på, om hændelsen er egnet til at forårsage personskade. Xxxxxxxxx i sig selv skal kunne forårsage/forklare skaden,
b) enhver sygdom, herunder sygdom der opstår pga. smitte med vira, bakterier, mikroorganismer og lignende situationer,
c) skader og forgiftninger fra mad, drikke, nydelsesmidler, herunder tobak og alkohol samt medicin,
d) ulykkestilfælde hvis hovedårsag skyldes sygdom samt enhver udløsning og af latente sygdomsanlæg, selv om udløsningen skyldes et ulykkestilfælde. Forsikringen dækker heller ikke
15
forværring af følgerne af et ulykkestilfælde, der skyldes en tilstedeværende sygdom eller tilfældig tilstødende sygdom,
e) følger efter lægelig behandling eller anden behandling, herunder medicinbehandling, med mindre behandlingen var nødvendig i forbindelse med et dækningsberettiget ulykkestilfælde,
f) personskade, opstået ved forsikredes deltagelse i slagsmål håndgemæng og lignende eller forsikredes deltagelse i strafbare handlinger,
g) skader på kroppen som følge af nedslidning eller overbelastning, der ikke kan karakteriseres som en pludselig skade,
h) varigt mén, i form af psykiske følger efter hændelser, hvor forsikrede ikke selv har været udsat for fare for fysisk personskade,
i) skader sket i forbindelse med fødsler,
j) udgifter til behandling af tandskader – se pkt. E.1.9
E.1.8.5 Dødsfald/begravelseshjælp
Forsikringssum
300.000 DKK (dødsfald - voksen)
50.000 DKK (begravelseshjælp - barn)
E 1.8.6 Forsikringen dækker
a) Forsikringen udbetaler forsikringssummen i tilfælde af, at du under rejsen afgår ved døden som en direkte følge af et ulykkestilfælde.
E.1.8.7 Begrænsninger
Hvis du på tidspunktet for forsikringens ikrafttræden ikke er fyldt 18 år, reduceres forsikringssummen for dødsfald til 50.000 DKK
E.1.8.8 Hvilke personer modtager forsikringssummen Medmindre andet skriftligt er aftalt med Xxxxx, udbetales dødsfaldserstatning i følgende prioriterede rækkefølge, således at en efterstående først kommer i betragtning, dersom forudgående ikke eksisterer/er i live: Ægtefælle eller registreret partner, samlever, livsarvinger, arvinger ifølge testamente og arvinger ifølge arveloven.
E.1.8.9 Forsikringen dækker ikke
Undtagelser nævnt under pkt. E.1.8.4 er ligeledes gældende i forbindelse med dødsfald som følge af et ulykkestilfælde.
E.1.9 Tandskade
Forsikringssum Ubegrænset
E.1.9.1 Hvilke udgifter dækker forsikringen
Tandskader, der er en direkte følge af et ulykkestilfælde, dækkes i det omfang, behandlingen ikke dækkes fra anden side. Det er en forudsætning for dækning af tandskader, at behandlingen er
forhåndsgodkendt af Gouda og påbegyndes snarest muligt efter ulykken.
E.1.9.2 Forsikringen dækker ikke
a) tyggeskader, uanset årsag til skaden,
b) udgifter til tandbehandling, der er foretaget mere end 3 år efter ulykkestilfældet,
c) skader på aftagelige tandproteser.
E.1.10 Overfald
Forsikringssum 500.000 DKK
E.1.10.1 Forsikringen dækker
a) I tilfælde af at du under rejsen udsættes for forsætligt overfald med personskade til følge, dækker forsikringen den erstatning for personskade, en skadevolder ville blive dømt til at betale i henhold til den danske erstatningsansvarslov for et overfald sket under lignende omstændigheder i Norden. Dog begrænset til følgende:
• Varigt mén
• Tandbehandling
• Svie og smerte
b) Det er en forudsætning for dækning, at du er i live på tidspunktet for erstatningens udbetaling.
E.1.10.2 Forsikringen dækker ikke
a) tandskade, i det omfang der er dækning under punkt E.1.9,
b) tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetab, helbredelsesudgifter, tort, tab af forsørger samt udgifter, der har til formål at sikre eller forbedre skadelidtes funktionsevne
c) overfald begået af en rejseledsager, uanset om denne er dækket af en Gouda forsikring eller ej,
d) i tilfælde af, at du uden rimelig grund har udsat dig selv for risiko for overfald,
e) overfald sket i forbindelse med en strafbar handling udført af dig,
f) skader på ting.
E.1.11 Generelle begrænsninger/undtagelser vedrørende E.1.8,
E.1.9 og E.1.10
a) For ulykkestilfælde opstået i forbindelse med luftfart ydes der alene erstatning for ulykker, der rammer dig som passager i luftfartøjer med nationalitetsbetegnelse.
b) Skader ved alle former for skisport (inkl. snowboard og skihop) dækkes ikke.
c) Er forsikrede berettiget til ménerstatning efter både punkt
E.1.8.1 Invaliditet og E.1.10 Overfald ydes der alene ménerstatning under den dækning, hvor erstatningen er højest.
16
E.2 Privatansvar Personskader 10.000.000 DKK Tingskader 5.000.000 DKK
Forsikringssummerne danner højeste grænse for Goudas erstatningspligt efter en enkelt forsikringsbegivenhed, selvom ansvaret pålægges flere personer, der er dækket af én eller flere forsikringer hos Gouda.
E.2.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker, såfremt du, i henhold til gældende ret i det land hvor skaden sker, bliver forpligtet til at betale for skade på personer eller ting efter de almindelige regler om erstatningsansvar uden for kontrakt. Herudover dækker forsikringen skader på lejet feriebolig/hotel jf. pkt. E.2.2.c.
E.2.2 Hvilke udgifter dækker forsikringen
a) det beløb, som du af myndighederne i opholdslandet bliver pålagt at betale,
b) omkostninger i forbindelse med afgørelse af erstatningsspørgsmålet, i det omfang disse på forhånd er godkendt af Gouda,
c) skader på lejet feriebolig og/eller hotel samt indbo heri, dog med en selvrisiko på 1.000 DKK pr. forsikringsbegivenhed. Det er en forudsætning, at de beskadigede ting har været i din varetægt.
E.2.3 Begrænsning
Du må aldrig selv anerkende erstatningspligt eller godkende et erstatningskrav. Det skal altid overlades til Xxxxx at tage stilling i et sådant tilfælde. I modsat fald risikerer du selv at måtte betale erstatning, herunder for skadetilfælde, som du ikke kan gøres ansvarlig for. Gouda skal hurtigst muligt informeres om skadehændelsen og vil herefter træffe bestemmelse om sagens videre behandling.
E.2.4 Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke dit erstatningsansvar
a) opstået i arbejds- eller erhvervsforhold,
b) for skader på eller tab af egne ting,
c) for skader som følge af, at du ved aftale eller på anden vis har påtaget dig et videregående ansvar end det, der gælder efter de almindelige regler om erstatningsansvar uden for kontrakt,
d) for skader på ting, som du har til låns, leje, opbevaring, afbenyttelse, befordring, bearbejdning eller på anden måde har i din varetægt – bortset fra de nævnte situationer i punkt E.2.2.c,
e) for skader, hvor du ved smitte eller på anden måde påfører andre sygdom,
f) for skader forvoldt som fører af motorkøretøj, camping- eller påhængsvogn, luft- eller søfartøj med motor på mere end 10 HK eller ethvert søfartøj, der er over 5 meter langt,
g) for skader forvoldt over for familie eller rejseledsager,
h) for skader forvoldt af dyr,
i) for skader forvoldt ved brug af skydevåben.
E.3. Retshjælp i udlandet
Forsikringssum 50.000 DKK
E.3.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige
a) udgifter til advokatbistand, når en tvist opstået under rejsen eller på destinationen kræver juridisk bistand,
b) udgifter til advokatbistand i forbindelse med en straffesag – dog maksimalt op til 30.000 DKK. Det er en forudsætning for dækning, at du ved 1. instans er blevet frikendt for samtlige sigtelser og ankefristen er udløbet. Dette gælder ligeledes rejseudgifter i henhold til pkt. E.3.1 c,
c) rejseudgifter som følge af, at du indkaldes som vidne eller til afhøring ved domstol i udlandet.
d) udgifter til sikkerhedsstillelse, der er nødvendig for frigivelse af dig eller dine ejendele fra tilbageholdelse af udenlandske myndigheder. Sikkerhedsstillelsen betragtes som et rentefrit lån, der skal tilbagebetales til Xxxxx efter frigivelse eller pr. påkrav.
E.3.2 Det er en forudsætning for dækning
a) at forholdet, der ligger til grund for tvisten eller straffesagen, har fundet sted i forsikringsperioden og vedrører forhold opstået på rejsen,
b) at du selv er direkte involveret i tvisten eller straffesagen,
c) at tvisten ikke kan behandles administrativt eller ved indbringelse af sagen for ankenævn, klagenævn el.lign.
E.3.3 Selvrisiko
a) Ved enhver skade under pkt.E.3.1.a og c beregnes en selvrisiko på 10 % af de samlede dækningsberettigede udgifter – dog mindst 2.500 DKK
b) Ved enhver skade under pkt. E.3.1 b beregnes en selvrisiko på 20
% af de samlede dækningsberettigede udgifter – dog mindst
5.000 DKK
E.3.4 Forsikringen dækker ikke
a) udgifter, der ikke er afholdt med rimelig grund, fx fordi du ikke skønnes at have rimelig grund til at føre sagen, eller fordi udgifterne ikke står i rimeligt forhold til sagens genstand,
b) tvister mellem dig og rejsebureauet/-arrangøren/-formidleren, luftfartsselskabet eller én eller flere af dine rejseledsagere,
c) tvister mellem dig og Gouda,
17
d) tvister i forbindelse med kontrakt-, erhvervs- eller arbejdsforhold,
e) tvister i forbindelse med familiemæssige, sociale, pensionsmæssige eller arveretlige forhold,
f) udgifter i forbindelse med færdselssager, hvor motoriseret transportmiddel blev anvendt af dig,
g) egentlige erstatninger eller bodslignende krav.
E.6 Personlig sikkerhed
E.6.1 ID-tyveri
E.6.1.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker i tilfælde af identitetstyveri, opstået i forsikringstiden. Det er en forudsætning for dækning, at identitetstyveriet opdages senest 6 måneder efter hjemkomst til Norden. Forsikringen gælder under rejse for dig i egenskab af privatperson. Forsikringen giver adgang til telefonisk assistance 24 timer i døgnet for at forebygge og begrænse skadeomfanget af identitetstyveri.
Definition af ID-tyveri
• Med identitetstyveri menes situationer, hvor en tredjemand, uden sikredes samtykke, benytter sig af sikredes identifikationsbevis med den hensigt at begå svindel eller anden kriminel handling. Det kan for eksempel være at åbne en bankkonto, søge om kreditkort, ansøge om lån eller registrere telefonabonnement i sikredes navn
• Enhver handling, eller flere gentagende sammenhængende handlinger, som opstår som følge af et identitetstyveri er at betragte som én identitetstyverihændelse
• Med identifikationsbevis forstås enhver legitimation, som er egnet til at identificere forsikrede, for eksempel pas, bankkort, certifikat, personnumre, login-koder, digital signatur, PIN-koder etc.
E.6.1.1.2 Hvilke udgifter dækker forsikringen
Forsikringen dækker udgifter til juridisk assistance. Juridiske udgifter skal dække rimelig og nødvendig juridisk assistance før en tvist er opstået, samt juridisk assistance for at fjerne eventuelle uberettigede betalingsanmærkninger, som er en direkte følge af identitetstyveriet.
• Juridiske udgifter skal godkendes på forhånd, det samme gælder timebetalinger udover 1200 DKK eks. moms
E.6.1.1.3 Sikkerhedsforskrifter
Du skal
• melde sagen til Xxxxxx partner Xxxxxxxx, så snart et identitetstyveri er opdaget
• xxxxxxxxxxxxx forholdet og fremvise bekræftelse på modtaget anmeldelse
• underrette kortudsteder, banker og andre, som det er relevant at underrette, om det aktuelle identitetstyveri
• fremskaffe oplysninger og tilgængelige dokumenter om forhold, som har betydning for sagen
• Forsømmer forsikrede sine forpligtelser efter denne bestemmelse, kan forsikrede miste retten til dækning under ID- sikring
E.6.1.1.4 Anmelde krav ved ID-tyveri
Xxxxx samarbejder med Affinion hvad angår ID-tyverisikring og derfor skal krav, som gælder identitetstyveri meldes direkte til Affinion på telefonnummer 00 00 00 00.
E.6.1.1.5 Forsikringen dækker ikke
• Identitetstyveri knyttet til sikredes erhverv eller erhvervsvirksomhed
• Handlinger udført af sikredes ægtefælle, samboer, partner, barn eller forældre, rejseledsager
• Sikredes eventuelle økonomiske tab, andet end udgifter forbundet med juridisk assistanse
• Skader opstået udenfor forsikringstiden
E.6.2 Evakuering pga. krig og epidemier Forsikringssum Transportudgifter 50.000 DKK Forsikringssum Ekstraudgifter 15.000 DKK
E.6.2.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til transport, hotelophold, fortæring, tøj og lokal transport i forbindelse med evakuering til nærmeste sikre destination eller til Norden.
Forsikringen dækker i tilfælde af, at
a) udenrigsministeriet anbefaler evakuering eller hjemrejse på grund af krig eller krigslignende tilstande eller overhængende fare for udbrud af krig eller krigslignende tilstande i det land, hvor du opholder dig,
b) udenrigsministeriet anbefaler evakuering eller hjemrejse på grund af en terroraktion eller overhængende fare for en terroraktion,
c) udenrigsministeriet eller lokale myndigheder anbefaler evakuering eller hjemrejse på grund af naturkatastrofe eller overhængende fare for naturkatastrofe i det område, hvor du opholder dig,
18
d) Statens Serum Institut anbefaler evakuering eller hjemrejse på grund af livstruende epidemier i det område, hvor du opholder dig. Gouda lægger udenrigsministeriets, Statens Serum Instituts og lokale myndigheders anbefalinger til grund ved afgørelse af, om evakuering kan dækkes, og ved dækning af evakuering, hvor nærmeste sikre destination er.
E.6.2.2 Begrænsning
Evakuering skal finde sted ved først givne lejlighed. Ønsker du på dette tidspunkt ikke at tage imod tilbuddet om evakuering, bortfalder dækningen.
E.6.2.3 Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke, hvis udenrigsministeriet, Statens Serum Institut eller lokale myndigheder på tidspunktet for din indrejse i et område har anbefalet eller foretaget evakuering.
E.6.3 Evakuering pga. terrror
Forsikringssum Ubegrænset
E.6.3.1 Forsikringen dækker
a) I tilfælde af, at du direkte rammes af terror, der medfører personskade, dækker forsikringen nødvendige ekstraudgifter til tidligere hjemrejse/hjemtransport til Norden, herunder om nødvendigt med ambulancefly. Det er en forudsætning, at Goudas læge skønner hjemtransport nødvendig, og at transporten er arrangeret ifølge aftale med Gouda.
b) I tilfælde af, at du indirekte rammes af terror, som følge af, at der indenfor en radius af 50 km fra dit opholdssted, sker en terrorhandling i form af bombesprængning, angreb med kemiske eller biologiske våben, flykapring eller anden form for terror, der medfører personskade på andre end dig selv, dækker forsikringen nødvendige ekstraudgifter til tidligere hjemrejse. Forsikringen dækker med op til halvdelen at det beløb, du oprindeligt har betalt for din transport.
E.6.3.2 Begrænsninger
Det er en forudsætning for dækningen, at en tidligere hjemrejse/ hjemtransport medfører ankomst til Norden tidligere end 72 timer før oprindeligt planlagt.
E.6.3.3 Forsikringen dækker ikke
En af rejsearrangøren eller af andre, herunder offentlige myndigheder, iværksat hjemtransport er ikke omfattet af forsikringen.
E.6.4 Gidseltagning - transportudgifter/ ekstraudgifter
Forsikringssum Transportudgifter Ubegrænset Forsikringssum Ekstraudgifter 15.000 DKK
E.6.4.1 Forsikringen dækker
I tilfælde hvor du har været holdt som gidsel, dækker forsikringen
a) nødvendige ekstraudgifter til hjemtransport til Norden, herunder om nødvendigt med ambulancefly. Det er en forudsætning, at Goudas læge skønner hjemtransport nødvendig, og at transporten er arrangeret ifølge aftale med Gouda,
b) ekstraudgifter til ophold på hotel, lokal transport og fortæring.
c) forlængelse af forsikringsperioden, i tilfælde hvor forsikringsperioden udløber, mens du bliver holdt som gidsel. Forlængelsen træder i kraft ved udløb af den gældende forsikringsperiode og varer indtil din hjemkomst til Norden – dog maksimalt 14 dage efter, at du er blevet frigivet.
E.6.4.2 Forsikringen dækker ikke
a) udgifter til efterforskning af en gidseltagning,
b) udgifter til løsesum,
c) enhver skade opstået som følge af begivenheder, der finder sted i områder med krig, krigslignende tilstand, oprør eller borgerlige uroligheder.
E.6.5 Tilbageholdelse i forbindelse med krig
Forsikringssum 50.000 DKK
E.6.5.1 Forsikringen dækker
Bliver du tilbageholdt af myndighederne i et land som følge af krig eller risiko for krig, dækker forsikringen nødvendige ekstraudgifter til
a) ophold og indenrigstransport,
b) fortæring med op til 500 DKK pr. døgn.
E.6.5.2 Begrænsninger
Dækningen ophører 3 måneder efter, at du første gang bliver tilbageholdt.
E.6.6 Psykologisk krisehjælp
E.6.6.1 Pyskologisk krisehjælp på stedet
Forsikringssum 10.000 DKK
E.6.6.1.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker dine udgifter til krisehjælp på uheldsstedet i tilfælde af, at du har været udsat for
a) en større ulykke,
b) en voldsom traumatisk hændelse, der involverer flere personer,
c) en naturkatastrofe,
d) en terroraktion, krig eller krigslignende tilstand,
e) en gidseltagning.
Det er en forudsætning for dækning, at Goudas læge eller psykolog vurderer, at krisehjælp er nødvendig.
E.6.6.2 Psykologisk krisehjælp til pårørende
Forsikringssum 10.000 DKK
19
E.6.6.2.1 Forsikringen dækker
Er du berettiget til krisehjælp i henhold til dækning E.6.6.1 Psykologisk krisehjælp på stedet, dækker forsikringen udgifter til telefonisk krisehjælp til dine pårørende. Det er en forudsætning for dækning, at Goudas læge eller psykolog vurderer, at krisehjælp til dine pårørende er nødvendig.
E.6.6.3 Psykologisk krisehjælp efter hjemkomst
Forsikringssum 10.000 DKK
E.6.6.3.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker dine udgifter til krisepsykologisk behandling efter hjemkomst i tilfælde, hvor du har været udsat for en:
a) naturkatastrofe,
b) terroraktion, krig eller en krigslignende tilstand,
c) gidseltagning,
d) livstruende epidemi.
Det er en forudsætning for dækning, at din egen læge henviser dig til psykologisk behandling.
E.6.6.4 Begrænsninger og undtagelser
• Røveri, overfald, voldtægt og tilbageholdelse skal anmeldes direkte til politiet og politirapport skal sendes til Gouda.
• Øvrige hændelser skal kunne dokumenteres gennem fx lægejournal, dokumentation fra involveret myndighed på stedet eller lignende.
• Udgifter skal dokumenteres med originale kvitteringer.
• Behandling skal gennemføres indenfor 6 måneder efter hændelsen.
• Udgifter og antal sessioner skal i forvejen godkendes af Gouda eller Gouda Alarm
F. Feriegaranti
F.1 Selvrisiko ved leje af bil og andre køretøjer, fx cykel
Forsikringssum 10.000 DKK
F.1.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker udgifter til selvrisiko i forbindelse med en cykel eller kaskoskade på personbil, autocamper, campingvogn, motorcykel, knallert, 45-knallert, båd, vandscooter eller segway lejet i udlandet.
F.1.1.1 Hvilke udgifter dækker forsikringen
Forsikringen dækker udgifter til selvrisiko under køretøjets kaskoforsikring.
F.1.1.2 Forsikringen dækker ikke
a) hvis din lejede personbil, autocamper, campingvogn, motorcykel, knallert, cykel, segway ikke er kaskoforsikret,
b) hvis du efter lovgivningen i det land udlejningen sker, ikke havde ret til at føre køretøjet.
F.1.2 Selvrisiko indbo-/villaforsikring
Forsikringssum 10.000 DKK
F.1.2.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker hvis der, under din rejse, indtræffer en erstatningsmæssig skade i din permanente bolig i Norden. Der udbetales erstatning med det beløb, som svarer til selvrisikoen.
F.1.2.2 Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker alene, hvis skaden er anmeldt og reguleret i henhold til betingelserne i din indbo-/villaforsikring.
F.1.3 Selvrisiko ved skade på din bil derhjemme
Forsikringssum 10.000 DKK
F.1.3.1 Forsikringen dækker
Indtræffer det under din rejse en dækningsberettiget skade på din private personbil betales erstatning med et beløb som modsvarer selvrisikoen. Erstatning betales alene i tilfælde af, at bilen har stået ubrugt hjemme eller på betalt parkeringsplads. Før erstatning kan betales i henhold til denne forsikringen, skal skaden være behandlet i henhold til vilkårene i din bilforsikring.
F.1.3.2 Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke hvis skaden ikke er anmeldt og reguleret i henhold til betingelserne i din bilforsikring.
Endvidere dækkes ikke:
• hvis skaden er omfattet af bilens retshjælpsforsikring
• udgifter til lejebil
• bonustab
F.2. Forsinkelse
F.2.1 Forsinket fremmøde
Forsikringssum 50.000 DKK
F.2.1.1 Forsikringen dækker
I tilfælde hvor du skal indhente den planlagte rejserute som følge af, at du,
a) uden egen skyld og uden at kunne forudse og afhjælpe det, møder for sent frem til et offentligt eller til et af rejsearrangøren arrangeret transportmiddel eller
b) er udsat for en forsikringsbegivenhed dækket under dækning
E.1.1 Rejsedokumenter, hvor du er nødsaget til at genanskaffe flybilletter, pas eller visum.
F.2.1.2 Hvilke udgifter dækker forsikringen
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige ekstraudgifter til
a) transport til indhentning af den fastlagte rejserute – maksimalt samme klasse som den oprindelige udrejse,
20
b) hotelophold - maksimalt 1.500 DKK pr. dag,
c) fortæring samt lokal transport - maksimalt 450 DKK pr. dag.
F.2.1.3 Særlig bestemmelse
Det er en betingelse for dækning, at billetten/billetterne er bestilt og betalt 24 timer før afgang.
F.2.1.4 Forsikringen dækker ikke
a) ved forsinket fremmøde, der sker i forbindelse med flyskift, hvor der ikke minimum har været indlagt den officielle mindste transfertid (minimum connecting time),
b) forsinket fremmøde på udrejsen op til 24 timer efter afrejsen, hvis forsikringen først er købt på afrejsedagen,
c) krav, der opstår som en direkte eller indirekte følge af strejke, lockout, arrest, beslaglæggelse eller andre indgreb foretaget af en offentlig myndighed. (undtagelsen gælder dog ikke, hvis du bliver sat i karantæne på destinationen af en offentlig myndighed som et led i at begrænse smittespredning af Covid- 19/SARS-CoV-2. I det tilfælde yder forsikringen dækning i op til 14 dage efter planlagt hjemrejse).
F.2.2 Forsinket hjemrejse
Forsikringssum 2.500 DKK dog maks.500 DKK pr. døgn
F.2.2.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker i tilfælde af, at din hjemrejse til Norden, med offentligt transportmiddel, bliver forsinket med mere end 5 timer. Forsinkelsen beregnes i forhold til det på rejsebeviset anførte hjemrejsetidspunkt og sted, og eventuelle ændringer hertil, der er meddelt inden rejsens begyndelse. Dokumentation fra transportselskabet for forsinkelsen, varigheden og årsagen skal foreligge. Det er en betingelse for at opnå erstatning, at forsinkelsen skyldes klimatiske forhold eller mekanisk fejl på transportmidlet, og at der er tale om forsinkelse af det transportmiddel, som skal bringe dig til Norden ved hjemrejsen. Det er endvidere en forudsætning, at der ikke er ret til erstatning fra anden side.
F.2.2.2 Hvilke udgifter dækker forsikringen
a) rimelige og nødvendige ekstraudgifter til hotelophold og fortæring med op til 500 DKK pr. påbegyndt døgn forsinkelsen varer - dog maksimalt 2.500 DKK
b) forlængelse af forsikringen ved en forlængelse af rejseperioden på grund af en dækningsberettiget forsinkelse af hjemrejsen.
F.2.2.3 Undtagelse
Forsinkelse ved flyvning til og fra Færøerne eller Grønland samt inden for Grønland ydes der ingen erstatning.
F.2.3 Forsinket fremmøde til arbejdspladsen efter hjemrejse
Forsikringssum 1.000 DKK
F.2.3.1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker hvis forsikrede, uden egen skyld og uden at kunne forudse og afhjælpe det, kommer mindst 48 timer for sent til sin arbejdsplads og dette skyldes følgende hændelser:
F.2.3.2 Omfattede årsager
• tekniske fejl, der rammer fly/tog/ båd/bus
• vejrforhold, når forsikrede rejser med offentligt transportmiddel
• trafikuheld, når forsikrede rejser med et offentligt transportmiddel
• trafikuheld som kræver bugsering af det private køretøj/taxi forsikrede rejser med
F.2.4 Begrænsninger
Følgende begrænsninger gælder for F.2.2 og F.2.3 Gouda overtager ikke det befordringsansvar/ erstatningsansvar rejsearrangør, flyselskab eller trafikselskab har, i henhold til gældende lovgivning.
F.3 Feriekompensation
Dækningen dækker alene for rejser af op til 1 måneds varighed.
Forsikringssum 50.000 DKK
F.3.1 Forsinkelse
Forsikringen dækker skadetilfælde omfattet af dækning E.1.6.1 Sygdom, dækning E.1.6.3 Hjemtransport eller E.1.6.6 Hjemkaldelse
Hjemkaldelse, hvor du
a) hjemkaldes,
b) hospitalsindlægges,
c) hjemtransporteres,
d) afgår ved døden,
e) bliver akut syg/kommer til skade og ikke kan udøve den aktivitet, som var rejsens primære formål. Sygdommen/ tilskadekomsten skal dokumenteres af en lokal læge, og dokumentationen ligger til grund for Goudas vurdering af, i hvilket omfang rejsens primære formål ikke kunne udøves.
F.3.2 Hvilke udgifter dækker forsikringen
Forsikringen dækker rejsens pris pr. dag for feriedage, der ikke kan udnyttes på grund af én eller flere af skadebegivenhederne nævnt i pkt. F.3.1. Der ydes tidligst feriekompensation fra dagen efter du bliver hospitalsindlagt, hjemtransporteret eller går til lægen. Ved hjemkaldelse ydes der tidligst feriekompensation fra dagen efter hjemrejsen bliver påbegyndt.
21
F.3.3 Hvilke personer er omfattet af dækningen
Følgende persongrupper er omfattet af dækningen:
Skadetilfælde omfattet af punkt F.3.1 a-d:
a) Skadelidte samt op til 2 rejseledsagere, der er anført på samme faktura/rejsebevis som skadelidte, eller som har købt rejsen for at foretage den sammen med skadelidte.
b) Forældre, der rejser med egne børn, som er hjemmeboende eller under 24 år. Bliver et eller flere af familiens medlemmer berettiget til erstatning jf. punkt F.3.1 a-d, dækker forsikringen for hele familien (forældre samt egne børn, som er hjemmeboende eller under 24 år).
Skadetilfælde omfattet af punkt F.3.1 e:
c) Forsikringen dækker alene rejsens pris pr. dag for skadelidte. Er skadelidte under 16 år dækker forsikringen dog ligeledes 50 % af rejsens pris pr. dag for én rejseledsager. Det er en forudsætning for dækning af feriekompensation, at den enkelte person har købt en forsikring hos Gouda, der dækker feriekompensation. Forsikringen dækker alene en af ovennævnte persongrupper.
F.3.3.1 Begrænsninger
Feriekompensation ud over forsikringsperioden er ikke dækket.
F.3.3.2 Særlige bestemmelser
a) Foreligger der ikke tilstrækkelig dokumentation fra behandlende læge, som bekræfter, at du har været ude af stand til at udøve den planlagte aktivitet, vurderer Goudas læge på baggrund af den stillede diagnose, om du jf. punkt F.3.1.e er berettiget til kompensation, og i bekræftende fald for hvor mange dage.
b) For personerne angivet i punkt F.3.3 ydes erstatning for samme periode som for skadelidte.
F.4 Redning af ferien
Forsikringssum 2.000 DKK
F.4.1 Forsikringen dækker
Forsikringen kan give erstatning for nødvendige og rimelige ekstraudgifter på grund af pludselige og uforudsete skadehændelser/nødsituationer, som sker under rejsen, og som ikke er reguleret i andre dele af betingelserne. Ekstraudgifterne skal kunne dokumenteres og har som formål, at forsikrede skal kunne fortsætte påbegyndt rejse.
F.4.2 Forsikringen dækker ikke
• udgifter opstået på grund af dine egne handlinger eller mangel på samme.
• udgifter som kan dækkes fra anden part i henhold til lov, forfatning eller konvention.
• udgifter som er blevet erstattet af anden forsikring.
F.5 Aktivitetsbonus ved solferie i Europa
Forsikringssum 200 DKK pr. person pr. skade
F.5.1 Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen
Forsikringen kan betale erstatning til forsikrede/famille, hvis forsikrede ikke kan udnytte en solferiedag på grund af regnvejr (se definition nedenfor). Erstatning kan betales, hvis den forsikrede befinder sig på et af Apollos hoteller, der er nævnt i punkt F.5.3, og hvis udgifterne til alternativ aktivitet kan dokumenteres.
F.5.1 For hvilken sæson gælder forsikringen
Forsikringen gælder alene under meteorologisk sommersæson i Europa – perioden 1. juni – 31. august
F.5.2 Definition af regnvejr
Med regnvejr menes regnskyer, som varer længere end to timer i dagstimerne mellem 0900-1600, regnvejr som falder fra udbredte regnskyer (Nimbostratus) og som giver langvarig regn, der i henhold til DMI definition betegnes som kraftig regn. Norges meteorologiske institut (Meteorologisk institut) officielle vejrstatistik på hjemmesiden xx.xx, og som de publicerer i samarbejde med NRK, er den kilde Gouda bruger til at bekræfte, at regnvejret har indtruffet på skadetidspunkt og skadedag. Hvis xx.xx ikke er tilgængelig forbeholder Gouda sig ret til at bruge anden offentlig vejrtjeneste.
F.5.3 Begrænsninger og undtagelser
• Forsikringen gælder kun for forsikrede, som har købt rejse hos Apollo til et af Apollos hoteller, der betegnes: Apollo Mondo Family Resort, Apollo Mondo Selected, Apollo Mondo Enjoy og Apollo Mondo Duo.
• Uanset antallet dage med regnvejr i forsikringsperioden, kan forsikringen alene erstatte én dag.
• Med alternativ aktivitet menes køb af aktiviteter, der købes og forbruges samme dag f.eks. biograf eller teater, dvs. hvor forsikrede betaler for en oplevelse.
• Med alternativ aktivitet menes ikke hverdagsaktiviteter som f.eks. indkøb af varer (alle slags varer), restaurantbesøg m.v.
• Aktivitetsudgifter, der kan erstattes fra anden side
G. Fællesbetingelser
G.1 For forsikringen gælder tillige lov om forsikringsaftaler
De nedenfor anførte bestemmelser og undtagelser gælder for hele denne forsikring.
G.2 Forudsætninger for dækning
a) Du skal ved starten af forsikringsperioden være berettiget til ydelser i henhold til Sundhedsloven. Rejseforsikringen kan købes,
22
selvom du på grund af rejsens varighed midlertidigt frameldes folkeregisteret.
b) I forsikringsperioden skal du være berettiget til ydelser i henhold til det blå EU-sygesikringskort. Ved rejser med en varighed på mere end 1 år, gælder dette alene de første 12 måneder.
c) Rejseforsikringen skal være købt og betalt inden din afrejse fra Norden.
G.3 Dækningsomfang
a) Forsikringen dækker alene i det geografiske område, der er anført på rejsebeviset.
b) Der ydes erstatning for begivenheder, der opstår i forsikringsperioden. Dersom hjemkomsten forsinkes uden egen skyld, forlænges forsikringsperioden uden betaling af tillægspræmie med op til 14 dage.
G.4 Generelle undtagelser
Forsikringen dækker ikke
a) krav opstået som følge af skisport i tilfælde af, at det i mere end 25 % af rejsens varighed er formålet at udøve skisport. Under dækning E.1.8 Ulykke undtages alle skader som følge af skisport. Se punkt E.1.10.3,
b) krav fremkaldt af dig ved forsæt eller grov uagtsomhed eller under påvirkning af narkotika, medicin eller andre euforiserende midler,
c) krav fremkaldt af dig under selvforskyldt beruselse. Dette gælder dog ikke dækning E.1.6.1 Sygdom, E.1.6.3 Hjemtransport,
E.1.7 Tandlægebehandling og fysioterapi m.m., E.2 Privatansvar,
E.3 Retshjælp i udlandet og E.1.12 Tilkaldelse & sygeledsagelse,
d) krav opstået i forbindelse med din deltagelse i videnskabelige ekspeditioner, under udøvelse af eller træning til professionel sport,
e) indirekte tab,
f) piloter og co-piloter under flyvning,
g) krav, der opstår som en direkte eller indirekte følge af: xxxxxxx, lockout, arrest, beslaglæggelse eller andre indgreb foretaget af en offentlig myndighed. Se dog punkt E.3.d og E.1.14.1.b,
h) enhver udgift efter hjemkomst til Norden. Se dog punkt E.6.5.3 og E.1.9,
i) skade opstået direkte eller indirekte som følge af krig eller krigslignende aktioner, oprør eller borgerlige uroligheder. Forsikringen dækker dog sådanne skader, indtil førstgivne lejlighed for evakuering foreligger, medmindre der allerede på tidspunktet for din indrejse til det pågældende område var anbefalet eller foretaget evakuering på grund af de aktuelle uroligheder,
j) aktiv deltagelse i krig, oprør eller lignende,
k) skade opstået direkte eller indirekte som følge af udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter eller bestråling fra radioaktivt brændstof eller affald.
G.5 Forsikringssum
Medmindre andet er specielt angivet, danner de anførte forsikringssummer for de enkelte dækninger og deldækninger maksimumsgrænse for Goudas erstatningspligt for alle skader, der indtræffer under de enkelte dækninger i rejseforsikringens løbetid. Forsikringssummerne er pr. forsikrede, medmindre andet er anført for de enkelte dækninger.
G.6 Forsikringsgiver
Forsikringsgiver er Gjensidige Forsikring, dansk filial, CVR-nr. 33 25 92 47, som er en del af Gjensidige Forsikring ASA, Norge
ORG-nr. 995 568 217.
G.7 Urigtige oplysninger
Det er vigtigt, at oplysninger, herunder helbredsoplysninger, afgivet til Gouda er præcise og korrekte. Forties oplysninger eller afgives forkerte svar, der kan have en betydning for Goudas bedømmelse, kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde.
G.8 Dobbeltforsikring
Rejseforsikringen omfatter ikke erstatningskrav, der er dækket af anden forsikring, det blå EU-sygesikringskort, anden offentlig ordning eller en ansvarlig skadevolder. Invaliditets- og dødsfaldserstatningen under dækningerne E.1.8 Ulykke bliver ikke begrænset af anden købt forsikring. Du skal ved skade endvidere altid oplyse, om du har forsikring i andet selskab eller er indehaver af et kreditkort. (Bestemmelsen anvendes, når sagen afgøres ved dansk ret.)
G.9 Fortrydelsesret
For forsikringer, der dækker i mere end 1 måned, gælder følgende fortrydelsesret:
a) I henhold til lov om forsikringsaftaler § 34 i har du fortrydelsesret.
b) Fortrydelsesfristen er 14 dage. Fristen regnes fra den dag, hvor du har fået udleveret/tilsendt forsikringsbetingelserne – dog tidligst fra det tidspunkt, hvor du har modtaget underretning om, at forsikringsaftalen er indgået. Hvis du fx modtager forsikringsbetingelserne mandag den 1., har du frist til og med mandag den 15. Hvis fristen udløber på en helligdag, en søndag, en lørdag eller grundlovsdag den 5. juni, kan du vente til den følgende hverdag.
c) Inden fortrydelsesfristens udløb skal du meddele Gouda, at du har fortrudt aftalen. Gives denne meddelelse pr. post, skal du sende brevet inden fristens udløb. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen. Underretning om, at du har fortrudt
23
aftalen, skal gives til:
Gouda Rejseforsikring
A.C. Meyers Vænge 9 DK-2450 København SV
G.10 Forlængelse og refundering af forsikringen
a) Gouda har mulighed for, men er ikke forpligtet til at forlænge en rejseforsikring. En forlængelse skal ske inden forsikringsperiodens udløb, og minimumspræmien på forlængelsen er 50 DKK
b) Opsiges rejseforsikringen skriftligt, før den udløber, tilbagebetales differencen mellem den præmie, der skulle være betalt for den kortere dækningsperiode, og den præmie, der er betalt, med fradrag af et ekspeditionsgebyr. Personer, der er blevet hjemtransporteret eller er rejst hjem på Goudas regning, kan maksimalt få refunderet præmie for den del af forsikringsperioden, der ligger over 31 dage efter hjemkomst. Det er et krav, at opsigelsen sendes til Gouda senest 14 dage efter hjemkomst.
c) Er rejseforsikringen ikke trådt i kraft, og modtager Xxxxx opsigelsen inden ikrafttrædelsesdatoen, refunderes den fulde præmie med fradrag af et ekspeditionsgebyr
De aktuelle gebyrsatser fremgår af xxx.xxxxx.xx.
G.11 Ved skade
a) Du er forpligtet til at fremskaffe og afgive de oplysninger, der er nødvendige for, at Gouda kan afgøre, om skaden er dækningsberettiget og i hvilket omfang. Det vil fx være originale politirapporter, tredjepartserklæringer fra fx rejseleder, hotelpersonale eller andre relevante personer.
b) Xxxxx har ret til at søge oplysninger om din helbredstilstand og behandling hos din egen læge såvel som andre læger eller hospitaler, der har behandlet dig, og om nødvendigt drøfte oplyste forhold med disse. Gouda garanterer fuld diskretion med sådanne oplysninger.
c) Gouda har ret til at kræve, at du lader dig undersøge (herunder afgivelse af blodprøve) af Goudas læge eller af en læge udpeget af Gouda. Ved dødsfald har Xxxxx ret til at kræve obduktion. Gouda vil i givet fald betale alle omkostninger til ovennævnte. Foretages der ikke obduktion, på trods af Xxxxxx anmodning derom, kan retten til erstatning bortfalde.
d) Du er forpligtet til at fremsende original dokumentation for udgifter eller skader, der søges erstattet, herunder originale købskvitteringer, garantibeviser, politirapport, rapport fra transportselskabet mv.
e) Foranstaltninger med hensyn til transport kan være begrænsede i lande, der er i krig eller lignende. Gouda er ikke ansvarlig for, i hvilket omfang transport og medicinsk behandling kan foregå,
men vil i sådanne tilfælde, hvor hjælp er nødvendig, samarbejde med udenrigsministeriet.
f) Udgifter til transport, der ikke er arrangeret af Gouda, dækkes maksimalt med de omkostninger, Gouda ville have haft ved at arrangere en tilsvarende transport, dog betales maksimalt et beløb svarende til billetprisen for rutefly - maksimalt økonomiklasse. Se dog punkt F.2.1.
g) Erstatning udbetales umiddelbart efter, at Gouda har modtaget de oplysninger, der anses for nødvendige for at fastslå Goudas erstatningsforpligtelse.
h) Efter enhver anmeldt skade kan du eller Gouda opsige forsikringen med 14 dages varsel. Dette skal i givet fald ske i tidsrummet fra skadens anmeldelse og indtil 14 dage efter betaling eller afvisning af skaden. Xxxxx tilbagebetaler ikke præmien – hverken helt eller delvist – såfremt forsikringen i henhold hertil opsiges af dig efter ikrafttrædelse. I tilfælde hvor Xxxxx opsiger forsikringen, tilbagebetales præmien jf. punkt G.10.b.
G.12. Klager
Er du - efter at have drøftet problemet med os - fortsat ikke enig i vores sagsbehandling eller resultatet heraf, kan du klage til vores klageansvarlige enhed:
Gouda Rejseforsikring
Att.: Den klageansvarlige enhed
A.C. Meyers Xxxxx 0 0000 Xxxxxxxxx SV Mail: xxxxx@xxxxx.xx
Er du fortsat ikke enig i vores afgørelse, har du mulighed for at klage til:
Ankenævnet for Forsikring
Anker Xxxxxxxxxxxxx 0
1572 København V
Du kan læse mere om dine muligheder på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
G.13 Værneting
Sagsanlæg mod Gouda skal anlægges ved Københavns Byret eller Østre Landsret i København.
G.14 Personoplysninger
For at forsikre dig har vi brug for dine personoplysninger. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik på xxx.xxxxx.xx
24
Her finder du oplysninger om, hvordan vi indsamler og bruger dine personoplysninger, dine rettigheder og hvordan du kan gøre brug af dem.
G.15 Other Insurance
If, at the time the loss or damage insured by this certificate shall occur, there is any other insurance against such loss or damage or any part thereof, the underwriter shall be liable under this certificate for its proportionate share of loss or damage only. (Bestemmelsen anvendes, når sagen afgøres efter udenlandsk ret).
G.16 Rights of subrogation
The underwriter shall be fully and completely subrogated to the rights of the Insured against parties who may be liable to provide an indemnity or make a contribution with respect to any matter which is the subject of a claim under this certificate. The underwriter may at his own expense take over the Insured’s rights against third parties to the extent of his payment made. The Insured shall cooperate with the underwriter and provide such information and documentation reasonably required by the underwriter in order to collect and enforce his rights of subrogation. The underwriter may institute any proceedings at his own expense against such third parties in the name of the Insured. (Bestemmelsen anvendes, når sagen afgøres efter udenlandsk ret).
25
Gouda Rejseforsikring
A.C. Meyers Vænge 9 DK-2450 København SV Tlf.: (x00) 00 00 00 00 Fax: (x00) 00 00 00 00 CVR-nr. 33 25 92 47
E-mail: xxxxx@xxxxx.xx xxx.xxxxx.xx
Gouda Rejseforsikring er en del af Gjensidige Forsikring CVR-nr. 33 25 92 47,
dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge ORG-nr. 995 568 217