Tilbudsforespørgsel på
Tilbudsforespørgsel på
Levering af fodpleje til borgere i Tønder Kommune
2021
Udvidet helbredstillæg Light-regimet
1.1 Generel beskrivelse af udbuddet 3
1.3 Kontraktperiode og optioner 3
2. Formalia ved tilbudsgivning 4
2.7 Behandling af de indkomne tilbud 5
3. Kravspecifikation – ufravigelige krav til leverandøren 6
4. Kontrakt vedrørende Fodpleje - udvidet helbredtillæg 9
4.5 Ændringer af produktydelser 10
4.10 Overdragelse af rettigheder og fordringer 11
4.13 Erstatning og forsikring 13
4.16 Tavshedspligt og offentliggørelse af kontrakten 13
4.17 Produktansvar og forsikring 14
4.18 Personfølsomme oplysninger 14
Bilag
Bilag 1 – Tilbudsliste
Bilag 2 – Tro og love erklæring
1.1 Generel beskrivelse af udbuddet
Tilbuddet vedrører prisaftale til fastsættelse af tilskud til udvidet helbredstillæg for fodpleje og tilhørende ydelser for Tønder Kommune. Leverandøren af fodbehandling forpligter sig til at levere ydelser til en aftalt pris til alle tilskudsberettigede. Borgeren, der modtager tilskud, kan benytte sig af den garanterede pris ved leverandøren jf. prisaftalen. Der er frit valg for borgeren til at benytte tilskuddet ved den fodterapeut/fodplejer, borgeren ønsker.
Pristilbuddet vedrører udvidet helbredstillæg til fodpleje til folkepensionister og førtidspensi- onister. Tilskud ydes efter Pensionsloven § 14a, stk. 4, LBK nr. 783 af 09/07/2012 med til- hørende bekendtgørelser og Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelige og almindelig førtidspension mv. § 18, stk. 4, LBK nr. 1008 af 19/08/2010 med tilhørende bekendtgørel- ser. Lov om socialpension, Lovbekendtgørelse 2016-10-13 nr. 1240 med seneste ændringer og Lov om førtidspension, Lovbekendtgørelse 2016-10-13 nr. 1239 med seneste ændringer.
Til fastsættelse af tilskuddenes størrelse gives kommunen mulighed for at indgå prisaftaler med leverandører. I prisaftalen forpligter en leverandør sig til at levere en bestemt ydelse til en bestemt pris.
Den valgte leverandør leverer direkte til borgerne efter forudgående ansøgning, forudsat borger har en bevilling fra Tønder Kommune.
1.2 Udbuddets omfang
Tønder Kommunes årlige udgifter samt antal bevillinger til fodpleje udgjorde i 2020:
Volumen | Antal bevillinger |
Ca. 780.000 | 60 |
Volumenopgørelse samt antal bevillinger skal betragtes som vejledende.
1.3 Kontraktperiode og optioner
Tønder Kommune ønsker at indgå en 2-årig kontrakt med option på forlængelse i op til 2 x 12 måneder. Udnyttelse af option sker i givet fald på uændrede kontraktvilkår. Meddelelse herom skal gives til kontrakthaver senest 3 måneder før kontraktens udløb. Kontrakten er uopsigelig for begge parter indtil d. 31.12.2022, herefter kan kontrakten opsiges med 3 måneders varsel fra ordregivers side.
Kontrakten forudsættes at træde i kraft den 01.01.2022.
2. Formalia ved tilbudsgivning
2.1 Tilbudsform
Prisaftalen indgås på baggrund af tilbudsindhentning under Light-regimet.
Tønder Kommune forbeholder sig retten til at indgå prisaftale med netop dét antal tilbudsgi- vere, som kommunen vurderer nødvendigt for at sikre geografisk spredning.
2.2 Tilbudsbetingelser
Tilbuddet skal afgives skriftligt og fremsendes via e-mail til udbudskonsulent Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx på: xxxxxxx@xxxxxxx.xx
I emnefeltet påføres: Udbud - fodpleje
Det er vigtigt, at tilbudsgiver forholder sig til alle punkter i tilbudsmaterialet, da vurderingen vil blive foretaget på grundlag af dette. Evt. manglende oplysninger vil ikke blive indhentet, medmindre der er tale om supplerende oplysninger.
Vedlagt tilbudsliste (Bilag 1) skal i uændret form benyttes i forbindelse med tilbudsafgiv- ningen. Alle forhold i tilbudsforespørgslen skal være indregnet i tilbuddet.
2.3 Tilbudsfrist
Tilbuddet skal være Tønder Kommune i hænde:
Senest den 29. november 2021
Tilbudsgiver bærer selv ansvaret for, at tilbuddet når rettidigt frem. Ved overskridelse af tilbudsfristen indgår tilbuddet ikke i tilbudsevalueringen.
2.4 Honorar
Der ydes ingen godtgørelse for afgivelse af tilbud eller de hermed forbundne udgifter.
2.5 Spørgsmål
Alle henvendelser og spørgsmål vedrørende udbuddet skal være skriftlige og fremsendes via e-mail til udbudskonsulent Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx på: xxxxxxx@xxxxxxx.xx
I emnefeltet anføres: ”Spørgsmål – fodpleje”
Spørgsmålene skal være Tønder Kommune i hænde senest den 19. november 2021
Tønder Kommune bestræber sig på at besvare spørgsmålene løbende. Spørgsmål der frem- sendes efter denne frist, vil blive besvaret, hvis det er muligt at besvare dem senest 6 dage inden tilbudsfristens udløb.
Alle spørgsmål og besvarelser vil i anonymiseret form blive tilsendt alle, som har fået udle- veret udbudsmaterialet.
2.6 Forbehold
Tønder Kommune forbeholder sig ret til at annullere hele eller dele af det samlede udbuds- materiale og/eller gennemføre et nyt udbud, hvis der er saglige grunde eller forhold, der tilsiger dette. Tønder Kommune forbeholder sig retten til at forhandle det afgivende tilbud med den vindende leverandør.
2.7 Behandling af de indkomne tilbud
Der vil ikke være adgang til at overvære åbningen af tilbuddene.
Vurderingen af de indkomne tilbud vil ske efter følgende procedure:
◼ Udvælgelseskriterier – der foretages som det første en vurdering af den enkelte tilbuds- givers generelle egnethed til at varetage den udbudte opgave. Formålet hermed er at sikre, at konkurrencen om den udbudte opgave kommer til at foregå mellem tilbudsgive- re, der er egnede til at varetage opgaven. Egnethedsvurderingen vil ske på baggrund af de efterspurgte oplysninger i udbudsmaterialets afsnit 2.8 Udvælgelseskriterier.
◼ Mindstekrav - herefter foretages en vurdering af tilbuddenes konditionsmæssighed, her- under eventuelle forbehold, i forhold til overholdelse af de opstillede mindstekrav og formkrav. Hvis mindstekravene ikke er opfyldt, anses tilbuddet for ikke- konditionsmæssigt og vil ikke indgå i den videre evaluering.
◼ Tildeling af kontrakt - til sidst foretages en konkret vurdering af de indkomne tilbud og på baggrund heraf besluttes det, hvilken tilbudsgiver der skal have tildelt kontrakten. Tildelingen vil ske på baggrund af det angivne tildelingskriterium i udbudsmaterialets af- snit 2.9 Tildelingskriterium.
Når den endelige afgørelse foreligger, vil alle tilbudsgivere skriftligt blive underrettet om tildelingsbeslutningen.
2.8 Udvælgelseskriterier
Udvælgelse af egnede tilbudsgivere vil ske på baggrund af en konkret vurdering af tilbuds- giverens personlige forhold samt tilbudsgiverens økonomiske, finansielle, faglige og tekniske forhold.
Der skal i tilbuddet vedlægges/medsendes følgende:
1. Dokumentation for godkendt statsautorisation eller lægeeksamineret fodplejer (fx i form af kopi).
2. Udfyldt tilbudspriser – Bilag 1 benyttes.
3. Tro og love erklæring – til besvarelse heraf, skal benyttes Bilag 2.
- Udfyldt og underskrevet tro og love erklæring om, i hvilket omfang tilbudsgiver har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige (jf. Finansministeriets lovbekendtgø- relse nr. 336 af 13. maj 1997).
Leverandører med forfalden ubetalt gæld til det offentlige vil blive afvist.
4. Tilbudsgiver er forpligtet til at tegne en professionel erhvervs – og produktansvars- forsikring og opretholde sådan en forsikring i hele kontraktperioden. Tilbudsgiver skal derfor kunne fremvise dokumentation for gældende forsikring ved kontraktind- gåelse. Xxxxxxx er berettiget til på ethvert tidspunkt i kontraktens løbetid at forlan- ge dokumentation for, at forsikringen er i kraft.
2.9 Tildelingskriterier
Kontrakten vil blive tildelt de(n) tilbudsgiver(e), der afgiver det økonomisk mest fordelagti- ge tilbud i form af bedste pris. De oplyste priser skal være afgivet i danske kr. INKL. Moms, og inklusiv alle øvrige udgifter.
2.10 Aftalegrundlag
Aftale om levering af de af udbuddets omfattede produkter, indgås på grundlag af vedlagte kontrakt. Kontrakten fastlægger de forpligtelser og rettigheder, der vil være gældende mel- lem kontraktparterne i forbindelse med opfyldelse af aftalen.
3. Kravspecifikation – ufravigelige krav til leverandøren
3.1 Generelt
Alle nedenstående krav skal opfyldes. Ved afgivelse af tilbud accepterer tilbudsgiver opfyl- delse af nedenstående krav.
Den af prisaftalen omfattede fodbehandling skal overholde alle gældende direktiver, love,
bekendtgørelser og andre myndighedskrav, samt branchenormer på tidspunktet for indgåel- se af prisaftalen samt i aftalens løbetid.
Der udbydes følgende ydelser:
1. Almindelig fodbehandling, som skal indeholde flg.
Klipning af negle, Rensning og nedslibning af negle, Beskæring af hård hud, Fjernelse af ligtorne.
2. Almindelig fodbehandling, hjemmebehandling, som skal indeholde flg. Klipning af negle, Rensning og nedslibning af negle, Beskæring af hård hud, Fjernelse af ligtorne.
3.2 Krav til service
◼ Tilbudsgiver garanterer, at der inden for tilbudsgivers normale åbningstid er mulig- hed for at foretage tidsbestilling
◼ Tilbudsgiver garanterer, at der tales og forstås dansk
◼ Tilbudsgiver garanterer, at der altid optrædes professionelt, omsorgsfuldt, med dis- kretion og etisk korrekt.
3.3 Krav til forretning
Tilbudsgiver garanterer, at forretningen er fuldt tilgængeligt for gangbesværende og køre- stolsbrugere.
3.4 Krav til bestilling
Bestilling af fodbehandling efter nærværende prisaftale sker altid på baggrund af en udstedt bevilling fra kommunen. Dette indebærer, at fodbehandleren ikke selv kan tage initiativ til en fodbehandling, der skal være omfattet af prisaftalen.
3.5 Krav til levering
Fodbehandlinger til borgere efter nærværende prisaftale skal udføres på fodbehandlerens klinik. Såfremt borgeren ikke er mobil, kan kommunen bevillige behandlinger i eget hjem. Er der flere borgere, der modtager behandling på samme adresse, kan tilbudsgiver kun op- kræve betaling for én kørsel.
3.6 Krav til uddannelse
Personalet, som skal levere fodbehandling til borgene i kommunen efter nærværende aftale, skal altid have en faglig uddannelse som statsautoriseret fodterapeut eller lægeeksamineret fodplejer. Ordregiver kan til enhver tid kræve, at kontrakthaver dokumenterer at have den nødvendige faglige uddannelse.
4. Kontrakt vedrørende Fodpleje - udvidet helbredtillæg
Kontrakten skal ikke udfyldes af tilbudsgiver. Kontrakten udfyldes af Tønder Kommune i tilfælde af en aftaleindgåelse.
Parterne er:
Ordregiver Tønder kommune Udbud og Indkøb Xxxxxxx Xxxxx 0 0000 Xxxxxx CVR reg. Nr.: 29189781 Kontraktansvarlig: Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx Direkte tlf. nr.: 00 00 00 00 | Leverandør / kontrakthaver Firmanavn Adresse Postnr. og By CVR reg. nr. Kontraktansvarlig: Direkte xxx.xx. Mobil nr.: Mail: |
I det følgende kaldet ordregiver | I det følgende kaldet kontrakthaver |
4.1 Kontraktgrundlag
Nærværende kontrakt er indgået efter indhentning af tilbud. Kontrakten beskriver ordregi- vers og kontrakthavers forpligtigelser og rettigheder således, at kontrakten samt den af Tønder Kommune udarbejdede tilbudsforespørgsel med bilag og kontrakthavers tilbud af dd.mm.åååå udgør det samlede kontraktmateriale.
Kontraktgrundlaget består af:
◼ Kontrakt mellem kontrakthaver og ordregiver
◼ Tilbudsmateriale med bilag fra ordregiver af dd.mm.åååå
◼ Kontrakthavers tilbud af dd.mm.åååå
◼ Eventuelle spørgsmål og svar
Kontrakten skal som minimum sikre, at Tønder Kommune modtager de i tilbudsforespørgs- lens og tilbudsmaterialet anførte produkter og services, samt at kontrakthaver sikres beta- ling for de i kontrakten aftalte varer og ydelser.
Leverancens omfang bestemmes af de ordrer, som Tønder Kommunes borgere løbende af- giver efter godkendt bevilling fra Tønder Kommune.
4.2 Kontraktens bilag
Anføres efter kontraktindgåelse
• Tilbudslisten (bilag 1)
• Tro og love erklæring (bilag 2)
4.3 Kontraktperiode
Kontrakten er gældende fra 01.01.2022 til 31.12.2023, med mulighed for forlængelse i op til 2 x 12 måneder.
Ved lovændringer i Lov om social pension § 14A eller Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension § 18 stk. 4, forbeholder Tønder Kommune sig ret til at kunne opsige kontrakten med 3 måneders varsel.
4.4 Produkter / ydelser
Jævnfør kontrakthavers tilbud af dd.mm.åååå, bilag 1 – Tilbudslisten.
4.5 Ændringer af produktydelser
I kontraktperioden er kontrakthaver forpligtet til at orientere Tønder Kommune om evt. æn- dringer af ydelser / ydelsessammensætning.
4.6 Priser
Jf. kontrakthavers tilbud af dd.mm.åååå.
4.7 Prisregulering
Priserne er faste de første 12 måneder regnet fra kontraktens start. Herefter kan der ske dokumenterede prisreguleringer årligt. Første prisregulering kan ske med virkning fra d. 01.01.2023, og prisregulering kan maksimalt svare til udviklingen i Danmarks statistik Net- toprisindeks fra september 2021 til september 2022.
Tilsvarende reguleringsformel gælder for evt. følgende prisreguleringer. Prisregulering fore- tages for ét år af gangen. Såfremt der ikke er foretaget prisregulering i et eller flere år, ud- regnes prisregulering for hver af perioderne.
Prisregulering sker på foranledning af den part, der ønsker prisen reguleret, ved meddelelse af indekstal og den procentvise regulering, der ønskes foretaget. Regulering beregnes i for- hold til den eksisterende pris således: (Pris*nyt indeks) / (gammelt indeks).
Prisreguleringer skal meddeles til den anden part senest 30 dage før reguleringstidspunktet.
Varsel om prisreguleringer skal sendes til Tønder Kommune, Udbud og Indkøb på mail- adressen xxxxxxx@xxxxxxx.xx
Sammen med varslet skal der fremsendes en opdateret tilbudsliste i Excel–format.
Den part, der modtager varsel om prisændring, skal senest 5 dage efter modtagelse af skriftligt varsel meddele, om prisændringen kan accepteres.
4.8 Service
Kontrakthaver skal rådgive borgeren om mulighed for at søge tilskud. Det er alene Tønder Kommune, der afgør ansøgningen. Kontrakthaver skal uden vederlag, udfylde borgerens ansøgningsblanket, som borger medbringer. Ansøgningen må kun udfyldes af fodbehandle- ren.
4.9 Kontaktpersoner
Parterne udpeger hver især de personer, der varetager den daglige kontakt i relation til kontrakten.
4.10 Overdragelse af rettigheder og fordringer
Rettigheder og forpligtigelser efter kontrakten med tilhørende bilag vil hverken helt eller delvist kunne overdrages af kontrakthaver, ligesom de af kontrakten lydende fordringer ikke kan overdrages eller belånes af kontrakthaver.
4.11 Fakturering
Borgeren kan opnå tilskud på 2 måder:
1. Borgeren betaler regningen hos leverandøren og får tilskuddet refunderet ved kom- munen efterfølgende ved at aflevere faktura.
2. Leverandør sender regningen digitalt på ydelsen, minus den egenbetaling borgeren har. Det kan være løbende eller 1. gang pr. måned, at leverandøren fremsender dis- se gebyrfrit til Tønder Kommune.
Det vil således kun være borgere, som benytter sig af model 2, der er omfattet af kontrak- tens pkt. 4.11 fakturering.
Tønder Kommune modtager kun elektroniske fakturaer dannet i leverandørens eget økono- mi - og fakturasystem, via fakturaportal på internettet eller via NemHandel. Fakturablanket dannet via NemHandel xxx.xxxx.xx er gratis og fungerer fuldt elektronisk. Oplysninger om e-fakturering kan findes på xxx.xxx.xx.
Fakturaer skal indeholde følgende oplysninger:
◼ EAN-lokationsnummer
◼ Ordregivers ordre-/rekvisionsnummer
◼ Fakturabeløb
◼ Rekvirent
◼ Ydelse
◼ Cpr-nummer og evt. navn på modtager af ydelsen
◼ Leverandøres CVR-nummer
Ordregiver er berettiget til at udskyde betalingen, hvis faktura ikke modtages elektronisk, eller hvis ovenstående oplysninger mangler.
Betalingsbetingelserne er 30 dage fra modtagelse af korrekt faktura.
4.12 Misligholdelse
4.12.1 Generelt
Som misligholdelse betragtes enhver tilsidesættelse af kontrakthavers forpligtigelser, dvs. en hvilken som helst mangel, forsinkelse mv.
Foreligger misligholdelse, skal kontrakthaver uden ugrundet ophold meddele Tønder Kom- mune dette samt underrette Tønder Kommune om, hvad der vil blive gjort for at afhjælpe misligholdelsen og for at undgå tilsvarende misligholdelser i fremtiden.
Hvis kontrakthaver gentagne gange ikke opfylder sine forpligtigelser iht. denne kontrakt, der er at betragte som misligholdelse, anses dette som væsentlig misligholdelse.
Væsentlig misligholdelse berettiger til ophævelse af kontrakten uden varsel.
I øvrigt er kontrakthaver ansvarlig efter dansk rets almindelige regler om misligholdelse.
4.12.2 Opsigelse af kontrakten
Hvis der i aftaleperioden indtræffer indgreb fra kommunalbestyrelsen, der medfører væ- sentlige ændringer i de økonomiske forudsætninger, forbeholder Tønder Kommune sig ret til at opsige kontrakten med 3 måneders varsel.
Som udgangspunkt kan tilbudsgiver ikke opsige kontrakten. Kan tilbudsgiver ikke længere opfylde sin del af kontrakten, vil dette blive betragtet som væsentlig misligholdelse jf. pkt. 4.12.1, og ordregiver kan ophæve kontrakten. Tilbudsgiver er forpligtet til at kontakte kon- taktpersonen fra Tønder Kommune, hvis der skulle opstå hændelser, som gør, at tilbudsgi- ver i en tidsbestemtperiode ikke kan opfylde kontrakten.
4.13 Erstatning og forsikring
Kontrakthaver er ansvarlige efter dansk rets almindelige erstatningsregler for enhver person
– og tingsskade, herunder også erhvervs – og produktansvar samt hændelige skader, der måtte opstå i forbindelse med de af kontrakten omfattede ydelser.
4.14 Tvist
Eventuelle tvister, der ikke kan afgøres i mindelighed, afgøres ved Tønder Kommunes vær- neting og efter dansk ret.
4.15 Kontraktændringer
Kontrakt – og bilagsændringer kan foretages, når parterne er enige herom, og dette ikke er i strid med udbudsreglerne.
4.16 Tavshedspligt og offentliggørelse af kontrakten
Nærværende kontrakt er fortrolig, og kan hverken helt eller delvist offentliggøres uden, at parterne på forhånd og skriftligt har aftalt, hvad der kan/skal offentliggøres.
Ovenstående bestemmelse gælder ikke, hvis tredjemand forlanger og får medhold i begæ- ring om aktindsigt i hele/dele af kontrakten i henhold til forvaltningslovens eller offentlig- hedslovens almindelige regler om aktindsigt.
Kontrakthaveren og dennes ansatte er forpligtet til at bevare absolut tavshed over for tred- jemand om denne kontrakts indhold. Dette gælder også efter kontraktens ophør.
Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter kontraktindgåelse i forbindel- se med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse
med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.
Ordregiver gør opmærksom på bestemmelser i databeskyttelsesforordningen af 27. april 2016. Her henvises specielt til § 5, stk. 5, hvor det fremgår at indsamlede oplysninger ikke må opbevares i et længere tidsrum, end det er nødvendigt for at opfylde kontrakten. Ordre- giver forventer derfor, i overensstemmelse med § 6, stk. 1, nr. 2, at alle persondataoplys- ninger ved kontraktens udløb slettes, så det ikke efterfølgende er muligt at anvende dem til at kontakte borgeren med henblik på salg. Derudover henviser ordregiver til Markedsfø- ringslovens § 6 om uanmodet markedshenvendelse.
4.17 Produktansvar og forsikring
Kontrakthaver er, i overensstemmelse med lov om produktansvar (lovbekendtgørelse nr. 261 af 20. marts 2007 med senere ændringer) og dansk rets almindelige regler, ansvarlig over for ordregiver for den skade, som leverancen eller Kontrakthaver påfører ordregivers ejendom, personale eller borgere/kunder.
Kontrakthaver er i hele Kontraktens løbetid forpligtet til at opretholde en erhvervs – og pro- duktansvarsforsikring. Dækningen skal for hver forsikringsbegivenhed dække op til
10.000.000 kr. for personskade og 5.000.000 kr. for tingskade. Kontrakthaver skal på or- dregiverens anmodning godtgøre forsikringens eksistens og omfang. Kontrakthavers even- tuelle regreskrav over for underleverandør er ordregiver uvedkommende.
4.18 Personfølsomme oplysninger
Kontrakthaver skal sikre, at de persondata, der følger aftalen, og som deraf opbevares hos kontrakthaver i henhold til gældende forskrifter om datasikkerhed og opbevaring af person- følsomme oplysninger, herunder databeskyttelsesforordningen af 27. april 2016.
4.19 Underskrifter
Nærværende kontrakt underskrives i 2 eksemplarer, hvoraf hver part modtager 1 eksem- plar.
Dato: Dato:
For Leverandøren For Tønder Kommune
BILAG 1 - TILBUDSLISTE
TILBUDSSKEMA
Priserne skal afgives i DKK. INKL. moms og inklusiv alle øvrige udgifter. Alle hvide felter udfyldes af tilbudsgiver.
YDELSE | PRIS PR. BEHANDLING |
Almindelig fodbehandling | Kr. |
Almindelig fodbehandling, hjemme- behandling inkl. kørsel | Kr. |
OPFYLDELSE AF MINDSTEKRAV & FIRMAOPLYSNINGER
Leverandøren bekræfter hermed, at samtlige mindstekrav vil blive opfyldt. | |
Stillingbetegnelse | |
Navn og underskrift |
FIRMAOPLYSNINGER
Firmanavn | |
Adresse | |
Postnr. og By | |
Telefon nr.(Hoved nr.) | |
CVR. nr. |
ØVRIGE OPLYSNINGER – anvendes ved kontraktindgåelse
Kontraktansvarlig | ||||
Navn | Stillingsbetegnelse | |||
Telefon (mobil / direk- te) | Mailadresse |
BILAG 2 – TRO OG LOVE ERKLÆRING
I henhold til LBK nr. 336 af 13. maj 1997 om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger og om ændring af visse andre love, …
… erklærer undertegnede tilbudsgiver
1. | Virksomhedens navn: | |
2. | Adresse: | |
3. | Postnummer, by: | |
4. | CVR-nr. |
…….på tro og love at | Sæt kryds | |||
5. | Virksomheden ikke har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige | |||
6. | Virksomheden har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, men denne gæld er under 100.000 kr. | |||
7. | Virksomheden har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, som overstiger kr. 100.000 kr. Denne gæld specificeres i Felt 8 & 9 | |||
8. | Kreditor nr. 1 | |||
a. | Gæld til (navn og adresse på kredi- tor) | |||
b. | Gældens størrelse (inkl. påløbne ren- ter og omkostninger): | Kr. | ||
c. | Sæt kryds hvis der er indgået aftale med kreditor om afvikling af gælden. | |||
d. | Sæt kryds hvis denne afviklingsordning overholdes. | |||
9. | Kreditor nr. 2 | |||
a. | Gæld til (navn og adresse på kredi- tor) | |||
b. | Gældens størrelse (inkl. påløbne ren- ter og omkostninger): | Kr. | ||
c. | Sæt kryds hvis der er indgået aftale med kreditor om afvikling af gælden? | |||
d. | Sæt kryds hvis denne afviklingsordning overholdes. |
Dato og underskrift
Ordregiver må ikke antage et tilbud fra en tilbudsgiver, som har ubetalt, forfalden gæld, der overstiger 100.000 kr., til det offentlige medmindre:
• samtlige tilbudsgivere har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger
100.000 kr.
• tilbudsgiveren stiller sikkerhed for betaling af den del af gælden, der overstiger
100.000 kr.
• tilbudsgiver i rimelig tid inden tilbudstidspunktet har indgået aftale med inddri- velsesmyndigheden om afviklingsordning og denne ordning er overholdt.
Uanset gældens størrelse kan Tønder kommune udelukke en tilbudsgiver fra at deltage i en udbudsforretning under henvisning til, at denne har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige.