Moms eksempelklausuler

Moms. Vi erstatter skadesudgifter inkl. moms i henhold til gældende lovgivning. For biler der tilhører registrerede virksomheder, betaler virksomheden selv momsen i det omfang den kan fratrækkes momsregnskabet. Vi lægger momsen ud overfor reparatøren og sender opgørelsen til virksomheden når skaden afregnes. Bliver momsen ikke betalt senest 14 dage efter påkrav, forbeholder vi os ret til at opsige kaskoforsikringen med 14 dages varsel og derefter sende moms kravet videre til retslig inkasso. Er bilen leaset, kan leasingselskabet fratrække momsen i deres momsregnskab. Bliver momsen ikke betalt til os af leasingejer, og vi dermed pålægges en højere erstatning, kan vi sætte prisen op på forsikringen i henhold til afsnit 11. Generelle bestemmelser under punktet, Skærpede vilkår efter skade. Bliver der udbetalt en kontanterstatning fratrækkes momsen i erstatningsbeløbet.
Moms. Merværdiafgift i henhold til lovbekendtgørelse nr. 140 af 26. februar 1992 – eller senere lovbekendtgørelser der træder i stedet for eller ændrer denne - bæres af sikrede i det omfang, denne kan fratrække dette i sit momsregnskab overfor Skat.
Moms. Hvis sikrede er momspligtig, gælder desuden, at sikrede selv skal betale moms ved skade, i det omfang sikrede kan trække momsen fra i sit momsregnskab.
Moms. Til forpagtningsafgiften tillægges ikke moms.
Moms. Ejendommen er ikke momsregistreret.
Moms. For biler, der tilhører momsregistrerede ejere eller forsikringstagere*, gælder følgende: • Hvis ejeren eller forsikringstageren kan medregne moms til den indgående afgift for udbedring af ansvarsskader, lægger GF Forsikring moms ud ved at betale beløbet til reparatøren. Ejeren eller forsikringstageren har derefter pligt til at godtgøre GF Forsikring momsen, i henhold til den procent den pågældende ejer eller forsikringstager har momsfradrag for. • Hvis ejeren eller forsikringstageren kan medregne moms til den indgående afgift for udbedring af kaskoskader, opgøres skaderne eksklusiv moms. Det påhviler derfor ejeren eller forsikringstageren selv at betale moms til reparatøren i henhold til den procent den pågældende ejer eller forsikringstager har momsfradrag for. • Ved kontanterstatning trækkes moms fra erstatningsbeløbet.
Moms. Forsikringstagerens oplysninger om momsregistrering er anført i policen. Xxxxxx erstattes kun, hvis det fremgår af policen, at forsikringstager ikke er momsregistreret. Moms i henhold til lov om merværdiafgift, skal betales af forsikringstager i det omfang, denne kan trække det fra i sit momsregnskab med SKAT.
Moms. Købsprisen skal ikke tillægges moms.
Moms. Vi betaler moms i overensstemmelse med gældende regler. Hvis en genstand vi skal erstatte, tilhører en momsregi- streret person/virksomhed, gælder at udgiften endeligt bæres af denne, i det omfang beløbet kan medregnes i den indgående afgift.
Moms. For campingvogne, der tilhører momsregistrerede ejere eller forsikringstagere, gælder følgende: Hvis ejeren eller forsikringstageren kan medregne moms til den indgående afgift for udbedring af skader, opgøres skaderne eksklusiv moms. Det påhviler derfor ejeren, eller forsikringstageren selv, at betale moms til reparatøren, i henhold til den procent den pågældende ejer eller forsikringstager har momsfradrag for. Ved kontanterstatning trækkes moms fra erstatningsbeløbet.