Hald Sø Lejren
Hald Sø Lejren
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund Frederiksberg 5. kreds Mariendal
Udbudsmateriale 2018
Fælles betingelser - FB
FB.00.1 Bygherre:
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund Frederiksberg 5. kreds
Xxxxxxxxxxxxx 00
2000 Frederiksberg
CVR 30 14 44 65
Xxxxx Xxxxx 21 14 14 17
Byggeplads:
Hald Sø Lejren Xxxxxx Xxxxxxxxx 0 Xxxxxx Xxxxxx 0000 Xxxxxx
FB.00.2 Rådgiver:
Xxxxxxx Xxxxxxxx Arkitekter Sct. Xxxxxx Xxxxxxxxxx 9, 1.sal 4700 Næstved
FB. 00.3 Entrepriseopdeling:
Opgaven udbydes i hovedentreprise:
Entreprise A: Jord, beton, kloakarbejde, belægning reetablering af hegn
Entreprise B: Stålarbejde
Entreprise C: Tømrerarbejde / nedrivning / hegn og port
Entreprise D: VVS-arbejde
Entreprise E: El-arbejde
FB.00.4 Indhold
FB. 01 AB 92 med supplerende bestemmelser FB. 02 Forhold på byggepladsen
FB. 03 Kvalitetssikring
FB. 04 Geometri
FB. 05 Forsikringsmæssig dækning
FB. 06 Kontraktforhold
FB. 07 Tidsplan
Almindelige Betingelser
for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed med tilføjelser og fravigelser
Indhold:
Aftalegrundlaget Sikkerhedsstillelse og forsikring Entreprisens udførelse Bygherrens betalingsforpligtelse Tidsfristforlængelse og forsinkelse Arbejdets aflevering
Xxxxxxx ved arbejdet 1- og 5-års eftersyn Særligt om ophævelse Tvister
Aftalegrundlaget
Almindelige bestemmelser
§1. Almindelige betingelser finder anvendelse på aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægs- virksomhed
Stk. 2. Ved leverancer skal "bygherren" forstås som køberen og "entreprenøren" som sælgeren. Ved un- derentrepriseforhold skal "bygherren" forstås som hovedentreprenøren og "entreprenøren" som underentreprenøren.
Stk. 3. Fravigelse af betingelserne gælder kun, når det tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fra- vigelse skal ske.
Stk. 4. Medmindre andet er angivet, indbefatter be- løbsangivelser ikke merværdiafgift (moms).
Stk. 5. Hvis ikke andet er bestemt, forstås ved arbejds- dage alle mandage til og med fredage, der ikke er helligdage.
Stk. 6. Alle dokumenter affattes på dansk, og alle be- tegnelser med hensyn til mønt, mål og vægt er danske. Forhandlinger, herunder på byggemøder, skal foregå på dansk. Hvis der tillige udfærdiges dokumenter på et andet sprog, og der er uoverensstemmelse i forhold til den danske tekst, gælder den danske tekst.
Stk. 7. Retsforholdet skal i det hele behandles efter dansk rets regler.
Tilføjelser og fravigelser jvf. efterfølgende bemærkninger i denne kolonne.
Bygherrens udbud
§2. Ved udbud forstås bygherrens opfordring til at fremkomme med tilbud.
Stk. 2. Der bydes på grundlag af de oplysninger, som indeholdes i udbudsmaterialet. Dette materiale skal være entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold.
Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde en tidsplan.
Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysning om eventuelle fortidsminder på ejendommen, jf. § 16.
Stk. 5. Det skal i forbindelse med udbuddet oplyses, hvorvidt der ønskes sikkerhedsstillelse for tilbagelevering af udbudsmaterialet. Ved tilbagelevering af udbudsmaterialet i hel og ubeskadiget stand inden udløbet af en rimelig frist skal sikkerhedsstillelsen straks frigives, uanset om den
Udover udbudsmaterialet forudsættes det, at entreprenøren ved selvsyn har gjort sig bekendt med forholdene på arbejdsstedet, således at krav om ekstrabetaling forårsaget af ukendskab til forholdene på stedet ikke kan forekomme.
Der betales ikke udregningsvederlag til de bydende.
pågældende har afgivet tilbud.
Stk. 6. Bygherren kan med henblik på en vurdering af de indkomne tilbud i udbudsmaterialet stille krav om tilbuddets form og kan herunder forlange, at tilbud udfærdiges med rimelig specifikation af tilbudssummen på dertil leverede tilbudslister.
Stk. 7. Skal tilbuddet eller dele heraf angives som enhedspriser, skal bygherren angive, hvilken vægt der ved vurderingen af tilbuddets samlede størrelse vil blive tillagt de enkelte enhedspriser.
De til udbuddet hørende tilbudslister skal udfyldt afleveres samtidig med tilbuddet.
Entreprenørens tilbud
§3. Når flere i forening giver tilbud, er dette bindende en for alle og alle for en.
Stk. 2. Hvis et arbejde er udbudt således, at der foruden en pris på arbejdet som helhed skal angives priser på dele af arbejdet, kan priserne på de enkelte dele kun betragtes som selvstændigt tilbud, hvis dette udtrykkeligt er foreskrevet i udbudsmaterialet eller tilkendegivet ved tilbuddet.
Stk. 3. Hvis tilbud foruden en samlet sum skal indeholde enhedspriser, er begge dele bindende for tilbudsgiveren. Enhedspriser kommer til anvendelse ved betalingsregulering på grund af større eller mindre ydelser, end bygherren har angivet i udbudsmaterialet. Ved bedømmelsen af tilbuds indbyrdes rækkefølge gælder alene det samlede tilbud.
Stk. 4. Tilbuddet omfatter kun ydelser, der er angivet som hørende til entreprisen på tegninger, der er udleveret entreprenøren som grundlag for tilbudsafgivelsen, eller som er nævnt i de afsnit af arbejdsbeskrivelsen, der gælder for den pågældende entreprise.
Stk. 5. Vedståelsesfristen for licitationstilbud er 20 arbejdsdage fra licitationsdagen. Vedståelsesfristen for andre skriftlige tilbud er 20 arbejdsdage fra tilbuddets datering.
Stk. 6. Den, hvis tilbud ikke antages, kan forlange sit tilbud samt sine tegninger, beregninger og beskrivelser tilbageleveret.
Stk. 7. Bygherren skal snarest muligt underrette tilbudsgivere, hvis tilbud ikke antages.
Det er entreprenørens ansvar at kontrollere, at han har modtaget et komplet tilbudsgrundlag i forhold til udbudsmaterialets udbudsbrev.
Tilbud skal omfatte ydelser, der kan forlanges udført jf. dette dokument, fællesbetingelser.
Tilbuddet skal omfatte samtlige ydelser og leverancer for arbejdets fulde konditionsmæssige færdiggørelse. Tilbuddet skal således også omfatte alle nødvendige biydelser, herunder stillads, kran, materiel, forbrugsgods, oprydning o.s.v. samt sikkerhedsforanstaltninger, der pålægges af offentlige myndigheder (Arbejdstilsynet m.v.).
Entrepriseaftalen
§4. Aftale om udførelse af en entreprise eller om en leverance træffes ved skriftlig accept af det afgivne tilbud eller ved et særligt dokument. Der skal henvises til de dokumenter, som har dannet grundlag for aftalen.
Stk. 2. Eventuel stempelpligt påhviler bygherren.
Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v.
§5. Parterne kan overdrage deres rettigheder i henhold til aftalen.
Stk. 2. Overdrager entreprenøren uforfaldne krav i henhold til aftalen, går transporter, der står i forbindelse med arbejdets udførelse, forud for andre transporter.
Stk. 3. Uden den anden parts samtykke kan partene ikke overføre deres forpligtelser til andre.
Stk. 4. Entreprenøren kan overlade arbejdets udførelse til andre i det omfang, det er sædvanligt eller naturligt, at arbejdet udføres i underentreprise.
Stk. 5. Hvis det må anses for godtgjort, at et krav vedrørende mangler ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføres mod entreprenøren, er bygherren berettiget til at gøre kravet gældende direkte mod entreprenørens underentreprenører og leverandører, jf. § 10, stk. 4.
Sikkerhedsstillelse og forsikring
Entreprenørens sikkerhedsstillelse
§6. Medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet, skal entreprenøren senest 8 arbejdsdage efter entrepriseaftalens indgåelse stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for bygherren. Sikkerheden stilles i form af betryggende bank- eller sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden, betryggende måde.
Stk. 2. Indtil aflevering har fundet sted, skal den stillede sikkerhed svare til 15 pct. af entreprisesummen. Herefter skal sikkerheden svare til 10 pct. af entreprisesummen.
Stk. 3. For leverancer som præsteres fuldt færdige i rater, skal sikkerheden svare til 10 pct. af købesummen.
Stk. 4. Sikkerheden nedskrives, jf. dog § 36. stk. 3, nr. 1, til 2 pct. af entreprisesummen 1 år efter afleverings- tidspunktet, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler. I så fald
nedskrives sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.
Stk. 5. Sikkerheden ophører 5 år efter afleveringstidspunktet, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 1, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler. I så fald ophører sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.
Stk. 6. Forholdsmæssig frigivelse af sikkerheden skal ske ved afsnitsvis aflevering, jf. § 28, stk. 4, sidste punktum.
Stk. 7. Hvis bygherren ønsker udbetaling i henhold til den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til entreprenøren og garanten med nøje angivelse af arten og omfanget af den påståede misligholdelse samt størrelsen af det krævede beløb. Dette udbetales til bygherren inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst, medmindre entreprenøren forinden over for Voldgiftsnævnet har fremsat begæring om beslutning specielt med henblik på, om bygherrens udbetalingskrav er berettiget. I så fald gælder reglerne i § 46.
Stk. 8. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle krav. som bygherren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder og tilbagebetaling af for meget udbetalt entreprisesum.
Afsnittet om entreprenørens mulighed for begæring for Voldgiftsnævnet er ikke gældende.
Det ønskede beløb skal udbetales til bygherre inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst.
Bygherrens sikkerhedsstillelse
§7. Hvis entreprenøren kræver det, skal bygherren ved private arbejder senest 8 arbejdsdage efter kravets fremsættelse stille sikkerhed for opfyldelse af sine betalingsforpligtelser over for entreprenøren. Sikkerheden stilles i form af betryggende bank- eller sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden, betryggende måde.
Stk. 2. Sikkerheden skal svare til 3 måneders gennemsnitsbetaling, dog mindst 10 pct. af entreprisesummen, udregnet således, at entreprisesummen fordeles ligeligt på det antal måneder, som i aftalen er fastsat for arbejdets udførelse. Entreprenøren kan ved udvidelse af aftalen med ekstraarbejder i henhold til § 14 kræve sikkerheden forøget. hvis vederlaget for samtlige ekstraarbejder -- bortset fra de allerede betalte - overstiger det halve af 1 måneds gennemsnitsbetaling ifølge den oprindelige aftale.
Stk. 3. Hvis entreprenøren ønsker udbetaling i henhold til den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til bygherren og garanten med angivelse af størrelsen af det krævede beløb. Dette udbetales til entreprenøren inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst, medmindre bygherren forinden over for Voldgiftsnævnet har fremsat begæring om beslutning specielt med henblik på, om entreprenørens
Bygherre stiller ikke sikkerhed.
udbetalingskrav er berettiget. I så fald gælder reglerne i
§ 46.
Stk. 4. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle de krav, som entreprenøren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder.
Forsikring
§8. Bygherren tegner og betaler sædvanlig brand- og stormskadeforsikring fra arbejdets påbegyndelse, indtil mangler, der er påvist ved afleveringen, er afhjulpet. På entreprenørens anmodning skal denne og eventuelle underentreprenører medtages som sikrede på forsikrings-policen. Forsikringen skal omfatte samtlige entreprenørers arbejde på den bygning eller det anlæg, entrepriseaftalen vedrører. Ved om- eller tilbygning skal forsikringen dække skade på arbejdet samt på den bygning eller det anlæg, der er genstand for om- eller tilbygning.
Stk. 2. Offentlige bygherrer kan kræve sig stillet som selvforsikrer.
Stk. 3. Entreprenøren og eventuelle underentreprenører skal have sædvanlig ansvarsforsikring for skader, for hvilke der er ansvar efter dansk rets almindelige regler. Entreprenøren skal på anmodning dokumentere, at forsikringen er i kraft.
Entreprisens udførelse
Arbejdsplan og afsætning
§9. Entreprenøren skal snarest muligt i samarbejde med bygherren udarbejde en arbejdsplan.
Stk. 2. Bygherren lader foretage afsætninger af de bestemmende hovedlinjer og højder (koter), medens al øvrig afsætning foretages af entreprenøren.
Entreprenørens ydelse
§10. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger efter § 15. Materialer skal, for så vidt disses beskaffenhed ikke er anført, være af sædvanlig god kvalitet.
Stk. 2. Entreprenøren skal levere alle materialer og præstere alle fornødne biydelser til arbejdets færdiggørelse.
Stk. 3. Materialer og andre leverancer, som er bestemt til indføjelse i arbejdet, skal leveres af entreprenøren uden ejendomsforbehold. Når de pågældende genstande er leveret på byggepladsen, tilhører de bygherren.
Entreprenøren er ansvarlig for materialers forsvarlige oplagring på byggepladsen, og han skal selv sørge for evt. materialeskure, hvis placering skal godkendes af tilsynet.
Stk. 4. Materialer og andre leverancer til arbejdet skal være leveret med 5 års leverandøransvar for mangler ved leverancen, jf. dog § 36, stk. 3. nr. 2. Ansvarsperioden regnes fra afleveringen af arbejdet og begrænses således, at leverandørens ansvar ophører senest 6 år eller levering til lager eller videresalg. Leverandøren skal endvidere have anerkendt, dels at mangelkrav under de i § 5, stk. 5, nævnte omstændigheder skal kunne gøres gældende direkte mod leverandøren, dels at tvister vedrørende mangler ved en leverance kan behandles ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.
Stk. 5. Entreprenøren kan undlade at opfylde bestemmelsen i stk. 4, hvis dette vil medføre betydelig merudgift for ham eller væsentlig forsinkelse af arbejdet, eller det ved mindre omfattende leverancer vil være besværligt at kontrollere overholdelsen af bestemmelsen. Bygherren skal ved væsentlige leverancer have meddelelse om undladelsen.
Alle leverancer er væsentlige.
Projektgennemgang, dokumentation og prøver
§11. Bygherren kan i udbudsmaterialet bestemme, at entreprenøren skal deltage i projektgennemgang. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om arten og omfanget af prøver og om den dokumentation for arbejdets udførelse, for udførte anlæg, for anvendte materialers oprindelse og egenskaber og for udførte prøver, som entreprenøren skal afgive. Bestemmelser herom kan indgå i en udbudskontrolplan. Deltagelse i projekt-gennemgangen samt tilvejebringelse af dokumentationen og prøverne er et led i entreprenørens ydelse.
Stk. 2. Bygherren kan under arbejdets udførelse og ved afleveringen forlange yderligere prøver. Også i sådanne tilfælde skal entreprenøren stille fornødent mandskab til disposition ved prøvernes udtagning og undersøgelse. Hvis de yderligere prøver viser kontraktmæssig ydelse, skal bygherren betale herfor som ekstraarbejde. I modsat fald skal entreprenøren betale bygherrens udgifter.
Stk. 3. Entreprenøren skal give bygherren og dennes tilsyn adgang til de arbejdspladser og produktionssteder, hvor arbejdet udføres. Bygherren kan endvidere kræve de oplysninger, der er nødvendige til at bedømme ydelsen.
Stk. 4. Xxxxxxxxx og dennes tilsyn kan under arbejdets gang kassere ikke kontraktmæssige arbejder eller materialer. Denne kassation skal ske så hurtigt som muligt.
Stk. 5. Entreprenøren skal løbende foretage oprydning og rømning og skal omgående fjerne kasserede materialer fra byggepladsen.
Arbejdets forringelse m. v. Vedligeholdelse
§12. Forringes, ødelægges eller bortkommer arbejdet eller dele af dette inden afleveringen, skal entreprenøren for egen regning sørge for kontraktmæssig ydelse, medmindre forholdet kan henføres til bygherren. Hvis bygherren leverer materialer til entreprenørens arbejde, gælder det samme vedrørende disse i tiden fra entreprenørens modtagelse heraf og indtil arbejdets aflevering.
Stk. 2. Skader, som entreprenører forvolder på hinandens arbejde, materialer og materiel, er bygherren uvedkommende.
Stk. 3. Entreprenøren skal vedligeholde det udførte arbejde indtil afleveringen.
Stk. 4. For arbejder eller dele af disse, der tages i brug før afleveringen, gælder reglerne i stk. 1-3 indtil ibrugtagningen.
Er ikke gældende, såfremt afleveringsfristen ikke overholdes.
Forhold til myndigheder
§13. Bygherren sørger for nødvendig godkendelse af projektet og afholder udgifterne herved.
Stk. 2. Entreprenøren sørger for anmeldelser, ansøger om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer attester, der vedrører selve arbejdets udførelse, og afholder udgiften herved.
Xxxxxxxxx i arbejdet
§14. Bygherren kan forlange ændringer i arbejdets art og omfang, når ændringen har naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser. Entreprenøren har ret til at udføre sådanne ændringer, medmindre bygherren påviser særlige forhold, der begrunder, at bygherren lader andre udføre arbejdet.
Stk. 2. Bygherrens krav om ændring skal fremsættes skriftligt. Det samme gælder parternes eventuelle krav om forandringer i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som følge af ændringen. Der træffes snarest skriftlig tillægsaftale om ændringen. Forhandlinger herom må ikke medføre forsinkelse af arbejdets udførelse.
Stk. 3. Vedrører ændringerne arbejder, hvorom der gælder enhedspriser, reguleres den aftalte entreprisesum i overensstemmelse hermed, medmindre der træffes anden aftale, jf. stk. 2. Regulering eller enhedspriser skal dog kun ske, inden for +/- 15 pct. af entreprisesummen og inden for +/- 100 pct. af de enkelte poster i tilbudslisten.
Stk. 4. Udover tilfældene nævnt i stk. 3. udføres ændringsarbejde som regningsarbejde, medmindre andet er aftalt.
Stk. 5. Ved formindskelse af arbejdets omfang skal entreprenøren godtskrive bygherren de udgifter, som spares eller burde have været sparet. Vedrører formindskelsen arbejder, hvorom der gælder enhedspriser, jf. stk. 3, skal dette dog kun ske i det omfang mindrearbejdet medfører, at entreprisesummen formindskes med mere end 15 pct.
Såfremt bygherren ikke ønsker at udføre en del af entreprisen/entrepriserne, da skal entreprenøren
/hovedentreprenøren yde fuld godtgørelse til bygherren uden fradrag af nogen art.
Uklarheder, hindringer eller lignende forhold
§15. Entreprenøren skal indhente bygherrens afgørelse, hvis aftalen og dennes grundlag ikke yder tilstrækkelig vejledning til udførelse af arbejdet.
Stk. 2. Finder entreprenøren, at arbejdet ikke kan udføres i overensstemmelse med den indgåede aftale, skal entreprenøren snarest muligt underrette bygherren og følge dennes anvisninger.
Stk. 3. Entreprenøren skal snarest muligt underrette bygherren, hvis der opstår forhold. som hindrer eller vanskeliggør arbejdet eller gør det nærliggende, at bygherren påføres ulempe eller tab, herunder pådrager sig ansvar over for tredjemand. Hvis der ikke er tid til at indhente bygherrens anvisninger, skal entreprenøren - mod fornøden forlængelse af tidsfrister og mod betaling herfor - bedst muligt træffe foranstaltninger for at undgå, at bygherren lider tab.
Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening eller andre hindringer. I det omfang udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om hindringerne, skal foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder.
Stk. 5. Hvis der trods gennemførelse af sådanne forundersøgelser, der er rimelige eller sædvanlige under hensyntagen til grundens karakter, beliggenhed og tidligere anvendelse, viser sig uforudsete forhold, som medfører offentlige påbud eller forbud, der hindrer arbejdets videreførelse eller gør denne urimelig byrdefuld for bygherren, kan denne afbestille entreprisen mod godtgørelse til entreprenøren. Godtgørelsen omfatter ikke entreprenørens mistede fortjeneste ved ikke at fuldfare arbejdet, men alene det øvrige tab, entreprenøren Xxxxx.
Fortidsminder
§16. Entreprenøren skal drage omsorg for, at jordfaste fortidsminder ikke beskadiges, ændres eller flyttes.
Stk. 2. Entreprenøren skal straks anmelde fund af fortidsminder til rigsantikvaren og bygherren, og arbejdet skal standses i det omfang, det berører fortidsmindet.
Det påhviler entreprenøren at undersøge, hvor tilgange af rør og ledninger til/på bygningen er placeret.
Stk. 3. Entreprenøren skal sørge for, at genstande, der findes under arbejdet, afleveres til bygherren.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også ved fund af vrag og faste fortidsminder på havbunden.
Bygherrens tilsyn
§17. Ved bygherrens tilsyn forstås dennes byggeledelse, fagtilsyn eller andre tilsynsførende, særligt udpeget af bygherren.
Stk. 2. Bygherren eller dennes tilsyn skal være til stede på arbejdspladsen eller skal kunne tilkaldes.
Stk. 3. Bygherrens tilsyn repræsenterer bygherren over for entreprenøren med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. Tilsynet kan give og modtage meddelelser vedrørende arbejdet, godkende eller kassere materialer eller arbejder samt give anvisninger med hensyn til tilrettelæggelsen af de forskellige entreprenørers arbejde i deres indbyrdes forhold.
Stk. 4. Tilsyn fra bygherrens side fritager ikke entreprenøren for selv at føre kontrol.
Entreprenørens arbejdsledelse
§18. Entreprenøren skal lede arbejdet personligt eller ved en stedfortræder som repræsentant over for bygherren og tilsynet med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse.
Stk. 2. Entreprenøren eller dennes stedfortræder skal være til stede på arbejdspladsen eller skal kunne tilkaldes.
Byggemøder
§19. Bygherren eller tilsynet indkalder til byggemøder og udarbejder mødereferater, der snarest muligt sendes til de entreprenører, bygherren har kontraheret med.
Stk. 2. Entreprenøren skal selv eller ved sin stedfortræder deltage i byggemøderne.
Stk. 3. På hvert byggemøde opgøres med angivelse af årsag det antal arbejdsdage, spilddage, hvor arbejdet helt eller delvis har ligget stille.
Entreprenøren skal garantere flow mellem entrepriserne uden unødigt ophold.
Xxxxxxxx ønsker at samarbejde med de samme arbejdsledere/formænd, for de enkelte entrepriser, gennem hele byggeperioden.
Indsigelser mod et byggemødereferat skal ske senest en uge efter referatets udsendelse eller på førstkommende byggemøde, alt efter hvad der kommer først. I modsat fald betragtes referatet som godkendt af såvel bygherre som entreprenør
Samvirke med andre entreprenører
§20. Entreprenøren skal samvirke med andre entreprenører på byggepladsen og i tide forhandle med tilsynet, således at fejl og forsinkelser ved manglende
samvirke mellem entreprenørerne undgås.
Tilkaldelse af bygherren og entreprenøren. Parternes ophold i udlandet
§21. Bygherren og entreprenøren skal over for hinanden angive, hvortil henvendelse kan ske, og hvorfra bygherren og dennes tilsyn, henholdsvis entreprenøren eller dennes stedfortræder, skal kunne tilkaldes.
Stk. 2. Hvis bygherren eller entreprenøren er bosat i udlandet, eller bosætter sig der efter aftalens indgåelse, skal den pågældende part opgive en person med bopæl eller hjemsted her i landet, der kan foretage økonomisk bindende dispositioner på partens vegne, mod hvem søgsmål kan rettes på partens vegne, og med hvem alle forhandlinger på den pågældende parts vegne kan føres med bindende virkning.
Bygherrens betalingsforpligtelse
Betaling
§22. Efter skriftlig anmodning til bygherren har entreprenøren en gang hver måned ret til betaling for udført arbejde m.v. Bygherren skal senest 15 arbejdsdage fra modtagelse af anmodningen, j f. stk. 11, betale det beløb, der på byggepladsen er ydet kontraktmæssige arbejder og materialer for.
Stk. 2. Entreprenøren kan - efter samme regler som anført i stk. 1 - tillige kræve betaling for materialer m.v., som er købt af entreprenøren og ikke er leveret på byggepladsen. Hvis bygherren kræver det, skal entreprenøren stille sikkerhed for kontraktmæssig levering, jf. § 6. Sikkerhedsstillelsens størrelse skal svare til den krævede betaling - inklusive moms - for de ikke leverede materialer.
Stk. 3. Betaling for materialer m.v. mere end 20 arbejdsdage før deres anvendelse på byggepladsen kan alene kræves, hvis der er oplyst herom i tilbuddet.
Stk. 4. I stedet for betaling efter stk. 1 kan det aftales, at betaling skal ske efter en betalingsplan. Betalingsplanen følger tidsplanen og fastsætter til hvilke tidspunkter entreprisesummen eller dele deraf skal udbetales. Betalingsplanen kan i stedet angive, ved hvilke stadier og med hvilke beløb entreprisesummen eller dele deraf skal udbetales. Betaling skal finde sted til de aftalte tidspunkter m.v., forudsat at det arbejde. betalingen angår, er præsteret.
Stk. 5. Hvis der ved et ekstraarbejde ikke træffes aftale
Entreprenøren laver opgørelse fra den 26 til den 25 i følgende måned til bygherre. Bygherre skal have modtaget anmodning senest den 30/31 i den opgjorte måned, ellers er betalingsfristen 45 dage.
Anmodningen skal være nøje præciseret med hvilke ydelser der ønskes betaling for.
Generelle a conto afregninger accepteres ikke.
Betaling sker jf. fravigelsen i stk. 1.
om tidspunktet for betaling, kan betaling kræves efter reglen i stk. 1.
Stk. 6. Hvis aftalen bestemmer, at entreprisesummen skal reguleres som følge af ændringer i indeks, overenskomstmæssige arbejdslønninger, materialepriser m.v., finder reguleringen sted i forbindelse med betalingen for de dele af arbejdet, der berøres af ændringen. Reguleringen sker på grundlag uf entreprenørens dokumenterede opgørelse.
Stk. 7. Efter afleveringen fremsender entreprenøren en endelig og fuldstændig opgørelse, herunder over tilgodehavender for alle ekstraarbejder. Efter at bygherren har modtaget denne slutopgørelse, kan entreprenøren ikke fremkomme med yderligere krav - bortset fra sådanne, der er taget specificeret forbehold om i slut-opgørelsen.
Stk. 8. Ved byggearbejder, herunder også grundmodningsarbejder, skal slutopgørelsen fremsendes til bygherren senest 25 arbejdsdage efter afleveringen - for hovedentrepriser dog senest 35 arbejdsdage efter afleveringen. Ved anlægsarbejder - bortset fra dem, der er nævnt i § 36, stk. 1 - er fristen for fremsendelse af slut-opgørelse 60 arbejdsdage.
Stk. 9. Hvis slutopgørelsen ikke er kommet frem til bygherren inden udløbet af tidsrummet nævnt i stk. 8, kan denne skriftligt kræve opgørelsen fremsendt inden 10 arbejdsdage. Fremsendes opgørelsen herefter ikke til bygherren inden udløbet af denne frist, fortaber entreprenøren krav på vederlag for ekstraarbejder, der udføres som regningsarbejder, samt for løn- og pris- stigninger.
Stk. 10. Entreprenørens slutopgørelse skal betales senest. 15 arbejdsdage fra modtagelsen.
Stk. 11. Entreprenørens tilgodehavende forrentes fra forfaldsdagen med rentelovens rentesats. Fristen i stk. 1 er løbedage.
Stk. 12. Finder bygherren, at et krævet beløb ikke er forfaldent, skal han straks give entreprenøren skriftlig meddelelse herom.
Stk. 13. I tilfælde af uenighed om en opgørelse skal bygherren betale tilgodehavender, som parterne er enige om.
Stk. 14. Hvis der mellem parterne er uenighed om bygherrens adgang til at holde betalinger tilbage eller foretage modligning i entreprenørens betalingskrav, finder reglerne i § 46 anvendelse, hvis en part begærer det.
Stk. 15. Hvis det er nødvendigt for at forhindre arbejdets standsning, kan bygherren for
Entreprisesummen skal være gyldig i hele byggeperioden
Betaling sker jf. fravigelsen i stk. 1, afsnit 2.
entreprenørens regning udbetale arbejdsløn, som entreprenørens ansatte har til gode.
Entreprenørens ret til at standse arbejdet
§23. Hvis bygherren ikke har betalt forfaldne beløb ved betalingsfristens udløb, kan entreprenøren efter skriftligt varsel på 5 arbejdsdage standse arbejdet.
Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere straks standse arbejdet ved bygherrens konkurs eller betalingsstandsning, eller hvis der åbnes forhandlinger om tvangsakkord, eller bygherrens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at denne må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Det er dog en betingelse, at bygherren ikke har stillet - eller på entreprenørens opfordring ikke straks stiller - betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen.
Gælder kun ved betalingsfrist jvf. fravigelsen til §22 stk. 1.
Tidsfristforlængelse og forsinkelse
Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse
§24. Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af
1. ændringer i arbejdets art og omfang, som kræves af bygherren, x x. § 14,
2. bygherrens forhold eller anden entreprenørs Forsinkelse,
3. forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke entreprenøren ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, look-out eller hærværk,
4. nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn,
5. eller offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens egne forhold.
Stk. 2. Entreprenøren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.
Stk. 3. Anser entreprenøren sig berettiget til forlængelse af en frist, skal bygherren snarest muligt underrettes skriftligt. Entreprenøren skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold.
Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse
§25. Forsinkelse, som ikke giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende.
Stk. 2. Hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, kan erstatningskrav for forsinkelse ikke rejses herudover.
Stk. 3. Er der ikke fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, opgøres bygherrens tab efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
I henhold til hovedtidsplanen fastsættes dagbod for entreprisens færdiggørelse på kr. 2.000 pr. arbejdsdag.
Bygherrens ret til tidsfristforlængelse
§26. Bygherren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af, at bygherren eller anden entreprenør udsættes for forholdene nævnt i § 24, stk. 1, nr. 3), 4) eller 5). Bygherren har samme ret ved ændringer som nævnt i § 24, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Bygherren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.
Stk. 3. Anser bygherren sig berettiget til forlængelse af en frist, skal entreprenøren snarest muligt underrettes skriftligt. Bygherren skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold.
Bygherrens hæftelse ved forsinkelse
§ 27. Entreprenøren har ret til erstatning for det lidte tab, hvis forsinkelsen skyldes
1. bygherrens forhold, jf. § 24, stk. 1, nr. 2, og denne har udvist fejl eller forsømmelse, eller
2. anden entreprenørs ansvarspådragende forsinkelse, jf. § 25, stk. 1, eller anden aftaleparts ansvarspådragende forsinkelse.
Stk. 2. Entreprenøren har ret til godtgørelse, hvis årsagen til forsinkelsen kan henføres til
1. §24,stk. 1, nr. 1, og nr.5
2. eller § 24, stk. 1, nr. 2, uden at være omfattet af nærværende bestemmelses stk. 1 eller stk. 3.
Godtgørelsen udgør det tab. entreprenøren har lidt, dog uden entreprenørens mistede fortjeneste ved ikke at kunne udføre andre arbejder i forsinkelsesperioden eller lignende videregående tab.
Stk. 3. Kan forsinkelsens årsag henføres til § 24, stk. 1, nr. 3, eller nr. 4, har entreprenøren hverken ret til erstatning eller til godtgørelse.
Arbejdets aflevering
Afleveringsforretningen
§ 28. Umiddelbart inden arbejdets færdiggørelse skal entreprenøren give bygherren skriftlig meddelelse om tidspunktet herfor (færdigmelding). Bygherren indkalder derefter entreprenøren til en afleveringsforretning, der skal finde sted senest 10 arbejdsdage eller det angivne tidspunkt, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Arbejdet anses for afleveret til bygherren, når afleveringsforretning har fundet sted, medmindre der ved denne er påvist væsentlige mangler. Er dette tilfældet, afholdes ny afleveringsforretning, når entreprenøren har givet bygherren skriftlig meddelelse om, at manglerne er afhjulpet, jf. stk. 1.
Stk. 3. Indkalder bygherren ikke som anført i stk. I til afleveringsforretning, anses arbejdet for afleveret 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for færdiggørelse. Tilsvarende gælder for ny afleveringsforretning som nævnt i stk. 2, 2. punktum.
Stk. 4. Omfatter arbejdet flere entrepriser, skal samtlige entrepriser være færdiggjort, før bygherren skal indkalde til afleveringsforretning. Det kan dog være aftalt eller fremgå af omstændighederne, at entrepriser eller dele af disse skal afleveres på forskellige tidspunkter, eller at byggeafsnit afleveres hver for sig.
Stk. 5. Ved anlægsarbejder - bortset fra dem, der er nævnt i § 36, stk. 1 - afleveres de enkelte entrepriser særskilt, medmindre andet er aftalt eller fremgår af omstændighederne.
Afleveringsprotokol
§29. Ved afleveringsforretningen udfærdiges et dokument (afleveringsprotokol), hvori anføres påberåbte mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, påpeget af bygherren. I tilknytning hertil anføres entreprenørens mulige bemærkninger. Parternes stillingtagen til, om arbejdet er afleveret, skal fremgå af dokumentet.
Stk. 2. Dokumentet underskrives af bygherren og entreprenøren.
Stk. 3. Hvis en part ikke er repræsenteret ved afleveringsforretningen, kan denne gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om afleveringsforretningens gennemførelse og om indholdet af afleveringsprotokollen.
Meddelelse til bygherren om arbejdets fuldførelse skal forstås således, at entreprenøren ved sin underskrift på meddelelsen garanterer for, at alle arbejder og leverancer er fuldført, og at han har konstateret dette ved foretagen kontrol, også af underentreprenørers arbejde, således at kun mangler, der først lader sig konstatere ved benyttelse af det fuldførte arbejde, kan forekomme.
Bygherre afgør, om en mangel er væsentlig.
Xxxxxxx ved arbejdet
Mangelbegrebet
§30. Er arbejdet ikke udført i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger efter § 15, foreligger der en mangel. Det samme gælder, hvis entreprenøren ikke har leveret anden aftalt ydelse i forbindelse med arbejdet.
Stk. 2. Hvis materialer ikke er som aftalt eller af sædvanlig god kvalitet, jf. § 10, stk. 1, foreligger der mangler. Dette gælder dog ikke:
1. når entreprenøren i tilfælde af frit materialevalg godtgør, at kontraktmæssige materialer ikke findes eller ikke kan skaffes på grund af krig, indførselsforbud eller lignende, eller
2. når bygherren har krævet anvendelse af bestemte materialer, og entreprenøren godtgør, at muligheden for at fremskaffe disse i kontraktmæssig stand må anses for udelukket ved forhold, som entreprenøren ved aftalens indgåelse ikke burde have taget i betragtning.
I tilfældene 1 og 2 skal entreprenøren snarest muligt underrette bygherren om opståede eller mulige hindringer, jf. § 15.
Stk. 3. Arbejdet skal i alle tilfælde have de egenskaber, som er tilsikret ifølge aftalen.
Stk. 4. Afleveringstidspunktet er afgørende for, om arbejdet lider af mangler, hvad enten disse på dette tidspunkt kan konstateres eller er skjulte.
Mangler påvist ved afleveringen
§31. Entreprenøren har pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises ved afleveringen.
Stk. 2. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt. Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet.
Stk.. 3. Hvis bygherren efter udløbet af fristen nævnt i stk. 2 - eller efter at have modtaget entreprenørens meddelelse om, at afhjælpning har fundet sted - mener, at manglerne ikke er afhjulpet, skal bygherren inden 10 arbejdsdage skriftligt meddele entreprenøren, hvilke mangler, der stadig påberåbes.
Stk. 4. Afhjælper entreprenøren herefter ikke straks de påviste mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre for entreprenørens regning eller kræve afslag i
entreprisesummen, jf. § 34.
Mangler påvist efter afleveringen
§32. Entreprenøren har i 5 år efter afleveringen pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises efter afleveringen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 3.
Stk. 2. Bygherren kan kun påberåbe sig sådanne mangler, hvis entreprenøren har fået skriftlig meddelelse herom inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde være opdaget. Det gælder dog ikke hvis entreprenøren har gjort sig skyldig i groft uforsvarligt forhold.
Stk. 3. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt. Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne give afhjulpet.
Afhjælpning af en mangel kan udskydes til foretagelse sammen med afhjælpning af eventuelle mangler, konstateret ved 1-års eftersynet, forudsat at manglen ikke forværres derved, og at udskydelsen ikke medfører ulempe for bygherren.
Stk. 4. Foretager entreprenøren ikke inden udløbet af fristen nævnt i stk. 3 afhjælpning af de påberåbte mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre for entreprenørens regning eller kræve afslag i entreprise- summen, jf. § 34.
Stk. 5. Bygherren kan lade mangler udbedre for entreprenørens regning, når afhjælpning er uopsættelig, og entreprenøren ikke er i stand til umiddelbart at foretage afhjælpning. Det samme gælder, når bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke foretager afhjælpning på rette måde eller uden ufornødent ophold.
Bortfald af entreprenørens afhjælpningspligt m.v.
§33. Entreprenørens afhjælpningspligt og bygherrens adgang til at foretage udbedring for entreprenørens regning, jf. §§ 31 og 32, bortfalder, hvis afhjælpning er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter. Ved bedømmelsen heraf skal der tages hensyn til bygherrens interesse i, at aftalen opfyldes. Bygherren bevarer dog i alle tilfælde retten til afslag, jf. § 34.
Bygherrens ret til afslag i entreprisesummen
§34. Afhjælper entreprenøren ikke mangler som anført i § 31. stk. 4, og § 32, stk. 4, kan bygherren i stedet for at lade manglerne udbedre for entreprenørens regning, kræve et afslag i entreprisesummen. Bygherren har endvidere ret til afslag i entreprisesummen, hvis afhjælpning er umulig, samt i tilfældene nævnt i § 33.
Stk. 2. Afslaget beregnes som udgangspunkt som det beløb det ville have kostet at afhjælpe manglerne.
Stk. 3. Hvis afhjælpning af mangler er umulig eller er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter; fast- sættes afslaget efter bygherrens valg skønsmæssigt eller på en af følgende måder:
1. enten som forskellen mellem den aftalte entreprisesum og den entreprisesum, der måtte antages at være blevet aftalt, hvis der var indgået aftale om arbejdet i den foreliggende stand,
2. eller som forskellen mellem det aftalte arbejdes værdi uden mangler og arbejdets værdi i den foreliggende stand.
Stk. 4. Om bygherrens adgang til at hæve entreprise- aftalen som følge af mangler gælder reglerne i § 40.
Entreprenørens ansvar for følgeskader
§35. Entreprenøren er erstatningsansvarlig for tab, der er en følge af mangler ved arbejdet, hvis manglerne skyldes fejl eller forsømmelse fra entreprenørens side, eller hvis manglerne angår egenskaber, som ifølge aftalen må anses for tilsikret.
Stk. 2. Entreprenøren hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.
Mangelansvarets ophør
§36. Ved byggearbejder og anlægsarbejder i tilslutning hertil skal bygherrens krav mod entreprenøren som følge af mangler fremsættes senest 5 år efter arbejdets aflevering. Efter dette tidspunkt kan bygherren ikke rejse krav mod entreprenøren. Bestemmelserne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer finder ikke anvendelse i disse tilfælde.
Stk. 2. Bygherrens krav bevares dog for dele af arbejdet, for hvilke det gælder,
1. at entreprenøren har påtaget sig at indestå i længere tid,
2. at det ved afleveringen konstateres, at aftalt kvalitetssikring har svigtet væsentligt, eller
3. at der foreligger groft uforsvarligt forhold fra entreprenørens side.
Stk. 3. Ved anlægsarbejder, bortset fra dem, der er nævnt i stk. 1 - ophører mangelsansvaret efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i udbudsmaterialet. Hvis mangelsansvaret herefter ophører efter dansk rets almindelige regler, skal følgende gælde:
1. Reglen i § 6. stk. 4, om nedskrivning af sikkerheden ændres til, at sikkerheden ophører.
2. Entreprenøren kan undlade at opfylde
bestemmelsen i § 10, stk. 4, om leverandøransvar.
3. Tidsrummet for afhjælpningspligt og -ret, jr. § 32, stk. 1, ændres til 1 år.
4. Bestemmelsen i § 38 om 5-års eftersyn finder ikke anvendelse.
1- og 5-års eftersyn
1-års eftersyn
§37. Bygherren indkalder entreprenøren til en gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest et år efter afleveringen.
5-års eftersyn
§38. Bygherren indkalder entreprenøren til en afsluttende gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest 30 arbejdsdage før udløbet af en periode på 5 år efter afleveringen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 4.
Stk. 2. Har bygherren ikke indkaldt som nævnt i stk. 1, kan entreprenøren indkalde bygherren til eftersynet. Indkaldelsen skal være skriftlig og ske med mindst 10 arbejdsdages varsel.
Fælles regler for eftersyn
§39. Indkaldelse til eftersyn ifølge §§ 37 og 38, stk. 1, skal være skriftlig og ske med højst 60 og mindst 15 - ved hovedentreprise dog mindst 20 - arbejdsdages varsel.
Stk. 2. I Forbindelse med eftersyn udfærdiges et dokument (eftersynsprotokol), hvori anføres påberåbte mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, påpeget af bygherren. I tilknytning hertil anføres entreprenørens mulige bemærkninger.
Stk. 3. Dokumentet underskrives af bygherren og entreprenøren.
Stk. 4. Hvis en part ikke er repræsenteret ved eftersynet, kan dette gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om eftersynets gennemførelse og om indholdet af eftersynsprotokollen.
Særligt om ophævelse
Bygherrens hæveret
§ 40. Bygherren kan, efter skriftligt påkrav til entreprenøren, hæve entrepriseaftalen
1. hvis der - uden ret til tidsfristforlængelse - foreligger en væsentlig forsinkelse fra entreprenørens side med hensyn til arbejdets udførelse, og forsinkelsen medfører betydelige ulemper for bygherren, eller
2. hvis der fra entreprenørens side i øvrigt foreligger væsentlig forsinkelse med hensyn til forhold af afgørende betydning for bygherren, medmindre dennes interesser er tilstrækkeligt tilgodeset på anden måde, f.eks. gennem adgangen til at standse udbetalingerne eller ved stillet sikkerhed,
3. eller hvis det udførte arbejde er af en sådan kvalitet, at bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke vil være i stand til at fuldføre arbejdet uden væsentlige mangler.
Entreprenørens hæveret
§41. Entreprenøren kan - efter skriftligt påkrav til bygherren - ved væsentlig forsinkelse hæve entreprise- aftalen i det tilfælde, der er nævnt i § 24, stk. 1, nr. 2), hvis bygherren ikke udfolder rimelige bestræbelser for at fremme arbejdet mest muligt.
Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere - efter skriftligt påkrav til bygherren - hæve entrepriseaftalen, hvis der fra bygherrens side foreligger væsentlig forsinkelse med hensyn til forhold af afgørende betydning for entreprenøren. Aftalen kan dog ikke hæves, hvis entreprenørens interesser er tilstrækkeligt tilgodeset gennem adgangen til at standse arbejdet eller ved stillet sikkerhed.
Konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord m.v.
§42. Ved en parts konkurs kan den anden part straks hæve aftalen, i det omfang konkurslovens regler ikke er til hinder derfor.
Stk. 2. Hvis boet har ret til at indtræde i aftalen i medfør af konkurslovens regler, skal boet efter forespørgsel inden for en frist på 5 arbejdsdage give meddelelse om, hvorvidt det vil indtræde.
Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder tillige ved en parts betalingsstandsning, eller hvis der åbnes forhandling om tvangsakkord, eller partens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at parten må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Hæveretten er dog betinget af, at parten ikke har stillet, eller på den anden parts opfordring ikke straks stiller, betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse, jf.
§§ 6 og 7.
Stk. 4. Er en part et aktie- eller anpartsselskab, kan den anden part hæve entrepriseaftalen, hvis dette kræves opløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis parten inden 10 arbejdsdage fra fremkomsten af et påkrav fra den anden part dokumenterer, at betingelserne for selskabets opløsning ikke er til stede, eller hvis parten stiller fuldstændig sikkerhed for aftalens opfyldelse.
Stk. 5. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44.
En parts død
§43. Dør en part, og boet behandles som gældsfragåelsesbo, finder bestemmelserne i § 42, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Ved anden bobehandlingsmåde end nævnt i stk. 1 er dødsboet og arvingerne berettiget til at indmelde i entrepriseaftalen, jf. dog stk. 3. Det samme gælder partens ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo. lndtrædelsesretten er betinget af, at der enten er eller bliver stillet betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse, j f. §§ 6 og 7.
Stk. 3. Ved entreprenørens død er indtrædelsesretten tillige betinget af, at der udpeges en leder af arbejdet, som bygherren ikke kan fremsætte berettigede indvendinger imod. Er arbejdet af en sådan særlig karakter, at det som følge af entreprenørens død ikke kan forventes behørigt færdiggjort, kan indtræden ikke finde sted.
Stk. 4. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44.
Fælles regler om ophævelse
§44. Ophævelse skal ske skriftligt.
Stk. 2. Samtidig med ophævelsen skal den part, der hæver aftalen, sørge for, at der skriftligt indkaldes til en registreringsforretning (stadeforretning), der skal afholdes hurtigst muligt. Medmindre andet aftales, afholdes registreringsforretning dog tidligst 1 arbejdsdag efter indkaldelsesskrivelsens fremkomst.
Stk. 3. Ved registreringsforretningen skal der udfærdiges et dokument (registreringsprotokol), der beskriver omfang og kvalitet af det udførte arbejde. Dokumentet underskrives af parterne. medmindre registreringen foretages af en syns- og skønsmand udmeldt af Vold-giftsnævnet. j f. § 45.
Stk. 4. Hvis en part efter at være indvarslet ikke er repræsenteret ved registreringsforretningen, kan denne gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give
den anden part skriftlig underretning om registreringens gennemførelse og om registreringsprotokollens indhold.
Stk. 5. Ved ophævelse fra bygherrens side er bygherren eller den, der færdiggør arbejdet på bygherrens vegne, berettiget til at benytte entreprenørens materialer og materiel, som befinder sig på pladsen, hvis Fjernelse forinden arbejdets færdiggørelse vil påføre bygherren tab. Der ydes sædvanligt vederlag for anvendelsen.
Stk. 6. Ved ophævelse fra den ene parts side er den anden part ansvarlig for det lidte tab efter dansk rets almindelige regler.
Tvister
Syn og skøn
§ 45. Hvis der i tilfælde af uoverensstemmelser mellem parterne eller for at sikre bevisets stilling ønskes udmeldt syn og skøn, fremsættes begæring herom til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, København.
Stk. 2. Begæringen skal ved fremsættelsen være ledsaget af
1. oplysning om hvilke parter sagen vedrører, samt disse parters adresse og telefonnummer,
2. en skriftlig femstilling, hvori gives en kort redegørelse for sagen, og som indeholder de spørgsmål, hvorom skønsmandens erklæring ønskes (skønstemaet),
3. de dokumenter, der er af betydning for sagen,
4. eventuel angivelse af de ønskede tekniske kvalifikationer hos skønsmanden og
5. angivelse af, om forretningen mod betaling af et særligt gebyr ønskes fremmet som hastesag.
Stk. 3. Der udmeldes i almindelighed en skønsmand. Hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil, kan der udmeldes to, eller under ganske særlige omstændigheder flere skønsmænd. Der skal ved afgørelsen heraf tages hensyn til parternes ønske.
Stk. 4. Nyt syn og skøn ved anden skønsmand kan kun finde sted, hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil. Hvis begæring om voldgiftsbehandling af tvisten er indgivet. jf. § 47, tager Voldgiftsretten stilling til fremsatte begæringer om supplerende syn og skan eller nyt syn og skøn ved samme eller anden skønsmand.
Stk. 5. Den eller de, der har fremsat begæring om skønsforretningen, hæfter for udgifterne herved, herunder skønsmandens honorar. der fastsættes af Voldgiftsnævnet. Hvis tvisten eller en del deraf indbringes for Voldgiftsretten, tages udgiften og dens
nødvendighed i betragtning ved fastsættelsen af sagsomkostninger. Voldgiftsretten fastsætter i så fald skønsmandens honorar.
Stk. 6. Når nærværende almindelige betingelser gælder i forholdet mellem bygherren og flere parter (entreprenører, leverandører), gælder bestemmelserne i stk. 1-5 også i det indbyrdes forhold mellem de pågældende parter.
Stk. 7. For syn og skøn gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.
Sagkyndig beslutning om stillet sikkerhed m. v.
§ 46. På en parts begæring kan Voldgiftsnævnet udpege en sagkyndig til at træffe beslutning om udbetaling af stillet sikkerhed, jf. § 6, stk. 7, og § 7, stk. 3, og om berettigelsen af at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i tilfælde af parternes uenighed som nævnt i § 72. stk. 14.
Stk. 2. Voldgiftsnævnet kan efter sagens karakter bestemme, at beslutningen skal træffes af flere sagkyndige.
Stk. 3. Begæringen skal indeholde de oplysninger m.v. som fremgår af § 45, stk. 2. Kopi af begæringen fremsendes samtidig til den anden part i entrepriseaftalen.
Stk. 4. Voldgiftsnævnet fastsætter en kort frist for modparten til at afgive et indlæg. Den sagkyndige kan - hvor der er særlig anledning dertil - give parterne adgang til at fremkomme med yderligere et indlæg inden udløbet af en kort frist, som den sagkyndige fastsætter. Efter udløbet af fristen træffer den sagkyndige snarest muligt og inden 15 arbejdsdage beslutning om, i hvilket omfang udbetalingskravet skønnes begrundet, og hvem der skal betale udgifterne, herunder den sagkyndiges honorar. Voldgiftsnævnet fastsætter størrelsen af honoraret.
Stk. 5. Det kan i særlige tilfælde bestemmes, at udbetaling til private bygherrer og til entreprenører betinges af sikkerhedsstillelse. Den sagkyndige træffer i så fald bestemmelse om sikkerhedens art og omfang og om betingelserne for dens udbetaling eller ophør. Ved begæring om udbetaling af bygherrens sikkerhedsstillelse kan den sagkyndige i særlige tilfælde endvidere henvise entreprenøren til at anlægge voldgiftssag efter § 47.
Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan Voldgiftsnævnet forlænge fristerne i stk. 4 med indtil 10 arbejdsdage.
Stk. 7. Beløb, der omfattes af beslutning om udbetaling af stillet sikkerhed, skal udbetales senest 3 arbejdsdage
efter, at parterne og garanten har fået skriftlig meddelelse om beslutningen.
Stk. 8. For behandling af sager om sagkyndig beslutning gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.
Voldgift
§ 47. Tvister mellem parterne afgøres af Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed, København, hvis afgørelser er endelige.
Stk. 2. Sag for Voldgiftsretten anlægges ved indlevering af klageskrift, der stiles til Voldgiftsnævnet.
Stk. 3. Klageskriftet skal indeholde:
1. oplysning om, hvilke parter sagen vedrører, samt disse parters adresse og telefonnummer,
2. klagerens påstand samt en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og
3. angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig. Dokumenterne skal være vedlagt.
Stk. 4. Voldgiftsretten består - jf. dog stk. 5 og 6 - dels af 1 medlem af Voldgiftsrettens præsidium, udpeget af præsidiets formand, dels af 2 sagkyndige, som efter sagens beskaffenhed udpeges af Voldgiftsnævnet for hvert enkelt tilfælde. Præsidiets formand kan bestemme, at en af suppleanterne i dette skal fungere som voldgiftsrettens formand.
Stk. 5. Hvis en part begærer det, suppleres retten med yderligere 2 medlemmer af' præsidiet eller dets suppleanter. De dermed forbundne merudgifter fordeles i forbindelse med Voldgiftsrettens afgørelse af spørgsmålet om sagsomkostninger. Det kan da bestemmes, at de udgifter, der er en følge af rettens supplering, skal udredes af den part, der har rejst krav herom, når retten skønner, at det ikke var tilstrækkeligt begrundet at fremsætte kravet.
Stk. 6. Er parterne enige derom, kan Voldgiftsretten bestå alene af 1 medlem.
Stk. 7. For Voldgiftsrettens behandling af sagerne gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. 1 øvrigt gælder lov om voldgift.
Stk. 8. Når nærværende almindelige betingelser gælder i forholdet mellem bygherren og flere parter (entreprenører, leverandører), gælder bestemmelserne i stk. 1-7 også i det indbyrdes forhold mellem de pågældende parter.
FB. 02 Forhold på byggepladsen
FB. 02.1 Generelt
Udgifter af enhver art i forbindelse med internt sikkerhedsarbejde skal være indeholdt i tilbuddet.
Entreprenørerne skal til stadighed holde byggetilsynet underrettet om det samlede antal beskæftigede på pladsen.
Entreprenørerne har pligt til at meddele byggetilsynet, hvem der varetager hvervet som sikkerhedsrepræsentant.
Entreprenørerne har pligt til at bemande byggepladsen med en arbejdsmiljøuddannet medarbejder pr. fem ansatte medarbejdere på byggepladsen og egne værksteder. Såfremt den miljøuddannede medarbejder flyttes til anden byggeplads/værksted, skal vedkommende omgående erstattes af en anden arbejdsmiljøuddannet medarbejder. Sker dette ikke forbeholdes ret til at ansætte en arbejdsmiljøuddannet person for entreprenørens regning.
FB. 02.1.1 Byggepladsens sikkerhedsorganisation
Adresseliste med navn, adresse, telefonnummer og kontaktperson udleveres til alle implicerede parter. Angivelse af koordinator for sikkerheds- og sundhedsarbejdet med oplysning om diplom eller tilmelding til arbejdsmiljøuddannelsen overfor byggetilsynet.
FB. 02.1.2 Sikkerhedsmøder
Koordinator (koordinator er byggeherrens rådgiver.) for sikkerheds- og sundhedsarbejdet indkalder til sikkerhedsmøde, hvis dette er påkrævet, samt udarbejder referat. Samtlige firmaer på pladsen skal være repræsenteret ved møderne ved en ledelsesansvarlig samt en medarbejdersikkerhedsrepræsentant, hvis der er krav om en sikkerhedsgruppe.
Eventuelle bemærkninger til sikkerhedsmodereferatet skal fremføres på det efterfølgende sikkerhedsmøde. Sker dette ikke vil referatet blive betragtet som godkendt.
I denne sag afholdes ikke sikkerhedsmøder jævnførende regler om bygherrens forpligtelser. I stedet for vil sikkerhedsmøde blive erstattet af et afsnit på byggemøder.
FB. 02.1.3 Plan for sikkerhed og sundhed
I denne sag stilles ikke krav om at der udføres PSS, iht. gældende lovgivning. Herfor er det en forudsætning, at der ikke er mere en arbejdsgiver der samtidigt beskæftiger flere end 10 personer på pladsen.
Byggepladsens oversigtstegning, hvis denne forefindes:
Denne tegning vil løbende blive opdateret med de faktiske gældende forhold. Oplysninger om hvem der er ansvarlig for udarbejdelse og ajourføring tilkendegives.
Hvis der ikke forefindes en byggepladstegning, skal mundtlige aftaler indgås. Byggepladsens særlige arbejdsområder:
jordarbejder
stillads, inddækninger materialeopbevaring faste arbejdspladser
el-tavler og vandstandere
sorterings- og affaldspladser inkl. containere tekniske hjælpemidlers oplagringsplads velfærdsforhold, ventilation, varme
adgangs- og transportveje orienteringsbelysning installationer i jord
områder hvor særlige personlige værnemidler er påkrævet og art
alarmudstyr, brandmateriel, redningsudstyr, flugtveje, telefon, forbindingskasse, rækværker, afdækninger, afmærkninger, skiltning og afspærringer med tidsangivelser sammenstyrtningsfare, jordskredsfare, jordbundsforhold med tidsangivelser
arbejde med tekniske hjælpemidler (kran m.v.)
FB. 02.1.4 Arbejdsmiljø
Entrepriserne skal udføres under gældende arbejdsmiljølovgivning, herunder nøje overholdelse af alle Arbejdstilsynets anvisninger, bekendtgørelser, love, påbud m.v.
Entreprenører og håndværkere (arbejdsgiverne) skal vælge materiel, som giver mindst mulig støj til brugeren samt til øvrige personer på pladsen.
Entreprenører og håndværkere (arbejdsgiverne) skal vælge værktøjer, som giver mindst mulige hånd- og armvibrationer, eller anvende metoder til at ophænge værktøjet, så det ikke håndholdes.
Entreprenører og håndværkere (arbejdsgiverne) skal sørge for, at der udføres effektiv støjbegrænsning ved kilde. Der skal anvendes lokalsug på værktøj, hvor det er teknisk muligt.
Entreprenører og håndværkere (arbejdsgiverne) skal sørge for, at manuel transport, såsom løft, bæring, skub, træk og lignende af tunge byrder begrænses mest muligt ved anvendelse af tekniske hjælpemidler.
Entreprenører og håndværkere (arbejdsgiverne) skal udarbejde specifikke arbejdsprocedurer, som beskriver de sikkerhedsmæssige forhold. Entreprenører og håndværkere (arbejdsgiverne) skal planlægge arbejde med produkter, som indeholder farlige kemiske stoffer. Entreprenører og håndværkere (arbejdsgiverne) skal samle og ajourføre oplysninger om de kemiske stoffer, der anvendes ved entreprisen og sørge for, at de behandles i overensstemmelse med Arbejdstilsynets gældende regler. Der skal udarbejdes en liste over de stoffer og materialer, der under hensyntagen til de tekniske krav giver mindst belastning af arbejdsmiljøet (substitution), og overvejelser om substitutionsmuligheder skal kunne dokumenteres overfor byggetilsynet.
Brugsanvisninger for produkter og materialer skal være tilgængelige på arbejdspladsen. Der skal være de personlige værnemidler til rådighed, som foreskrives i arbejdsgiverbrugsanvisningerne.
FB. 02.1.5 Byggepladsens tids- og bemandingsplan inkl. sikkerhed og sundhed.
Bygherre og hovedentreprenør udarbejder en hovedtidsplan. Hovedentreprenøren og byggetilsyn udarbejder i fællesskab detaljeret tidsplan.
Hver enkelt entreprenør og håndværker (arbejdsgiverne) skal aflevere en mere detaljeret arbejdsplan til byggetilsynet og koordinator for sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
Arbejdsplanen skal bl.a. indeholde oplysninger om hvor mange ansatte der er på de enkelte opgaver, samt hvilke sikkerheds- og sundhedshensyn der skal indgå i tidsplanen.
FB. 02.1.6 Beskrivelse af eksisterende forhold
Selve bygningen der skal nedrives/bygges er ikke i brug i byggeperioden, men den øvrige lejr udlejes i byggeperioden.
FB. 02.1.7 Fællesforanstaltninger, arbejde i fælles områder og fælles sikkerhedsforanstaltninger Entreprenører og håndværkere (arbejdsgivere) skal i fællesskab med byggetilsyn udpege de virksomheder/ personer, der er ansvarlig for etablering, vedligeholdelse og nedtagning af fælles sikkerhedsforanstaltninger. Procedurer aftales arbejdsgiverne i fællesskab, for hvordan der føres kontrol med driften af installationer, sikkerhedsforanstaltninger og særlige risici.
Kontrol og samordning af beredskabs- og evakueringsplan.
FB. 02.1.8 Fælles velfærdsforanstaltninger
Se også afsnit FB. 02.2 - 02.2.16
Med velfærdsforanstaltninger menes:
Skurby (skurvogne)
oprydning, rengøring, snerydning, grusning, køreplader
toilet, vask, bad, omklædning, tørrerum/skab, spiseplads m.fl. byggetilsynsskur og møderum
beredskab, nødtelefon, brandslukningsmateriel, båre, øjenskyller m.v. placering af personlige værnemidler
Bygherre kan stille toiletter, vask, bad, omklædning, spiseplads og møderum til rådighed mod at hovedentreprenøren sørger for daglig oprydning og komplet rengøring fredag inden kl.
16:00
FB. 02.1.9 Risiko områder
Det er projekterendes vurdering og med de oplysninger som de projekterende har, at der ikke skal udføres arbejder eller arbejdsprocesser der er ud over de almindelige for den slags projekter og branchen i almindelighed. Den enkelte entreprenør og håndværker (arbejdsgiverne) har pligt til at underrette koordinator for sikkerheds- og sundhedsarbejdet samt andre arbejdsgivere på byggepladsen beskæftigede arbejdsgivere om mulige risikoområder så snart og tidligst muligt disse formodes.
El-ledninger i luft og jord vand og kloak fjernvarme og naturgas
forurenet jord, giftdepoter og sprængstoffer asbestholdige materialer
særlige farlige aktiviteter, angivelse af afspærrede områder
FB.02.1.10 Beredskabsplan
Hovedentreprenør udarbejder og opsætter beredskabsplan.
Arbejdsulykker: Stands ulykken og udsæt ikke dig selv for fare. Giv livreddende førstehjælp. Ring 112 hvis nødvendigt. Kontakt koordinator for sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Afvent hjælp.
Oplys præcis om ulykkesstedets adresse og lokalitet. Oplys den tilskadekomnes tilstand. Førstehjælpsudstyr forefindes. Afvent hjælp.
Brand: Forsøg at slukke branden uden fare for dig selv eller andre. Hjælp eventuel tilskadekommende. Ring 112. Kontakt koordinator for sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Oplys præcis om ulykkesstedets adresse og lokalitet. Oplys om brandens omfang og evt. tilskadekommende tilstand. Brandslukningsudstyr forefindes. Båre findes.
Miljøulykke: Stands hvis muligt miljøulykken uden fare for dig eller andre. Hjælp eventuelle tilskadekommende. Kontakt koordinator for sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Afvent hjælp. Oplys præcis om ulykkesstedets adresse og lokalitet. Oplys så præcist som muligt om miljøulykkens omfang og eventuelle tilskadekommendes tilstand. Miljøberedskabsudstyr forefindes. Båre findes. Afvent hjælp.
FB. 02.1.11 Byggemøder og daglig kontakt
Efter kontraktindgåelse skal arbejdet påbegyndes i henhold til den tidsplan der udarbejdes mellem hovedentreprenør og bygherre.
Der vil blive afholdt byggemøder efter aftale med byggetilsynet. Eventuelle bemærkninger til byggemødereferatet skal fremføres på det første efterfølgende byggemøde. Sker dette ikke, vil referatet blive betragtet som godkendt. Koordinator for sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan deltage for orientering, til brug for planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
Bygherre og/eller byggetilsynet ønsker mulighed for daglig telefonkontakt med arbejdsledere/formænd for de enkelte entrepriser for at minimere misforståelser og for information om arbejdets gang.
FB. 02.1.12 Instruktion for byggepladsens beskæftigede
Hver enkelt entreprenør og håndværker (arbejdsgiverne) skal afleverer dokumentation på at de beskæftigede på byggepladsen er blevet instruerede i arbejdet og dettes udførelse efter gældende bestemmelser om APV. Alle skal rette sig efter maskindirektivet og have APV efter gældende bestemmelser.
Kommunens regler for afhændelse af affald skal følges. Arbejdsgiverinstruktionen skal mindst omfatte:
ensidigt arbejde
håndtering af tunge og store løft transport og afsætning af materialer
anvendelse af hjælpemidler og personlige værnemidler arbejde der kræver særlig instruktion, vejledning, uddannelse arbejde der kræver beredskabs- og evakueringsplan
arbejde der skal udføres i den "rigtige" rækkefølge
FB. 02.1.13 Sikkerhedsinstruks for særlig farlig aktivitet
Det er bygherres vurdering med de oplysninger som de projekterende har, at der ikke skal udføres arbejder eller arbejdsprocesser der anses for farlig aktivitet. Entreprenører og håndværkere (arbejdsgiverne) har oplysnings pligt om deres viden eller formodninger om forekomsten af særlige farlige aktiviteter.
FB. 02.2 Generelt, byggepladsforanstaltninger.
Udover bestemmelser om byggepladsen, er der i dette kapitel desuden angivet oplysninger af orienterende art om, hvem der udfører de forskellige byggepladsforanstaltninger. Ydelserne i forbindelse med de forskellige byggepladsforanstaltninger fremgår af de relevante arbejdsbeskrivelser.
Specificering af ydelserne vil være angivet i særlige beskrivelser SB (særlige betingelser), men der kan desuden være henvist til specificering på tegninger.
FB.02.2.1 Myndighedsforskrifter
Varmt arbejde (tagdækning, vinkelslibning mv.) skal udføres under overholdelse af Brandteknisk Vejledning nr. 10a og 10b af den 10. april 1994 udgivet af Dansk Brandteknisk Institut.
FB. 02.2.2 Myndighedstilladelser og anmeldelser
De respektive entreprenører og håndværkere (arbejdsgivere) skal rettidigt indhente de fornødne tilladelser og foretage de fornødne anmeldelser.
FB. 02.2.3 Eksisterende forhold
De eksisterende forhold på byggepladsen kan ses ved besigtigelsen.
Bygninger, overkørsler, forlove, veje, master, ledningsføring, gårdanlæg, hegn, skilte, træer, buske og lignende må ikke beskadiges.
Ved gravearbejder skal entreprenøren indhente oplysninger hos byggetilsynet om eventuelle ledninger i terræn eller andre forhold, der kan have betydning for udførelsen af gravearbejdet.
Det påhviler entreprenøren at foretage alle anmeldelser til ledningsejerne, og at udføre arbejdet i overensstemmelse med dennes anvisninger.
Forud for gravning i nærheden af eksisterende ledninger skal entreprenøren xxxxxxxx ejerne for påvisning af ledningerne.
Hvis vand- og afløbs- samt andre ledninger skal afskæres fra hovedledningerne, sker det ved entreprenøren foranstaltninger og for dennes regning og ansvar.
FB.02.2.4 Byggepladsens indretning
Hovedentreprenøren forestår ajourføringen af evt. byggepladstegningen, fx som led i færdiggørelsen og ajourføringen af plan for sikkerhed og sundhed.
Byggepladsens indhegning: Bygherre etablerer muligvis indhegning. Vagtordning: Bygherren etablerer ikke vagtordning.
Tyveri: Bygherren etablerer ikke tyverisikring.
TV-overvågning: Bygherre overvåger dele af det udendørs areal omkring bygningerne. Skiltning: Hovedentreprenøren er overordnet ansvarlig for alle entreprenører skilter mod offentlig vej og som minimum viser den enkelte virksomheds navn og CVR-nummer. Skiltet skal placeres i en højde og på en måde, så oplysningerne er synlige og let kan læses.
Hver entreprenør er selv ansvarlig for skiltning i og/eller omkring eget arbejdsmåde, og hvis andre entreprenører skal udvise agtpågivenhed
En entreprenør kan udpeges til at levere og opsætte skiltning i fælles færdsels- og arbejdsområder samt mod offentlig vej.
FB. 02.2.5 Byggepladsens færdselsarealer
Der henvises til evt. byggepladstegningen
Alle udgifter evt. udlægning af køreplader etc. skal være indeholdt i entreprenørens tilbud.
FB. 02.2.6 Udendørs færdselsarealer
Belysning af færdselsarealer:
Entreprenører etablerer byggepladsbelysningen i nødvendigt omfang, uden omkostning for bygherre.
Vejrligsforanstaltninger på færdselsarealer:
Vejrligsforanstaltninger planlægges iværksat i så god tid og i sådant omfang, at de er i stand til at afbøde vejrligets indflydelse på tidsfrister og kvalitet. Snerydning og tilsvarende arbejder, kan kun iværksættes efter forudgående aftale med byggetilsynet.
Oprydning og renhold af færdselsarealet:
Entreprenøren skal til stadighed medvirke til at holde færdselsarealer ryddelige. Hvis en entreprenør egne arbejder eller transport af materialer medfører spild på færdselsarealerne, skal entreprenøren straks sørge for fjernelse, også hvis spildet sker uden for byggepladsen.
Entreprenøren skal efter behov dog mindst en gang om ugen, normalt på ugens sidste
arbejdsdag, rydde op og rengøre efter egne aktiviteter. Byggetilsynet kan pålægge en entreprenør at koordinere oprydning og renhold med eventuelle andre entreprenører i et fælles område.
Fjernelse af støv i bygningen skal ske ved støvsugning.
Følges byggetilsynets anvisninger ikke vedrørende opryddelighed og renhold, kan byggetilsynet lade arbejdet udføre for entreprenørens regning. Udgifter hertil fratrækkes entreprenørens tilgodehavende.
FB. 02.2.7 Xxxxxx og oplagsplads
Skurforhold:
Evt. opsætning og placering af skue mv. aftale med byggetilsynet Opsætning af skure på færdselsarealer må ikke finde sted.
Alle installationer (el, vand og kloak) incl. bimåler skal være indeholdt i tilbuddet i de enkelte entrepriser. Udgifter til el fratrækkes entreprenørens tilgodehavende.
Bygherre kan stille toiletter, vask, bad, omklædning, spiseplads og møderum til rådighed mod at hovedentreprenøren sørger for daglig oprydning og komplet rengøring fredag inden kl.
16:00
Oplagsplads:
Oplagspladsers placering aftale med byggetilsynet
Oplagring af materialer på færdselsarealer må ikke finde sted.
Alle udgifter evt. udlægning af køreplader etc. skal være indeholdt i entreprenørens tilbud.
Affaldshåndtering og affaldscontainer:
Den enkelte entreprenør er pligtig til løbende at fjerne sit affald fra arbejdssteder og oplagspladser mv. og henlægge affaldet i containere eller bortkøre det direkte. Alle entreprenører skal sortere og behandle bygningsaffald i henhold til de kommunale regler herom. Containere placeres i henhold til byggepladstegningen eller efter aftale med byggetilsynet.
Alle udgifter evt. udlægning af køreplader etc. skal være indeholdt i entreprenørens tilbud.
FB.02.2.8 Belysning i skurby og på oplagringsplads
Entreprenør etablerer evt. nødvendig belysning ved skurby og oplagringsplads.
FB.02.2.9 Vejrligsforanstaltninger i arbejdsområder:
Vejrligsforanstaltninger planlægges iværksat i så god tid og i sådant omfang, at der er i stand til at afbøde vejrligets indflydelse på tidsfrister og kvalitet. Snerydning og tilsvarende arbejder, kan kun iværksættes efter forudgående aftale med byggetilsynet.
Følges byggetilsynets anvisninger ikke vedrørende oprydning og renhold, kan byggetilsynet lade arbejdet udføre for entreprenørens regning. Udgiften hertil fratrækkes entreprenørens tilgodehavende.
Vinterforanstaltninger ved byggeri i vinterperioden:
Årstidsbestemte vinterforanstaltninger:
Alle årstidsbestemte vinterforanstaltninger skal være indeholdt i tilbuddet for de enkelte entrepriser og indgår ikke i prissætningen af vinterforanstaltninger.
Som årstidsbestemte vinterforanstaltninger opfattes: Opsætning og vedligeholdelse af orienterings og arbejdslys Afledning af overflade vand
Udendørs og indendørs orienterings og arbejdsbelysning Beskyttelse af materialer mod nedbør
Retablering af vinterbeskadigede færdselsarealer og materialeoplagspladser Etablering af vinterbetinget interimistiske veje
Frostsikring af vandinstallationer
Læskærmning og overdækning af arbejdssteder Foranstaltninger mod at mursten og lignende bliver våde Tildækning og eller beskyttelse af udført murværk mod nedbør Lukning af facadeåbninger
Udtørring af nedbørsfugt
Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger:
Dette punkts ydelser afregnes efter medgået tid og forbrug – og kun efter aftale med byggetilsynet.
Som vejrligsbestemte vinterforanstaltninger opfattes:
Snerydning, grusning og afisning.
Oprydning og renhold i arbejdsområder:
Det påhviler hver enkelt entreprenør til stadighed at holde arbejdsområderne ryddeligt og renholdte for affald. materialer og værktøj samt flytte eller fjerne samme, hvis det er hindrende for byggeriets fremme.
Byggetilsynet pålægger hovedentreprenøren at koordinere oprydning og renhold med andre entreprenører i fælles arbejdsområder
Fjernelse af støv i bygninger skal ske ved støvsugning.
Følges byggetilsynets anvisninger ikke vedrørende oprydning og renhold, kan byggetilsynet lade arbejdet udføre for entreprenørens regning. Udgiften hertil fratrækkes entreprenørens tilgodehavende.
FB.02.2.10 Forbindingskasse
Hovedentreprenør leverer og vedligeholder forbindingskasse.
FB.02.2.11 Brandslukningsmateriel
Hovedentreprenør leverer og vedligeholder rbandslukningsmateriel.
FB.02.2.12 Arbejdsområder
Afdækning af huller i arbejdsområder:
HuIler i arbejdsområder såsom etagedæk, tagflader mv. afdækkes med dæksler og plader, der er fastholdt.
Ansvaret for afdækning herunder vedligeholdelse påhviler den entreprenør der udfører hultagningen.
Etablering af rækværk i arbejdsområder:
Rækværker opsættes langs alle frie dækkanter hvor arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladsgulve, gangbroer mv. ligger mere end 2 m over terræn.
Eventuel midlertidig fjernelse af rækværker af hensyn til en entreprenørs arbejde udføres af den pågældende entreprenør. Entreprenøren etablerer nødvendige afværgeforanstaltninger før fjernelse af rækværket, og retablerer rækværket efter endt arbejde.
Belysning i arbejdsområder:
Entreprenøren skal sørge for belysning til brug for udførelse af alle arbejder i arbejdsområder.
FB. 02.2.14 Tekniske hjælpemidler: Kraner og materialehejse:
Hvis entreprenøren vælger at benytte kran og/eller hejse udover det, der er angivet i udbudsmaterialet, skal entreprenøren skriftligt redegøre for opstilling, strømforsyning, brug og vedligeholdelse, før kranen eller hejsen efter byggetilsynets godkendelse tages i brug.
Opstilling af kraner og hejse må kun ske efter aftale med byggetilsynet.
FB. 02.2.15 Forsyning til byggepladsen
Vand og afløb:
De enkelte entreprenører skal selv sørge for og afholde udgifter til tilslutning af vand og afløb til skure og lign. Tilslutning sker efter nærmere aftale med byggetilsynet.
El:
De enkelte entreprenører skal selv sørge for og afholde udgifter til tilslutning af eget el- materiel til tavler.
De enkelte entreprenører skal selv sørge for og afholde udgifter til tilslutning af el til skure og lign. Tilslutning sker efter nærmere aftale med byggetilsynet.
Bygherren kan ikke gøres ansvarlig for afbrydelser i elforsyningen.
De enkelte entreprenører skal hver dag ved arbejdets ophør frakoble egne undertavler.
Mobiltelefon:
Hver enkelt entreprenør skal selv sørge for, og afholde udgifter til tilslutning og drift, af mindst 1 mobiltelefon med MMS mulighed, der svares i arbejdstiden.
Internet:
Bygherre stiller internetforbindelse til rådighed for opkobling af computer.
FB. 02.2.16 Særlige forhold ved arbejde i nærhed af bygninger i brug
Arbejdsbetingelser:
Arbejdet må tidligst påbegyndes kl. 6.00, og skal afsluttes kl. 18.00 på hverdage. Eventuelt arbejde i weekender skal aftales med byggetilsynet.
FB. 03.0 Kvalitetssikring
FB. 03.1 Generelt
For samtlige arbejder gælder:
Cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder, Byggestyrelsen, af 12. november 1986 med tilhørende vejledning af december 1986.
Senest ved indgåelse af kontrakt skal entreprenøren fremsende sin kvalitetshåndbog til bygherrens tilsyn.
Kvalitetshåndbogen kan foreligge i form af et standarddokument udarbejdet af entreprenørens brancheorganisation bilagt relevante uddrag af tilsvarende dokumenter fra eventuelle underentreprenørers brancheorganisationer. Alternativt kan kvalitetshåndbogen helt eller delvis være udarbejdet af entreprenøren som et generelt firmadokument. I alle tilfælde skal kvalitetshåndbogen omfatte alle sædvanlige elementer i et kvalitetsstyringssystem for virksomheder inden for de relevante fag.
Entreprenørens kvalitetssikring på sagen skal planlægges og gennemføres i overensstemmelse med ovennævnte dokumenter samt nedenstående kontrolplan, medmindre projektmaterialet indeholder en sagsrelateret kontrolplan.
FB.03.2 Kontrolplan
1. Projektgennemgang.
I god tid før igangsætning på fremstillingssteder eller byggeplads skal entreprenøren deltage i et projektgennemgangsmøde. Ved dette møde skal entreprenøren redegøre for materiel og arbejdsmetoder til de forskellige dele af arbejdet. Entreprenøren skal i den forbindelse oplyse om særlig vanskelige, risikobetonede eller miljøbelastende processer og oplyse om art og forventet omfang af retableringsarbejder som følge af de valgte udførelsesmetoder.
Endvidere skal entreprenøren redegøre for art og omfang af eget projektmateriale, og der skal aftales en arbejdsgang for fremsendelse af dette materiale til bygherrens tilsyns orientering.
2. Entreprenørens dokumentation.
Dokumentationen skal omfatte registrering af overensstemmelse mellem de af entreprenøren leverede ydelser og projektmaterialets krav til kvalitet og ydelsesomfang. Dokumentationen skal mindst omfatte:
2.1 Modtagekontrol ved modtagelse af leverancer bestemt til at indgå i entreprenørens arbejde. Ud over eventuelle særlige krav i projektmaterialet skal der fra modtagekontrollen mindst foreligge dokumentation for visuel kontrol af de leverede materialers overensstemmelse med projektets kravspecifikationer samt registrering af ankomstdato, ankomsttid og eventuel opbevaringsmetode ved placering i mellemlager på byggepladsen. For fugtfølsomme materialer, måles den relative fugtighed i materialet og den målte værdi oplyses til tilsynet ved førstkommende byggemøde.
2.2 Proceskontrol med alt arbejde på byggepladsen eller på andre produktionssteder. Ud over eventuelle særlige krav i projektmaterialet skal der fra proceskontrol]en mindst foreligge dokumentation for visuel kontrol af arbejdets overensstemmelse med projektets kravspecifikationer samt registrering af hvilken ydelse der kontrolleres, hvor i byggeriet ydelsen stedfæstes, kontroldato og kontroltidspunkt. For fugtfølsomme materialer, måles den relative fugtighed i materialet umiddelbart
inden materialet anvendes. Den målte værdi oplyses til tilsynet ved førstkommende byggemode. Inden konstruktioner lukkes inde af andre bygningsdele måles den relative fugtighed i konstriktionen. Den målte værdi oplyses til tilsynet ved førstkommende byggemøde.
2.3 Slutkontrol ved det samlede arbejdes afslutning. Fra slutkontrollen skal foreligge dokumentation for kontrol af at eventuelt tidligere registrerede mangler ved de præsterede ydelser er afhjulpet, samt at tekniske anlæg er korrekt indregulerede og afprøvede.
Dokumentationsblade for bygningsdele og tekniske anlæg skal oplyse om indgående materialer og komponenter, de pågældende bygningsdeles eller tekniske anlægs realiserende opbygning samt vejledning om brug og vedligehold. Hvert dokumentationsblad skal endvidere indeholde oplysning om navn og adresse på relevante entreprenører og/eller underentreprenører.
3. Dokumentationens form, systematik og arkivering.
Dokumentationen skal foreligge i sædvanlig standard for arbejder inden for de relevante fag.
Systematik for dokumentationen skal opbygges, så materialet bliver overskueligt og let tilgængeligt.
Arkivering skal foretages løbende, og således at bygherrens tilsyn uanmeldt kan f adgang til at gennemgå den foreliggende dokumentation under hele byggesagens forløb.
4. Dokumentationens overdragelse.
Senest ved arbejdets aflevering skal entreprenørens samlede dokumentation iht. ovenstående afleveres til bygherrens tilsyn bilagt eventuelt krævede garantierklæringer, attester og særlige prøvningsrapporter iht. projektmaterialet.
FB. 04.0 Geometri
FB. 04.1 Måleregler, tolerancer, specifikationer og kontrolmetoder
De enkelte bygningsdele skal placeres efter målsætningslinier og -planer, jf. tegningsgrundlaget.
For tolerancer og kontrol er nedenstående gældende:
Dansk byggeri: ”Hvor går grænsen” xxx.xxxxxxxxxx.xx
Det er kun mål, der er af særlig betydning for sammenbygningen eller andre brugskrav, som er forsynet med toleranceangivelse. Andre mål skal overholdes med en nøjagtighed, der svarer til god håndværksmæssig udførelse under hensyntagen til målets størrelse.
For toleranceangivelser henvises til ovenfor anførte "Måleregler og kontrolmetoder". Entreprenøren skal under arbejdets udførelse kontrollere, at mål overholdes med den krævede nøjagtighed.
Efter bygningsdelenes færdiggørelse skal entreprenøren foretage visuel kontrol af disse. Ved inspektion udsøges de steder, hvor afvigelsen fra hvert foreskrevet hovedmål umiddelbart forekommer størst. Alle således udsøgte enkeltmål skal kontrolleres ved måling.
På forlangende af bygherrens tilsyn skal entreprenøren endvidere dokumentere størrelsen af mål, om hvis nøjagtighed der rejses berettiget tvivl, eksempelvis dersom der opstår vanskeligheder ved overholdelse af afledte mål.
FB. 05 Forsikringsmæssig dækning
FB. 05.1 Forsikringsmæssig dækning:
Uden at entreprenørens ansvar og forpligtelser derved begrænses, tegner bygherren kombineret entrepriseforsikring omfattende:
1: All Risks forsikring for de enkelte entrepriser.
2: Ansvarsforsikring (for bygherre) til dækning af erstatningsvarer, pådraget i forbindelse med entreprisens udførelse.
Selvrisikoen påhviler entreprenøren, dog ikke for storm- og brandskader, med mindre disse skyldes uagtsom eller forsømmelser fra entreprenørens side.
For forsikringen gælder en selvrisiko på kr. 5.000 af enhver skade.
Den i AB 92, § 8, stk. 1 nævnte brand- og stormskadeforsikring er indeholdt i forsikringens dækningsomfang.
Sikrede under All Risks forsikringen er bygherren, samt entreprenører og disses underentreprenører.
Forsikringen gælder for den fastsatte byggeperiode og omfatter tillige 12 måneders afhjælpningsperiode.
All Risks forsikringen dækker alle af entreprisen omfattede arbejder, hvad enten disse er permanente eller midlertidige, inkl. dertil anvendte materialer eller materialer, der skal anvendes dertil, som er siedes ejendom, eller som sikrede, bærer risikoen for, medens de befinder sig aflæsset på arbejdspladsen, eller under indenlandsk transport dertil.
Særligt bemærkes:
Forsikringen omfatter ikke entreprenørens maskiner, materiel. redskaber, anlæg, udstyr og midlertidige bygninger, jf. AB 92, § 8, stk. 3.
Såfremt skade er opstået eller må forudses at ville opstå, skal sikrede, for at være dækket iflg. forsikringen så hurtigt som muligt, give meddelelse til bygherren, således at fornødne forholdsregler kan blive truffet.
Disse oplysninger om forsikringen er til entreprenørens orientering, idet det juridiske grundlag for dækningen er forsikringsaftalen mellem bygherre og forsikringsselskabet.
FB. 6.0 Kontraktforhold
FB. 6.1 Paradigma for entreprisekontrakt:
Mellem
BYGHERRE FDF F5 Mariendal / Hald Sø Lejren
v. Ulrik Friis Xxxxxxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxxxxxx
og
ENTREPRENØR
X X X
er indgået følgende
ENTREPRISEKONTRAKT
om udførelse af hovedentreprise, omfattende opførelse af garage på Hald Sø Lejren
1. Dokumentgrundlag
a) Nærværende entreprisekontrakt.
b) Udbudsmateriale i henhold til udbudsbrev af 10.10.2018.
c) Entreprenørens tilbud af xx.xx.2018 d)
I tilfælde af uoverensstemmelse mellem ovenstående dokumenter, gælder de i den angivne rækkefølge.
2. Arbejdsomfang og pris
Arbejdet omfatter enhver ydelse, der fremgår af dokumentgrundlaget, og entreprisesummen herfor udgør i alt: Hovedentreprise, tilbudssum excl. moms
Aftalte mer- eller mindreydelser jf. bilag Entreprisesum excl. moms
25% moms Entreprisesum incl. moms
Skriver kroner:
3. Tidsplan
Byggeperioden er fastsat til perioden XX.XX.XXXX til XX.XX.XXXX og undertegnede entreprenør garanterer, at entreprisen kan gennemføres i.h.t. udbudsmaterialet.
Såfremt byggeriet ikke er afleveret til den aftalte dato fastsættes en dagbod, der frem til arbejdets aflevering er på kr. 2.000 (skriver: totusind) pr. arbejdsdag udover den aftalte dato for aflevering.
4. Garanti
Undertegnede entreprenør erklærer med sin underskrift, at der stilles garanti på udbudsmaterialets betingelser, (dog således at AB 92 § 6, stk. 7 er gældende for udbetaling af garantisum) svarende til 15% af entreprisesummen, i alt kr. X,XX
Ligeledes er undertegnede entreprenør indforstået med, at der ikke udbetales ham penge, før bygherre har modtaget og accepteret garantistillelsen.
5. Forsikringer.
Det påhviler entreprenøren j f. AB 92, § 8 stk. 3, at tegne og forevise forsikringer, der er nødvendige for hans arbejdsfelt, herunder lovpligtig ulykkes og ansvarsforsikring. Entreprenørens forsikringspolice vedlægges nærværende kontrakt som bilag 2.
6. Underskrifter og bilag.
Nærværende entreprisekontrakt er udfærdiget i 2 eksemplarer, der begge skal underskrives af de to parter. Følgende dokumenter vil blive optaget som bilag til kontrakten og udgøre en del af denne:
Bilag 1: Aftalte mer- og/eller mindreydelser. Bilag 2: Entreprenørens forsikringspolice.
Som bygherre: Som entreprenør:
Frederiksberg, den 2018 Xxxxxxx, den 2018
Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx
Tegningsberettigede: Stempel: Xxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx
Bestyrelsesformand Xxxxxxx Xxxxx
FB. 07.0 Tidsplan.
FB. 07.1 Hovedtidsplan
Hovedtidsplan udarbejdet i samarbejde mellem bygherre og hovedentreprenør. Denne tidsplan er gældende for byggeperiode og til andet evt. er aftalt for tidspunktet for byggeriets påbegyndelse.
Hovedentreprenør udarbejder i samarbejde med byggetilsynet, detaljeret tidsplan for byggeriet, som anført andet steds i udbudsmaterialet.
TID YDELSE | 09.11 2018 | Uge 46/47 2018 | EFTER AFTALE | EFTER AFTALE |
Tilbudsfrist | X | |||
Kontrakt | X | |||
Byggestart | X | |||
Aflevering | X |