INDHOLD
ANALYSE AF RAMMEAFTALESAMARBEJDET I SYDDANMARK |
Rapport til Fælleskommunalt Socialsekretariat Syddanmark Juni 2018 |
INDHOLD
1. Resumé 2
1.1 Spørgsmål til overvejelse 3
2. Indledning 4
2.1 Indledende betragtninger 4
2.2 Succeskriterier og leverancer 4
3. Resultater 5
3.1 Komparativ analyse 5
3.2 Survey 8
3.3 Interviews 8
4. Udviklingsscenarier 11
4.1 Styring og drift 11
4.2 Udvikling 12
5. Bilag 13
5.1 Procesbeskrivelse 13
5.2 Metodebeskrivelse 13
5.3 Resultater af den komparative analyse 14
5.4 Resultater af survey 24
5.5 Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område
og på det almene ældreboligområde 27
1. RESUMÉ
BDO har gennemført en analyse af rammeaftalesamarbejdet i Syddanmark med det formål at udarbejde et grundlag for, at kommunerne og regionen i Region Syddanmark kan justere fremtidige rammeaftaler i en retning, der styrker samarbejdet om og styringen af det specialiserede socialområde i Syddanmark.
På baggrund af en komparativ analyse af landets fem rammeaftaler, en survey rundsendt til samtlige kommuner og regionen i Syddanmark og efterfølgende interviews med samtlige kommuner og regionen i Syddanmark, rammeaftalekontorerne i Region Midt, Nord, Sjælland og Hovedstaden samt den økonomiske arbejdsgruppe under Socialdirektørforum i Syddanmark præsenterer vi i nærværende rapport analysens resultater og vores anbefalinger.
Områdets kompleksitet og kommunernes og regionens forskelligheder i forhold til både behov og udviklingsiver er kommet til udtryk flere gange i løbet af analysen. Vi er undervejs i analysen blevet bekræftet i, at det at konstruere rammerne for et samarbejde på netop dette område er en udfordrende proces, og i at der ikke synes at ligge et enkelt og entydigt svar på, hvordan samarbejdet fremadrettet skal tilrettelægges.
Resultaterne af den komparative analyse viser, at Region Syddanmark adskiller sig fra andre regioner på en række temaer, herunder hvordan procedurerne for lukning af tilbud og håndtering af over/underskud ved selvsamme er fastlagt. Region Syddanmark har som den eneste af landets regioner forskellige regler for kommunale og regionale tilbud. Endvidere er temaer som kapacitetstilpasning, og hvordan tilbuddene kategoriseres, centrale i den komparative analyse og er også temaer, der går igen i de efterfølgende interviews. Den foretagne survey viser, at parterne har forskellige holdninger til både indholdet af den nuværende rammeaftale, samt til hvorvidt rammeaftalen i fremtiden skal udgøre det primære forum for faglig udvikling, og om samarbejdet i regionen skal styrkes eller svækkes i regi af rammeaftalen. Der gives i surveybesvarelserne ikke udtryk for utilfredshed med den nuværende rammeaftale, mens kommunerne og regionen er delt på spørgsmålet om, hvorvidt man ønsker et tættere samarbejde i regi af rammeaftalen. På interviewene er det blevet tydeligt, at parterne har varierende holdninger til både rammeaftalens berettigelse, betydning og potentiale. Endvidere, at parterne har forskellige opfattelser af selve formålet med rammeaftalesamarbejdet og dermed forskellige holdninger til, hvad rammeaftalesamarbejdet kan bære og omfatte. Alle parter giver dog udtryk for, at rammeaftalen er et godt redskab for styring og koordinering af tilbuddene på det specialiserede socialområde.
Det er vores anbefaling, at parterne først og fremmest revitaliserer og genovervejer selve strategien for rammeaftalesamarbejdet og desuden drøfter formålet med samarbejdet. Dette for at klarlægge hvilken retning parterne ønsker at samarbejdet skal tage. Til de videre drøftelser har vi udarbejdet en række scenarier, der virker som illustrationer for, hvordan rammeaftalesamarbejdet kan udvikles – for både den styringsmæssige og den udviklingsmæssige del af rammeaftalen. Når strategi, formål og retning for det fremtidige rammeaftalesamarbejde er fastlagt, kan emner såsom kapacitetstilpasning, procedurer ved lukning, faglige udviklingsfora mv. drøftes og fastlægges.
1.1 LÆSEVEJLEDNING
I det følgende præsenteres først en række spørgsmål til overvejelse. Spørgsmålene er opstået undervejs i analysen og kan både bruges som indledende refleksionsspørgsmål og overføres direkte til de kommende drøftelser i Socialdirektørforum. Dernæst indledes rapporten, hvorefter resultaterne af de gennemførte analyseaktiviteter og de udarbejdede udviklingsscenarier præsenteres.
Bilagsmaterialet omfatter, foruden en proces- og metodebeskrivelse, resultaterne af den komparative
analyse og survey’en samt udvalgte paragraffer fra bekendtgørelsen vedrørende rammeaftaler.
1.2 SPØRGSMÅL TIL OVERVEJELSE
Analysens aktiviteter og resultater giver anledning til en række spørgsmål, som vi anbefaler drøftes og behandles i regi af Socialdirektørforum. Disse spørgsmål fremgår nedenfor:
• Hvilket formål ser kommuner og regionen med rammeaftalesamarbejdet?
Undervejs i analysen er det kommet frem, at kommunerne og regionen er delt i forhold til, hvor langt rammeaftalesamarbejdet så at sige skal ’strækkes’. Nogle mener, at rammeaftalesamarbejdet kan og skal udvides, mens andre ønsker at slanke samarbejdet.
• Hvilke emner skal behandles i regi af rammeaftalen – og hvilke emner kan med fordel behandles i andre fora?
I relation til ovenstående bør det overvejes, hvilke emner, der hører til i regi af
rammeaftalesamarbejdet og hvilke emner, der skal behandles i andre, om muligt, ’frivillige’ fora.
• Hvilke tilbud er meningsfuldt omfattet af rammeaftalen? Og hvilke tilbud skal være omfattet af solidarisk hæftelse?
For nuværende er klyngetilbud og højt specialiserede tilbud omfattet af rammeaftalen. Det ses i analysen, at andre regioner ikke arbejder med kategoriseringer og også, at tilbuddene omfattet af styringsaftalen kan skifte fra år til år, afhængigt af koordinationsbehovet omkring et givent tilbud. På baggrund af ovenstående vil det være givtigt for parterne at drøfte, hvilke tilbud der fremadrettet skal være omfattet af rammeaftalen, herunder om den solidariske hæftelse eventuelt kun skal være gældende for en delmængde af disse tilbud.
• Hvordan skal den økonomiske arbejdsgruppe sammensættes fremadrettet?
Vi bemærker, at sammensætningen af den økonomiske arbejdsgruppe primært er styret af den enkelte kommune/regionens vurdering af, hvorvidt der er ressourcer til stede til at deltage, og at gruppens sammensætning ikke har ændret sig synderligt i løbet af årerne. Det kan overvejes, om der skal indføres en rotationsordning for deltagelse i arbejdsgruppen.
• Bør regionen indgå i FU?
Vi bemærker endvidere, at regionen ikke er medlem af Forretningsudvalget. Dette kan virke uhensigtsmæssigt, da regionen som eneste part udelukkende er driftsherre for de højt specialiserede tilbud.
• Hvordan matcher samarbejdet med Bekendtgørelsen?
I forbindelse med de ovenstående drøftelser anbefaler vi, at parterne sammenholder den nuværende og de kommende rammeaftaler med bekendtgørelsen vedr. rammeaftaler. Dette med formålet om at have et fælles udgangspunkt for tilrettelæggelsen af kommende rammeaftaler. Bekendtgørelsens §§ 7- 13 er vedhæftet i bilagsmaterialet.
2. INDLEDNING
2.1 INDLEDENDE BETRAGTNINGER
Kommunerne og regionen er med rammeaftalen født ind i et samarbejde via deres respektive region.
Rammeaftalen skal danne ramme om den faglige udvikling, styring og koordinering af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i regionen. På et komplekst område hvor målgrupper og dermed tilbudsbehov løbende forandrer sig, har kommunerne og regionen vidt forskellige udgangspunkter for det samarbejde, der skal udspringe af rammeaftalen: Nogle kommuner køber flere pladser, end de sælger og omvendt, nogle er geografisk og historisk mere knyttede til kommuner udenfor deres region, og nogle kommuner ønsker i højere grad at orientere sig mod nationale udviklingstendenser frem for at skabe disse regionalt. Dertil kommer det forhold, at samarbejdet også skal foregå mellem en region, der udelukkende sælger pladser, små køberkommuner og store sælgerkommuner.
Kort sagt kan et samarbejde mellem 22 kommuner og en region på netop socialområdet altså synes, om end bydende nødvendigt, så som en særdeles udfordrende opgave.
Fælleskommunalt Socialsekretariat Syddanmark har ønsket at evaluere erfaringerne med og arbejdet omkring selve rammeaftalen. Dette med henblik på at styrke samarbejdet i Region Syddanmark på det specialiserede socialområde og sikre et fælles grundlag for at arbejde med udviklingen af en ny rammeaftale, der giver retning og udvikling på området.
Formålet med analysen har således været at udarbejde et grundlag for, at kommunerne og regionen i Region Syddanmark kan justere fremtidige rammeaftaler i en retning, der styrker samarbejdet om og styringen af det specialiserede socialområde i Syddanmark.
I denne rapport præsenteres resultaterne af analysearbejdet.
2.2 SUCCESKRITERIER OG LEVERANCER
Analysen har haft til formål at levere følgende succeskriterie og leverancer:
Analysens succeskriterie:
• At analysen sikrer et robust grundlag for kommunernes fælles drøftelse af, hvorledes rammeaftalen skal konstrueres for på bedst mulige måde at understøtte samarbejdet i Syddanmark på det specialiserede socialområde ‐ også på længere sigt.
Analysens leverancer:
• En erfaringsopsamling af rammeaftalerne fra de 5 regioner med fokus på ovenstående succeskriterie
• Et overordnet erfaringsnotat indeholdende analysens fund og anbefalinger til det fremadrettede arbejde med rammeaftalen - herunder et overblik over kommunernes holdninger og ønsker til den fremtidige rammeaftales principper.
3. RESULTATER
I det følgende præsenteres resultaterne af analysen.
3.1 KOMPARATIV ANALYSE
I det følgende præsenteres resultaterne af den komparative analyse. Konklusionerne tager udgangspunkt i forskellene mellem Region Syddanmark og de resterende regioner, og væsentlige forskelle og ligheder mellem de resterende regioner er blevet inddraget, såfremt det er vurderet, at de har relevans for rammeaftalesamarbejdet i Syddanmark.
Indholdet i rammeaftalerne er mestendels lovbestemt, og analysen fokuserer således på de dele af rammeaftalen, hvor de fem regioner har indrettet sig på forskellig vis. Det fremhæves dermed for eksempel ikke, at samtlige rammeaftaler omfatter en række bestemmelser, som er fælles, og defineret via bekendtgørelsen.
På baggrund af den komparative analyse har vi identificeret en række temaer, der senere er uddybet i de videre analyseaktiviteter. Fælles for temaerne er, at de omhandler principper, hvor Region Syddanmark adskiller sig fra de andre rammeaftaler. Temaerne, der uddybes i den følgende tabel, er:
• Procedurer for lukning af tilbud
• Håndtering af over/underskud ved lukning af tilbud
• Kapacitetstilpasning
• Kategorisering af tilbud.
Tema | Beskrivelse |
Procedurer for lukning af tilbud | I forhold til de regionale procedurer for lukning af tilbud arbejdes der med forskellige metoder på tværs af de fem regioner. I Region Sjælland er både kommunale og regionale tilbud omfattet af solidarisk hæftelse. I de resterende regioner er det driftsherres ansvar at dække udgifter forbundet med lukning og kapacitetsomlægning. I Region Syddanmark er lukningen af henholdsvis klyngetilbud og tilbud med regional betydning omfattet af solidarisk hæftelse. For regionale tilbud gælder der dog driftsherreansvar. Region Syddanmark skelner som den eneste region mellem kommunale og regionale tilbud i reglerne for lukning af tilbud. |
Håndtering af over/underskud ved lukning af tilbud | I Region Midt og Region Hovedstaden gælder det, at det alene er driftsherren, der afholder udgifterne i forbindelse med lukning af tilbud. For Region Nord gælder det, at underskud ved lukning af kommunale tilbud kan henføres til andre tilbud, mens underskud i regionale tilbud, der ikke kan dækkes af hensatte midler, hensættes på status. I Region Sjælland, der også arbejder med solidarisk hæftelse, gælder det for både kommunale og regionale tilbud, at merudgifter som følge af lukning fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår på baggrund af kommunernes belægningsmæssige andele. For Region Syddanmark gælder det, at underskud i regionale tilbud dækkes af den samlede økonomiske enhed via effektiviseringer eller hensatte midler (ved underskud under 5 %) eller via besparelser på andre tilbud (underskud over 5 %). For kommunale tilbud efterreguleres der til brugerkommunerne. |
Kapacitetstilpasning | I Region Midt og Region Sjælland er der givet mulighed for at justere antallet af pladser på tilbuddene med hhv. 10 pladser og +/- 20 %, dog for sidstnævnte med krav om orientering til kommunerne ved justeringer over 10 %. For Region Syddanmark gælder det, at der er mulighed for at kapacitetstilpasse, hvis der er tale om midlertidige ændringer, mens permanente ændringer skal i høring i Socialdirektørforum. |
Kategorisering af tilbud | Regionerne arbejder med forskellige former for tilbudskategoriseringer. I Region Sjælland og Region Nord arbejdes der med tre tilbudstyper, der kategoriseres efter andelen af pladser, der sælges til andre kommuner. Region Midt arbejder ikke med kategorisering af tilbud. Region Hovedstaden kategoriserer tilbud som værende omfattet af deres udviklingsstrategi ud fra seks kriterier, hvor tilbuddet skal opfylde minimum fire heraf dog med koordinationsbehov som afgørende faktor. Tilbud, omfattet af udviklingsstrategien, er således en delmængde af tilbuddene, omfattet af styringsaftalen. Region Syddanmark arbejder med tre tilbudstyper defineret ud fra blandt andet tilbuddets takst og andelen af pladser, der sælges til andre kommuner, samt andre faktorer såsom faglighed, behov, specialisering og kompleksitet. |
Det ses altså, jævnfør ovenstående tabel, at regionerne har indrettet sig forskelligt i forhold til en række punkter i regi af rammeaftalen. Årsagen til de forskellige måder at agere på i regi af rammeaftalen kan formentligt findes i en række begivenheder, der på hver sin måde har påvirket samarbejdet i den konkrete region. Derfor er en given løsning i én region ikke nødvendigvis gangbar i en anden.
Nedenfor ses hvordan de fem regioner har indrettet sig i forhold til de fire præsenterede tematikker:
Region | Procedurer ved lukning af tilbud | Håndtering af over/underskud ved lukning af tilbud | Kapacitets- ændringer | Tilbuds- kategorisering |
Region Syddanmark | Solidarisk hæftelse for kommunale tilbud Driftsherreansvar for regionale tilbud | Merudgifter fordeles mellem brugerkommuner for kommunale tilbud. Underskud i regionale tilbud dækkes via effektiviseringer, hensatte midler eller besparelser på andre tilbud | Mulighed for midlertidige kapacitets- ændringer. Ved permanente ændringer på højt specialiserede tilbud skal dette i høring hos Socialdirektørforum | Tilbuddene er kategoriseret efter tre kategorier |
Region Midt | Driftsherreansvar for både | Driftsherre afholder udgifter i | Mulighed for kapacitets- | Tilbuddene kategoriseres ikke |
kommunale og | forbindelse med | ændringer op til 10 | ||
regionale tilbud | lukning | pladser uden forudgående høring | ||
eller orientering | ||||
Region Nord | Driftsherreansvar for både kommunale og regionale tilbud | Underskud ved lukning af kommunale tilbud kan henføres til andre tilbud | Permanente kapacitets- ændringer skal godkendes af Forretningsudvalget | Tilbuddene er kategoriseret efter tre kategorier |
Underskud i regionale tilbud, der ikke kan dækkes af hensatte midler, hensættes på status | ||||
Region | Solidarisk hæftelse | Merudgifter | Mulighed for | Tilbuddene er |
Sjælland | for både | fordeles mellem | kapacitets- | kategoriseret efter |
kommunale og regionale tilbud | brugerkommuner for både | ændringer op til 20 % af pladserne, dog | tre kategorier | |
kommunale og | med forudgående | |||
regionale tilbud | orientering ved | |||
tilpasninger op til | ||||
10 % | ||||
Region | Driftsherreansvar | Driftsherre afholder | Tilbuddene | |
Hovedstaden | for både | udgifter i | kategoriseres ikke | |
kommunale og | forbindelse med | |||
regionale tilbud | lukning |
Den samlede komparative analyse fremgår af bilagsmaterialet.
3.2 SURVEY
Survey’en viser, at parterne har forskellige holdninger til både indholdet af den nuværende rammeaftale, samt til hvorvidt rammeaftalen i fremtiden skal udgøre det primære forum for faglige udvikling og om samarbejdet i regionen skal styrkes i regi af rammeaftalen.
Der gives i survey’en ikke udtryk for utilfredshed med den nuværende rammeaftale, mens kommunerne og regionen er delt på spørgsmålet om, hvorvidt man ønsker et tættere samarbejde i regi af rammeaftalen.
På spørgsmålet om hvorvidt der ønskes et tættere samarbejde i regi af rammeaftalen, svarer over 40 %, at de i hverken høj eller lav grad ønsker et tættere samarbejde i regi af rammeaftalen. Knap 25 % svarer, at de i lav eller meget lav grad ønsker et tættere samarbejde, mens en tredjedel i høj eller meget høj grad ønsker at styrke samarbejdet i regi af rammeaftalen. Her er parterne altså delt på opfattelsen af retningen for rammeaftalesamarbejdet. | I meget høj grad 4,8% 9,5% I høj grad 19,0% Hverken høj eller lav 23,8% grad I lav grad I meget lav grad Ved ikke 42,9% |
Surveyspørgsmål: I hvor høj grad ønsker din kommune/region et tættere samarbejde i regi af rammeaftalen? |
De samlede resultater af den gennemførte survey fremgår af bilagsmaterialet.
3.3 INTERVIEWS
På interviewene er det blevet tydeligt, at parterne har varierende holdninger til både rammeaftalens berettigelse, betydning og potentiale. Alle parter giver dog enstemmigt udtryk for, at rammeaftalen er et godt redskab for styring og koordinering af tilbud.
Holdningerne varierer mellem kommunerne og regionen på en række emner, herunder blandt andet:
• Holdningen til hvorvidt solidarisk hæftelse er et nødvendigt forsikringsprincip eller en hindring for bæredygtig drift
• Holdningen til nødvendigheden af reglerne for kapacitetstilpasning
• Holdningen til om rammeaftalen skal udgøre det primære regi for faglig udvikling.
Grundlæggende set relaterer resultaterne sig til, hvorvidt man som kommune eller region ønsker et tættere samarbejde gældende for både den styrings- og udviklingsmæssige retning i Region Syddanmark.
Flere forhold påvirker de enkelte kommuners og regionens holdning til rammeaftalens indhold og formål. Der ses således en tendens til, at direktører, der ikke har været en del af rammeaftalesamarbejdet fra starten og dermed ikke har fulgt udviklingen fra den første rammeaftale og til dens nuværende form, ønsker, at der skabes ens rammer for regionen og kommuner. På samme måde ønskes det i højere grad, at der arbejdes med driftsherreansvar frem for solidarisk hæftelse. Således fremhæves det, at ‘de nye direktører’ ikke er påvirkede af historikken på området, og således ikke præges af de oprindelige bevæggrunde for, hvorfor rammeaftalen ser ud som den gør i dag.
Anciennitet er blot en af de faktorer, der gør, at direktørerne, og dermed de facto kommunerne og regionen, adskiller sig på, hvordan de anskuer en kommende rammeaftale. Andre forhold være sig om man er en henholdsvis stor eller lille kommune, og herunder om man har tilbudskapacitet til egne borgere eller skal købe størstedelen af sine tilbud ‘ude i byen’, om man primært er køber- eller sælgerkommune, om tidligere amtslige institutioner er beliggende i kommunen, og om man som (direktør i) kommune eller region har oplevet konsekvenser af tilbudslukning.
I det følgende udfoldes vores opsamlende konklusioner på en række emner, der er drøftet under interviewene.
Rammeaftalens formål
Kommunerne og regionen er enige om, at rammeaftalen udgør et nødvendigt forum for at kunne samarbejde om kapacitets- og tilbudsudvikling. Flere fremhæver, at de ikke vil undvære en rammeaftale, og at den udgør et slags fundament for overhovedet at kunne handle med hinanden på tværs af kommuner og region. Uden den, ‘ville det være som det vilde Vesten’.
Flere af de interviewede parter fremhæver dog, at de har svært ved at se, hvad den overordnede ‘strategi’ for rammeaftalesamarbejdet i Syddanmark er. Sidstnævnte går igen i flere interviews, hvori det påpeges, at man bør klarlægge det formål, som rammeaftalen er bygget op omkring, og som man ønsker at arbejde efter i Syddanmark. Den store udskiftning i direktørgruppen kan tale for en revitalisering af strategien, hvor retningen fastlægges i fællesskab, så involvering og engagement sikres - også i fremtiden.
Styring og drift
Der er overvejende bred enighed om, at rammeaftalen udgør et tilstrækkeligt grundlag for at sikre styring i forhold til kapacitet og handel på tværs af kommunegrænser. Rammeaftalen sætter spillereglerne for køb og salg, og det fremhæves, at man i forbindelse med eksempelvis køb af pladser orienterer sig i rammeaftalen.
I forhold til den daglige drift af tilbuddene fremhæver kommunerne og regionen, at man driver tilbuddene, som havde man driftsherreansvar. Det er således ikke i den daglige drift present for kommunerne, at de ved lukning af et tilbud ‘kan sende regningen videre’ til brugerkommunerne jævnfør reglen om solidarisk hæftelse. Det sagt, er der varierende holdninger til, hvordan forholdet omkring solidarisk hæftelse anskues. Enkelte kommuner ønsker at ‘blive herre i eget hus’ og med et driftsherreansvar kunne frigøre sig fra reglerne om at skulle orientere rammeaftalens parter om kapacitetstilpasninger. Argumentet er, at dette vil sikre en mere effektiv drift af tilbuddene. Andre kommuner fremhæver, at den solidariske hæftelse skal ses som et forsikringsprincip kommunerne imellem, og at det er medvirkende til, at kommunerne ønsker at bære risikoen ved at oprette tilbud til smalle målgrupper. Det nævnes også, at den tætte kontrol med de højt specialiserede tilbud kan ses som en katalysator for interessen i hinandens praksis. Et mere ustyret marked vil måske styrke kommunernes incitament til at handle egennyttemaksimerende, og ikke tilpasse kapacitet og faglighed til de behov, som er i hele regionen.
Det ses af den komparative analyse, at der er forskel på regler for kapacitetstilpasninger blandt regionerne. Flere kommuner understreger et ønske om at indføre en bagatelgrænse for, hvornår der skal ske en orientering vedr. kapacitetstilpasninger, som det ses i Region Midt og Region Sjælland.
Udvikling
Når det kommer til spørgsmålet omkring rammeaftalens udvikling, er vi undervejs i analysen blevet opmærksomme på en vigtig distinktion: Flere kommuner og regionen vil gerne deltage i udviklingsarbejde, men kommunerne adskiller sig på, hvilket begreb udviklingen skal knytte sig til; den faglige, metodiske udvikling af socialområdet eller udviklingen af selve tilbudsviften.
Vi ser her på den ene side, at en del af kommunerne ønsker at have et fælles, fagligt afsæt som et bagtæppe for at handle med hinanden. Logikken er, at når man er enige om en ‘vares’ værdi og dens formål og effekt, kan man lettere handle med hinanden og så at sige ‘tale det samme sprog’ om en given
ydelse. På den måde fremhæves et fælles fagligt værdisæt som en forudsætning for at kunne købe og sælge pladser på tværs af kommuner og regionen. Endvidere ønsker en række kommuner, at man i højere grad udnytter hinandens gode erfaringer og udbreder redskaber mv. på tværs. Dette eventuelt i et forum for fagchefer. Blandt de mindre kommuner er der samtidigt et håb om, at man i fællesskab kan udvikle både tilbudsvifte, metoder og faglig praksis. Der er forskellig kapacitet kommunerne i mellem, og de små kommuner er i et vist omfang afhængige af den udvikling, der sker, både i regi af rammeaftalen og i de større kommuner.
En række kommuner føler på den anden side, at det udviklingsmæssige arbejde ligger bedst hos kommunerne selv, og at sanktionsmulighederne er nødvendige for at sikre incitament til lokal udvikling. Der er blandt kommunerne også nogle, der mener, at blandt andet ”metoder i botilbud” ikke er blevet implementeret ordentligt – hermed ment, at metoderne burde været indlejret i rammeaftalen som en fælles og besluttet måde at arbejde på. For disse kommuner gælder det typisk, at man ønsker at udvikle tilbudsviften og tilpasse denne til målgruppens udvikling.
Den økonomiske arbejdsgruppe
Den økonomiske arbejdsgruppe er en arbejdsgruppe under Socialdirektørforum og behandler emner rejst af socialdirektørerne og spørgsmål fra kommunerne, fx i forbindelse med lukning af tilbud.
Arbejdsgruppens medlemmer udpeges af Socialdirektørforum, og der ses ikke formelle strukturer for, hvordan sammensætningen tilrettelægges.
Arbejdsgruppen ønsker, at der fastlægges enslydende regler for hhv. kommunerne og regionen og fremhæver, at solidarisk hæftelse ikke er noget, der fylder i den daglige driftsbevidsthed. Dette synspunkt gør sig gældende for flertallet af kommunerne og regionen også; man driver sine tilbud, som havde man driftsherreansvar. Arbejdsgruppen understreger, at solidarisk hæftelse er hensigtsmæssigt, da det for kommuner kan være svært at bære risikoen for lukning af tilbud, da dette kan påvirkes af udefrakommende faktorer, der gør løbende tilpasninger vanskelige.
Arbejdsgruppen fremhæver endvidere, at det i forhold til kapacitetstilpasning og kategorisering af tilbud gør sig gældende, at processen omkring godkendelse af oprettelse og nedlæggelse af pladser kan synes lang. Endvidere, at det kan være svært at sikre en tilstrækkelig god kapacitetstilpasning, da der gælder forskellige regler alt efter, hvordan et tilbud er kategoriseret. Således vil oprettelse af lokale tilbud påvirke den samlede tilbudsvifte, men flere kommuner undlader at orientere forud for oprettelsen af pladserne. Generelt opleves det, at kommunerne naturligt nok primært er styret af egne, økonomiske interesser, og at disse ikke nødvendigvis er i tråd med den fælles interesse. Det fremhæves, at en ‘smallere’ kategorisering vil gøre mulighederne for styring mindre, hvormed den løbende kapacitetstilpasning og dermed de facto den solidariske hæftelse vil være sat under pres.
Arbejdsgruppen pointerer slutteligt, at det ønskes, at der arbejdes med én form for beboerbetaling, da dette punkt giver anledning til spørgsmål fra kommunerne.
4. UDVIKLINGSSCENARIER
I det følgende præsenteres scenarierne, der skal virke som ‘arketyper’, der viser mulige veje for rammeaftalesamarbejdet i Syddanmark. Formålet med scenarierne er at konkretisere de kommende drøftelser i regi af Socialdirektørforummet via illustrationer af de forskellige retninger, som rammeaftalesamarbejdet kan gå i.
Først præsenteres tre scenarier for styring og drift og derefter to scenarier for udvikling.
4.1 STYRING OG DRIFT
Scenarie 1: Driftsherre- løsningen | Scenarie 2: Fællesskabs- løsningen | Scenarie 3: 2-i-1-løsningen |
• Driftsherreansvar • Mulighed for kapacitetsstyring uden orientering • Tilbudskategorisering ud fra koordinationsbehov hvormed tilbud omfattet af aftalen mindskes • Konkrete besparelsesmål for tilbuddene omfattet af aftalen. | • Solidarisk hæftelse ved lukning af tilbud • Kapacitetsstyring sker ved forudgående orientering • Samtlige tilbud omfattet af aftalen. | Obligatorisk: • Driftsherreansvar, dog solidarisk hæftelse ved de mest specialiserede tilbud • Mulighed for kapacitetsstyring uden orientering • Tilbudskategorisering ud fra koordinationsbehov hvormed tilbud omfattet af aftalen mindskes. Valgfrit: • Solidarisk hæftelse for en række udvalgte tilbud • Kapacitetsstyring sker for disse tilbud ved forudgående orientering. |
Scenarie 1: Rammeaftalen har i dette scenarie til formål at styre kapaciteten og tilbudsudviklingen på tværs af kommunerne i Region Syddanmark. Scenarie 1 er karakteriseret ved en relativt høj grad af frihed for driftsherren. Der arbejdes således med driftsherreansvar ved lukning af tilbud gældende for både kommuner og regionen. Heraf følger, at driftsherre frit kan justere kapaciteten af sine tilbud op og ned som følge af udsving i salg af pladser til andre kommuner. Sidstnævnte er inspireret af Region Midt og Sjælland, der arbejder med ‘bagatelgrænser’ for, hvornår der sker orientering vedrørende kapacitetsændringer.
Kommunerne arbejder i regi af rammeaftalen sammen omkring udvikling af tilbudsviften, hvormed det sikres, at denne modsvarer udviklingen i målgruppen. Samarbejde omkring blandt andet faglige metoder sker i regi af andre kommunale eller nationale fora og på tværs af regionsgrænser.
Antallet af tilbud under rammeaftalen mindskes, da koordinationsbehovet bliver styrende for, om et tilbud er omfattet af rammeaftalen. Lignende ses eksempelvis i Region Hovedstaden, der årligt reviderer hvilke tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien.
Der opstilles konkrete besparelsesmål for de enkelte tilbud. Dette ses i flere regioner, herunder Region Midt og Region Nord.
Scenarie 2: Rammeaftalen har i dette scenarie til formål at sikre et tæt samarbejde på tværs af kommuner og region i Syddanmark med fokus på både styring og faglig udvikling. Scenarie 2 er karakteriseret ved en relativt høj grad af frihed for driftsherren. Der arbejdes således med solidarisk hæftelse ved lukning af tilbud gældende for både kommuner og regionen. Heraf følger, at de enkelte kommuner orienterer sig i mod et fælles sekretariat forud for justeringer af kapaciteten.
Antallet af tilbud under rammeaftalen øges, da samtlige tilbud omfattes af rammeaftalen. Dette sker for at sikre, at tilbud, der udelukkende omfatter en kommunes egne borgere, arbejder efter samme metodikker og faglige forståelser som den resterende tilbudsvifte i Syddanmark. Endvidere påvirker lokale tilbud den samlede tilbudsvifte, hvorfor også orientering om kapacitetsudvikling her er relevant for rammeaftalesekretariatet. Region Midt og Hovedstaden arbejder ikke med kategorisering af tilbuddene, men har opstillet kriterier for hvilke tilbudstyper, der er omfattet af rammeaftalen.
Scenarie 3: Dette scenarie repræsenterer en løsning, der imødekommer parter, der anskuer rammeaftalens formål, som det præsenteres i både scenarie 1 og 2: Således er løsningen her, at samarbejdet konstrueres med en obligatorisk og en valgfri del.
Førstnævnte, det obligatoriske samarbejdsregi, fokuserer på kapacitets- og tilbudsudvikling. I regi heraf arbejdes der med at tilpasse tilbudsviften til målgruppen. Der arbejdes med driftsherreansvar og dermed ‘fri’ kapacitetsstyring for den enkelte driftsherre, hvormed kapaciteten kan tilpasses som følge af udsving i salg af pladser til andre kommuner. Sidstnævnte er inspireret af Region Midt og Sjælland, der arbejder med ‘bagatelgrænser’ for hvornår, der sker orientering vedr. kapacitetsændringer.
Antallet af tilbud under rammeaftalen mindskes, da koordinationsbehovet bliver styrende for, om et tilbud er omfattet af rammeaftalen. Lignende ses eksempelvis i Region Hovedstaden, der årligt reviderer hvilke tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien.
Det valgfrie samarbejde relaterer sig til en række udvalgte tilbud, hvor parterne forpligter sig til at hæfte solidarisk á la bilaterale aftaler. For disse tilbud sker kapacitetsstyring i fællesskab.
4.2 UDVIKLING
Scenarie 1: Kapacitet • Udvikling af tilbudsviften • Fokus på målgruppebehov. | Scenarie 2: Effekt og faglighed • Udvikling af tilbudsviften • Fokus på målgruppebehov • Faglig og metodisk udvikling • Effektmål for tilbuddene • Fagligt forum. |
Scenarie 1: Kommunerne arbejder i regi af rammeaftalen sammen omkring udviklingen af tilbudsviften, så denne modsvarer udviklingen i målgruppebehovet. Fokus er således på at monitorere målgruppernes udvikling og at tilse, at Syddanmark har de nødvendige tilbud til at imødekomme denne udvikling. Der er tale om en obligatorisk del af samarbejdet, og samarbejdet relaterer sig til stk. 2, punkt 3 i bekendtgørelsens § 7.
Scenarie 2: Kommunerne arbejder i regi af rammeaftalen sammen omkring både udviklingen af tilbudsviften, så denne modsvarer udviklingen i målgruppebehovet, og om den faglige og metodiske udvikling på området. Målet er, at kommunerne og regionen på tværs og på sigt har fælles metodetilgange til forskellige borgerbehov. Af samme årsag nedsættes et fagligt forum med deltagelse af fagchefer fra kommuner og regionen. Der opstilles konkrete effektmål på målgruppeniveau. Dette bunder i en fælles forståelse af, hvordan effekt måles og konkretiseres i borgernes handleplaner.
5. BILAG
5.1 PROCESBESKRIVELSE
Analysen er tilrettelagt ud fra et design der tillader, at de enkelte analyseaktiviteter ‘står på skuldrene af hinanden’. Således har den komparative analyse illustreret forskelle og ligheder mellem de fem rammeaftaler, der har virket fokuserende for de videre analyseaktiviteter. Survey’en har testet holdningerne til en række udsagn blandt regionens kommuner og region, og de afsluttende interviews har nuanceret og udfoldet disse holdninger og pointer.
Procesfigur
Komparativ analyse af rammeaftalerne
Survey til kommuner og regionen
Interviews med kommuner og regionen
5.2 METODEBESKRIVELSE
Analysen er bygget op omkring en inddragende tilgang, hvor vi gennem tre fokuserede trin indsamler og validerer informationer fra både kommunerne, regionen og fra de fem rammeaftalekontorer. De tre analytiske trin er forklaret nedenfor.
KOMPARATIV ANALYSE | Den komparative analyse baserer sig på samtlige rammeaftaler og al bilagsmateriale samt på interviews med rammeaftalekontorerne i de fem regioner, der også har valideret analysen.
Både udviklingsstrategien og styringsaftalen indgår i sammenligningen. Fokus i sammenligningen er på samarbejde og udvikling, herunder strukturer for samarbejde, snitflader og koordinering kommunerne imellem samt mellem kommunerne og regionen.
Skabelonen for den komparative analyse er udarbejdet med udgangspunkt i Rammeaftalen for Syddanmark. Skabelonen er løbende suppleret med kategorier fra de resterende rammeaftaler.
SURVEY | Survey’en er udsendt til samtlige socialdirektører i kommunerne og i regionen og er besvaret af i alt 20 kommuner og regionen. Survey’en har indeholdt både spørgsmål til besvarelse med forudbestemte kategorier samt spørgsmål, hvor direktørerne selv har udfyldt tekstfelter.
Besvarelserne er senere valideret på interviews med de enkelte kommuner og regionen.
INTERVIEWS | Der er gennemført interviews med samtlige kommuner og regionen i Syddanmark. Dette enten via et fysisk møde eller via telefon- og Skypemøder. Der er ligeledes gennemført et fokusgruppeinterview med den økonomiske arbejdsgruppe i regi af rammeaftalesamarbejdet.
5.3 RESULTATER AF DEN KOMPARATIVE ANALYSE
Region Syddanmark | Region Midt | Region Nord | Region Sjælland | Region Hovedstaden | |
UDVIKLINGSSTRATEGI | Nordjysk Socialaftale | ||||
Særlige fokuspunkter/indsatser /udviklingsområder i rammeaftalen ift. faglig udvikling på området | • Øget fokus på effekt i de anvendte metoder • Øget fokus på at understøtte borgere som en aktiv del af samfundet, herunder fokus på hjælp i nærmiljøet • Øget fokus på koordinerede socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange | • Voksenhandicap; implementering af rammepapir fra 2017 • Effekt og progression; hvordan ved vi, at indsatsen virker? I relation hertil et ønske om at arbejde med andre tilgange til styring end den økonomiske. Til rammeaftalen medfølger i bilag planer for arbejdet med de to udviklingsområder. | • Socialfagligt fokus på beskæftigelse • Samarbejde mellem kommuner og behandlingspsykiatrie n • Nye samarbejdsformer I rammeaftalen beskrives konkrete initiativer for hvert fokusområde | • Borgeren først: samarbejde med brugere og pårørende • Forpligtende samarbejde om tilbud til udvalgte målgrupper • Tilbuddenes viden og kompetencer skal i spil • Praksisnær metodeudvikling og videndeling om effekt I rammeaftalen beskrives fokuspunkterne yderligere. | • Børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD • Ældre med handicap og psykiske lidelser og behov for sundhedsfaglige indsatser Fokuspunkter beskrives yderligere i bilag til rammeaftalen. |
Kapacitetsstyring og koordinering | Belægningsprocenten afdækkes to gange årligt, ligesom der afholdes drifts- og belægningsmøder med Region Syddanmark 3-4 gange årligt. Tendenser og behov for specifikke målgrupper afdækkes, som der er tegn på ændringer. | Kommunerne har i forbindelse med rammeaftalen indgivet en vurdering af sammenhængen mellem deres behov og regionens tilbudsvifte. Der vurderes god sammenhæng her, dog med forbehold for en mindre grad af sammenhæng på tilbud for alkohol- og | Der opleves fra kommunernes side god sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel, dog med forbehold for tilbud til unge med svære psykiske problemer, voksne der udskrives fra psykiatrien og voksne med autisme samt borgere med psykiatriske problemstillinger. | Det opleves, at der for de fleste områder er de nødvendige tilbud til stede, både målt ud fra indholdsmæssigt og pladsmæssigt behov. Dog rettes der opmærksomhed mod følgende målgrupper: • Stigende efterspørgsel efter plejefamilier | Der opleves generelt god sammenhæng mellem de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser og kommunernes behov. |
Belægningsprocenten indberettes for tilbud, hvor den faktiske belægningsprocent afviger 5 % eller mere fra den budgetterede belægningsprocent, samt hvilke konsekvenser afvigelsen har for taksten. Endvidere indberettes det hvilke initiativer, der er iværksat for at imødekomme afvigelsen. | stofmisbrug og bemærker, at der fremadrettet skal allokeres opmærksomhed til voksenområdet | Vurdering er sket på baggrund af proces med deltagelse af alle kommuner og herefter i regi af handicapchefkredsen. | • Ønske om døgnplejepladser • Flere lokale dagtilbud • Behov for tilbud til børn og unge med psykiske vanskeligheder • Pladser på herberg og forsorgshjem • Tilbud til sindslidende voksne • Tilbud til voksne med dobbeltdiagnoser • Tilbud til voksne hjerneskadede | ||
Findes notat om sociale tilbud med behov for særlig opmærksomhed? | Rammeaftalen indeholder et ønske om at kunne yde særlig opmærksomhed til tilbud med en særlig specialisering, der er målrettet en lille målgruppe for at fastholde en faglig og økonomisk bæredygtighed. Der beskrives i rammeaftalen et udkast til en proces for, hvordan der søges om og ydes særlig opmærksomhed til tilbud. | Der er ikke udarbejdet retningslinjer for et forstærket samarbejde omkring tilbud, der tildeles særlig opmærksomhed. | Forstærket samarbejde: Udarbejdet som en overbygning til rammeaftalen vedr. få højt specialiserede og unikke tilbud ift. disses bæredygtighed. Seks tilbud indgår i 2017 og 2018. For tilbud under det forstærkede samarbejde gælder: • Beskyttede konkurrencevilkår • Systematisk og forpligtende dialog om efterspørgsel og udbud • Forpligtelse til at indgå i tidlig fælles indsats for at sikre tilbuddets fortsatte bæredygtighed | I styringsaftalen fremgår de 10 mest specialiserede tilbud. | Der er defineret en delmængde af de højt specialiserede tilbud, der defineres som værende de mest specialiserede. Til disse gives der særlig tværkommunal opmærksomhed. Der er opstillet seks kriterier for de mest specialiserede tilbud. For at kunne defineres som mest specialiseret skal et tilbud opfylde fem af seks opstillede kriterier. Der findes i bilagene samarbejdsmodel for de mest specialiserede tilbud samt en beskrivelse af task force og krav til de mest specialiserede tilbud. |
Der er udarbejdet model for det forstærkede samarbejde, herunder procedurer for udmeldelse og styrket dialog samt årshjul | |||||
Definition af tilbudstyper, herunder typernes relation til rammeaftalen | Der skelnes mellem tre tilbudstyper i Region Syddanmark: Højt specialiserede tilbud med regional betydning Tilbud, som af kommunerne i Syddanmark vurderes, at være de mest specialiserede tilbud - fordelt på målgrupper. Tilbud med en takst på 2000 kr. eller derover, der sælger pladser til minimum 4 kommuner (udover udbyderkommunen) eller sælger minimum 40 % af deres pladser til andre kommuner. Derudover vurderer den enkelte kommune og Region Syddanmark kategoriseringen i forhold til andre faktorer såsom faglighed, behov, specialisering og kompleksitet (OMFATTET) Klyngetilbud | Der arbejdes ikke med kategorisering af tilbud. | Som udgangspunkt er alle tilbud, der anvendes af andre kommuner end driftsherrens kommune, omfattet af styringsaftalen. Tilbuddene opdeles i tre kategorier: 1. Tilbud, der alene anvendes af driftsherre (IKKE omfattet) 2. Tilbud som anvendes af en eller få andre kommuner (OMFATTET, men der kan indgås enkeltaftaler, der indeholder samme elementer som styringsaftalen) Tilbud der i omfattende grad anvendes af andre kommuner (OMFATTET) | Der skelnes mellem tre tilbudstyper i Region Sjælland: Regionalt orienterede tilbud: Tilbud, hvor der ikke er indgået konkret aftale mellem driftskommunen og en eller flere andre kommuner, og hvor en stor del/størstedelen af pladserne på markedslignende vilkår anvendes af andre kommuner og evt. også af kommuner udenfor regionen. Klyngetilbud: Tilbud hvor driftskommunen har indgået aftale med en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet (OMFATTET, men kan undtages) Lokale tilbud: Tilbud hvor driftskommunen ikke har planlagt salg af pladser til andre kommuner (IKKE OMFATTET) | Der arbejdes ikke med tilbudskategorier. Hvorvidt tilbuddene er omfattet af udviklingsstrategien afhænger af tilbuddenes specialiseringsgrad, befolkningsgrundlag samt hvorvidt tilbuddet anvendes af flere kommuner. Som udgangspunkt er det dog koordinationsbehovet, der er afgørende faktor for, om tilbuddet er omfattet af udviklingsstrategien. Tilbuddene omfattet at Styringsaftalen er alle kommunale tilbud, hvor der forekommer køb og salg. Alle regionale tilbud er omfattet af styringsaftalen og udviklingsstrategien |
Tilbud hvor driftskommunen sælger pladser til en eller flere andre kommuner. Tilbud, der sælger pladser til andre kommuner samt har en takst under 2000 kr., og som ud fra andre faktorer såsom faglighed, behov, specialisering og kompleksitet ikke vurderes som et højt specialiseret tilbud med regional betydning (OMFATTET) Lokale tilbud Tilbud der er oprettet og drevet med sigte på egne borgere, men hvor der kan ske salg af enkelte pladser til andre kommuner (disse indgår i form af et udtræk fra Tilbudsportalen) (DELVIST OMFATTET). Sælges der pladser til andre kommuner, skal takstprincipperne anvendes. |
Region Syddanmark | Region Midt | Region Nord | Region Sjælland | Region Hovedstaden | |
STYRINGSAFTALEN | Nordjysk Socialaftale | ||||
Aftaler om økonomisk udvikling | Det er et fokuspunkt, at udgifterne på det specialiserede socialområde i 2018 skal falde, og som minimum fastholdes i forhold til 2017. I 2018 analyseres udvalgte udgiftsområder, der er i risiko for at stige enten som følge af demografi eller kvalitetsmæssigt pres. Der udarbejdes beskrivelse af udviklingen af udgifter samt en beskrivelse af udviklingen af antal sager og antal særligt dyre enkeltsager. | I styringsaftalen indgår en forudsætning om, at kommunerne og regionen udmønter takstreduktion på min. 3 % i perioden 2015-2018. | Der er indlagt krav til en udgiftsreduktion på 5 % i 2020 ift. udgiftsniveauet i 2016. Udgiftsreduktionen udmøntes delvist via en samlet takstreduktion på (2,5 % i 2020) og delvist via dialog mellem myndighed og driftsherre med fokus på mere målrettet visitering (2,5 % i 2020). Udgiftsreduktionen indfases løbende, med 2 % i 2017 og herefter 1 % om året. Der er udarbejdet monitoreringsværktøj til at følge udgiftsreduktionen. | Takstinstrumentet i form af henstilling overfor sælgerkommuner om en given takstreduktion anvendes ikke i 2018. KKR Sjælland opfordrer til, at alle kommuner arbejder målrettet med at sikre konstant driftsoptimering med hensigt om at reducere taksterne samt at udvise stram udgiftsstyring. | Der er indgået en flerårig aftale omkring udviklingen i udgifter pr. dag i de takstbelagte tilbud som følger: At udgifter pr. dag i de takstbelagte tilbud til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 % i forhold til PL- niveauet i 2014. Det er endvidere aftalt, at kommunerne gør en indsats for at bevæge sig hen imod en overheadprocent på 6 % som et gennemsnitligt mål for kommunerne under et. |
Aftaler omkring sikring af effektiv økonomisk drift | Den enkelte udbyder af tilbud skal løbende tilpasse driftsudgifterne ved vigende belægning samt løbende arbejde på at effektivisere driften. Xxxxxxx forpligter sig til at arbejde positivt sammen med handlekommuner, der hjemtager/revisiterer borgere til andre tilbud. | Der sættes fokus på metoder og værktøjer til udgiftsstyring og driftsoptimering samt fagligt kvalificeret sagsbehandling i enkeltforanstaltninger | At tilbuddene er økonomieffektive, har gennemsigtighed mellem pris og ydelse og har de bedste muligheder for udvikling sikres igennem følgende principper: • Dialog mellem driftsherre og myndighed • Incitament til effektiv drift | KKR Sjælland indgik i 2016 en flerårig strategi for styring af takst- og udgiftsudviklingen. Der er udarbejdet tre fokusområder for styringsaftalen vedr. styring: • Videndeling om styring • Styringsdata og information | KKR Hovedstaden opfordrer til at fastholde fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser ud fra en række definerede fokusområder. |
• Retvisende og omkostningsbaserede takster • Budgetsikkerhed for kommuner og region • Udvikling af tilbuddene | • Stigende behov for støtte | ||||
Procedurer ved oprettelse af tilbud | Kommunerne kan frit oprette tilbud, men der bør ved oprettelsen skelnes til det samlede antal tilbud og pladser i Syddanmark indenfor målgruppen. For oprettelse af lokale tilbud gælder det, at der ved ændringer i tilbud, der har væsentlig betydning for andre kommuners tilbud, skal ske orientering til andre berørte tilbud hurtigst muligt. | Ved oprettelse af tilbud er det driftsherre, der alene er ansvarlig for eventuelle uforudsete problemstillinger. Der kan således ikke sendes restafregning, og eventuelle over- og underskud kan ikke indregnes i andre tilbud. Ønsker regionen at etablere nyt tilbud, kræves godkendelse af kommunerne. | Omkostninger ved udvikling af nye ydelser kan ikke indregnes i takster for eksisterende tilbud Nystartede tilbud kan budgettere med en lavere belægningsprocent i forbindelse med takstfastsættelse i første driftsår. Driftsherre kan afskrive driftstab fra første driftsår over tre år. | Indkøringsudgifter, der ikke skal forrentes og afskrives, fordeles mellem brugerkommunerne i startåret samt efterfølgende kalenderår. | Der kan ved etablering af nye tilbud indgås aftaler med konkrete kommuner og alternative finansieringsmodeller. Nystartede tilbud kan budgettere med en lavere belægningsprocent i forbindelse med takstfastsættelse i første driftsår. Der må dog ikke efterreguleres som følge af underskud i opstartsperioden, ligesom overskud på mere end 5 % skal efterreguleres. |
Procedurer ved kapacitetstilpasning (oprettelse/nedlæggel se af pladser) | Antal pladser, der er indberettet til Styringsaftalen, gælder som udgangspunkt for hele året, og der kan derfor udelukkende foretages ændringer ved helt ekstraordinære forhold, og hvis ændringen er varig. Der kan dog foretages midlertidige op- eller nednormeringer. | Der er indført bagatelgrænse ved kapacitetsjusteringer på mere end plus/minus 10 pladser, hvormed driftsherre/regionen kan gennemføre kapacitetsjusteringer op til 10 pladser uden forudgående godkendelse i DASSOS. | Hvis et tilbud i løbet af året grundet særlige omstændigheder har behov for permanent at ændre antallet af pladser på et tilbud, skal dette godkendes af FU. FU kan vælge at viderebringe sagen for DAS. | Den enkelte driftsherre har ret til at ændre driften, herunder pladstal med +/- 20 %, dog med krav om information til eksterne købere før udsvingene når 10 %. |
Der kan frit oprettes pladser. Der bør dog ved oprettelser af flere pladser skelnes til det samlede antal tilbud og pladser indenfor målgruppen. Ved varige ændringer gælder: Højt specialiserede tilbud: • Høring hos Socialdirektørforum • Meddeles til alle kommuner og evt. andre brugerkommuner Klyngetilbud: • Meddeles til alle kommuner og evt. andre brugerkommuner Lokale tilbud (ved ændringer i tilbud, der har væsentlig betydning for andre kommuners tilbud) • Orientering til andre berørte tilbud hurtigst muligt. | Justeringer over 10 pladser skal godkendes af DASSOS eller Forretningsudvalget. Driftskommunen skal orientere de berørte kommuner. Ønsker regionen at ændre kapacitet på sine tilbud, kræves godkendelse af kommunerne. | ||||
Håndtering og regulering af over- og underskud. | Overskud under 5 % hensættes og anvendes indenfor 5 år. Underskud under 5 % dækkes af tilbuddet via | Tilbud med over- /underskud mindre end 5 % • Overskuddet indregnes i taksten i det efterfølgende år | Kommunale og regionale driftsherrer skal indregne tidligere års over- og underskud i taksten. Kommunale og regionale driftsherrer kan beslutte, | Regulering af over- /underskud: Overskud på max 5 % kan hensættes. Overskud over 5 % skal indregnes i | Over-/underskud inden for 5 % af det omkostningsbaserede budget afholdes af driftsherre. Over- /underskud over 5 % |
effektiviseringer eller tidligere hensættelser. | • Overskuddet hensættes til senere brug, men skal anvendes indenfor 5 år. • Underskud kan ikke indregnes i taksten, men dækkes ved effektiviseringer eller af hensættelser. • Overskud på tilbud i rammeaftalen kan ikke bruges til at dække underskud på tilbud udenfor rammeaftalen. Regler for ’små tilbud’ (tilbud, der leverer samme ydelse til bestemt målgruppe typisk med færre end 25 pladser) • Over- og underskud på disse tilbud opgøres, så over- og underskud udlignes mellem tilbuddene. Der sker således kun regulering hvis det samlede over- eller underskud overstiger 5 % | at overskud op til 5% af takstberegningsgrundlage t ikke indregnes i taksten, men hensættes. Hensatte overskud anvendes indenfor 5 år. Overskud, der overstiger 5 %, skal indregnes i taksten senest to år efter det år, overskuddet vedrører. Underskud på op til 5 % kan ikke indregnes i taksten, men skal dækkes via effektiviseringer eller med hensatte overskud. Regionen kan ikke finansiere et underskud. | taksten. Hensatte midler anvendes indenfor 5 år. Underskud op til 5 % indregnes ikke i taksten, men dækkes af hensatte midler fra eget eller andre tilbud. Underskud over 5 % indregnes i taksten. Over- og underskud op til 5 % beregnes på baggrund af de realiserede takstindtægter. Overskud op til 5 % kan bruges til at imødekomme det enkelte eller andre rammeaftaletilbuds aktuelle eller fremtidige underskud. | efterreguleres i taksten senest 2 år efter et år afvigelsen vedrører. Det er ikke tilladt at have løbende overskud inden for 5 % grænsen. Hensatte overskud skal anvendes inden for 5 år. Overskud under 5 % kan hensættes. Underskud indenfor 5 % skal dækkes af effektiviseringer eller af overskud på andre af driftsherrens tilbud, omfattet af takstaftalen. | |
Lukning af tilbud, herunder efterregulering af over/underskud | Det påhviles udbyderen at udvise rettidig omhu og tidligst muligt informere handle- og betalingskommuner om en mulig lukning samt at afvikle tilbuddet på den | Ved lukning af tilbud er det driftsherre, der alene er ansvarlig for eventuelle uforudsete problemstillinger. Der kan således ikke sendes restafregning, og | Ved lukning af tilbud med lav belægningsprocent kan lukning ske via orientering til den administrative styregruppe med | Fra et tilbuds besluttes lukket, betaler brugerkommunen normal takst frem til lukningstidspunkt. Merudgifter som følge af lukning fordeles mellem | Driftsherre afholder alle udgifter i forbindelse med lukning af tilbud. Driftsherre skal inddrage brugerkommuner med henblik på planlægning af overgangsperioden. |
for betalingskommunerne mest hensigtsmæssige måde. Regionalt tilbud: • Underskud op til 5 % af budgettet for den selvstændige økonomiske enhed, som tilbuddet er en del af, skal dækkes af Region Syddanmark via effektiviseringer eller tidligere overskud. • Underskud over 5 % af budgettet for den selvstændige økonomiske enhed, som tilbuddet er en del af, finansieres ved besparelser på andre sociale tilbud i samme størrelsesorden. • Overskud håndteres efter samme metode. Kommunalt tilbud: • Der efterreguleres for tilbuddets andel af over-/underskud, der ligger over 5 % af det samlede over- /underskud. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt mellem betalingskommunerne efter det samlede antal anvendte | eventuelle over- og underskud kan ikke indregnes i andre tilbud. Lukning af hele tilbud skal godkendes på DASSOS eller Forretningsudvalgsmøde. Der skal endvidere ske orientering til de berørte kommuner. Ved lukning af tilbud skal over- og underskud under 5 % indgå i den samlede hensættelse. Over- og underskud over 5 % indregnes ikke i taksten 2 år efter tilbuddets lukning. Driftsherre er ansvarlig for dækning af tab eller anvendelse af overskud over 5 %. Det er op til driftsherren om flere afdelinger organiseres som et tilbud med flere afdelinger, eller om hver afdeling organiseres som enkeltstående tilbud. Dog skal der, før flere afdelinger kan organiseres som et tilbud, være tale om afdelinger, der samarbejder om at levere samme form for ydelser eller forskellige ydelser til samme målgruppe, samt at der | høringsperiode på 1 måned. Fordeling af under- og overskud ved lukning: Underskuddet henføres til andre rammeaftaletilbud hos driftsherren og dækkes ved enten hensatte overskud i de andre tilbud eller via takststigninger. I tilfælde hvor driftsherre ikke har andre rammeaftaletilbud, kan underskuddet lægges ud af kommunekassen, finansieret af takststigninger det følgende år. Hvis et underskud i regionen ikke kan dækkes af de samlede hensættelser, hensættes underskuddet på status og indregnes i øvrige rammeaftaletakster. | brugerkommunerne i det fulde kalenderår på baggrund af kommunernes belægningsmæssige andele. Efterreguleringen foretages ift. belægningsmæssig andel i året forud for lukning. Lukningsudgifter samt akkumuleret over- /underskud medtages i efterreguleringen. Ovenstående er gældende for både kommunale og regionale tilbud. |
belægningsdage i to regnskabsår forud for det år, der træffes beslutning om lukning af tilbuddet. • Merudgifter ved lukning finansieres af hensatte overskud Reglen om efterregulering ved lukning af tilbud med underskud kan kun anvendes ved lukning af et samlet tilbud/enhed (selvstændigt budget med egen takst). Reglen gælder for klyngetilbud og højt specialiserede tilbud med regional betydning. | er etableret fælles ledelse, økonomi og evt. fælles personale. |
5.4 RESULTATER AF SURVEY
Resultaterne af den gennemførte survey kan ses nedenfor. Det bemærkes, at ikke alle kommuner har
deltaget i survey’en1. Nedenstående baserer sig på svar fra 20 kommuner og regionen.
Halvdelen af de adspurgte parter svarer, at de er enten tilfredse eller meget tilfredse med indholdet af den nuværende rammeaftale. Ingen af de adspurgte kommuner eller region har givet udtryk for utilfredshed med rammeaftalen. Den anden halvdel af de adspurgte svarer ’Hverken tilfreds eller utilfreds’ med indholdet af den nuværende rammeaftale.
Over halvdelen af de deltagende kommuner og region svarer, at rammeaftalen i meget høj eller høj grad udgør et tilstrækkeligt grundlag for at sikre samarbejde i Syddanmark. 47,6 % svarer ’Hverken høj eller lav grad’. Ingen af de adspurgte mener, at rammeaftalen i lav grad udgør et tilstrækkeligt grundlag for samarbejde.
Kommunerne og regionen er delt, når det kommer til rammeaftalens virke som primært regi for udvikling af området. Det ses, at over 45 % af kommunerne og regionen i Syddanmark mener, at det er i regi af rammeaftalen, at kommunens/regionens udvikling af det specialiserede socialområde udvikles, mens 38,1
% svarer, at dette sker i interne fora. 14,3 % svarer ’I regi af andre kommunale fora’ eller ’Andet’
Når det kommer til en mulig styrkelse af samarbejdet i regi af rammeaftalen, svarer over 40 % af de adspurgte, at de i hverken høj eller lav grad ønsker et tættere samarbejde i regi af rammeaftalen. Knap 25 % svarer, at de i lav eller meget lav grad ønsker et tættere samarbejde, mens en tredjedel i høj eller meget høj grad ønsker at styrke samarbejdet i regi af rammeaftalen. Her er kommunerne og regionen altså delt på opfattelsen af retningen for rammeaftalesamarbejdet.
Slutteligt er kommunerne adspurgt om, hvordan de ser rammeaftalesamarbejdet udvikle sig i de kommende år. Her svarer over 65 %, at de ønsker, at samarbejdet styrkes i regi af rammeaftalen, mens knap 20 % ønsker, at samarbejdet styrkes på tværs af regionsgrænser via enkeltaftaler. 14,3 % svarer ’Andet’.
I hvor høj grad er din kommune/region tilfredse med indholdet i den nuværende rammeaftale?
4,5%
50,0%
45,5%
Meget tilfreds Tilfreds
Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds
Meget utilfreds Ved ikke
1 Haderslev og Nyborg Kommuner har ikke besvaret survey’en
I hvor høj grad mener din kommune/region, at den nuværende rammeaftale overordnet set udgør et tilstrækkeligt grundlag for at sikre samarbejde og udvikling i Syddanmark? 9,5% I meget høj grad I høj grad Hverken høj eller lav grad 47,6% I lav grad I meget lav grad 42,9% Ved ikke |
Hvor mener du, at din kommunes/regions praksis for arbejdet på det specialiserede socialområde primært udvikles? 9,5% I regi af rammeaftalesamarbejdet i 4,8% Syddanmark I regi af vores egne interne fora 47,6% I regi af andre kommunale fora Andet 38,1% |
I hvor høj grad ønsker din kommune/region et tættere samarbejde i regi af rammeaftalen? 4,8% 9,5% I meget høj grad 19,0% I høj grad Hverken høj eller lav grad 23,8% I lav grad I meget lav grad Ved ikke 42,9% |
Hvordan ser din kommune/region samarbejdet omkring det specialiserede socialområde og området for specialundervisning udvikle sig i de kommende år?
14,3%
19,0%
66,7%
Samarbejdet styrkes i form af et tættere samarbejde mellem kommunerne i de enkelte regioner i regi af rammeaftalen
Samarbejdet udbredes i højere grad på tværs af regionsgrænser i regi af enkeltaftaler mellem driftsherre og køber
Andet
5.5 BEKENDTGØRELSE OM RAMMEAFTALER M.V. PÅ DET SOCIALE OMRÅDE OG PÅ DET ALMENE ÆLDREBOLIGOMRÅDE
Jf. bekendtgørelse 1631 gør nedenstående sig gældende for kommunernes og regionens arbejde med rammeaftalen2:
5.5.1 Udviklingsstrategi
§ 7. Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder en udviklingsstrategi, der danner grundlag for en styringsaftale, jf. § 9. Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud, jf. § 2, der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til § 5 i lov om social service. Herudover indgår konklusionerne fra socialtilsynets seneste årsrapport i drøftelserne om udviklingsstrategien, jf. § 9 i lov om socialtilsyn.
Stk. 2. Følgende elementer kan indgå i udviklingsstrategien:
1) Den faglige udvikling i tilbuddene.
2) Fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud.
3) Udvikling i behovene.
4) Kommunernes forebyggende foranstaltninger, som de har etableret eller planlægger at etablere, og som har betydning for planlægning og udvikling af tilbud omfattet af rammeaftalen.
Stk. 3. Som led i udviklingsstrategien foretages et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af pladser eller tilbud.
§ 8. Udviklingsplaner for botilbud efter §§ 107-110 i lov om social service med over 100 pladser, jf. § 9
i lov om social service, indgår i udviklingsstrategien, hvis tilbuddene benyttes af to eller flere kommuner i regionen.
5.5.2 Styringsaftalen
§ 9. Med henblik på styring af økonomi- og kapacitetsudvikling indgås en styringsaftale, som omfatter kommunale og regionale tilbud, jf. § 2, som ligger i regionen, og som anvendes af flere kommuner end driftskommunen. Tilbud, som anvendes af flere kommuner end driftskommunen, kan dog undtages fra styringsaftalen, hvis der er indgået en aftale mellem driftskommunen og en anden eller få andre kommuner, som anvender de konkrete tilbud, hvis aftalen omfatter punkterne efter § 10, nr. 2, 3 og 6.
Stk. 2. Styringsaftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen. For så vidt angår styringsaftalens punkter, jf. § 10, nr. 2-7, vedrørende regionale tilbud indgås aftalen dog mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådet.
§ 10. Styringsaftalen udarbejdes i overensstemmelse med gældende lovgivning og skal indeholde følgende:
1) Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen, jf. § 2.
2) Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen.
3) Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud.
4) Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser.
5) Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi.
2 xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/x0000.xxxx?xxx000000
6) Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud.
7) Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner.
Stk. 2. Som bilag til styringsaftalen vedlægges oplysninger om taksterne for det år, styringsaftalen vedrører, for de tilbud, der er omfattet af aftalen.
5.5.3 Drøftelser i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen
§ 11. I forbindelse med indgåelse af rammeaftalen skal kommuner og region drøfte
1) aktiviteter i og drift af børnehuset i regionen, jf. § 50 a i lov om social service, og
2) finansieringen for det kommende år af det socialtilsyn, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. § 2, stk. 2, i lov om socialtilsyn.
§ 12. I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre indbyrdes koordinering regionerne imellem om den sikrede boform Kofoedsminde og sikrede afdelinger til unge.
Stk. 2. Det påhviler regionerne eller en eller flere kommuner at etablere tilbud efter § 108 i lov om social service, til personer, som har bopæl på Færøerne eller i Grønland, med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne eller i Grønland. Region Sjælland fastlægger behovet for og forventet forbrug af pladser fordelt på målgrupper efter forhandling med Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen i Grønland og Almannastovan på Færøerne og koordinerer antallet af pladser regionerne imellem.
§ 13. I forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelserne i hver region behandle Socialstyrelsens eventuelle centrale udmeldinger af målgrupper eller særlige indsatser på det mest specialiserede socialområde og området for den mest specialiserede specialundervisning, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner, jf. lov om social service § 13 b, stk. 2. Regionsrådet bidrager til kommunalbestyrelsernes behandling af Socialstyrelsens centrale udmeldinger for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til § 5 i lov om social service.
Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i hver region skal afrapportere særskilt om deres tilrettelæggelse af indsatsen efter stk. 1 i forbindelse med indgåelse af udviklingsstrategien.
Stk. 3. En central udmelding efter lov om social service § 13 b, stk. 2, foretaget senest den 1. januar, skal behandles og afrapporteres i forbindelse med udviklingsstrategien for det næstkommende år.
KONTAKT | BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK- baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 64.000 medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, xxx.xx. 20 22 26 70. |