KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT
Aftale om boliger til flygtninge i København
I. Baggrund
Københavns Kommune og BL - Danmarks Almene Boliger, 1. kreds, indgår følgende aftale om tilvejebringelse af boliger til flygtninge i peri- oden 2016 – 2018. Aftalen bygger på Topartsaftalen mellem Regeringen og KL om rammer for kommunernes arbejde med integration af flygtnin- ge samt Overførselssagen 2015 – 2016.
I 2016 skal Københavns Kommune modtage 151 flygtninge. For 2017 har kommunen fået en udmelding på 449 flygtninge, mens udmeldingen for 2018 ikke kendes endnu. Ikke alle skal bo i en almen bolig, men mange skal.
Københavns Kommune forventer i de kommende år at yde grundkapital- støtte til opførelse af historisk mange almene boliger, jf. Bilag 1. I de nye boliger bliver der også plads til de borgere, der kommer til København som flygtninge. På kort sigt er det imidlertid nødvendigt at finde boliger til de nye københavnere indenfor det eksisterende byggeri.
De almene boligorganisationer er en særlig samarbejdspartner og har gennem mange år medvirket konstruktivt til, at også byens svageste kan få opfyldt deres boligbehov. Parterne ønsker med denne aftale at sikre, at de flygtninge, der kommer til København, bliver godt modtaget og vel integreret i boligområderne samtidig med, at alle dele af byen løfter et socialt ansvar. Aftalen bygger videre på det eksisterende samarbejde i regi af Hovedaftalen og Udlejningsaftalen, som skal sikre en sammen- hængende by med trygge og socialt velfungerende boligområder.
Aftalen baserer sig på en forudsætning om, at ventelisten til en almen bolig på sigt ikke påvirkes. Herudover må de valgte løsninger ikke berøre andre målgruppers muligheder for at opnå boligtilbud via kommunens boligsociale anvisning. Parterne ønsker derfor, at der - udover det plan- lagte nybyggeri af almene boliger - opføres almene boliger som kompen- sation for de boliger, som gruppen af flygtninge får stillet til rådighed.
Parterne forventer med denne aftale at have skabt grundlag for at kunne tilvejebringe boliger til omkring 1.100 flygtninge. Størstedelen af de nye københavnere vil blive anvist en bolig, som kommunen i forvejen får stillet til rådighed, idet denne aftale i høj grad handler om at udnytte den boligsociale anvisning bedre.
Aftalen omhandler følgende løsninger:
• Nybyggeri (Afsnit III, 1. – Bilag 2, Bilag 7)
31-08-2016
Sagsnr.
2016-0247552
Dokumentnr. 0000-0000000-00
• Bedre udnyttelse af kommunens anvisningsret, herunder ved etablering af Deleboliger til flygtninge (Afsnit III, 2. - Bilag 3)
• Udskydelse af ommærkning af små almene familieboliger på vilkår at kommunen får anvisningsret til boligerne (Afsnit III, 3. - Bilag 4)
• Inddragelse af overskydende ældreboliger (Afsnit III, 4. - Bilag 5.1 - 5.3)
• Boliganvisning, støtte og introduktion til at bo alment (Afsnit IV - Bilag 6)
• Forbedret samarbejde om udvikling af nye og eksisterende almene bo- ligområder og bebyggelser (Afsnit I)
Kommunen afdækker sideløbende med indgåelsen af denne aftale en række muligheder for at boligplacere flygtninge i boliger i andre sektorer. Bl.a. kan nævnes privat indkvartering, kommunale byfornyelsesejen- domme og etablering af midlertidige boliger.
Estimerede boligplaceringsbehov og løsninger, opgjort i personer | ||||
Samlet boligbehov | 2016 | 2017 | 2018 | i alt |
Forventet antal flygtninge 2016-kvote (151), efter ankomstår | 131 | 20 | 0 | 151 |
Forventet antal flygtninge 2017-kvote (449), efter ankomstår | 374 | 75 | 449 | |
Forventet antal flygtninge 2018-kvote (?), efter ankomstår | 0 | 0 | ? | ? |
Akkumuleret boligbehov, flygtninge , personer | 131 | 525 | 600 | 600 |
Initiativ | Anvisningsmulighed, personer 2016 2017 2018 | i alt | ||
* Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder Deleboliger | 81 | 273 | 273 | 627 |
* Xxxxxx udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre | 16 | 96 | 96 | 208 |
* Udskydelse af ommærkning af små almene familieboliger til ungdomsboliger m.v. | 0 | 125 | 150 | 275 |
Aftale med BL's 1. kreds, antal personer i alt | 97 | 494 | 519 | 1.110 |
Øvrige permanente boliger, antal personer | 5 | 24 | 24 | 53 |
Permanente boliger i alt, antal personer | 102 | 518 | 543 | 1.163 |
Permanente boliger i alt, akkumuleret, antal personer | 102 | 620 | 1.163 | |
Behovsopfyldelse (akk. Permanent boligløsning - akk. Behov) | -29 | 95 | 563 | |
Midlertidige boligløsninger i alt, antal personer | 140 | 149 | 49 | 354 |
Midlertidige boligløsninger akkumuleret, antal personer | 140 | 289 | 338 | |
Note 1: De samlede permanente, boligløsninger vurderes at give et overskud på boliger til 563 personer i perioden. Disse boliger forventes anvist til det, endnu ukendte, antal flygtninge, der kommer til København i 2018.
Note 2: Den nærmere sammensætning af flygtningegruppen, der skal modtages, kendes ikke. Det kan derfor ikke på forhånd afklares, f.eks. hvor mange enlige flygtninge i mål- gruppen for Deleboliger, der skal modtages, lige som det ikke er afklaret, hvor mange familier, der skal modtages. Opgørelserne over mulige boligtyper til flygtninge er der- for behæftet med usikkerhed.
Som det fremgår, udgør de almene boliger grundpillen i de foreslåede løsninger. Parterne har et stærkt fælles ønske om at styrke det eksisteren- de gode samarbejde om udvikling af nye og eksisterende almene bolig- områder og bebyggelser og er på den baggrund enige om at udarbejde en analyse, der skal:
• Afdække hovedproblemstillinger og fælles indsatsområder for alment byggeri i København, herunder principper for helhedstænkning.
• Tydeliggøre roller og ansvarsområder i forhold til det fremadrettede samarbejde.
Analysearbejdet forankres i Samarbejdsforum.
II. Mål – boliger til flygtninge og god integration
Målet er fortsat velfungerende boligområder med en varieret beboer- sammensætning. Parterne er enige om:
• At boligerne så vidt muligt skal findes spredt over hele byen for at understøtte målsætningen om en mangfoldig by.
• At nybyggeri med boliger med fuld kommunal anvisningsret skal blandes med boliger til andre målgrupper inden for den en- kelte boligafdeling for at sikre bedst mulig integration i bolig- området.
• At det er en fælles opgave, at de nye beboere integreres, og at konflikter forebygges og løses effektivt, hvis de opstår.
III. Tilvejebringelse af boliger
1. Nybyggeri af almene boliger (Bilag 2, Bilag 7)
Parterne er enige om, at der skal kompenseres for den påvirkning, som boligplaceringen af flygtninge har på ventelisterne. Kompensationen vil ske gennem nybyggeri af almene boliger svarende til 25 m2 for hver flygtning, som anvises en almen bolig i den nuværende bygningsmasse.
Mål for alment nybyggeri | 2011-2025 | 2015-2027 |
Fortsat 20 % almene boliger (tallet efterreguleres pba. det faktiske antal byggede boliger i København) | 8.200 nye boliger (heraf er 1.112 boliger opført siden 1. januar 2011) | 9.000 nye boliger (heraf er 88 boliger opført siden 1. januar 2015) |
Erstatningsboliger for eksisterende, utidssvarende ikke-almene plejeboliger | 2.379 nye boliger (SUF: 2.148 boliger) (SOF: 231 boliger) | 1.943 nye boliger (SUF: 1.712 boliger) (SOF: 231 boliger) |
Supplerende alment nybyggeri ved anvisning af flygtninge til almene boliger 2016-2018 (tallet efterreguleres pba. det faktiske antal anviste flygtninge) | 27.750 m2 | 27.750 m2 |
Kommunen planlægger at benytte mulighederne i planloven for gennem lokalplanlægning at stille krav om op til 25 pct. almene boliger i byud- viklingsområder.
Parterne har en fælles interesse i at udbygge byen, så nye almene boliger kan anvendes af forskellige målgrupper og i takt med, at behovene æn- drer sig. Kommunen vil ved udmøntning af grundkapital til nye almene boliger som udgangspunkt stille krav om:
• At der indarbejdes op til 20 pct. nye, små familieboliger à ca. 50 m2 i nybyggeriprojekter i eksisterende byområder.
• At der indarbejdes op til 10 pct. nye, små familieboliger à ca. 50 m2 i nybyggeriprojekter i byudviklingsområder, hvor kommunen ved ud- bud af kommunal grundkapital i forvejen stiller krav om, at der ind- går 10 pct. små, billige ungdomsboliger.
Kommunen har 100 pct. anvisningsret til de nye, små familieboliger og til de små, billige ungdomsboliger. Såfremt der ikke længere er behov for disse små boliger til den boligsociale anvisning, skal anvisningen drøftes.
a. Særligt om anvisning i nybyggeri
Udlejningsaftalen regulerer ikke udtømmende udlejning i nybyggeri. Overordnet følges Udlejningsaftalens hovedregel om, at en boligafdeling højest stiller 1/3 af de ledige boliger til rådighed for kommunal boligan- visning.
Parterne er herudover enige om:
• At summen af boliger med 100 pct. anvisning til de nævnte målgrup- per ikke må overstige 20 pct. af en nybygget afdelings boliger.
• At de øvrige boliger i en nybygget afdeling (80 pct.) friholdes for bo- ligsocial anvisning ved førstegangsudlejning, for at sikre at afdelin- gerne kommer godt fra start med en varieret, bæredygtig beboer- sammensætning.
• At kommunen ved senere udlejninger i aftaleperioden skal have an- visningsret til hver 9. af disse øvrige familie- eller ungdomsboliger. Hvis det i et konkret projekt kun er muligt at indarbejde en mindre andel end 20 pct., gradueres anvisningsretten, så kommunen får ad- gang til en højere andel af øvrige boliger, jf. Bilag 7.
• At spørgsmålet om kommunens anvisningsret til nybyggerier indgår som et selvstændigt tema i forhandlingerne om en ny udlejningsafta- le i 2018.
b. Nye boliger i eksisterende boligafdelinger
Parterne vil som hidtil løbende undersøge mulighederne for at etablere nye – private eller almene - boliger i eksisterende boligafdelinger. Bag- grunden er et fælles ønske om at udvikle afdelinger og byområder, så der skabes varierede boligtilbud. Initiativet vil samtidig indgå i bestræbelser- ne på at sikre og effektivisere driften og huslejen i den almene boligsek- tor1. Kommunen er indstillet på at understøtte sådanne projekter under forudsætning af, at projekterne bidrager til at skabe trygge og velfunge- rende boligområder.
1 Jf. aftale af 1. juli 2016 mellem Regeringen, KL og Danmarks Xxxxxx Xxxxxxx.
c. Midlertidige boliger til flygtninge
De kommende års behov for at sikre boliger til flygtninge kendes ikke fuldt ud på nuværende tidspunkt. Kommunen er indstillet på at samarbej- de med BL’s 1. kreds om at afsøge mulighederne for, at boligorganisati- onerne kan medvirke til etablering af midlertidige boliger til flygtninge, herunder via igangsætning af forsøg med nye, midlertidige boligkoncep- ter.
2. Eksisterende anvisningsrettigheder til familie- og ungdomsboliger, som ikke benyttes i dag (Bilag 3)
Kommunen anvender i dag ikke fuldt ud de boliger, som boligorganisati- onerne efter udlejningsaftalen stiller til rådighed til boligsocial anvisning. Det skyldes, at huslejeniveau og borgernes betalingsevne ofte ikke mat- cher hinanden.
I ganske få tilfælde har Socialforvaltningen givet konkret begrundet af- kald på en i Udlejningsaftalen hjemlet anvisningsret. Parterne er enige om:
• At boliger, der er givet afkald på, kan bringes i anvendelse, hvis de kan bruges til flygtninge.
Socialforvaltningen vil gennemgå de indgåede udlejningsaftaler og udar- bejde en oversigt over boliger, der er givet afkald på. BL’s 1. kreds ori- enteres herom, inden der tages kontakt til de berørte boligorganisationer.
Deleboliger til flygtninge
Med Udlejningsaftalen for 2015 – 2018 aftalte parterne et nyt Delebolig- koncept, som skal forebygge hjemløshed blandt unge med begrænset økonomi, heriblandt unge på uddannelsesydelse. Enlige flygtninges beta- lingsevne er tilsvarende lav.2 Af hensyn til en god integration er det væ- sentligt, at også enlige flygtninge kan flytte i en almindelig bolig. Parter- ne er derfor enige om:
• At Deleboligkonceptet udvikles til også at kunne omfatte enlige flygtninge.
• At alle almene familieboliger, som kommunen får stillet til rådig- hed for boligsocial anvisning, kan benyttes som Deleboliger for flygtninge, hvis de er egnet til det.
• At Deleboligkonceptet skal bruges med omtanke.
Kommunen etablerer en visitation til Deleboliger for flygtninge og sikrer støtte fra mentorer efter samme model som i Deleboliger til socialt udsat-
2 En enlig flygtning på integrationsydelse vurderes at kunne betale en husleje på 3.300 kr. ekskl. forbrug. Der er 1.750 almene familieboliger i København med det huslejeni- veau.
te unge. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af Deleboligordningen for flygtninge.
Kommunen forpligter sig til alene at anvise flygtninge, som er enlige og ikke efter det oplyste har familie, som de søger sammenføring med, til bofællesskaber i Deleboliger. Det skyldes, at Deleboligkonstruktionen er baseret på, at lejer råder over ét værelse og har brugsret til fællesarealer.
3. Udskydelse af ommærkning af små familieboliger (Bilag 4)
En række boligorganisationer har forpligtet sig til at ommærke i alt 1.308 små familieboliger til ungdomsboliger. Der resterer medio august fortsat 629 ommærkninger.
For på kort sigt at løse behovet for boliger til flygtninge, er parterne eni- ge om:
• At ommærkningen - helt eller delvist - kan suspenderes i perioden frem til udgangen af 2018, hvis boligerne stilles til rådighed for flygtninge via kommunens boligsociale anvisning.
Fælles rammer for dialogen med de seks boligorganisationer, der har boliger til ommærkning3, er skitseret i Bilag 4.
4. Overskydende ældreboliger (Bilag 5.1, 5.2, 5.3)
Antallet af ældre, der visiteres til en ældrebolig, har de sidste 10 år været faldende dels som følge af den demografiske udvikling, dels på grund af vigende efterspørgsel fra den berettigede personkreds. Overkapaciteten skønnes at udgøre ca. 660 boliger, som i perioden frem til 2018 med for- del kan anvendes til at aflaste det akutte behov for boliger til andre mål- grupper, heriblandt flygtninge. Med rammeaftalen om ommærkning, jf. afsnit b nedenfor, er 551 boliger disponeret til ungdomsboliger eller fa- milieboliger, hvortil unge har fortrinsret. Den reelle overkapacitet er dermed nedbragt til 109 boliger.
Parterne er opmærksomme på, at det kan være en udfordring for en æl- dreboligafdeling at skulle rumme flygtninge. Erfaringerne med at bolig- placere unge og ældre sammen er imidlertid så gode, at parterne forven- ter, at der også vil være gode erfaringer med at boligplacere ældre og flygtninge i samme afdelinger. Det forudsætter imidlertid, at flygtningene spredes mest muligt. Parterne er enige om:
• At som udgangspunkt 5-10 pct. af boligerne i en ældreboligafde- ling må bebos af flygtninge, der ikke er visiteret til en ældrebolig, alt efter forholdene i den konkrete afdeling. Andelen gradueres i forhold til afdelingernes størrelse, således at grænsen er 5 pct. i små ældreboligafdelinger.
3 De seks boligorganisationer er: AAB, Samvirkende Boligselskaber, AKB, Lejerbo, Boligforeningen 3B og De Vanføres Boligselskab for København.
• At boliger i ældreboligbebyggelser ikke benyttes som Deleboli- ger.
a. Justering af 2010-aftalen
Parterne indgik i 2010 en aftale4 (2010-aftalen) om, at boligerne ved manglende efterspørgsel fra visiterede ældre skal udlejes til andre inte- resserede. Siden er 330 ældreboliger udlejet til unge uddannelsessøgende og et tilsvarende antal er lejet ud via boligorganisationernes egne venteli- ster. Parterne er enige om:
• At ændre 2010-aftalen, så overkapaciteten af ældreboliger ved le- dighed kan stilles til rådighed for flygtninge forud for andre mål- grupper, jf. Bilag 5.1.
b. Justering af rammeaftalen om ommærkning af ældreboliger m.v. Parterne har i december 2015 indgået en rammeaftale om midlertidig ommærkning af overskydende ældreboliger til enten ungdoms- eller fa- milieboliger afhængig af boligernes størrelse. Rammeaftalen er knyttet op på ændringer i almenboligloven, som gør det muligt i en treårig perio- de at søge om ommærkningsbidrag til boliger mellem 50 og 65 m2 (kate- gori 2), der ommærkes midlertidigt til ungdomsboliger i en 10-årig peri- ode.
Aftalen opstiller et samlet måltal for ommærkning af ældreboliger, der tillige omfatter små boliger under 50 m2 (kategori 1), der ommærkes til ungdomsboliger, og store boliger over 65 m2 (kategori 3), der ommærkes til familieboliger.
Parterne er enige om:
• At justere rammeaftalen, så det bliver muligt for berørte boligor- ganisationer, at aftale anvisningsret for kommunen til en andel af de mindste ældreboliger (kategori 1)5, der ommærkes til ung- domsboliger, og de største ældreboliger (kategori 3)6, der om- mærkes til familieboliger, hvilket vil kunne ske uden konsekven- ser for det statslige ommærkningsbidrag. Anvisningsretten skal kun kunne bruges til flygtninge, jf. Bilag 5.2.
• At pege på muligheden for alternativt at udskyde aftalte om- mærkninger til de samme boliger (kategori 1 og 3). Hvis boliger- ne i udskydelsesperioden fastholdes som ældreboliger, vil de kunne stilles til rådighed for flygtninge via 2010-aftalen (med de i afsnit a. nævnte justeringer) – dog kun i det omfang, de ikke kan udlejes til visiterede ældre. Kommunens tomgangsforpligtelse
4 Aftale om udlejning af ledige ældreboliger i Københavns Kommune.
5 I alt 102 boliger, hvoraf 33 er beliggende i Nørrebro Vænge (AKB) og 69 i Tranehavegård (3B)
6 86 boliger i Nørrebro Vænge (AKB)
fastholdes i udskydelsesperioden.
Parterne foreslår, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen går i dialog med AKB København og Boligforenin- gen 3B om delvis tilbagerulning af indgåede ommærkningsaftaler og justering af individuelle udlejningsaftaler inden for de i Bilag 5.3 skitse- rede rammer.
IV. Boliganvisning, støtte og introduktion til at bo alment (Bilag 6) Flygtninge er nye københavnere. De har samme mulighed for at få støtte som andre borgere og vil få anvist en bolig efter de almindelige retnings- linjer for kommunens boligsociale anvisning.
Den danske model for almene boliger er særegen, og parterne er enige om:
• At samarbejde om etablering af en særlig introduktionsindsats, så de nye beboere bliver introduceret til at bo som lejere i en almen boligafdeling, jf. Bilag 6.
Kommunen prioriterer den særlige indsats til forebyggelse af udsættelser og følger løbende op på udviklingen i huslejerestancer, jf. nedenfor i af- snit VII. Indsatsen gøres fra 2017 permanent med en fast bevilling.
V. Ikrafttræden og konkret udmøntning
Aftalen træder i kraft, når den er godkendt af parterne.
Københavns Kommune har med Overførselssagen for 2016 og Borgerre- præsentationens behandling den 25. august 2016 taget stilling til løsning af boligplaceringsforpligtigelsen for 2016. Borgerrepræsentationen har desuden med budgetvedtagelsen for 2017 taget samlet stilling til indhol- det i denne aftale. Budgetvedtagelsen behandles endeligt den 6. oktober 2016.
BL – Danmarks Xxxxxx Xxxxxxx, 1. kreds, tager samlet stilling til aftalen den 12. september 2016. Umiddelbart herefter indgås aftaler med de en- kelte boligorganisationer.
VII. Opfølgning på aftalen
Forvaltningerne laver månedlige opfølgninger til Økonomiudvalget på antallet af modtagne flygtninge og opgaven med modtagelsen og bolig- placeringen. Disse oplysninger sendes ligeledes til BL’s 1. kreds.
Derudover følges op på aftalen i Samarbejdsforum to gange årligt. Par- terne udveksler relevante nøgletal til brug for opfølgningen.
Parterne er enige om at følge udviklingen tæt, så der ved halvårsopfølg- ning gøres status, med særligt fokus på ældreboliger og Deleboliger. Som en del af opfølgningen drøftes evt. særlige problemstillinger med henblik
på løbende at vurdere, om der er behov for tilpasning af aftalen, herunder støtte- og opfølgningsfunktioner.
I forbindelse med en eventuel genforhandling af denne aftale i 2018 må der tages stilling til, om de aftaler om delvis tilbagerulning af indgåede ommærkningsaftaler og justering af individuelle udlejningsaftaler, der indgås inden for rammerne af Bilag 5.3 om ældreboliger, skal viderefø- res.
I rammeaftalen om ommærkning af ældreboliger og de individuelle afta- ler herom er det forudsat, at der skal igangsættes en evaluering senest første januar 2018. Det aftales, at ovennævnte evaluering og eventuelle genforhandling sker samtidig i løbet af 2018.
Arbejdsgruppen om boligsocial anvisning, udlejning og boligsocialt sam- arbejde 2015-18 følger op på udviklingen i lejerestancer og rapporterer til Samarbejdsforum. Parterne er enige om, at problemstillingen kan rejses politisk, hvis der opstår restanceproblematikker vedr. anviste flygtninge.
Parterne er enige om, at behovet for at stille anvisningen helt eller delvist i bero i enkelte familieboligafdelinger skal vurderes af Samarbejdsforum igen i efteråret 2017 på grundlag af årets nøgletalsmåling.
Parterne er opmærksomme på, at nogle boligorganisationer, som følge af denne aftale, kommer til at levere forholdsmæssigt flere boliger til flygt- ningegruppen end andre i aftaleperioden. Parterne er derfor enige om, at det indgår som et særligt opmærksomhedspunkt, når Udlejningsaftalen skal genforhandles i 2018, at alle boligorganisationer så vidt muligt bi- drager lige til løsning af boligsociale opgaver i kommunen.
Bilag
• Bilag 1. Byggemuligheder for nye almene boliger i København
• Bilag 2. Principper for indarbejdelse af små familieboliger i almene nybyggeriprojekter
• Bilag 3. Deleboliger til flygtninge
• Bilag 4. Fælles rammer for udskydelse af ommærkning af familiebo- liger
• Bilag 5.1. Revideret aftale om udlejning af ledige ældreboliger i Kø- benhavns Kommune
• Bilag 5.2. Rammeaftale om ommærkning af ældreboliger med allonge
• Bilag 5.3. Fælles rammer for dialogen for anvendelse af overskydende ældreboliger til flygtninge
• Bilag 6. Boliganvisning, støtte og introduktion til at bo alment
• Bilag 7. Forholdet til udlejningsaftalen
Bilag 1.
Boliger til flygtninge i København
Byggemuligheder for nye almene boliger i København
// Økonomiforvaltningen, 23. august 2016
1
25-08-2016
Ambition om en blandet by
20 % almene boliger i hele byen!
Andel almene boliger i byens skoledistrikter
2
25-08-2016
Mål og midler
Politiske mål:
• 8200 nye almene boliger 2011-2025
• 9000 nye almene boliger 2015-2027
9000
8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
2011 2012 2013 2014 2015 2016
mål 2025
Finansierede boliger
25-08-2016
Københavns Kommunes mål
Mål for alment nybyggeri | 2011-2025 | 2015-2027 |
Fortsat 20 % almene boliger (tallet efterreguleres pba. det faktiske antal byggede boliger i København) | 8.200 nye boliger (heraf er 1.112 boliger opført siden 1. januar 2011) | 9.000 nye boliger (heraf er 88 boliger opført siden 1. januar 2015) |
Erstatningsboliger for eksisterende, utidssvarende ikke-almene plejeboliger | 2.379 nye boliger (SUF: 2.148 boliger) (SOF: 231 boliger) | 1.943 nye boliger (SUF: 1.712 boliger) (SOF: 231 boliger) |
Supplerende alment nybyggeri ved anvisning af flygtninge til almene boliger 2016-2018 (tallet efterreguleres pba. det faktiske antal anviste flygtninge) | 27.750 m2 | 27.750 m2 |
25-08-2016
Status på 2025 mål
Status og restbehov for almene boliger 2011-25 | |
Xxxxx xxxxxxx | |
Behov 2011-25 | 8.200 |
Allerede opført | 1.112 |
Under udvikling (Projekter der som minimum er prækvalificerede) | 3.982 |
Boligbehov frem mod 2025 | 3.106 |
Tallene for ’allerede opført’ og ’under udvikling’ afspejler almene familie- og ungdomsboliger. Kapacitetsudvidelse af almene plejeboliger skal lægges til.
25-08-2016
Forventede byggemuligheder
Periodisering af forventede almene byggemuligheder, målt ift. skema A | ||||
spor / år | 2016-18 | 2019-21 | 2022-25 | i alt |
Plankrav vedtaget | 324 | 0 | 0 | 324 |
Plankrav i proces | 917 | 54 | 0 | 971 |
Forventede plankrav | 529 | 487 | 1.080 | 2.096 |
Evt. salg af kommunale grunde | 380 | 115 | 0 | 495 |
Byudviklingsaftaler | 0 | 215 | 280 | 495 |
Boliger med grundkøbslån, åbent udbud | 000 | 000 | 000 | 600 |
I alt | 2.250 | 1.071 | 1.660 | 4.981 |
Udover dette er der ca. 550 almene boliger under udvikling, hvor der er stillet krav om almene boliger i lokalplanerne (medregnet i skema på slide 5).
25-08-2016
Almene boliger i afsluttede plansager | 2016-18 | 2019-21 | 2022-25 | Bydel |
Scherfigsvej | X | Østerbro | ||
Ørestad S (X. Xxxxx alle) | X | Amager Vest | ||
Apollovej (Galleria) | X | Vanløse | ||
Almene boliger i igangværende plansager | 2016-18 | 2019-21 | 2022-25 | Bydel |
Teglværkshavnen tillæg 6 | X | Sydhavn | ||
Teglværkshavnen tillæg 7 | X | Sydhavn | ||
Carlsberg | X | Vesterbro | ||
Xxxxxx Xxxxxxxxx 00 (Ved Amagerbanen Syd) | X | Amager Øst | ||
Bellacenter - etape 2 | X | Amager Vest | ||
Nuuks Plads II | X | Nørrebro | ||
Papirøen | X | Indre By | ||
Lindgreens alle | X | X | Amager Øst | |
Artillerivej Syd | X | Amager Vest | ||
Almene boliger i kendte fremtidige plansager | 2016-18 | 2019-21 | 2022-25 | Bydel |
Strandlodsvej | X | Amager Øst | ||
Engvej | X | Amager Øst | ||
Levantkaj Øst | X | Østerbro | ||
Amager Fælled Bykvarter | X | X | Amager Vest | |
Bella Center etape 3 | X | Amager Vest | ||
Amager Strand Nord | X | Amager Øst | ||
Kommunale grunde - Almene boliger | 2016-18 | 2019-21 | 2022-25 | Bydel |
Østre Gasværksgrunden | X | Østerbro | ||
Xxxxxx Xxxxxxxxx 0 | X | Amager Øst | ||
Byudviklingsaftaler om almene boliger | 2016-18 | 2019-21 | 2022-25 | Bydel |
Enghave Brygge | X | Sydhavn | ||
Sundmolen og Levantkaj Vest | X | Østerbro |
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
Bilag 2.
Boliger til flygtninge i København
Principper for indarbejdelse af små familieboliger i almene ny- byggeriprojekter.
• Der skal som udgangspunkt indarbejdes små familieboliger til boligsocial anvisning i nybyggeriprojekter (familieboligprojek- ter og ungdomsboligprojekter), der ikke har været indstillet til politisk behandling om tilsagn til skema A.
• I disse projekter skal der indarbejdes op til 20 pct. (målt af an- tallet af boliger) små familieboliger. Dog indarbejdes som ud- gangspunkt op til 10 pct. små familieboliger i projekter i by- udviklingsområder, hvor der i forvejen etableres 10 pct. små billige ungdomsboliger til boligsocial anvisning jf. Teknik- og Miljøforvaltningens krav herom. Der skal minimum være to små familieboliger i et omfattet projekt. Den konkrete andel små familieboliger i et projekt vil bero på en konkret vurdering af det enkelte projekt.
• Boligerne skal have et bruttoareal på i gennemsnit ca. 50 m2 og kan anvises i byggeriet ved at inddrage allerede planlagte boli- ger eller ved at tilpasse projekterne. Punktet gælder for boliger etableret med statsligt tilskud jf. topartsaftalen.
• For så vidt angår de små familieboliger kan de generelle bo- ligstørrelsebestemmelser i KP15 fraviges, idet der er tale om boliger og botilbud, der skal tilgodese behov som følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Boligerne vil være reserveret til 100 pct. boligsoci- al anvisning. Det kan på et senere tidspunkt drøftes, om anvis- ningen til boligerne overtages af boligorganisationerne, så- fremt der ikke længere er behov for boligerne til boligsocial anvisning
• De små familieboliger indgår ikke i beregningen af det pågæl- dende byggeris samlede gennemsnitsareal for familieboliger.
Det er målet, at alle boligorganisationer bidrager til at løfte udfordrin- gen med at tilvejebringe boliger til boligsocial anvisning. Der vil ikke blive ydet kompenserende støtte til den enkelte boligorganisation i forbindelse med etablering af disse boliger. Den bevilling, som Tek- nik- og Miljøforvaltningen har til rådighed til små familieboliger med fuld anvisning, vil blive udbudt som en del af den eksisterende bevil- ling til kommunal grundkapital for således at understøtte den samlede målsætning om tilvæksten i almene boliger i København.
NOTAT
22-08-2016
Sagsnr.
2016-0247552
Dokumentnr. 0000-0000000-0
Sagsbehandler Xxxxxx Xxxxx
Almene Boliger
Xxxxxxxxx 00, 0. Sal
Postboks 348
2300 København S
Telefon 0000 0000
EAN nummer 5798009493149
KØBENHAVNS KOMMUNE
Socialforvaltningen Center for Politik
Bilag 3.
Boliger til flygtninge i København
Deleboliger til flygtninge
På baggrund af erfaringer fra andre kommuner forventer Københavns Kommune, at der blandt de flygtninge, kommunen skal modtage, vil være en overvægt af unge enlige flygtninge. Det vil være vanskeligt for denne gruppe at betale en selvstændig bolig på det københavnske boligmarked, før de er kommet i arbejde. Samtidig har kommunen et stort ønske om at sikre en god integration ved at flygtninge hurtigst muligt kommer i egen og permanent bolig.
Der er blandt aftaleparterne enighed om, at tildeling af en permanent Delebolig giver bedre potentiale for hurtig integration end indkvarte- ring i midlertidige boliger i større enheder.
Det er derfor aftalt, at kommunen kan oprette Deleboliger i alle de familieboliger, som ellers ville blive returneret fra boligsocial anvis- ning, fordi de er for dyre som beboelse for den boligsociale anvisnings øvrige målgrupper, herunder familier.
Det er politisk besluttet, at anvisningen af flygtninge ikke må påvirke muligheden for at få en bolig for målgruppen for boligsocial anvis- ning. Der leveres derfor fortsat Deleboliger til unge i Socialforvaltnin- gens målgrupper i henhold til Udlejningsaftalens fordeling og be- stemmelser. Deleboliger til flygtninge oprettes i boliger, som ikke benyttes til anvisning af familier eller til deleboliger til socialt udsatte unge som følge af udlejningsaftalens bestemmelser.
For at sikre hurtig udslusning fra midlertidige boliger, kan Deleboliger til flygtninge som udgangspunkt oprettes i alle boligafdelinger. Dele- boliger kan dog ikke oprettes i områder, som er på ministeriets liste over særligt udsatte områder1 (”ghettolisten”) eller som er friholdt fra anvisning som følge af udlejningsaftalens almindelige bestemmelser (40 plus områder).
Kommunen vil sikre, at der sker grundig visitation af flygtninge til Deleboliger. Visitationen sker efter samme kriterier som den nuvæ- rende visitation af unge. Forvaltningerne lægger derfor op til, at der i budgettet for 2017 og 2018 afsættes midler til en trinvis udvidelse af den nuværende visitation og støtte, som afpasses med hvor mange flygtninge, der kan visiteres til delebolig.
1 Listen opdateres hvert år 1. december. Pr. 1. december 2015 er områderne: Ting- bjerg/Utterslevhuse (FSB, SB), Mjølnerparken (Lejerbo) og Stærevejs-området (AAB, SB og 3B)
NOTAT
22-08-2016
Sagsnr.
2016-0247552
Dokumentnr. 0000-0000000-0
Sagsbehandler
Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx
Center for Politik
Xxxxxxxxxxxxxxx 00
1577 København V
Telefon 0000 0000
EAN nummer 5798009683052
Det kan ikke på forhånd sikkert opgøres, præcist hvor mange delebo- liger, der vil blive oprettet. Det skyldes, at sammensætningen af den gruppe af flygtninge, som kommunen skal modtage, ikke er kendt på forhånd. Det er ikke muligt at afgøre hvor mange i gruppen, der vil være i målgruppen for Deleboliger.
1. Visitation af flygtninge til Delebolig
Kommunen forpligter sig til alene at anvise flygtninge, som er enlige og ikke efter det oplyste har familie, som de søger sammenføring med, til bofællesskaber i deleboliger. Det skyldes, at Deleboligkonstruk- tionen er baseret på, at lejer råder over ét værelse og har brugsret til fællesarealer. Der fastsættes ikke en aldersgrænse for beboerne.
Visitationen foregår på samme måde som ved visitation af socialt ud- satte unge til deleboliger, og proceduren vil følge den drejebog, som kommunen og boligorganisationerne har udviklet om Deleboliger.
Flygtninge, som vurderes i den umiddelbare målgruppe for en Delebo- lig, fordi de er enlige, indkaldes til en samtale med kommunens visita- tionskonsulent. Konsulenten vurderer, om flygtningen vil kunne indgå i samarbejdet i en Delebolig.
Når en konkret bolig er tilgængelig, vurderer konsulenten hvilke af de godkendte flygtninge, der bedst kan bo sammen. De pågældende mø- des forud for indflytning med den mentor, der skal yde støtte til fæl- lesskabet i boligen. Efter mødet foretages endnu en vurdering af, om flygtningene forventes at kunne bo sammen. Såfremt der forudses større konflikter, revurderer visitationskonsulenten matchet og finder evt. andre beboere.
Der vil dog være den tilføjelse i forhold til eksisterende Deleboliger, at flygtninge, som kender hinanden fra den midlertidige indkvartering (f.eks. på Ottiliavej) vil kunne henvende sig selv til visitationskonsu- lenten med ønske om, hvem de vil bo sammen med. Erfaringer fra andre kommuner viser, at kommunerne kan modtage flygtninge, som er i familie (søskende/fætre/kusiner), hvor Deleboliger kan være et relevant tilbud.
Kommunen sikrer i forbindelse med indflytningen, at beboerne lader sig skrive op til andet boligtilbud, så flygtningen på sigt har mulighed for selv at skaffe sig en anden og mere selvstændig boligform. Via mentorordningen skal kommunen informere lejer om, at lejeren ikke kan bytte, fremleje eller lade venner og/eller kommende partnere flytte ind i boligen. Boligorganisationerne aftaler dette i lejekontrakterne til Deleboligen.
2. Mentorstøtte
Allerede ved match mellem beboere og bolig tilknyttes en Delebolig- mentor, som følger flygtningene i boligen og yder støtte til opbygning af fællesskabet i 6-12 måneder.
I forbindelse med etableringen af boligen tager Deleboligmentor kon- takt til de lokalt ansatte i boligorganisationen, så der etableres person- lig kontakt, som kan benyttes i forbindelse med eventuelle problemer. Kontaktpersonordningen omfatter også Deleboligerne.
Deleboligmentor koncentrerer sin indsats om fællesskabet i og om- kring boligen. Den overordnede målsætning er at få beboerne til at fungere som fællesskab, så støtte kan aftrappes over tid. Som eksem- pel kan nævnes, at mentor sikrer, at beboerne vedtager interne spille- regler om f.eks. rengøring, rygning på fællesarealer og besøg. Klare aftaler vedtaget af beboerne selv forud for indflytning kan være et vigtigt element i forhold til trivsel og konfliktforebyggelse. I Delebo- ligerne vil det desuden være Deleboligmentor, der varetager introduk- tionen til at bo alment, jf. Bilag 6.
Deleboligmentor sikrer, at alle nødvendige ydelser er søgt i forbindel- se med indflytning, og at der sker koordination mellem de samar- bejdspartnere, der har kontakt til beboerne.
Beboerne kan samtidig modtage personlig støtte fra andre typer opsø- gende personale, f.eks. fra jobmentorer i Beskæftigelses- og Integrati- onsforvaltningen eller fra støttekontaktpersoner i Socialforvaltningen. Flygtninge i Deleboliger modtager desuden et integrationsprogram fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, som har fokus på arbej- de og uddannelse. Integrationsprogram og generelle muligheder for støtte for flygtningen er beskrevet i aftalens Bilag 6.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
Bilag 4.
Boliger til flygtninge i København
Fælles rammer for forvaltningernes dialog med boligorganisatio- nerne om udskydelse af ommærkning af små familieboliger på vilkår, at boligerne tilbydes flygtninge gennem kommunen.
I forlængelse af udbud 2003 og senere er indgået aftaler mellem Tek- nik- og Miljøforvaltningen og seks almene boligorganisationer om ommærkning af i alt 1.308 små familieboliger til ungdomsboliger. Der resterer d.d. 629 ommærkninger:
Status for udmøntning af ommærkningskrav | ||||||
Driftsherre | udbuds- runde | Projektnavn | Xxxxx xxxxxxx, der nyopføres | Xxxxx xxxxxxx, der ommærkes | Heraf ommærket medio august 2016 | Resterende ommærkninger |
SB | 2003 | Sluseholmen Karré B - "3050 Askholm" | 69 | 138 | ||
2003 | Ørestad City, byggefelt 1B - "3037 Brohuset" | 62 | 124 | |||
2003 | Ørestad City, byggefelt 1E - "3042 Sejlhuset" | 64 | 128 | |||
I alt | 195 | 390 | 269 | 121 | ||
Lejerbo | 2003 | Sluseholmen karre C | 78 | 156 | ||
2003 | Parkhusene | 31 | 62 | |||
2003 | Signalhuset* | 72 | 144 | |||
I alt | 181 | 362 | ||||
Fradrag ved salg til opførelse af 90 private støttede ungdomsboliger i Gyldenrisparken - Tårnet, jfr. BR 24/04 2008 | -90 | |||||
272 | 104 | 168 | ||||
AKB | 2003 | Marstrands Have -"1039-0 Emaljehaven" | 60 | 120 | 78 | 42 |
DVB | 2003 | Skolegade - "11 Valbytorvene"** | 24 | 48 | 26 | 22 |
KSB (3B) | 2003 | Ørestad City, byggefelt E - "1-6099 Sejlhuset" | 54 | 108 | ||
FB (3B) | 2003 | Ørestad City byggefelt 1B - "1-3072 Brohuset" | 62 | 124 | ||
3B i alt | 232 | 50 | 182 | |||
AAB | 2003 | "91 Ragnhildgade" | 45 | 90 | ||
2005 | 92 Ørestad City | 88 | 156 | |||
i alt | 133 | 246 | 152 | 94 | ||
709 | 1.308 | |||||
679 | 629 | |||||
Parterne peger på muligheden for at suspendere aftalerne i aftaleperi- oden frem til og med 2018 på vilkår, at de boliger, som skulle have været ommærket, i stedet stilles til rådighed for flygtninge gennem kommunens anvisning. Der lægges altså op til en justering af både ommærkningsaftaler (midlertidig suspension) og individuelle udlej- ningsaftaler (aftale om supplerende anvisningsret til familieboliger). Teknik- og Miljøforvaltningen og Socialforvaltningen tager kontakt til de seks boligorganisationer med henblik på indgåelse af aftaler herom i efteråret 2016.
Forhandlingerne vil tage afsæt i de nedenfor skitserede principper, som i begrænset omfang vil kunne tilpasses lokale forhold og ønsker:
• Socialforvaltningen skal kun kunne anvende den supplerende anvisningsret til boligplacering af flygtninge – ikke til andre målgrupper i den boligsociale anvisning.
• Udlejningsaftalens bestemmelser om friholdelse af boligafde- linger i kategorien 40 plus for boligsocial anvisning forudsættes respekteret.
NOTAT
22-08-2016
Sagsnr.
2016-0247552
Dokumentnr. 0000-0000000-0
Sagsbehandler
Xxxx Xxxxxxxxxxxxxx
Almene Boliger
Xxxxxxxxx 00, 0. Sal
Postboks 348
2300 København S
Telefon 0000 0000
EAN nummer 5798009493149
• Hvis anvisningsretten ikke udnyttes, ommærkes boligerne som planlagt.
• Hvis kommunen anviser en flygtningehusstand til boligen, om- mærkes boligen ved næste nyudlejning.
• Når boligen er ommærket til ungdomsbolig, indgår den i det al- mindelige udlejningshjul for ungdomsboliger i pågældende bo- ligafdeling.
At boligerne fastholdes som familieboliger, betyder, at kommunen kan tilbyde dem som permanente boliger, herunder til en bredere målgrup- pe, som ikke nødvendigvis opfylder betingelserne for at bebo en ung- domsbolig. Boligerne får til gengæld ikke grundskyldstilskud.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Bilag 5.1.
Boliger til flygtninge i København
Aftale om udlejning af ledige ældreboliger i Københavns Kom- mune
Ældreboliger er som udgangspunkt målrettet visiterede ældre og han- dicappede. Det er hovedsigtet, at ældreboligerne søges udlejet til den- ne målgruppe. Hvis dette ikke er muligt, udlejes de ledige boliger til andre målgrupper jf. § 14, stk.3 i udlejningsbekendtgørelsen.
En ældrebolig, som af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er tilbudt visiterede borgere, og som har været forsøgt udlejet mere end 2 måne- der, skal efter aftale mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og den pågældende boligorganisation forsøges udlejet til følgende mål- grupper:
• Flygtninge.
• Studerende.
• Personer på boligorganisationernes egne ventelister til familieboli- ger, der så vidt muligt opfylder de fastlagte kriterier for fleksibel udlejning jf. aftale mellem Københavns Kommune og BL kreds 1.
• Personer med behov for en tidsbegrænset bolig i København på grund af tidsbegrænset udstationering, uddannelsesforløb eller lig- nende.
Med studerende forstås unge under uddannelse, uanset type af uddan- nelse, og den studerende skal kunne dokumentere, at vedkommende er under uddannelse. Aftalen kan udvides med udlejning til visiterede borgere fra den boligsociale anvisning (andre end flygtninge) såfremt der er behov herfor, men det skal være lejere, der uden problemer for de ældre kan bo i ældreboligmiljøet og en eventuel udvidelse drøftes med den berørte boligorganisation.
Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til visiterede ældre.
Det aftales endvidere, at udleje de omtalte ledige ældreboliger efter følgende procedurer, som ikke indebærer ommærkning. Der udarbej- des et tillæg til aftalen med de detaljerede regler for administrationen af aftalen:
A. Boligplacering af flygtninge
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen stiller ledige boliger til rå- dighed for Socialforvaltningens boligsociale anvisning før boli- gerne tilbydes andre målgruppe. Den boligsociale anvisning kan kun anvende boligerne til boligplacering af flygtninge.
Anvisning af boliger til flygtninge sker på grundlag af en grundig visitation, hvor Socialforvaltningen sikrer sig, at de anviste bebo-
22-08-2016
Sagsnr.
2016-0247552
Dokumentnr. 0000-0000000-0
Sagsbehandler Xxx Xxxxxxxxxxx
Økonomistaben - Boligsekretariatet
Xxxxxxxxxxxxx 00, X000
2200 København N
Telefon 0000 0000
EAN nummer 5798009290809
ere har forstået, hvad det vi sige at bo alment, og i øvrigt vurderes at kunne bidrage til et fortsat trygt ældreboligmiljø.
B. Udlejning som ungdomsboliger via CIU
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tilbyder et antal ledige boli- ger til studerende ved en midlertidig overdragelse til CIU (Central- indstillingsudvalget). Boligen anvises af CIU i en periode på 6 uger fra modtagelsen af boligen, hvorefter den tilbagegives til den lokale visitation.
Studerende, der lejer en ældrebolig, er ikke generelt godkendt til en ældrebolig, men kun godkendt til den pågældende bolig som en almen ungdomsbolig. Boligerne udlejes på almindelige lejevilkår for almene ungdomsboliger.
Boligorganisationen skal så vidt muligt sikre, at de studerende har adgang til boligorganisationens interne venteliste.
CIU skal orientere og sikre, at de studerende er indstillede på at bo og fungere i en ældreboligbebyggelse.
C. Udlejning som familiebolig
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen videreformidler ledige æl- dreboliger til den pågældende boligorganisation med henblik på udlejning til ansøgere fra organisationens egen venteliste, herunder også studerende. Disse lejere er ikke generelt godkendt til en æl- drebolig, men kun godkendt til den pågældende bolig som en al- mindelig almen lejebolig. Boligerne udlejes på almindelige leje- vilkår for almene familieboliger.
For så vidt angår udlejning til ansøgere fra organisationens egen venteliste, skal det være ansøgere, der er egnede til at bo i en æl- dreboligbebyggelse. Opfyldelse af dette hensyn forventes imøde- kommet ved så vidt muligt at følge de fastlagte kriterier for fleksi- bel udlejning jf. aftale mellem Københavns Kommune og Bolig- selskabernes Landsforening.
Boligorganisationen skal ved udlejning af ældreboliger til andre målgrupper gennem boligorganisationernes egne ventelister orien- tere og sikre, at de nye lejere er indstillede på at bo og fungere i en ældreboligbebyggelse.
Boligorganisationen skal så vidt muligt sikre, at lejerne har adgang til boligorganisationens interne venteliste.
De ældreboliger, som ligger hos de pågældende boligorganisationer og som ikke umiddelbart kan udlejes, forbliver på den pågældende boligorganisations udlejningsliste med henblik på efterfølgende udlej- ning.
Der kan efter behov aftales at udlejning efter procedure A og B skal ske på tidsbestemte lejekontrakter.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har mulighed for at forsøge ud- lejning af ledige ældreboliger til personer med behov for en tidsbe- grænset bolig i København. Det kan for eksempel være Forsvaret, uddannelsesinstitutioner, fonde mv. Boligerne udlejes på en tidsbe- grænset, individuel kontrakt. Almenlejelovens regler gælder for lejeaf- talen.
Tomgangshusleje og istandsættelsesudgifter mv.
Kommunen afholder alle lejetab i forbindelse med udlejning af ledige ældreboliger.
Istandsættelsesudgifter afholdes ifølge de almindelige regler for æl- dreboliger, også når boligerne udlejes til andre målgrupper. Det vil sige, at i det omfang beboeren ikke selv er i stand til at afholde sådan- ne udgifter dækkes de som beskrevet i almenboliglovens § 54 stk. 4.
Ikrafttræden.
Aftalen er tiltrådt af BL’s 1. kreds den 12. september 2016 og indgås i henhold til Borgerrepræsentationens beslutninger den 6. oktober 2016.
Aftalen træder i kraft, når den er underskrevet af boligorganisationen.
Evaluering
Aftalen evalueres i Samarbejdsforum ultimo 2018.
På vegne af Københavns Kommune
Dato Xxx Xxxxxxxxxxx, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
På vegne af [ Boligorganisationens navn ]
Dato [Navn]
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
NOTAT
Bilag 5.3.
Boliger til flygtninge i København
Fælles rammer for forvaltningernes dialog med boligorganisatio- nerne om anvendelse af overskydende ældreboliger til flygtninge
Antallet af ældre, der visiteres til en ældrebolig, har de sidste 10 år været faldende dels som følge af den demografiske udvikling, dels på grund af vigende efterspørgsel fra den berettigede personkreds.
For at imødegå tomgangsleje er der senest i 2010 indgået en aftale mellem kommunen og de almene boligorganisationer om udlejning af overskydende ældreboliger til andre målgrupper. I henhold til aftalen, som er tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 18. november 2010 (2010-aftalen), er den aktuelle overkapacitet bestående af ca. 660 af Københavns ca. 4.000 almene ældreboliger udlejet til andre målgrup- per end visiterede ældre: 330 ældreboliger er lejet ud til studerende og et tilsvarende antal ældreboliger er lejet ud via boligorganisationernes egne ventelister. Der er således ingen ældreboliger i København, der står tomme.
Der er efterfølgende i december 2015 indgået en aftale mellem parter- ne, som fastlægger fælles rammer for midlertidig ommærkning af de overskydende ældreboliger til enten ungdoms- eller familieboliger afhængig af boligernes størrelse. Rammeaftalen er knyttet op på æn- dringer i almenboligloven, som gør det muligt i en treårig periode at søge om ommærkningsbidrag til boliger mellem 50 og 65 m2 (kategori 2), der ommærkes midlertidigt til ungdomsboliger i en 10-årig perio- de. Aftalen opstiller et samlet måltal for ommærkning af ældreboliger, der tillige omfatter små boliger under 50 m2 (kategori 1), der ommær- kes til ungdomsboliger, og store boliger over 65 m2 (kategori 3), der ommærkes til familieboliger.
Der er i forlængelse heraf indgået konkrete aftaler mellem kommunen og de involverede almene boligorganisationer om midlertidig om- mærkning af indtil 551 ældreboliger til familie- eller ungdomsboliger ved ledighed. Boligerne ommærkes ved genudlejning.
Den aktuelle overkapacitet af ældreboliger er med ommærkningsafta- lerne nedbragt til 109 boliger. Parterne foreslår, at den resterende overkapacitet efter nærmere aftale med de berørte boligorganisationer stilles til rådighed for flygtninge jf. afsnit 1. nedenfor.
Parterne peger endvidere på muligheden for en delvis tilbagerulning af ommærkningsaftalerne omfattende de (188) boliger, som kommunen
31-08-2016
Sagsnr.
2016-0247552
Dokumentnr. 0000-0000000-0
Sagsbehandler
Xxxx Xxxxxxxxxxxxxx
Almene Boliger
Xxxxxxxxx 00, 0. Sal
Postboks 348
2300 København S
Telefon 0000 0000
EAN nummer 5798009493149
ifølge loven har mulighed for at opnå anvisningsret til1. Det vil give mulighed for at bringe yderligere indtil 188 boliger i spil i forhold til flygtninge uden at det statslige ommærkningsbidrag på mellem 15 og 25 mio. kr. berøres, jf. afsnit 2 nedenfor.
Parterne er opmærksomme på, at det kan være en udfordring for en ældreboligafdeling at skulle rumme flygtninge. Erfaringerne med at boligplacere unge og ældre sammen er imidlertid så gode, at parterne forventer, at der også vil være gode erfaringer med at boligplacere ældre og flygtninge i samme afdelinger. Det forudsætter imidlertid, at flygtningene spredes mest muligt. Der er enighed om, at som ud- gangspunkt 5-10 pct. af boligerne i en ældreboligafdeling må bebos af flygtninge, der ikke er visiteret til en ældrebolig, alt efter forholdene i den konkrete afdeling. Andelen gradueres i forhold til afdelingernes størrelse, således at grænsen er 5 pct. i små ældreboligafdelinger.
Boliger i ældreboligbebyggelser vil ikke blive benyttet som Deleboli- ger.
1. Justering af 2010-aftalen m.h.p. udnyttelse af den resterende overkapacitet (109 boliger).
Parterne er enige om at pege på muligheden for at inddrage den reste- rende overkapacitet på i udgangspunktet 109 ældreboliger - forskellen mellem den aktuelle overkapacitet (660) og antallet af boliger, som er aftalt ommærket (551) - til flygtninge. Overkapaciteten bliver større, hvis det besluttes at suspendere indgåede ommærkningsaftaler i en periode, jf. herom nedenfor afsnit 2.
Ved ledighed søges boligerne udlejet til visiterede ældre. Ved mang- lende efterspørgsel fra disse stilles boligerne til rådighed for andre interesserede via 2010-aftalen. Den aftalte justering af 2010-aftalen (Bilag 5.1) indebærer, at boligerne forlods (når det er konstateret, at der ikke er efterspørgsel fra visiterede ældre) skal tilbydes flygtninge via kommunens boligsociale anvisning, inden de tilbydes andre inte- resserede. Aftalen skal tiltrædes af hver enkelt boligorganisation.
2. Delvis tilbagerulning af aftaler om ommærkning (188 boliger). Kommunen har i forlængelse af rammeaftalen om ommærkning af overskydende ældreboliger indgået aftaler, som indebærer ommærk- ning af 102 ældreboliger under 50 m2 til ungdomsboliger, og om- mærkning af 86 boliger over 65 m2 til familieboliger:
1 Almenboliglovens § 59 stk. 3. 2. pkt. fastslår, at kommen ikke har mulighed for at aftale anvisningsret til ældreboliger i kategori 2, der ommærkes til ungdomsboliger efter bestemmelsen i § 4 stk. 7 (boliger mellem 50 og 65 m2). Det gælder 363 af de 551 boliger, der er aftalt ommærket. Det skal ses i sammenhæng med, at der til ommærkning af ældreboliger i denne kategori kan opnås tilsagn om statsligt ommærkningsbidrag til at holde huslejen nede. Der kan aftales anvisningsret til de resterende 188 boliger i kategori 1 og 3, som ommærkes i medfør af § 3 stk. 6 (kategori 3) og § 4 stk. 6 (kategori 1).
Ommærkes til: | Ungdomsbolig | Familiebolig | I alt |
Boligorg./afdeling | under 50 m2 | over 65 m2 | alle |
AKB, Nørrebro Vænge | 33 | 86 | 119 |
3B, Tranehavegård | 69 | 0 | 69 |
I alt | 102 | 86 | 188 |
Kommunen har ifølge aftalerne ikke anvisningsret til de boliger, der ommærkes.
Parterne peger på to mulige aftalemodeller, der efter nærmere aftale med den berørte boligorganisation, gør det muligt, at stille boligerne til rådighed for flygtninge:
Model 1: Ommærkningsaftalerne fastholdes, med den ændring, at kommunen får anvisningsret til boligerne (188)
Aftaler om ommærkning opretholdes med den ændring, at kommunen i perioden frem til udgangen af 2020 får anvisningsret til en andel af boligerne.
De indtil 86 familieboliger vil ved ledighed kunne bruges til perma- nent boligplacering af flygtninge.
De indtil 102 ungdomsboliger vil ved ledighed kunne bruges til fore- løbig boligplacering af unge flygtninge (snævrere målgruppe). Grund- skyldstilskud vil kunne bidrage til at holde lejen nede. Boligerne vil skulle udlejes på sædvanlige ungdomsboligvilkår, herunder med krav om, at lejeforholdet opsiges, når den unge ikke længere tilhører den berettigede personkreds. Kommunen vil fortsat være forpligtet ifølge integrationsloven til at tilbyde flygtningen en permanent bolig senere.
Model 2: Suspension af ommærkningsaftalerne (188 boliger) Aftaler om ommærkning udskydes. Boligerne fastholdes i udskydel- sesperioden som ældreboliger og skal som udgangspunkt tilbydes visi- terede ældre. Ved manglende efterspørgsel fra denne målgruppe stilles boligerne til rådighed for andre interesserede - flygtninge før andre - via den justerede 2010-aftale, jf. afsnit 1. ovenfor.
Hvis en bolig hverken kan udlejes til ældre eller flygtninge, ommær- kes den som planlagt.
Udskydelsesperioden kan dække hele aftaleperioden, så kommunen får tilbudt samme bolig igen, hvis en anvist flygtningefamilie flytter inden udgangen af 2018. Alternativt kan aftales, at ommærkning gen- nemføres, når en anvist flygtningefamilie flytter.
I forbindelse med en evt. genforhandling af aftalen om boliger til flygtninge i 2018 må der tages stilling til, om aftalerne om ommærk- ning skal opretholdes.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Socialforvaltningen Center for Politik
NOTAT
31-08-2016
Bilag 6.
Boliger til flygtninge i København
Boliganvisning, støtte og introduktion til at bo alment
1. Modtagelse af flygtninge i København
Kommunen får med meget kort varsel at vide hvilke flygtninge, der modtages. Som udgangspunkt vil de flygtninge, som modtages i Kø- benhavn, skulle tilbringe en periode i kommunens midlertidige mod- tagecenter. I denne periode afklares det, om de har problemer, som gør, at de ikke kan bo i almindelig bolig. I boperioden introduceres flygtningen til en række samfundsfunktioner og lærer at benytte f.eks. e-boks mv. Det er en politisk målsætning, at flygtninge højst må op- holde sig i det midlertidige modtagecenter i 6 måneder. Opholdstiden her vil nødvendigvis også afhænge af boligmuligheder og betalings- evne.
Alle flygtninge tilknyttes ved modtagelsen i kommunens midlertidige modtagecenter en mentor fra Beskæftigelses- og Integrationsforvalt- ningen. Mentoren taler samme sprog som flygtningene og hjælper dem med at falde til i de første måneder, f.eks. med besøg i banken eller hos læge, offentlig transport og køb af rejsekort, oversætte breve,
m.m. Herudover er alle flygtninge som udgangspunkt omfattet af et integrationsprogram med henblik på at få flygtningen i ordinær be- skæftigelse inden for et år.
2. Boligsocial anvisning
Flygtninge er nye københavnere, og boliganvisning af flygtninge vil foregå efter de retningslinjer, som gælder for boligsocial anvisning i øvrigt. Det betyder, at kommunen forventer, at flygtningen kan klare sig i egen bolig, eventuelt med personalestøtte. Københavns Kommu- ne har udviklet en liste over forhold, som altid vil være gennemgået med den enkelte enten forud for udflytning til egen bolig eller i for- bindelse med udflytningen.
3. Introduktion til at bo alment
Det er vigtigt, at de nye beboere bliver godt introduceret til at bo i en lejebolig i Danmark og til at bo i en almen boligafdeling. Kommunen og boligorganisationerne samarbejder derfor om at fastlægge en intro- duktionsindsats for dem. Indsatsen skal være fleksibel i forhold til kompetencerne hos de enkelte flygtninge og i forhold til den bolig de enkelte skal bo i. Eksempelvis er der en særlig introduktion til at bo i Delebolig, jf. Bilag 3.
Sagsnr.
2016-0247552
Dokumentnr. 0000-0000000-00
Sagsbehandler
Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx
Voksne
Xxxxxxxxxxxxxxx 00
1577 København V
Telefon 0000 0000
Telefax 3317 3731
EAN nummer 5798009683052
Indsatsen kan bl.a. indeholde:
1) Introduktion til at bo i Danmark. Denne gennemføres som ud- gangspunkt i de midlertidige boliger forud for udflytning og omhandler bl.a. generelle vilkår om at bo til leje.
2) Introduktion til boligen. Ved indflytning tilknyttes kommunens boligrådgiver/mentor f.eks. i forbindelse med indflytningssyn og sikrer sig, at de nye beboere bliver introduceret til den nye bolig og afdelingens ressourcepersoner.
3) Opfølgning efter behov. Mindst ét opfølgende besøg, hvor bo- ligrådgiver/mentor sikrer sig, at de ny beboere fungerer i boli- gen på de aftalte vilkår. For de helt unge vil støtten kunne ydes af en social mentor, som er en særlig støtte, der gives til unge i deres første selvstændige bolig.
Indsatsen kan tilrettes løbende, hvis nye behov opstår. I arbejdet med introduktionsindsatsen vil parterne lade sig inspirere af erfaringer og materiale fra andre kommuner og lignende indsatser. Fx har Odense Kommune i samarbejde med boligorganisationerne i Odense udarbej- det tjeklister til brug ved indflytning og opfølgende besøg.
4. Flygtninges betalingsevne
Der har været særlig bekymring omkring flygtninges betalingsevne pga. den indførte integrationsydelse. Så længe flygtninge ikke er i arbejde, er deres økonomi sårbar. Kommunen prioriterer indsatsen for at skaffe flygtninge arbejde, så de får en bedre betalingsevne. Herud- over samarbejder forvaltningerne om at sikre, at flygtninge på integra- tionsydelse ikke anvises en bolig, som de ikke kan betale. Der vil være husstandstyper, som ikke kan få et tilbud om permanent bolig uden at komme i arbejde.
Kommunen vil sikre, at der systematisk søges om alle relevante ydel- ser, når en flygtning overgår fra midlertidig til permanent bolig, f.eks.:
• Indskudslån
• Boligstøtte
• § 34 ydelse
• Enkeltydelse til nødvendigt indbo
Hvorvidt den enkelte flygtning kan opnå støtte under bestemmelserne, afhænger bl.a. af, om vedkommende er kommet i arbejde, af kontant- hjælpsloftets konsekvenser mv. Kommunen tager højde for, hvilke ydelser, der kan opnås, i forbindelse med anvisningen.
Kommunen har prioriteret at gøre den nuværende indsats til forebyg- gelse af udsættelser permanent med virkning fra 1. januar 2017 ved afsættelse af 4,1 mio. kr. pr. år. Denne indsats omfatter også anviste flygtninge. Det betyder bl.a., at flygtninge tilbydes økonomisk rådgiv- ning, og at de indkaldes til møde af kommunen, hvis der opstår restan- cer indenfor det første år fra indflytning. Kommunen vil have særlig
fokus på flygtninge, der sanktioneres efter beskæftigelsesreglerne, eller som varsles udsat. Kommunen indgår i videst muligt omfang aftale med de boliganviste flygtninge om, at kommunen administrerer huslejebetalingen. Forvaltningerne vil foreslå flygtninge, som modta- ger integrationsydelse, en administrationsordning og vil bistå øvrige grupper med at tilmelde udgiften til betalingsservice.
Støtte til de nye Københavnere
Flygtninge, som anvises en bolig i Københavns Kommune, vil modta- ge støtte i samme omfang som boligsocialt anviste generelt. Kommu- nens muligheder for opsøgende støtte består af hhv. støtte fra Social- forvaltningen, hvis flygtningen har sociale problemstillinger, og støtte fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i forhold til integrati- on og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Nedenfor gennemgås de støttetyper, som kan ydes til flygtninge. Støt- ten kan være forankret i forskellige forvaltninger. I tilfælde af proble- mer, er indgangen til kommunen som altid kontaktpersonordningen, som sikrer, at besked om problemer går til de rette i kommunen.
I overførselssagen er der for 2016 afsat midler, således at kapaciteten vedrørende boligrådgivere/sociale mentorer, støttekontaktpersoner og hjemmevejledere kan udvides i forhold det antal udsatte flygtninge, som kommunen forventes at modtage. Forvaltningerne lægger op til, at der i budget 2017 afsættes varige midler afstemt med kommende flygtningetal.
Støttetype | Forvaltning | Kort jobbeskrivelse |
Mentor | BIF | Hjælper flygtningen med at falde til de første måneder. F.eks. besøg i bank, hos læge, køb af transportkort, oversæt- telse af breve. Forløb varer typisk 3 måneder men kan forlænges eller genoptages efter kon- kret vurdering. |
Boligrådgiver | SOF | Opsøgende støtte i forhold til boligso- ciale problematikker. Bidrager med konfliktløsning og forbygger udsættel- se. Introducerer til lokalområdet og er boligorganisationernes indgang til kommunen. Kortvarige forløb, som enten fører til at borgeren klarer sig selv eller til, at det afklares hvilken varig støtte, der skal tilknyttes. Vil varetage introduktionsprogram for flygtninge, undtagen i Deleboliger. |
Deleboligmentor | SOF | Understøtter fællesskabet i en Delebo- lig. Har kontakt med de unge før ind- flytning og bistår med udarbejdelse af interne husregler. Støtter beboerne i at |
komme i arbejde/uddannelse og sikrer koordination i forhold til forskellige støttetyper. Vil varetage introduktionsprogrammet i Deleboliger. | ||
Familiekonsulent | SOF | Et tilbud om råd og vejledning til alle nyankomne flygtningefamilier med børn og til nyankomne uledsagede mindreårige og deres netværk. Fx vej- ledes der om: økonomisk friplads, en aktiv fritid for børnene, familiens triv- sel og forældrerollen og forventninger og normer i forbindelse med skole og daginstitution. |
Støttekontaktperson (SKP) | SOF | Opsøgende støtte til borgere med sinds- lidelse og/eller misbrug. Sikrer bro- bygning til andre tilbud – såvel til an- den støtte i hjemmet som til tilbud i lokalområdet. |
Hjemmevejleder | SOF | Støtten kan fx bestå i oplæring, genop- læring eller vedligeholdelse af daglige færdigheder, støtte til struktur i daglig- dagen samt støtte til udvikling af egne ressourcer og fremtidsmuligheder. Hjælpen kan ydes såvel individuelt som i grupper. Hjælpen ydes med et aktiverende og forebyggende sigte, hvor borgeren inddrages aktivt og her- ved får mulighed for at udvikle egne ressourcer. |
Social mentor | SOF | Støtte til unge i første bolig. Opbyg- ning af nødvendige voksenlivskompe- tencer. Motivere og fastholde den unge i forhold til bolig, job/uddannelse og fritidsinteresser. Opbygge og fastholde netværk. |
Øvrig støtte til fami- lien (herunder efter- værn) | SOF | Såfremt der opstår bekymring for sam- spillet i familien og/eller børnenes ud- vikling og adfærd, vurderer BBU, om og i så fald hvilken øvrig støtte famili- en har brug for. I den sammenhæng vurderes det også, om den unge, der nærmer sig 18 år, har brug for et tilbud om efterværn i form af støtte til en god overgang til en selvstændig tilværelse som voksen. Efterværn kan bevilges til unge mellem 18 og 22 år og altid efter en konkret vurdering. |
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
Bilag 7.
Boliger til flygtninge i København
Forholdet til Udlejningsaftalen
Udlejningsaftalen fastlægger de overordnede principper for kommu- nens anvisningsret til almene familie- og ungdomsboliger. Aftalen er konkret udmøntet i aftaler med hver enkelt boligorganisation. For at finde boliger til de mange flygtninge - uden at andre målgruppers mu- ligheder for at opnå boligtilbud via kommunens boligsociale anvisning påvirkes - har kommunen behov for at indgå aftaler med relevante boligorganisationer om supplerende/mere målrettede anvisningsrettig- heder. Samtidig vil eksisterende anvisningsrettigheder blive udnyttet mere intensivt end i dag bl.a. gennem etablering af et øget antal Dele- boliger.
Aftalen om boliger til flygtninge erstatter ikke Udlejningsaftalen, men supplerer den på en række punkter:
• Supplerende anvisningsrettigheder for kommunen, kun brug- bar til flygtninge:
- til små familieboliger, som skulle have været ommærket til ungdomsboliger (Bilag 4)
- til ungdomsboliger etableret ved ommærkning af oversky- dende ældreboliger (Bilag 5.3)
• Deleboliger til flygtninge (Bilag 3)
• Særlig anvisningsmodel i nybyggerier (pkt. 1. nedenfor).
• Tættere opfølgning som følge af mere intensiv udnyttelse af kommunens eksisterende anvisningsrettigheder (pkt. 2. neden- for).
Kommunens praksis for anvisning af flygtninge til ungdomsboliger er beskrevet under pkt. 3. nedenfor.
1. Kommunens anvisningsret i nybyggeri
København er en by i vækst. For at få plads til de mange nye køben- havnere - flygtninge og andre - opfører kommunen i disse år et histo- risk højt antal nye almene boliger. Udlejningsaftalen tager ikke ud- tømmende stilling til udlejning i nybyggeri.
Overordnet følges Udlejningsaftalens hovedregel om, at en boligafde- ling højest stiller 1/3 af de ledige boliger til rådighed for kommunal boliganvisning. Konkret udmøntes anvisningsretten, så kommunen får anvisningsret (100 pct.) til et antal konkret udpegede små boliger (særboliger) og en fast andel af de ledige boliger i den resterende be- byggelse.
NOTAT
22-08-2016
Sagsnr.
2016-0247552
Dokumentnr. 0000-0000000-00
Sagsbehandler
Xxxx Xxxxxxxxxxxxxx
Almene Boliger
Xxxxxxxxx 00, 0. Sal
Postboks 348
2300 København S
Telefon 0000 0000
EAN nummer 5798009493149
I eksisterende byområder vil kommunen som udgangspunkt stille krav om, at der i kommende nybyggerier indarbejdes op til 20 pct. små familieboliger til forskellige målgrupper med behov herfor. I nye by- udviklingsområder er kravet kun 10 pct. små familieboliger, idet der samtidig stilles krav om 10 pct. små billige ungdomsboliger (3.300 kr. ekskl. forbrug i 2016 priser) målrettet unge med særlig lav betalings- evne. Kommunen har også 100 pct. anvisningsret til ungdomsboliger- ne.
Kommunens anvisningsret til nye almene familie- og ungdomsboliger fastlægges efter følgende principper:
• Summen af boliger med 100 pct. anvisning (særboliger) må ikke overstige 20 pct. af afdelingens boliger.
• Øvrige boliger i afdelingerne (80 pct.) friholdes for boligsocial anvisning ved førstegangsudlejning, for at sikre, at afdelingerne kommer godt fra start med en socialt bæredygtig beboersammen- sætning.
• Kommunen skal ved senere udlejninger i aftaleperioden have an- visningsret til hver 9. af disse øvrige boliger*.
*Regnestykket:
Udgangspunkt: Kommunen skal have et antal boliger svarende til 33 pct. af de ledige.
- Kommunen får forlods 20 pct., som er fast udpeget.
- Kommunen ville skulle have 1/6 af resten (16,3 pct.) for at nå op på 1/3 af alle de ledige boliger.
- Kommunen får kun 1/9 af resten, idet der tages højde for en hø- jere udnyttelsesgrad.
Hvis det i et konkret projekt kun er muligt at indarbejde en min- dre andel særboliger1 end svarende til 20 pct. gradueres, så kom- munen får anvisningsret til en højere andel af øvrige boliger efter følgende principper:
Anvisningsret til øvrige boliger, når andelen af særboliger er mindre end 20 pct.:
Andel af særboliger - små familieboliger/billige ungdomsboliger | Anvisning til øvrige boliger ved genudlejning via udlejningshjul |
Andel af særboliger under 10 pct. | 3/9 |
Andel af særboliger min. 10 pct. under 15 pct. | 2/9 |
Xxxxx af særboliger over 15 pct. | 1/9 |
Antallet af nybyggede boliger, som bliver ledige til genudlejning in- den aftaleperiodens udløb, vil være begrænset. Spørgsmålet om kom- munens anvisningsret til nybyggerier vil indgå som et selvstændigt
1 Særboliger er boliger med 100 pct. kommunal anvisning
tema i forhandlingerne om en ny udlejningsaftale i 2018. Udgangs- punktet vil naturligt være, at de her skitserede principper videreføres i en ny fireårig aftaleperiode.
2. Tættere opfølgning i aftaleperioden som følge af mere intensiv udnyttelse af kommunens eksisterende anvisningsrettigheder.
Udlejningsaftalen fastslår, at den indledende indplacering af alle fami- lieboligafdelinger i den nye trappetrinsmodel ved aftaleperiodens start kun revurderes en gang i aftaleperioden - i efteråret 2016 i forbindelse med kommunens nøgletalsmåling.
Kommunens opgave med boligplacering af flygtninge vil betyde en mere intensiv udnyttelse af kommunens anvisningsrettigheder. Der kan derfor være behov for at følge udviklingen i boligerne tættere i den resterende aftaleperiode. Det indgår derfor i aftalen om boliger til flygtninge, at behovet for at stille anvisningen helt eller delvist i bero i enkelte familieboligafdelinger skal vurderes af Samarbejdsforum igen i efteråret 2017 på grundlag af årets nøgletalsmåling.
3. Anvisning af flygtninge til ungdomsboliger
Unge flygtninge er nye københavnere med samme adgang til en ung- domsbolig som unge generelt.
Kommunen finder det hensigtsmæssigt, at unge uddannelsesparate flygtninge får mulighed for at bo blandt andre unge, der er under ud- dannelse. De unge vil på mange områder dele livssituation, og det er håbet, at en ungdomsbolig i sig selv kan være en dynamo for god inte- gration. Unge flygtninge, som ønsker at genoptage tidligere uddannel- se, eller som er klar til at starte en uddannelse, kan anvises en ung- domsbolig på sædvanlige vilkår, herunder at lejeforholdet skal opsi- ges, når den unge ikke længere tilhører den berettigede personkreds.
Kommunen kan ikke ved at anvise flygtningen en ungdomsbolig fri- gøre sig fra forpligtelsen ifølge integrationsloven til senere at tilbyde flygtningen en permanent bolig.
Som udgangspunkt vil den unge flygtning kunne bo i ungdomsboli- gen, til uddannelsen er afsluttet. Senest på dette tidspunkt skal kom- munen anvise vedkommende en anden bolig. Kommunen vil ligeledes anvise vedkommende en anden bolig, hvis det viser sig, at den unge i stedet kommer i arbejde eller ikke længere har et uddannelsessigte.