BETINGET KØBSTILBUD
BETINGET KØBSTILBUD
(Salgsvilkår for del af ejendommen xxxx.xx. 285d, Svendborg Markjorder. Arealet udgør ca. 1.600 m2)
Mellem Svendborg Kommune CVR. Nr.: 29189730
Xxxxxxxxxxxx 000
5762 Vester Skerninge
(i det følgende kaldet Sælger)
Og
(i det følgende kaldet Køber)
(Sælger og Køber under et kaldet Parterne) Er indgået følgende aftale om:
1. Ejendommen
Ejendommen xxxx.xx. 285d, Svendborg Markjorder udgør 14.780 m2 beliggende Dronningemaen 31, 5700 Svendborg, hvoraf de ca. 1.600 m2 sælges i udbud i henhold til BEK nr. 799 af 24. juni 2011.
Ejendommen overdrages til køber i den stand, hvori den er og forefindes, således som den er besigtiget. Ejendommen skal være angivet med skelpæle, og såfremt disse ikke er til stede senest pr. overtagelsesdagen, skal skelpæle anskaffes og etableres for kommunens regning.
Købesummen reguleres ikke, selv om en efterfølgende opmåling af ejendommen måtte afvige fra det oplyste.
2. Overtagelsen
Fra overtagelsesdagen henligger ejendommen for købers regning og risiko i enhver henseende. Overtagelsesdagen er tillige skæringsdag for udgifter og indtægter vedrørende ejendommen.
3. Købesummen
Købesummen forfalder til kontant betaling pr. overtagelsesdagen. Købesummen vil blive tillagt moms.
Køber er forpligtet til – senest 8 dage efter købsaftalens betingelser er opfyldt – at stille sikkerhed for, at den kontante købesum, inkl. moms er til kommunens disposition senest pr. overtagelsesdagen.
Køber skal udstede en almindelig uigenkaldelig købesum/betalingsgaranti af et anerkendt dansk pengeinstitut. Sælger indsættes som garantibegunstiget.
Købesummen frigives til kommunen på overtagelsesdagen, idet kommunen indestår for, at køber modtager endeligt og anmærkningsfrit skøde på gældfri ejendom.
Sælger forbeholder sig ret til at hæve handlen, såfremt købesummen ikke betales til forfaldstid eller bankgaranti ikke fremsendes rettidigt.
I tilfælde af forsinket betaling forrentes købesummen i overensstemmelse med Lov om renter ved forsinket betaling m.v.
Såfremt sælger hæver handlen, skal køber afholde samtlige udgifter ved tilbageskødningen, ligesom køber herudover skal godtgøre kommunen dennes udgift ved den oprindelige overdragelse.
4. Ejendomsskatter
Sælger betaler ikke Skatter og Afgifter. Køber er bekendt med at ved udstykningssag i efterfølgende år kan det medføre ændrede ejendomsskatter og evt. dækningsafgift. Såfremt der på handelstidspunktet endnu ikke er udsendt vurdering for købsåret, er ejendomsskatterne beregnet og reguleret på basis af vurderingen fra året forud for købsåret. Evt. ændringer/forhøjelser er sælger uvedkommende.
5. Forsyning
Køber betaler tilslutningsafgifter direkte til forsyningsselskaberne. Køber opfordres til at kontakte forsyningsselskaberne for nærmere oplysninger om tilslutningsbidrags størrelse mv.
6. Fundering og forurening
Sælger påtager sig intet ansvar for bundforholdene på grunden, herunder eventuelle problemer med bæreevne, dræn og eventuel forurening. Købers købstilbud er fastsat ud fra ovennævnte og køber kan ikke forlange nedslag i prisen.
Ejendommen er ikke registeret som forurenet eller potentiel forurenet i henhold til jordforureningsloven.
Ejendomme er dog områdeklassificeret som lettere forurenet, jf. § 1 i lov nr. 507 af 7. juni 2006 om ændring af lov om forurenet jord. Køber erklærer, at være bekendt med ejendommens miljøforhold og bekræfter ved underskrift på nærværende købsaftale, at sælger har opfordret køber til at søge kyndig vejledning om forholdene.
Køber har haft mulighed for at gennemgå alle foreliggende oplysninger om ejendommens miljøforhold. Som følge af den adgang som køber har haft til at gennemgå ejendommens forhold, fraskriver sælger sig ethvert ansvar i anledning af eventuel senere konstateret forurening på ejendommen uanset, hvornår denne forurening eller følger heraf måtte være opstået. Køber accepterer, at der hverken nu eller senere kan gøres krav gældende mod sælger i anledning af ejendommens miljømæssige forhold, det være sig i form af erstatning eller afslag i købesummen, ligesom handlen heller ikke vil kunne hæves som følge heraf. Parterne er enige om, at købesummen er fastsat under hensyn hertil, og at køber fuldt ud bærer risikoen for, at ejendommen eventuelt er forurenet.
7. Servitutter
Køber skal respektere de på ejendommen xxxx.xx. 285d, Svendborg Markjorder, tinglyste servitutter, hvorom der henvises til tingbogen, samt yderligere servitutter, der måtte blive pålagt grunden i forbindelse med udstykning og byggemodning.
Køber skal respekterer de på ejendommen eventuelt nedgravede kabler, ledninger og lignende. Såvel registrerede som ikke registrerede, der måtte findes på ejendommen. Der kan forekomme ledningsanlæg, der ikke er påvist. Det påhviler køber at indhente fornødne oplysninger om nedgravning – som f.eks. el-. højspændings-, varme-, tele-, og vandledninger m.v. hos Ledningsregistret og ledningsejerne, inden gravearbejde påbegyndes.
8. Planforhold
Gældende lokalplanlægning for området muliggør ikke opførelse af byggeriet. Der skal således tilvejebringes et nyt plangrundlag.
9. Byggepligt og forbud mod videresalg i ubebygget stand
Køber er forpligtet til på ejendommen at opføre en ny idrætshal. Idrætshallen skal indeholde de specificerede funktionskrav, der er beskrevet i bilag XX, vedlagt denne købsaftale.
Byggepligten indebære et krav til køber om påbegyndelse af byggeriet inden 1 år fra det tidspunkt, hvor plangrundlaget er på plads og færdigmelding af byggeriet inden 2 år fra plangrundlaget er på plads.
Såfremt denne byggepligt ikke opfyldes, er kommunen berettiget til at kræve grunden tilbageskødet uden udgifter for kommunen alene ved tilbagebetaling af den erlagte købesum uden
forrentning. Ved tilbageskødning er køber endvidere forpligtet til at betale for kommunens afholdte udgifter i forbindelse med tilskødningen, herunder udgifter til tinglysning, registrering, advokat og landinspektør.
Køber må ikke afhænde grunden, før den er bebygget med den omhandlende idrætshal.
Disse bestemmelser om byggepligt og forbud mod videresalg i ubebygget stand vil blive tinglyst på ejendommen i forbindelse med salget forud for al pantegæld med Svendborg Kommune som påtaleberettiget.
10. Betingelser
Nærværende købstilbud er fra købers side betinget af:
• at køber har 6 måneder fra underskrift af købstilbud til endelig afklaring af alle forhold vedrørende opførelse af ny idrætshal, herunder finansiering og fastlæggelse af anlægsudgifter. Køber kan indenfor denne periode på 6 måneder springe fra, såfremt det ikke er muligt, at realisere projektet.
Nærværende købstilbud er fra sælger side betinget af:
• at køber er forpligtet til at indgå lejekontrakt jf. vedhæftede bilag xx.
• at køber fremsender projekt for opførelse af idrætshal, der opfylder funktionskrav jf. bilag
XX. Dette skal foreligge til godkendelse hos Svendborg Kommune inden indsendelse af byggetilladelse.
11. Særlige forhold
Udstykning/cykelsti:
Det udstykkede areal sælges om sokkelgrund. Dog skal der tages højde for ved skelsætning, at der inden for et år eller to etableres delte stier fra Møllergade til krydset ved Viebæltet. En delt cykelsti er 4 meter inkl. rabat(vandret) og målt fra den nuværende kantsten mellem fortov og kørebane. Hvis terrænet bliver højnet vil der skulle laves en regulering for en rabat/skråning til det komne nybyggeris sokkel/væg.
Parkeringsforhold:
Antal parkeringspladser efter byggeriet skal være det samme som i dag. Der er 92 p-pladser inkl. 4 handicap p-pladser. Forudsætningen for opførelse af ny idrætshal, er at den har samme anvendelse som den eksisterede Badmintonhal og dermed ikke udløser krav til flere p-pladser.
Parkeringspladserne forbliver offentlige og dermed i kommunens eje. Ved ændret anvendelse følger Svendborg Kommunes til enhver tid gældende parkeringsregler.
12. Sælger oplyser,
at grunden er beliggende i byzone,
at overdragelsen sker fri for gæld og lejemål af enhver art, at grunden er beliggende ved offentlig vej,
at der kommunen bekendt ikke verserer sager eller består uopfyldte krav fra det offentlige, eller private vedrørende grunden.
at der kommunen bekendt ikke påhviler grunden utinglyste rettigheder eller forpligtigelser.
13. Erklæring om ejendommes værdi
Ejendommen er ikke særskilt vurderet. Sælger erklærer, at værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet efter sælgers bedste skøn svarer til købesummens størrelse.
14. Erklæring om anvendelse
Køber erklærer under henvisning til lov om sommerhuse og camping, at ejendommen skal anvendes til et erhvervsmæssigt formål, og således ikke er omfattet af lovens § 1.
15. Omkostninger
De med stempling og tinglysning af nærværende handel forbundne omkostninger udredes med halvdelen af hver.
Hver part betaler egne omkostninger til eventuel advokat.
Køber forestår handlens berigtigelse (herunder tinglysning af overdragelsen). Køber afholder udstykningsomkostninger.
16. Tilbudsgivers tilbud
Undertegnede tilbyder herved at købe ejendommen på ca. 1.600 m2 af matr. nr. 285d, Svendborg Markjorder jfr. vedlagte kortskitse.
Ejendommen skal anvendes til opførelse af en idrætshal.
Tilbudsgivers bud er kr. eksl. moms. Købesummen vil blive tillagt moms. Købesummen erlægges kontant senest på overtagelsesdagen.
Købesummen efterreguleres ikke.
Overtagelsesdagen fastsættes til den , der tillige er skæringsdag for udgifter og indtægter vedrørende grunden.
Tilbudsgiver er bundet af tilbuddet i 2 måneder efter udløb af tilbudsfristen.
Køber erklærer ved sin underskrift at være bekendt udbudsvilkårene og tilhørende bilag og nærværende købsaftale med bilag, der er handelsvilkårene for nærværende handel.
Svendborg, den / 2017 Som køber:
Navn:
CVR:
E-mail:
Tlf.:
Der skal vedlægges en tegningsudskrift fra Erhvervsstyrelsen sammen med denne tilbudsblanket og tegningsudskriften må ikke være mere end 3 måneder gammel.
Tilbudsgivers advokat:
Navn:
Adresse:
Telefon/e-mail:
Tilbudsgivers Pengeinstitut
Navn:
Adresse:
Svendborg den / 2017
Som sælger:
Efter bemyndigelse på Byrådets møde den 2017
p.b.v.
Borgmester Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx Kommunaldirektør Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx