M10-122015.
Focus forsikring er et forsikringsagentur under Sønderjysk Forsikring G/S, hvor risikoen er 100% dækket
Betingelser for Bilforsikring
Forsikringsbetingelser for Bilforsikring version 01.11.2019-1
Version 01.11.2019-1
M10-122015.
For forsikringen gælder ud over disse betingelser de klausuler, der er anført på policen.
Forsikringsbetingelserne er indholdt af den aftale, der gælder mellem dig og selskabet, når du har tegnet en forsikring hos os.
Hvis du er i tvivl om, hvordan forsikringsbetingelserne skal forstås, er du altid velkommen til at kontakte os.
Indhold
Fortrydelsesret Fællesbestemmelser
4. Krig, naturkatastrofer og atomskader
6. Hvad gælder omkring selvrisiko
8. Hvornår skal præmien betales
9. Hvordan reguleres præmietrinet
11. Hvornår skal du oplyse om ændringer
12. Hvordan bringes bilforsikringen til ophør
14. DFIM og DFIM’s rolle i forhold til dine forsikringer
18. Hvordan fastsættes erstatningen
19. Kaskodækning/ udvidet glasskadedækning
20. Hvordan fastsættes erstatningen
Fortrydelsesret
Du kan fortryde den indgåede aftale efter forsikringsaftalelovens § 34 i.
Fortrydelsesfristen
Fortrydelsesfristen er altid 14 dage.
Fristen på 14 dage beregnes således: Hvis du fx køber din forsikring mandag den 1. og først har modtaget oplysningerne (policen) onsdag den 3. har du frist til og med onsdag den 17.
Hvis fortrydelsesfristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udløber fristen først den følgende hverdag.
Hvis du fortryder
Hvis du fortryder dit køb af forsikring bliver købet ophævet og du skal ikke betale noget for forsikringen.
Du skal vide, at har du en skade i din fortrydelsesperiode og opsiger/fortryder din forsikring, er du således ikke dækket i fortrydelsesperioden.
Ønsker du at gøre brug af din fortrydelsesret skal du give Sønderjysk Forsikring besked om, at du har fortrudt dit køb.
Beskeden om fortrydelsen skal gives enten pr. brev eller e-mail. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt aftalen inden fristens udløb, kan du sende et anbefalet brev og gemme postkvitteringen.
Besked om at du har fortrudt aftalen, skal sendes eller mailes til: Sønderjysk Forsikring G/S
Xxxx Xxxx- Xxxxxxxx vej 13, 6200 Aabenraa
Tlf. nr.: 00 00 00 00
Fællesbestemmelser
Det er lov om forsikringsaftaler, som er gældende.
1. Hvem er dækket
1.1 Forsikringen dækker:
• Dig og enhver, som med din tilladelse bruger bilen.
• Værksteder og andre, som har bilen til reparation, service, transport eller lignende. Skader, der sker under kørsel, er dog kun dækket, hvis kørslen sker i din interesse, f.eks. prøvekørsel.
• Den nye ejer af bilen i op til 3 uger efter et ejerskifte, hvis der ikke er tegnet anden forsikring.
Andre sikrede efter forsikringsaftalelovens § 54 (f.eks. ejer, panthaver eller leasinggiver), identificeres med forsikringstageren og kan ikke opnå bedre kaskodækning end forsikringstageren, med mindre der er noteret en panthaverdeklaration inden skaden.
2. Hvor dækker forsikringen
2.1 Forsikringen dækker
I Danmark og i de lande som er tilsluttet grønt-kortordningen. Du kan kontakte Sønderjysk Forsikring for at få oplyst hvilke lande det gælder og om det er en nødvendighed at medbringe det grønne kort.
3. Motorløb og øvelseskørsel
3.1 Forsikringen dækker ikke
• Ved motorløb, bortset fra orienteringsløb, økonomiløb og rallyer, der foregår i Danmark og uden for afspærret vej eller bane. Det er forudsat, at løbet afholdes med tilladelse fra den relevante myndighed, og at de gældende regler (herunder løbsregler) er overholdt.
• Ved kørsel på afspærret område, bortset fra øvelseskørsel (glatføre-, manøvre- og skole- kørsel), når øvelseskørslen foregår under anerkendt instruktion.
4. Krig, naturkatastrofer og atomskader
4.1 Krig og naturkatastrofer
Forsikringen dækker ikke skade, som direkte eller indirekte er en følge af krig, krigslignende handlinger, neutralitetskrænkelse, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder samt jordskælv, terrorhandlinger ved brug af nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive
våben (NBCR-terror) eller andre naturkatastrofer.
Forsikringen dækker dog, når sikrede er på rejse uden for Danmark i indtil en måned fra de omfattede forholds udbrud, forudsat at:
• Der ikke foretages rejse til et land, der er i en af de anførte situationer, og
• Sikrede ikke selv deltager i handlingerne
4.2. Atomskader
Forsikringen dækker ikke skade, som direkte eller indirekte er en følge af udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter.
5. Hvis skaden sker
5.1 Afværgelse af skade
Det er din pligt at forsøge at afværge skader. Når der alligevel er sket en skade, skal du begrænse den mest muligt. Sønderjysk Forsikring har ret til at foretage skadebegrænsende foranstaltninger.
5.2 Anmeldelse af skade
Sker der en skade, skal Sønderjysk Forsikring have besked hurtigst muligt. Tyveri, røveri og hærværk skal straks anmeldes til politiet. Hvis bilen stjæles i udlandet, skal tyveriet anmeldes både til politiet i udlandet og til politiet i Danmark. Husk at få en kvittering ved anmeldelse til politiet i udlandet.
5.3 Hvordan kan en skade anmeldes
En skade kan anmeldes til Sønderjysk Forsikring enten via vores hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxx.xx eller på telefon 00 00 00 00.
En skade på bilens glas kan også anmeldes direkte til Carglass via vores hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxx.xx eller på telefon 00 00 00 00.
En skade, der er omfattet af autohjælpsdækningen, skal anmeldes til SOS-Dansk Autohjælp på telefon: 00 00 00 00. Se betingelser for Autohjælp afsnit 21.
5.4 Skader i udlandet
Hvis du har valgt kaskodækning, har du ret til redningshjælp i udlandet. Skader, der er omfattet af redningshjælp, skal anmeldes til SOS-International A/S på telefon 70 10 50
52. Se nærmere under kaskodækning pkt. 18.8 eller pkt. 20.8 samt på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx. Har du en smartphone, anbefaler vi, at du installerer SOS- Internationals app ”Rødt Kort”.
5.5 Erstatningskrav og reparationer
Aftaler om erstatningskrav og reparationer skal godkendes af Sønderjysk Forsikring. Du kan dog lade mindre reparationer udføre straks, hvis kørslen ikke kan udsættes, og det er ulovligt at køre videre uden at få bilen repareret.
6. Hvad gælder omkring selvrisiko
6.1 Hvad er selvrisiko
Selvrisiko er den del af en skade, du selv skal betale. Selvrisikoens størrelse står på policen.
Hvis der er selvrisiko på både ansvar- og kaskoforsikringen, opkræves selvrisikoen kun én gang ved en kombineret ansvar- og kaskoskade. Er selvrisikobeløbene forskellige, opkræves det højeste beløb.
Hvis føreren af bilen er under 24 år, gælder en selvrisiko på kr. 6.336 (2019). Er forsikringen tegnet med en højere selvrisiko, er det den, der er gældende.
Dette gælder dog ikke, hvis dækningen ”ung bilist” er tegnet.
Hvis Sønderjysk Forsikring har lagt selvrisikoen ud, opkræver vi beløbet hos dig. Beløbet opkræves på samme måde som din præmie.
6.2 Du skal ikke betale selvrisiko ved:
• Personskade på tredjemand i henhold til færdselslovens §§ 101 og 103, når føreren af den forsikrede bil er uden skyld i skaden.
• Tyveri- og hærværksskader, der er forvoldt af en kendt skadevolder, der har anerkendt erstatningspligten eller er blevet idømt erstatningspligt.
• Skader, der sker, mens bilen er overdraget til reparatør, forhandler og lignende medmindre den pågældende er ansvarlig for skaden. I det tilfælde opkræves eller fradrages selvrisikoen hos den ansvarlige.
• Skader, der sker, efter at bilen er overdraget til en ny ejer, i op til tre uger efter ejerskiftet. Sønderjysk Forsikring opkræver selvrisikoen hos den nye ejer.
• Xxxxxxxxxx, som kan repareres f.eks. stenslag. Gælder ikke ved udskiftning af glasdele.
6.3 Selvrisiko for retshjælp
Hvis du har kaskodækning, har du også retshjælpsdækning. Selvrisikoens størrelse fremgår af betingelsernes pkt. 17.9 eller pkt. 19.9.
7. Regres
7.1 Hvad er regres
Regres er Sønderjysk Forsikrings ret til at få tilbagebetalt et beløb, som er udbetalt. Det kan komme på tale i flere situationer:
7.1.1 Forsæt eller grov hensynsløshed ved ansvarsskader
Sønderjysk Forsikring har regres mod enhver, der efter færdselslovens §104 er ansvarlig for en skade, og som har forvoldt den med forsæt. Sønderjysk Forsikring har også regres, hvis skaden er fremkaldt ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed.
7.1.2 Ulovlig udlejning
For køretøjer, der ikke frit må udlejes, har Sønderjysk Forsikring regres, hvis skaden er sket, mens køretøjet var udlejet uden fører. Det gælder ikke, hvis det godtgøres, at skadens indtræden eller omfang ikke skyldes, at køretøjet var udlejet i strid med Justitsministeriets bestemmelser om udlejning uden fører.
7.1.3 Skader, der ikke er dækket af forsikringen
Hvis Sønderjysk Forsikring har betalt en skade, som ikke er omfattet af forsikringen, kan vi kræve det udbetalte beløb tilbagebetalt.
7.1.4 Moms
Hvis du er momsregistreret og kan fratrække momsen i dit momsregnskab gælder følgende:
• Ved udbetaling af kontant erstatning bliver momsen trukket fra erstatningsbeløbet.
• Ved udbetaling af erstatning til en modpart bliver momsen opkrævet hos dig, hvis modparten ikke kan trække momsen fra.
• Ved reparationer lægger selskabet momsen ud ved at betale for reparationen, men du skal betale momsen tilbage til Sønderjysk Forsikring.
Betalingsformen kan være den samme som den, der gælder for din præmie, og beløbet forfalder straks.
8. Hvornår skal præmien betales
8.1 Betaling af præmien
Første præmie skal betales, når forsikringen træder i kraft. De følgende præmier skal betales på de aftalte betalingsdatoer. Eventuelle afgifter til staten og ekspeditionsgebyrer skal betales sammen med præmien.
Sønderjysk Forsikring sender inden betalingsdatoen en opkrævning på præmien herunder evt. afgifter og gebyrer (inkl. afgifter til staten og ekspeditionsgebyrer). Hvis du ikke betaler rettidigt, får du en påmindelse med oplysning om konsekvensen af at betale for sent. Sønderjysk Forsikring har ret til at opkræve ekspeditionsgebyr og strafrenter.
Sønderjysk Forsikring kan i øvrigt kræve gebyr for at udskrive dokumenter (f.eks. policer) og for andre serviceydelser.
8.2 Genoptagelse efter manglende betaling
Hvis ansvarsdækningen ophører på grund af præmierestance, sender Sønderjysk Forsikring en afmelding til SKAT og politiet vil herefter inddrage nummerpladerne.
En ansvarsdækning, som er blevet slettet på grund af manglende betaling, kan først genoptages, når den manglende præmie er betalt. De næste to år skal præmien betales forud for et år ad gangen.
9. Hvordan reguleres præmietrinet
9.1 Forsikringens præmietrin reguleres på den årlige fornyelsesdato efter følgende regler: Hvis du har kørt skadefrit i et helt forsikringsår, rykker du til et billigere præmietrin, indtil du har nået præmietrin 6.
Hvis du har en ansvars- og/eller kaskoskade i løbet af et forsikringsår, rykker du ikke tilbage i præmietrin, men forbliver på samme præmietrin året efter.
9.2 Du mister ikke din ret til et bedre præmietrin ved
• Personskade på tredjemand i henhold til færdselslovens §§ 101 og 103, når føreren af den forsikrede bil er uden skyld i skaden.
• Tyveri- og hærværksskader, der er forvoldt af en kendt skadevolder, der har anerkendt erstatningspligten eller er blevet idømt erstatningspligt.
• Skader, der sker, mens bilen er overdraget til reparatør, forhandler og lignende medmindre den pågældende er ansvarlig for skaden. I det tilfælde opkræves eller fradrages selvrisikoen hos den ansvarlige.
• Skader, der sker, efter at bilen er overdraget til en ny ejer, i op til tre uger efter ejerskiftet. Sønderjysk Forsikring opkræver selvrisikoen hos den nye ejer.
• Xxxxxxxxxx, som kan repareres f.eks. stenslag. Gælder ikke ved udskiftning af glasdele.
• Skader, der erstattes efter Retshjælpsdækningen.
10. Indeksregulering
10.1 Forsikringen bliver indeksreguleret efter det summariske lønindeks, der udgives af Danmarks Statistik.
Præmie, selvrisici samt erstatningssummer indeksreguleres årligt.
Indeksregulering følger ”Lønindeks for virksomheder og organisationer”, der udgives af Danmarks Statistik. Ophører udgivelsen af dette indeks, eller ændres grundlaget for dets udregning, har selskabet ret til at benytte et lignende indeks fra Danmarks Statistik.
Indekset for første kvartal året før danner grundlag for reguleringen.
Indeksregulering af selvrisici og erstatningssummer sker pr. hovedforfald. Erstatningssummerne og selvrisikobeløb for ansvarsdækning og retshjælpsdækning indeksreguleres ikke. Præmien indeksreguleres på forsikringens første betalingsdag i kalenderåret (pr. hovedforfald).
11. Hvornår skal du oplyse om ændringer
11.1 Ændringer
Din præmie og betingelser beregnes efter den gældende tarif og Sønderjysk Forsikring skal derfor have besked, så snart du eller den faste bruger
• Skifter bopæl
• Anskaffer ekstra udstyr, som du ønsker medforsikret
• Ændrer anvendelsen af bilen (du kan se på policen, hvilken anvendelse der er oplyst om det forsikrede køretøj)
• På anden måde ændrer risikoen eller erstatningsværdien
11.2 Salg af bilen
Hvis du sælger bilen, ophører forsikringen. Den dækker dog den nye ejer i op til 3 uger efter ejerskiftet. Ejerskiftet skal skriftligt og hurtigst muligt meddeles Sønderjysk Forsikring.
12. Hvordan bringes bilforsikringen til ophør
12.1 Opsigelse og ændring
Forsikringen er tegnet for en etårig periode og løber indtil, enten du eller Sønderjysk Forsikring opsiger den skriftligt med mindst en måneds varsel til en forsikringsperiodes ophør.
12.2 Opsigelse med gebyr
Du har også mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til udgangen af en kalendermåned mod betaling af et af selskabet fastsat gebyr.
12.3 Opsigelse og ændring i utide
Forsikringen kan opsiges og/eller ændres i utide af følgende årsager
• Efter enhver skade kan både du og Sønderjysk Forsikring ophæve forsikringen med 14 dages varsel. Dette skal meddeles skriftligt inden 14 dage efter udbetaling af erstatning eller afvisning af en skade.
• Hvis Sønderjysk Forsikring ændrer forsikringsbetingelser eller tarif, kan det fra enhver betalingsdato gennemføre ændringerne for denne forsikring med en måneds varsel.
• En indeksregulering er ikke en ændring af tariffen.
• Hvis der sker væsentlige ændringer i dækningen, vil du blive fritstillet, så en fortsættelse af forsikringen kræver din accept.
• Ved mindre væsentlige indskrænkninger og præmieændringer fortsætter forsikringen på de ændrede vilkår, hvis du betaler præmien for den næste forsikringsperiode. Ellers bortfalder forsikringen.
• Sønderjysk Forsikring kan ændre eller opsige forsikringens dækning i udlandet med 14 dages varsel, uden at det får betydning for andre dele af forsikringen.
• Ved salg af bilen, se ovenfor i pkt. 11.2.
• Selskabet kan, uden varsel, foretage mindre væsentlige ændringer af pris, selvrisiko eller betingelser, med virkning fra forsikringens hovedforfaldsdato. Ændringen kan ske ud over indeksering og lovmæssige ændringer. Sker dette, kan forsikringstager vælge at opsige forsikringen skriftligt senest 14 dage efter meddelelse om ændringen er modtaget. Opsiges forsikringen ikke, fortsætter denne på de ændrede vilkår og/eller den ændrede pris.
Hvis Sønderjysk Forsikring finder forsikringsforløbet utilfredsstillende, f.eks. mange skader eller manglende præmiebetaling, og af den grund opsiger forsikringen eller skærper betingelserne, vil du blive registreret i Automobilforsikringsselskabernes fælles register over forsikringstagere, som udgør en særlig risiko. Hvis det sker, får du straks besked om registreringen og om mulighederne for at klage over den. Registreringen sker med tilladelse fra Registertilsynet, som også har fastsat vilkårene.
13. Uenighed om forsikringen
13.1 Er du ikke enig i selskabets afgørelse
Er du ikke enig i selskabets afgørelse, kontakt da den afdeling, der har behandlet din forsikringssag. Hvis du efter din henvendelse til afdelingen stadig ikke er tilfreds, kan du kontakte selskabets klageansvarlige. Adressen er:
Sønderjysk Forsikring G/S Xxxx Xxxx-Xxxxxxxx vej 13 6200 Aabenraa
Tlf. 00 00 00 00
E-mail:
xxxx@xxxxxxxxxxx.xx Att.: Klageansvarlig
13.2 Ankenævn
Fører henvendelsen til den klageansvarlige ikke til en tilfredsstillende afgørelse, kan du klage til:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2
1572 København V
Telefon 00 00 00 00 – kl 10-13 xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Du skal klage på et særligt skema, som du kan få hos selskabet, Ankenævnet, Forbrugerrådet, de lokale forbrugerkontorer eller Forsikringsoplysningen.
14. DFIM og DFIM’s rolle i forhold til dine forsikringer
Man kan som forsikringstager blive registreret i DFIMs register i følgende situationer:
- I tilfælde af afvigende skadesforløb,
- I tilfælde hvor en forsikring er afmeldt på grund af præmierestance,
- I tilfælde af manglende forsikring og opkrævning af gebyr herfor.
14.1 I tilfælde af afvigende skadesforløb
Hvis selskabet på grund af forsikringens forløb, f.eks. efter gentagne skadestilfælde, stiller skærpede betingelser for dens fortsættelse eller opsiger forsikringen, sker registrering heraf i den del af Fællesregisteret, som vedrører forsikringstagere, der frembyder en særlig risiko.
Samtidig med en sådan registrering gives der forsikringstageren meddelelse herom med nærmere oplysning om klageadgang m.v. Registrering i Fællesregisteret (DFIM, Postboks 111, 2900 Hellerup, tlf. 00 00 00 00) sker på grundlag af en tilladelse, meddelt af Datatilsynet på en række vilkår.
14.2 I tilfælde hvor en forsikring er afmeldt på grund af præmierestance. Restanceforhold indberettes til Fællesregisteret, der føres af DFIM (Postboks 111, 2900 Hellerup, tlf. 0000 00 00), efter indhentet tilladelse på nærmere angivne vilkår fra Datatilsynet.
Oplysning om registreringen videregives til øvrige motorkøretøjsforsikringsselskaber med henblik på, at selskaberne kan stille skærpede betingelser for indgåelse af en forsikringsaftale.
Du har adgang til at blive gjort bekendt med årsagen til registreringen her i selskabet, og med registreringen i Fællesregisteret.
Du har ret til at klage til Datatilsynet over behandling af urigtige eller vildledende oplysninger om dig. Det anbefales, at du i første omfang indgiver din klage til DFIM, som er ansvarlig for førelsen af nævnte register, med henblik på at DFIM kan tage stilling til klagen. DFIM’s afgørelse kan indbringes for Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 Købehavn K.
14.3 I tilfælde af manglende forsikring og opkrævning af gebyr herfor. Forsikringsophør bliver oplyst til DFIM, der efter færdselslovens § 106, stk. 4, kan pålægge dig et gebyr på kr. 250,00 pr. dag, dit motordrevne køretøj er uforsikret. Udpantning af den forfaldne gæld kan ske.
Ved opkrævning af gebyr vil du blive registreret i Fællesregistret, der føres af DFIM, efter indhentet tilladelse på nærmere angivne vilkår fra Datatilsynet.
Oplysning om registreringen videregives til øvrige ansvarsforsikringsselskaber.
Du har ret til at klage til Datatilsynet over behandling af urigtige eller vildledende oplysninger om dig. Det anbefales, at du i første omfang indgiver din klage til DFIM, som er ansvarlig for førelsen af nævnte register, med henblik på at DFIM kan tage stilling til klagen. DFIM’s afgørelse kan indbringes for Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 Købehavn K.
Erstatning
15. Ansvarsdækning
For ansvarsdækningen gælder følgende betingelser samt fællesbestemmelserne.
15.1 Hvad omfatter ansvarsdækningen
15.1.1 Ansvarsdækningen omfatter
• Ansvar for skader, der sker ved bilens brug som køretøj, dog bortset fra hvad der er nævnt i punkt 15.2.
• Personskader på passagerer og dig selv, når du ikke er fører af bilen.
• Udgifter til en evt. erstatningssag. Udgifterne skal dog altid aftales med selskabet på forhånd.
15.2 Ansvarsdækningen omfatter ikke
• Skader på førerens person eller ting.
• Skader på ting eller ejendom tilhørende den faste bruger, forsikringstageren eller virksomheder, helt eller delvis ejet af disse.
• Skader på tilkoblede campingvogne, påhængsvogne, påhængsredskaber og lignende.
• Ansvar for transporteret gods uden for Danmark, bortset fra personlig rejsebagage.
• Skader sket under udlejning, medmindre at det godtgøres, at skadens indtræden og omfang ikke skyldes, at bilen er udlejet i strid med Justitsministeriets bestemmelser om udlejning.
15.3 Forsikringssummer
15.3.1 Danmark
Forsikringen dækker erstatningsansvar op til følgende summer ved hver enkelt skade (gældende for 2019):
• 126 mio. kr. ved personskade
• 25 mio. kr. ved tingskade
• Summerne reguleres hvert år den 1. januar iflg. færdselsloven.
15.3.2 I udlandet
I de lande, hvor det grønne kort gælder (se fællesbestemmelserne), dækkes ansvaret med de summer, der gælder i disse lande – dog mindst med de summer, der gælder i Danmark.
15.3.3 Selvrisiko
Selvrisiko fremgår af policen – se afsnit 6.
16. Førerulykke
Denne dækning gælder, hvis policen omfatter ansvarsforsikring for den indregistrerede bil –
dog ikke under stilstand.
Førerulykkesforsikringen dækker, når føreren ikke har mulighed for at få erstatning fra en ansvarlig skadevolder, en ansvarsforsikring, en lovpligtig arbejdsskadeforsikring eller tilsvarende forsikring/ordning. Vi reducerer ikke erstatningen, selvom der har været udbetalinger fra livs- eller ulykkesforsikringer.
16.1 Hvem er dækket
Forsikringen dækker personskade på bilens fører, når skaden skyldes et eneuheld med den forsikrede bil.
Forsikringen dækker ikke, såfremt føreren benytter bilen uden forsikringstagerens accept.
Såfremt føreren er tilknyttet et værksted, en servicestation, hotel eller anden virksomhed, som benytter bilen erhvervsmæssigt og/eller har bilen til reparation, service, opbevaring eller lignende, vil der ikke være dækning.
16.2 Hvad dækker forsikringen
Forsikringen giver ret til erstatning for ulykkestilfælde, som er en direkte følge af kørselsuheld, når sikrede befinder sig i bilen og som medfører et varigt mén eller dødsfald.
Ved ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse som forårsager personskade.
Der skal være årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og skaden for at opnå dækning. Ved vurdering lægger vi blandt anden vægt på, om hændelsen er egnet til at forårsage personskade. Det vil sige, om hændelsen i sig selv er nok til at forårsage/forklare skaden.
16.3 Hvad dækker forsikringen ikke
Uanset tilskadekomnes sindstilstand på skadetidspunktet dækker forsikringen ikke:
• Skader, der er fremkaldt af tilskadekomne ved forsæt eller ved grov uagtsomhed.
• Skader, der er forårsaget af tilskadekomne under selvforskyldt beruselse eller under påvirkning af narkotika eller under en dertil svarende påvirkning.
• Skader, der skyldes forgiftninger som følge af indtagelse af mad, drikke, nydelsesmidler og medicin.
• Skader, der skyldes smitte med virus, bakterier, andre mikroorganismer eller lignende.
• Skader, der skyldes selvmord og selvmordsforsøg.
• Skader, der skyldes nedslidning.
• Skader, der skyldes overbelastning.
• Hvis føreren ikke har lovbefalet kørekort, medmindre det kan godtgøres, at skaden ikke skyldes mangel på kørefærdighed.
• Når skaden er sket under deltagelse i eller træning til motorløb af enhver art.
• Tandskader i forbindelse med en dækningsberettiget skade.
• Invaliditet, når ulykkestilfældet skyldes sygdom bortset fra besvimelsestilfælde eller ildebefindende.
• Invaliditet, der skyldes sygdom og udløsning af latente sygdomsanlæg, selv om sygdommen er opstået eller forværret ved et ulykkestilfælde.
• Invaliditet, der skyldes, at en tilstedeværende eller tilfældig tilstødende sygdom forværrer følgerne af et ulykkestilfælde.
• Invaliditet i form af psykiske følger efter hændelser, hvor forsikrede ikke selv har været udsat for fare for fysisk personskade.
• Invaliditet, som skyldes følger af lægelig behandling, som ikke er nødvendiggjort af et ulykkestilfælde, der er dækket af forsikringen.
• Invaliditet, som skyldes overbelastning af andre legemsdele end dem, som er blevet beskadiget ved ulykken.
• Invaliditet som skyldes nedslidning af andre legemsdele end dem, som er blevet beskadiget ved ulykken.
• Udgifter til medicin, forbindinger, bandager, bideskinner, hjælpemidler og lignende.
• Udgifter til undersøgelser, konsultationer, læge- og hospitalsbehandling.
• Skade på briller eller kontaktlinser
16.4 Hvordan erstattes skaden
Erstatningen beregnes på grundlag af forsikringssummerne som fremgår af policen, på skadetidspunktet.
Er føreren på ulykkestidspunktet fyldt 70 år, beregnes erstatningen på grundlag af 50 % af forsikringssummen ved død og varigt mén.
16.5 Erstatning ved død
Hvis et færdselsuheld er direkte årsag til førerens død, inden der er gået et år efter ulykkesdagen, udbetaler forsikringen dødsfaldssummen.
Har vi på grund af færdselsuheldet betalt erstatning jf. dækning ved invaliditet, udbetaler vi kun det beløb, som dødserstatningen overstiger den erstatning, der allerede er udbetalt.
Dødsfaldssummen udbetales til den sikredes nærmeste pårørende.
16.6 Erstatning ved varigt mén
Hvis et færdselsuheld er direkte årsag til, at den sikrede pådrager sig varigt mén, udbetales erstatningen til den sikrede med så mange procent af forsikringssummen, som méngraden udgør.
Der udbetales erstatning, hvis skaden har medført varigt mén på 5 % eller derover. Méngraden kan, for følger af samme ulykkestilfælde, ikke overstige 100 %.
Invaliditetsgraden fastsættes i overensstemmelse med den méntabel, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring benytter på uheldsdagen.
Hvis invaliditetsgraden ikke direkte kan fastsættes efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel, fastsættes den tilskadekomnes mén, (medicinsk invaliditetsgrad) efter tilsvarende principper, som er lagt til grund for méntabellen på baggrund af den fysiske funktionshæmning.
I alle tilfælde fastsættes invaliditetserstatningen på et rent medicinsk grundlag uden at tage hensyn til erhvervsevnetab, erhverv eller andre individuelle forhold.
Forudbestående méngrader, der var tilstede før ulykken, giver ikke ret til erstatning.
Ménerstatning udbetales til føreren.
Hvis føreren før ulykkestilfældet havde et varigt mén, kan dette ikke medføre, at méngraden for det aktuelle ulykkestilfælde bliver fastsat højere. Hvis der sker skade på et af de såkaldt parrede organer (fx øjne eller ører), og der i forvejen er skade på det andet organ, fastsættes méngraden som forskellen mellem den oprindelige méngrad og den samlede méngrad for tab af begge organer.
16.7 Dobbelterstatning
Der udbetales dobbelterstatning ved et dækningsberettiget ulykkestilfælde, som medfører en méngrad på 30 % eller derover.
16.8 Forhold ved skadetilfælde og forældelse af krav
Føreren skal være under nødvendig behandling af læge og følge dennes
forskrifter. Sønderjysk Forsikring er berettiget til at indhente oplysninger hos enhver, der behandler eller har behandlet forsikrede, og til at lade denne undersøge af en læge, hvis Sønderjysk Forsikring mener, det er nødvendigt.
Sønderjysk Forsikring betaler for de attester, erklæringer og undersøgelser som Sønderjysk Forsikring forlanger, men ikke for transporten eller for udgifter til ophold m.m. i forbindelse med lægeundersøgelsen.
I tilfælde af dødsfald har Sønderjysk Forsikring ret til at kræve obduktion. Ved forældelse af krav gælder de almindelige bestemmelser i forsikringsaftaleloven og dansk rets almindelige forældelsesregler.
16.9 Genoptagelse
Når en sag er afsluttet, kan føreren anmode om at få sagen genoptaget. Det kan ske, hvis de helbredsmæssige forhold er ændret så meget, at det er sandsynligt, at méngraden kan fastsættes højere.
Hvis sagen bliver genoptaget, kan méngraden ikke ændres alene på grund af en ændring i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel. Méngraden kan alene fastsættes højere, hvis der er sket en medicinsk forværring.
16.10 Uenighed om méngradens fastsættelse
Hvis føreren ikke kan acceptere Sønderjysk Forsikrings fastsættelse af méngraden, kan denne indbringe spørgsmålet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Sønderjysk Forsikring kan også vælge at forelægge sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Omkostninger forbundet med forelæggelsen af méngradens fastsættelse for Arbejdsskade- styrelsen betales af den part, der ønsker sagen forelagt.
Ændres afgørelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til fordel for sikrede, betaler Sønderjysk Forsikring omkostningerne.
Den méntabel, der benyttes, kan ses på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside xxx.xxx.xx
16.11 Forsikringens ophør
Dækningen ophører, hvis bilen skifter ejer eller bliver afmeldt, og hvis policen bliver opsagt.
17. Kaskodækning
For kaskodækningen gælder følgende betingelser samt fællesbestemmelserne.
17.1 Hvad omfatter kaskodækningen
Skader på bilen samt tab af bilen ved tyveri og røveri, dog bortset fra, hvad der er nævnt i pkt. 17.3.
17.2 Hvilke ting er dækket
17.2.1 Udstyr, uanset om det er leveret med bilen fra fabrikken eller efterfølgende er købt til bilen, er dækket efter følgende regler
17.2.2 Fastmonteret udstyr til bilen er dækket.
17.2.3 Ikke fastmonteret og afmonteret udstyr til bilen, er dækket, jf. pkt. 17.2.7.
17.2.4 Originalt værktøjssæt, donkraft, lappekit, opladningsudstyr og lignende, der leveres med bilen fra fabrikken, er dækket, jf. pkt. 17.2.7.
17.2.5 Op til 5 originale musik-CD’er, DVD- eller Blu-Rayfilm, er dækket.
17.2.6 Reservedele nye som brugte, til bilen er dækket med op til 25.344 (2019), når delene ikke tidligere har været monteret på bilen.
17.2.7 For udstyr der er afmonteret, originalt værktøj mv. jf. pkt. 17.2.4 og reservedele er det en betingelse ved tyveri, at genstandende opbevares i forsvarligt aflåst rum, og at voldeligt opbrud kan konstateres.
Tyveri af opladningsudstyr er dækket, i de situationer hvor udstyret anvendes til opladning af bilen, selvom opladningsudstyret ikke opbevares i forsvarligt aflåst rum.
17.2.8 Sker der tyveri af bilnøglerne, og vurderer Sønderjysk Forsikring, at der er risiko for tyveri af bilen, dækkes nødvendige udgifter til omkodning eller udskiftning af låse.
17.3 Kaskodækningen omfatter ikke:
17.3.1 Skader opstået i og begrænset til bilens mekaniske og elektriske dele, medmindre de skyldes påkørsel, brand, lynnedslag, eksplosion, tyveri eller hærværk, eller hvis skaden sker under bugsering eller ved autotransport.
17.3.2 Skader, som sker mens bilen repareres på værksted og lignende, medmindre det skyldes kørsel i din interesse, brand eller styrt fra lift.
17.3.3 Skader, som skyldes vejr og vind, f.eks. frostsprængning eller rusttæring.
17.3.4 Skader, som skyldes slitage, herunder ridser og stenslag i lakken.
17.3.5 Skade som følge af kørsel uden vand og olie.
17.3.6 Skader, som forvoldes med vilje, eller som skyldes grov uagtsomhed.
17.3.7 Skader, som sker, fordi bilens fører er påvirket af alkohol, narkotika eller lignende, jvf. forsikringsaftalelovens § 20.
17.3.8 Skader, der sker, når bilen bliver ført af en person, der ikke har kørekort.
17.3.9 Skader, der sker under udlejning, medmindre at det godtgøres, at skadens indtræden og omfang ikke skyldes, at bilen er udlejet i strid med Justitsministeriets bestemmelser om udlejning.
I pkt. 17.3.6–17.3.8 dækker forsikringen dog, hvis ikke du selv, din ægtefælle/samlever eller bilens faste bruger var fører af bilen, eller vidste, hvad der foregik. Denne uvidenhed må ikke skyldes grov uagtsomhed.
Sønderjysk Forsikring forbeholder sig ret til at rejse krav mod føreren, hvis skaden skyldes forhold beskrevet under pkt. 17.3.6-17.3.8.
I skadetilfælde hvor det konstateres, at den faktiske bruger er en anden end sikrede eller dennes ægtefælle/samlever og hvor kendskab hertil ville have medført en højere præmie eller afslag, kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde.
18. Hvordan fastsættes erstatningen
18.1 Erstatningsmuligheder
Sønderjysk Forsikring kan vælge at erstatte en skade ved at lade bilen reparere eller at udbetale kontant erstatning.
18.2 Reparation
Hvis Sønderjysk Forsikring vælger at lade bilen reparere, skal den sættes i samme stand, som den var før skaden. Sønderjysk Forsikring kan anvise værksted og leverandør til reservedele m.v.
Hvis bilen er udgået af produktion, kan Sønderjysk Forsikring ikke garantere fremskaffelse af reservedele. Specialfremstilling og hjemtagelsesomkostninger for køb af udgåede reservedele samt merpris for køb af disse skal betales af forsikringstageren.
Hvis skaden sker, mens bilen er overladt eller solgt til en bilforhandler, reparatør eller lignende, og den pågældende er ansvarlig for skaden, skal de reparationer, som kan udføres på forhandlerens eller reparatørens eget værksted, udføres til nettopriser. Hvis skaden bliver repareret på et andet værksted, betaler selskabet det beløb, reparatøren normalt betaler for en sådan reparation. Når en bilforhandler, reparatør eller lignende er ansvarlig for skaden, hæfter den pågældende skadevolder for selvrisiko.
18.3 Forsikringen dækker ikke
18.3.1 Forringelse af bilens handelsværdi som følge af reparationen.
18.3.2 Udskiftning af slidte eller tærede dele.
18.3.3 Ekstraudgifter til reparation uden for normal arbejdstid.
18.4 Kontant erstatning
Du får kontant erstatning:
18.4.1 Hvis skaden er så stor, at reparationsudgiften vil medføre, at der skal tilbydes eller ydes kontanterstatning efter de regler, myndighederne har fastsat.
18.4.2 Ved tyveri eller røveri, hvis bilen ikke er fundet inden 4 uger efter anmeldelse til politiet og Sønderjysk Forsikring.
18.4.3 Hvis skaden er så stor, at reparation efter Sønderjysk Forsikrings skøn ikke kan betale sig.
18.4.4 Hvis du og Sønderjysk Forsikring er enige om en kontant erstatning, i stedet for en reparation.
Når du har fået udbetalt kontant erstatning for din bil, tilhører bilen Sønderjysk Forsikring.
Erstatningen fastsættes til den kontante købspris for en tilsvarende bil, dvs. samme mærke, model, type, alder og stand.
Personbiler, bortset fra leasingbiler, erstattes dog med nyværdi, hvis den skadelidte bil
• var fabriksny, da du tegnede eller ændrede forsikringen for den, og
• skaden sker inden for et år efter første indregistrering, og
• reparationsudgifterne vil overstige 50% af bilens nyværdi på skadetidspunktet.
Nyværdierstatningen svarer til den kontante købspris på skadetidspunktet for en fabriksny bil af samme mærke, model og type.
Ved modelskifte er nyværdierstatningen den senest kendte pris for en model svarende til den forsikrede bil.
18.5 Transport
Transportomkostninger er kun dækket, hvis du ikke kan få dem dækket af et abonnement eller anden forsikring. Hvis transportomkostninger er dækket gælder følgende:
• Ved skade betaler Sønderjysk Forsikring transporten til nærmeste reparatør, hvis det er nødvendigt på grund af skaden.
• Ved tyveri eller røveri, hvor bilen bliver fundet inden 4 ugers fristens udløb, betaler Sønderjysk Forsikring transport af bilen til dens hjemsted.
18.6 Musikanlæg, AV-udstyr og andet elektronisk udstyr
Skaden opgøres til, hvad det koster at få det beskadigede udstyr repareret. Beløbet kan ikke overstige udstyrets dagsværdi, dvs. prisen for nyt identisk eller tilsvarende udstyr med fradrag for alder. Hvis udstyret ikke kan repareres, bliver erstatningen opgjort til dagsværdi.
18.7 Selvrisiko
Selvrisikoen fremgår af policen – se desuden afsnit 6.
18.8 Hvordan dækkes kaskoskader i udlandet
Kaskoskader, der opstår i udlandet, dækkes på samme måde som i Danmark – dog kun for så vidt skaden ikke er dækket af en anden forsikring, der omfatter kørsel i udlandet.
Derudover indeholder kaskodækningen en redningsforsikring for personbiler og varevogne til privatkørsel med en totalvægt på højst 3,5 ton.
Hvis bilen har en totalvægt mellem 3 og 3,5 ton, bliver udgifter til et udlejningskøretøj ikke dækket.
18.9 Retshjælp
Der findes et særligt sæt forsikringsbetingelser for retshjælpsdækning, som du kan få hos selskabet. Hvis du får brug for retshjælp, skal du henvende dig til en advokat, da det er en betingelse for dækning, at en advokat vil påtage sig sagen.
Forsikringen dækker sagsomkostninger ved visse private retstvister, som den sikrede er part i som ejer, bruger eller fører af den forsikrede bil. Forsikringen dækker med op til
175.000 kr. inkl. moms for hver forsikringsbegivenhed, dog med en selvrisiko på 10% (dog mindst 2.500 kr.) af de erstatningsberettigede sagsomkostninger. Hvis der kan opnås fri proces, beregnes der ikke selvrisiko.
Hvis sagen bliver appelleret til en højere retsinstans, beregnes der en ny selvrisiko efter samme retningslinjer.
Erhvervsmæssige tvister bliver kun dækket, hvis sagen drejer sig om personskader, opstået ved kørsel med den forsikrede bil.
18.10 Voldgift
Hvis du ikke kan blive enig med Sønderjysk Forsikring om erstatningens størrelse, fastsættes den endeligt ved voldgift. Til denne voldgift vælger du og Sønderjysk Forsikring hver en vurderingsmand. Vurderingsmændene vælger en opmand, før sagen begynder. Hvis vurderingsmændene ikke kan blive enige om en opmand, udnævnes han af præsidenten for Sø- og Handelsretten.
Opmanden deltager kun i afgørelsen, hvis vurderingsmændene ikke kan blive enige. Han fastsætter i det tilfælde en erstatning, der ligger inden for de to vurderingsmænds forslag.
Voldgiftsretten bestemmer også, hvordan omkostningerne ved voldgiftssagen skal fordeles.
19. Kaskodækning/ udvidet glasskadedækning
(gælder kun hvis det fremgår af din police)
For kaskodækning med udvidet glasdækning gælder følgende betingelser samt fællesbestemmelserne jvf. afsnit 5.
19.1 Hvad omfatter kaskodækning/udvidet glasdækning
Skader på bilen samt tab af bilen ved tyveri og røveri, dog bortset fra, hvad der er nævnt i pkt. 18.3.
19.2 Hvilke ting er dækket
19.2.1 Udstyr, uanset om det er leveret med bilen fra fabrikken eller efterfølgende er købt til bilen, er dækket.
19.2.2 Fastmonteret udstyr til bilen er dækket.
19.2.3 Ikke fastmonteret og afmonteret udstyr til bilen, er dækket, jf. pkt. 19.2.7.
19.2.4 Originalt værktøjssæt, donkraft, lappekit, opladningsudstyr og lignende, der leveres med bilen fra fabrikken, er dækket, jf. pkt. 19.2.7.
19.2.5 Op til 5 originale musik-CD’er, DVD- eller Blurayfilm, er dækket.
19.2.6 Reservedele nye som brugte, til bilen er dækket med op til 25.344 (2019), når delene ikke tidligere har været monteret på bilen.
19.2.7 For udstyr der er afmonteret, originalt værktøj mv. jf. pkt. 19.2.4 og reservedele, er det en betingelse ved tyveri, at genstandende opbevares i forsvarligt aflåst rum, og at voldeligt opbrud kan konstateres.
Tyveri af opladningsudstyr er dækket, i de situationer hvor udstyret anvendes til opladning af bilen, selvom opladningsudstyret ikke opbevares i forsvarligt aflåst rum.
19.2.8 Sker der tyveri af bilnøglerne, og vurderer Sønderjysk Forsikring, at der er risiko for tyveri af bilen, dækkes nødvendige udgifter til omkodning eller udskiftning af låse.
19.3 Kaskodækningen omfatter ikke
19.3.1 Skader opstået i og begrænset til bilens mekaniske og elektriske dele, medmindre de skyldes påkørsel, brand, lynnedslag, eksplosion, tyveri eller hærværk, eller hvis skaden sker under bugsering eller ved autotransport.
19.3.2 Skader, som sker mens bilen repareres på værksted og lignende, medmindre det skyldes kørsel i din interesse, brand eller styrt fra lift.
19.3.3 Skader, som skyldes vejr og vind, f.eks. frostsprængning eller rusttæring.
19.3.4 Skader, som skyldes slitage, herunder ridser og stenslag i lakken.
19.3.5 Skade som følge af kørsel uden vand og olie.
19.3.6 Skader, som forvoldes med vilje, eller som skyldes grov uagtsomhed.
19.3.7 Skader, som sker, fordi bilens fører er påvirket af alkohol, narkotika eller lignende, jvf. forsikringsaftalelovens § 20.
19.3.8 Skader, der sker, når bilen bliver ført af en person, der ikke har kørekort.
I pkt. 19.3.6–19.3.8 dækker forsikringen dog, hvis ikke du selv, din ægtefælle/samlever eller bilens faste bruger var fører af bilen, eller vidste, hvad der foregik. Denne uvidenhed må ikke skyldes grov uagtsomhed.
Selskabet forbeholder sig ret til at rejse krav mod føreren, hvis skaden skyldes forhold beskrevet under pkt. 19.3.6-19.3.8.
I skadetilfælde hvor det konstateres, at den faktiske bruger er en anden end sikrede eller dennes ægtefælle/samlever og hvor kendskab hertil ville have medført en højere præmie eller afslag, kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde.
19.4 Hvad omfatter den udvidede glasskadedækning
Den udvidede glasskadedækning dækker skader på bilens ruder, spejlglas, spejlhus, lygteglas og panoramatag, uden at du mister din ret til at rykke i et højere præmietrin.
Selvrisiko – se pkt. 6.
20. Hvordan fastsættes erstatningen
20.1 Erstatningsmuligheder
Sønderjysk Forsikring kan vælge at erstatte en skade ved at lade bilen reparere eller at udbetale kontant erstatning.
20.2 Reparation
Hvis Sønderjysk Forsikring vælger at lade bilen reparere, skal den sættes i samme stand, som den var før skaden. Sønderjysk Forsikring kan anvise værksted og leverandør til reservedele m.v.
Hvis bilen er udgået af produktion, kan Sønderjysk Forsikring ikke garantere fremskaffelse af reservedele. Specialfremstilling og hjemtagelsesomkostninger for køb af udgåede reservedele samt merpris for køb af disse skal betales af forsikringstageren.
Hvis skaden sker, mens bilen er overladt eller solgt til en bilforhandler, reparatør eller lignende, og den pågældende er ansvarlig for skaden, skal de reparationer, som kan udføres på forhandlerens eller reparatørens eget værksted, udføres til nettopriser. Hvis skaden bliver repareret på et andet værksted, betaler selskabet det beløb, reparatøren normalt betaler for en sådan reparation. Når en bilforhandler, reparatør eller lignende er ansvarlig for skaden, hæfter den pågældende skadevolder for selvrisiko.
20.3 Forsikringen dækker ikke
20.3.1 Forringelse af bilens handelsværdi som følge af reparationen.
20.3.2 Udskiftning af slidte eller tærede dele.
20.3.3 Ekstraudgifter til reparation uden for normal arbejdstid.
20.4 Kontant erstatning
Du får kontant erstatning:
20.4.1 Hvis skaden er så stor, at reparationsudgiften vil medføre, at der skal tilbydes eller ydes kontanterstatning efter de regler, myndighederne har fastsat.
20.4.2 Ved tyveri eller røveri, hvis bilen ikke er fundet inden 4 uger efter anmeldelse til politiet og Sønderjysk Forsikring.
20.4.3 Hvis skaden er så stor, at reparationen efter Sønderjysk Forsikrings skøn ikke kan betale sig.
20.4.4 Hvis du og Sønderjysk Forsikring er enige om en kontant erstatning, i stedet for en reparation.
Når du har fået udbetalt kontant erstatning for din bil, tilhører bilen Sønderjysk Forsikring.
Erstatningen fastsættes til den kontante købspris for en tilsvarende bil, dvs. samme mærke, model, type, alder og stand.
Personbiler, bortset fra leasingbiler, erstattes dog med nyværdi, hvis den skadelidte bil
• var fabriksny, da du tegnede eller ændrede forsikringen for den, og
• skaden sker inden for et år efter første indregistrering, og
• reparationsudgifterne vil overstige 50% af bilens nyværdi på skadetidspunktet.
Nyværdierstatningen svarer til den kontante købspris på skadetidspunkt for en fabriksny bil af samme mærke, model og type.
Ved modelskifte er nyværdierstatningen den senest kendte pris for en model svarende til den forsikrede bil.
20.5 Transport
Transportomkostninger er kun dækket, hvis du ikke kan få dem dækket af et abonnement eller anden forsikring. Hvis transportomkostninger er dækket gælder følgende:
• Ved skade betaler Sønderjysk Forsikring transporten til nærmeste reparatør, hvis det er nødvendigt på grund af skaden.
• Ved tyveri eller røveri, hvor bilen bliver fundet inden 4 ugers fristens udløb, betaler Sønderjysk Forsikring transport af bilen til dens hjemsted.
20.6 Musikanlæg, AV-udstyr og andet elektronisk udstyr
Skaden opgøres til, hvad det koster at få det beskadigede udstyr repareret. Beløbet kan ikke overstige udstyrets dagsværdi, dvs. prisen for nyt identisk eller tilsvarende udstyr med fradrag for alder. Hvis udstyret ikke kan repareres, bliver erstatningen opgjort til dagsværdi.
20.7 Selvrisiko
Selvrisikoen fremgår af policen – se desuden afsnit 6.
20.8 Hvordan dækkes kaskoskader i udlandet
Kaskoskader, der opstår i udlandet, dækkes på samme måde som i Danmark – dog kun for så vidt skaden ikke er dækket af en anden forsikring, der omfatter kørsel i udlandet.
Derudover indeholder kaskodækningen en redningsforsikring for personbiler og varevogne til privatkørsel med en totalvægt på højst 3,5 ton.
Hvis bilen har en totalvægt mellem 3 og 3,5 ton, bliver udgifter til et udlejningskøretøj ikke dækket.
20.9 Retshjælp
Der findes et særligt sæt forsikringsbetingelser for retshjælpsdækning, som du kan få hos selskabet. Hvis du får brug for retshjælp, skal du henvende dig til en advokat, da det er en betingelse for dækning, at en advokat vil påtage sig sagen.
Forsikringen dækker sagsomkostninger ved visse private retstvister, som den sikrede er part i som ejer, bruger eller fører af den forsikrede bil. Forsikringen dækker med op til
175.000 kr. inkl. moms for hver forsikringsbegivenhed, dog med en selvrisiko på 10% (dog mindst 2.500 kr.) af de erstatningsberettigede sagsomkostninger. Hvis der kan opnås fri proces, beregnes der ikke selvrisiko.
Hvis sagen bliver appelleret til en højere retsinstans, beregnes der en ny selvrisiko efter samme retningslinjer.
Erhvervsmæssige tvister bliver kun dækket, hvis sagen drejer sig om personskader, opstået ved kørsel med den forsikrede bil.
20.10 Voldgift
Hvis du ikke kan blive enig med Sønderjysk Forsikring om erstatningens størrelse, fastsættes den endeligt ved voldgift. Til denne voldgift vælger du og Sønderjysk Forsikring hver en vurderingsmand. Vurderingsmændene vælger en opmand, før sagen begynder. Hvis vurderingsmændene ikke kan blive enige om en opmand, udnævnes han af præsidenten for Sø- og Handelsretten.
Opmanden deltager kun i afgørelsen, hvis vurderingsmændene ikke kan blive enige. Han fastsætter i det tilfælde en erstatning, der ligger inden for de to vurderingsmænds forslag.
Voldgiftsretten bestemmer også, hvordan omkostningerne ved voldgiftssagen skal fordeles.
21. Bilafsavnsdækning
For bilafsavnsdækningen gælder følgende betingelser samt fællesbestemmelserne.
21.1 Hvad omfatter bilafsavnsdækningen
Dækningen betaler erstatning for afsavn efter de nedenstående regler med et fast beløb pr. dag.
21.2 Kaskoskade
Hvis en skade er omfattet af kaskodækningen, og bilen bliver repareret, udbetaler selskabet en afsavnserstatning på 633 kr. (2019) for hver reparationsdag (det antal dage det ifølge taksatorrapporten vil tage at reparere skaden), dog højst 10 dage.
Der bliver kun givet erstatning, hvis bilen bliver repareret i Danmark.
21.3 Tyveri af bilen
Ved tyveri af bilen udbetaler selskabet en afsavnserstatning med 633 kr. (2019) pr. dag, fra det tidspunkt tyveriet anmeldes til politiet og Sønderjysk Forsikring, dog højst 33 dage.
Hvis bilen kommer til veje inden 4 uger udbetales desuden afsavnserstatning for det antal dage, som reparationen af bilen efter taksatorens opgørelse varer, dog højst 10 dage.
Hvis tyveriet er sket i udlandet, yder Sønderjysk Forsikring alene erstatning for det antal dage, forsikringstageren beviseligt har undværet bilen i Danmark.
21.4 Totalskade
Ved totalskade udbetales erstatningen med et fast beløb på 6.336 kr. (2019).
21.5 Erstatningsbeløb
Afsavnserstatningen bliver udbetalt samtidig med den endelige erstatning.
21.6 Hvad omfatter afsavnsdækning ikke
Der gælder de samme undtagelser som for kaskodækningen pkt. 17.3 og 19.3.
21.6.1 Der udbetales ikke erstatning for afsavn, i forbindelse med reparation og udskiftning af glas.
22. Autohjælp
(I samarbejde med SOS Dansk Autohjælp)
Ikrafttrædelse
Forsikringen træder i kraft på det ønskede tidspunkt – dog tidligst 24 timer efter, at selskabet har modtaget anmodning herom.
22.1 Biler under 3.500 kg.
22.1.1 Forsikringens dækningsområde
Forsikringen er gældende i Danmark og Europa (med undtagelse af Færøerne og Grønland), for biler under 3.500 kg. tilladt totalvægt. Forsikringen dækker efter de danske betingelser på transitruten E 65 mellem Malmø og Ystad, samt indtil 25 km syd for den dansk/tyske grænse.
For kaskoforsikrede køretøjer, er der i udlandet dækning for redningshjælp via det røde SOS forsikringskort. Se fællesbestemmelserne pkt. 5.4.
22.2 Forsikringen dækker
Der kan tegnes forsikring, hvis du er bosiddende i Danmark og har et dansk indregistreret køretøj. Der ydes assistance ved driftsstop eller uheld, som gør, at køretøjet ikke kan køre videre ved egen hjælp. Forsikringen dækker det eller de køretøjer, som er registreret på policen, inkl. efterspændt campingvogn eller trailer, som benyttes til privat brug. Hvis køretøjet undervejs i abonnementsperioden udskiftes med et tilsvarende køretøj, dækker forsikringen i stedet det nye køretøj, under forudsætning af at Sønderjysk Forsikring er orienteret om udskiftningen. Der ydes én assistance pr. uheld/driftsstop.
Konstruktionsmæssige ændringer af køretøjet skal meddeles Sønderjysk Forsikring.
22.3 Bugsering i Danmark og Europa
Hvis køretøjet er udsat for skade eller driftsstop, og ikke kan repareres på stedet, transporteres det til bopæl eller værksted i samråd med dig. Ved driftsstop/skade ved bopæl transporteres køretøjet til værksted efter dit valg. Der ydes én assistance pr. uheld/driftsstop.
Hvis skaden eller driftsstoppet sker uden for Danmarks grænser, i Europa, og køretøjet ikke kan repareres på stedet, transporteres det til nærmeste værksted.
22.4 Starthjælp/hjulskifte/brændstofudbringning m.m.
SOS Dansk Autohjælp forsøger at hjælpe dig på stedet, hvis bilen ikke kan starte eller ikke kan køre videre. Er det ikke muligt, tilbydes transport til værksted i samråd med dig i henhold til pkt. 21.3. Eventuelle udleverede reservedele samt brændstof betales kontant af dig.
22.5 Døroplukning
Er bilnøglen låst inde i bilen eller er nøglen blevet væk, dækkes døroplukning, hvis SOS Dansk Autohjælp forsvarligt kan foretage oplukning af bildøren. Hvis ikke, transporteres bilen til nærmeste værksted i samråd med dig (ved accept fra SOS Dansk Autohjælp til nærmeste mærkeværksted).
22.6 Bjærgning/fritrækning
Ved fritrækning på hjemadressen forudsættes det, at der er foretaget tilstrækkelig snerydning. Bjærgning/fritrækning er dækket indenfor Danmarks grænser.
22.7 Bilruder
Ved defekt forrude, der gør det uforsvarligt at køre videre, dækker forsikringen bugsering til værksted. Ved øvrige ruder foretages der så vidt muligt en rudeafdækning.
22.8 Færdselsuheld
Køretøjet transporteres til nærmeste værksted i henhold til pkt. 21.3 under forudsætning af at SOS Dansk Autohjælp udfører bugseringen. I udlandet bugseres køretøjet til nærmeste værksted.
22.9 Akut opstået sygdom
Hvis du som fører af det dækkede køretøj i Danmark bliver ramt af sygdom eller kommer til skade, og du således ikke kan fortsætte kørslen, sørger SOS Dansk Autohjælp for hjemkørsel af køretøjet, dig og eventuelle passagerer til fælles bestemmelsessted. SOS Dansk Autohjælp yder ikke hjælp ved kroniske lidelser. SOS Dansk Autohjælp kan forlange, at din læge dokumenterer sygdom/tilskadekomst. SOS Dansk Autohjælp påbegynder hjemkørsel af køretøjet indenfor 24 timer efter bestilling. Ved akut opstået sygdom eller tilskadekomst under kørsel uden for Danmark bliver bil, du og passagerer kørt til nærmeste læge eller behandlingssted.
22.10 Tyveri
Forsikringen dækker ikke assistancer efter tyveri i udlandet. Forsikringen dækker bugsering efter tyveri i Danmark i henhold til pkt. 21.3.
22.11 Transport mellem værksteder
Der ydes ikke bugsering mellem værksteder.
22.12 Hotelophold
Kan bilen ikke repareres samme dag i Danmark, og SOS Dansk Autohjælp vurderer det rimeligt, vil du samt medpassagerer, der lovligt kan være i bilen, blive tilbudt én hotelovernatning inkl. morgenmad.
22.13 Fortsættelse af rejse
Hvis du samt medpassagerer ikke kan køre med redderen, tilbydes at refundere billetten til f.eks.: bus, tog, taxa, færge osv. Dette sker efter SOS Dansk Autohjælps valg ud fra billigste løsning. Fører og eventuelle passagerer, der lovligt kan være i bilen, er dækket.
22.14 Eventuelle bro- og færgeafgifter
Hvis SOS Dansk Autohjælp skal bugsere køretøjet mellem landsdele, og det medfører en færge- eller broafgift (f.eks. Storebælt), vil du blive opkrævet 200 kr. kontant for dette.
22.15 Billigere leje af erstatningsbil
Er uheldet ude og skal din bil transporteres til værksted, kan SOS Dansk Autohjælp tilbyde dig at leje en erstatningsbil. Det er mellem Sønderjysk Forsikring og SOS Dansk Autohjælp aftalt, at erstatningsbil kan lejes for din egen regning, og SOS Dansk Autohjælp skal tillige gøre opmærksom herpå ved bestillingen.
Prisen for erstatningsbil er 250 kr. pr. døgn de første 3 døgn, derefter 650 kr. pr. døgn inkl. forsikring. Prisen reguleres i henhold til den enhver tid gældende prisliste.
Erstatningsbil må kun anvendes inden for Danmarks grænser, og der er inkluderet maks. 100 km. pr. dag. En forudsætning for at kunne leje en erstatningsbil er, at SOS Dansk Autohjælp adviseres om dette i forbindelse med, at SOS Dansk Autohjælp udfører assistancen på din bil. Erstatningsbilen er en lille mellemklassebil uden automatgear og anhængertræk.
Erstatningsbilen udleveres til dig i rengjort stand og med fyldt brændstoftank, ligeledes skal du aflevere bilen i rengjort stand og med fyldt brændstoftank. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der straks gøres opmærksom på det, og der vil blive opkrævet for tankning og rengøring af bilen.
Du afhenter og afleverer erstatningsbilen på den adresse, som aftales med SOS Dansk Autohjælp.
Ved ønske om at benytte tilbuddet om erstatningsbil tager SOS Dansk Autohjælp forbehold for at afvise dit ønske, såfremt det tekniske nedbrud er begrundet i dårlig vedligeholdelse.
Såfremt SOS Dansk Autohjælp skønner, at du uretmæssigt eller bevidst afgiver fejlagtige oplysninger ved ønsket om erstatningsbil, tages ligeledes forbehold for at afvise et ønske om erstatningsbil, såfremt SOS Dansk Autohjælp i øvrigt finder anledning dertil.
Gyldigt kørekort er påkrævet og skal fremvises ved udlevering af erstatningsbil. Gældende betingelser for leje af erstatningsbilen fremgår af lejekontrakten.
• Trailere og Campingvogne
Trailere eller campingvogne som er på trækkrogen af den forsikrede bil, er automatisk meddækket.
Der ydes assistance ved driftsstop eller uheld, som gør, at køretøjet ikke kan køre videre ved egen hjælp.
Forsikringsbetingelserne er delt op i 2 afsnit
• Trailere
• Campingvogne
• Trailere
22.16 Forsikringens dækningsområde
Forsikringen er gældende i Danmark og Europa (med undtagelse af Færøerne og Grønland), for trailere. Forsikringen dækker efter de danske betingelser på transitruten E 65 mellem Malmø og Ystad, samt indtil 25 km syd for den dansk/tyske grænse.
22.17 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker trailere uanset om de er ejet, lejet eller lånt. Det forudsættes at de er dansk indregistreret. Der ydes én assistance pr. uheld/driftsstop, uagtet om det er på bilen, eller på traileren.
Ved assistance forbeholder SOS Dansk Autohjælp sig ret til at forlange havarerede køretøjer aflæsset for eventuelt gods (f.eks. dyr). Af- og pålæsning, anvendelse af erstatningskøretøjer m.m. er ikke omfattet af forsikringen, men SOS Dansk Autohjælp tilbyder at være behjælpelig med at finde en løsning, som vil blive viderefaktureret.
Konstruktionsmæssige ændringer af køretøjet skal meddeles Sønderjysk Forsikring.
22.18 Bugsering
Hvis køretøjet er udsat for skade eller driftsstop, og ikke kan repareres på stedet, transporteres det til bopæl eller værksted i samråd med dig. Ved driftsstop/skade på bopælsadresse, transporteres køretøjet til værksted efter dit valg. Hvis nedbruddet er på bilen kommer traileren med til fælles bestemmelsessted, såfremt SOS Dansk Autohjælp udfører assistancen. Ved nedbrud på bilen og SOS Dansk Autohjælp ikke udfører assistancen, bugseres traileren til ønsket adresse indenfor en radius af 50 km fra nedbrudsstedet eller til nærmeste SOS Dansk Autohjælp station. Her opbevares den i op til 5 dage uden beregning. Såfremt køretøjet ikke afhentes indenfor 5 dage faktureres for opbevaring efter gældende prisliste.
Hvis skaden eller driftsstoppet sker uden for Danmarks grænser, i Europa, og køretøjet ikke kan repareres på stedet, transporteres det til nærmeste værksted. Hvis nedbruddet er på bilen, tages trailer med til værkstedet.
22.19 Hjulskifte og anden vejservice
SOS Dansk Autohjælp forsøger at hjælpe på stedet, hvis køretøjet ikke kan køre videre. Er det ikke muligt, tilbydes transport til værksted i samråd med dig. Eventuelle udleverede reservedele betales kontant af dig.
22.20 Bjærgning/fritrækning
Ved fritrækning på din bopæl forudsættes det, at der er foretaget tilstrækkelig snerydning. Er dækket indenfor Danmarks grænser.
22.21 Færdselsuheld
Køretøjet transporteres til nærmeste værksted i henhold til pkt. 22.3, under forudsætning af at SOS Dansk Autohjælp udfører bugseringen.
22.22 Tyveri
Abonnementet dækker assistance efter tyveri i Danmark. Abonnementet dækker ikke assistance efter tyveri uden for Danmarks grænser.
• Campingvogne
Samme dækning som ved Trailere dog med følgende forskelle:
22.23 Forsikringens dækningsområde
Forsikringen er gældende i Danmark og Europa (med undtagelse af Færøerne og Grønland), for campingvogne. Abonnementet dækker efter de danske betingelser på transitruten E 65 mellem Malmø og Ystad, samt indtil 25 km syd for den dansk/tyske grænse.
22.24 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker campingvogne – uanset om de er ejet, lejet eller lånt. Det forudsættes at de er dansk indregistreret. Der ydes én assistance pr. uheld/driftsstop, uagtet om det er på bilen, eller campingvognen. Ved assistance forbeholder SOS Dansk Autohjælp sig ret til at forlange havarerede køretøjer aflæsset for eventuelt gods. Af- og pålæsning, anvendelse af erstatningskøretøjer m.m. er ikke omfattet af forsikringen, men SOS Dansk Autohjælp tilbyder at være behjælpelig med at finde en løsning, som vil blive viderefaktureret.
Konstruktionsmæssige ændringer af køretøjet skal meddeles Sønderjysk Forsikring.
22.25 Bugsering
Hvis køretøjet er udsat for skade eller driftsstop, og ikke kan repareres på stedet, transporteres det til bopæl eller værksted i samråd med dig. Ved driftsstop/skade på bopælsadresse, transporteres køretøjet til værksted efter dit valg. Hvis nedbruddet er på bilen kommer campingvognen med til fælles bestemmelsessted, såfremt SOS Dansk Autohjælp udfører assistancen. Ved nedbrud på bilen og SOS Dansk Autohjælp ikke udfører assistancen, bugseres campingvognen til ønsket adressen indenfor en radius af 50 km. fra nedbrudsstedet, eller til nærmeste SOS Dansk Autohjælp station. Her opbevares den i op til 5 dage uden beregning.
Såfremt køretøjet ikke afhentes indenfor 5 dage faktureres for opbevaring efter gældende prisliste. Hvis skaden eller driftstoppet sker uden for Danmarks grænser, i Europa, og køretøjet ikke kan repareres på stedet, transporteres det til nærmeste værksted. Hvis nedbruddet er på bilen tages campingvogn med til værkstedet.
22.26 Tyveri
Forsikringen dækker ikke assistance efter tyveri uden for Danmarks grænser.
23. Generelle vilkår
Forsikringen yder assistance hurtigst muligt efter korrekt assistancetilkald til SOS Dansk Autohjælp på: Alarm-nr. 7010 8090.
Assistancer, der ikke er omfattet af forsikringen, betales direkte til SOS Dansk Autohjælp efter regning.
Der tages forbehold for offentlige restriktioner, lockout, ekstraordinære rejse- og trafikforhold samt force majeure.
Præmieregulering
Præmien på Autohjælp afhænger af bilens alder og stiger - pr. hovedforfald, eller ved førstkommende ændring - når bilen er fyldt 10 år.
Opsigelser
Forsikringen kan opsiges med en måneds varsel til forsikringstidens udløb eller af begge parter med 14 dages varsel i forbindelse med rekvireret og betalt autohjælp.
25. Ung bilist
Hvis du har valgt denne dækning vil det fremgå af din police.
25.1 Hvad omfatter dækningen
Ung bilist omfatter, at forsikringstagers barn mellem 17-24 år optjener anciennitet for skadefri kørsel, som det anvender, hvis barnet senere opretter en bilforsikring hos Sønderjysk Forsikring.
25.2 Betingelser for køb af dækningen
Tilvalget kan alene tilkøbes hvis:
• Forsikringstageren er værdipluskunde og står på trin 6 (super elite)
• Husstanden ikke har mere end to biler
• Bilen ikke er af typen ATV
• Barnet har gyldigt kørekort i perioden hvor skadefri kørsel optjenes
• Barnet ikke har eller har haft egen bil og ikke står anført på registreringsattest, købekontrakt, billån eller lignende
25.3 Hvem er omfattet af dækningen
• Barnet/børnene mellem 17 og 24 år kan blive noteret på forsikringstagers police, hvis barnet/børnene har erhvervet kørekort til bil, som er gyldigt i Danmark.
• Der kan tegnes max to børn pr. police
25.4 Optjening af skadefri kørsel og trinregulering
• Der optjenes 1 års anciennitet for hvert år, barnet kører skadesfrit. Hvis barnet i løbet af et policeår er skyld i en skade, optjener det ingen skadefri kørsel i det pågældende år. Der kan max. optjenes 3 års skadefri kørsel.
• Forvolder forsikringstageren eller andre end den unge bilist en skade, belaster skaden ikke den unge bilists optjening for skadefri kørsel.
• Optjent skadefri kørsel kan anvendes i op til 5 år efter dækningens ophør
25.5 Selvrisiko
For ung bilist gælder den selvrisiko som forsikringstager har valgt, altså den som er noteret på policen.
25.6 Forsikringen dækker ikke
Hvis barnet er den retmæssige ejer og bruger af bilen. Det betyder, at barnet som er omfattet af Ung Bilist, ikke må være nævnt på registreringsattesten, købekontrakten, billånet, panthaverdeklarationen eller tilsvarende, og må ikke være fast bruger af bilen.