Indhold

Denne ydelsesaftale indgås mellem Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) og Aarhus Universitet (AU). Aftalen vedrører universitetets leverance af forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for husdyrproduktion til MFVM i perioden 2017-2020.

1.1 Formål

Ydelsesaftalens formål er at beskrive den faglige ramme for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som AU forventes at udføre inden for MFVM’s bevilling. Dette omfatter dels de faglige indsatsområder, som universitet leverer ydelser til MFVM inden for, dels den forskningsmæssige infrastruktur, som MFVM medfinansierer på universitet som grundlag for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Arbejds- programmets formål er i tillæg hertil at beskrive de konkrete opgaver og projekter, som forventes igangsat og/eller gennemført det kommende år. Arbejdsprogrammet er vedlagt ydelsesaftalen som bilag.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening omfatter fire typer ydelser:

• Forskningsbaseret rådgivning, herunder risikovurdering

• Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre

• Forskningsbaseret beredskab

• Forskning og generel kompetenceopbygning

Ydelserne i relation til husdyrproduktion er målrettet følgende faglige indsatsområ- der:

1. Husdyrracers avl og genetik

2. Dyreadfærd og -velfærd

3. Foder og ernæring

4. Næringsstofkredsløb og husdyrgødning

5. Produktionssystemer, management og rådgivning

6. Husdyrproduktion og virkemidler

Nedenfor beskrives for hvert indsatsområde de ydelser MFVM forventer leveret i henhold til ydelsesaftalen. Arbejdsprogrammet beskriver de konkrete opgaver og projekter, som forventes igangsat og/eller gennemført det kommende år.

1.2 Udmøntning af de strategiske sigtelinjer

Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer (bilag 1 til rammeafta- len) ved 4.2 Animalsk produktion og forarbejdning.

De danske fødevareerhverv er udfordret af en stadig stigende konkurrence på både det nationale og de internationale markeder samtidig med at markedernes og politi- ske krav til en effektiv ressourceudnyttelse, bæredygtig og etisk forsvarlig produktion øges. Samtidig er der fokus på helhedsorienterede produktionsmetoder og manage- ment, herunder anvendelse af foder, ressourcer og antibiotika, i relation til ikke kun dyrenes sundhed men også den humane sundhed.

De politiske målsætninger om økologi, natur og miljø, biodiversitet, klima, dyre- og plantesundhed, medicinforbrug samt dyrevelfærd medvirker alle til en efterspørgsel af nye teknologiske løsninger, produktionssystemer og driftsformer m.v., der kan

bidrage til beskæftigelse, vækst, udvikling, dyrs og menneskers sundhed samt større miljøhensyn.

Målsætningerne bidrager i en verden med stigende kompleksitet til en efterspørgsel af stadigt mere effektive og målrettede virkemidler, der går nye veje i forhold til de traditionelle instrumenter med påbud, kontrol, overvågning, afgifter og støtte i en erkendelse af, at virkemidlerne også har deres pris i forhold til den vækst og udvik- ling, de sætter rammerne for og i forhold til belastningen af de offentlige udgifter.

MFVM og andre myndigheder står hermed over for en central udfordring om, på et solidt fagligt videnskabeligt grundlag, ikke blot at overvåge og vurdere effekterne af eksisterende instrumenter, men også at gennemføre analyser og implementering af nye, alternative reguleringsformer/incitamentsstrukturer for erhvervets vækst og udvikling, produktion og adfærdsændring i produktionen f.eks. baseret på produ- centansvar (sporbarhed, dokumentation), markedsdrevne modeller (f.eks. dyrevel- færdsmærke), cost /benefit samt risk/benefit. Samtidig skal det videnskabelige grundlag for en fortsat udvikling af erhvervet sikres gennem en bred forskningsind- sats indenfor husdyrproduktion.

Der er overordnet set behov for forskning, herunder på et større tværvidenskabeligt grundlag, som kan fremme husdyrproduktionens ressourceeffektivitet, dyrs sundhed og forplantningsevne, bæredygtighed og produktkvalitet samt effekten på natur, mil- jø og human sundhed. Viden om etiske aspekter og viden baseret på forskning i for- brugeradfærd vil i et vist omfang også være relevante, bl.a. i forhold til den markeds- drevne dyrevelfærd.

Der er behov for vidensopbygning både i relation til konventionel, frilands og økolo- gisk husdyrproduktion.

2. Faglige indsatsområder

2.1 Husdyrracers avl og genetik

Formålet med indsatsområdet er at opbygge viden om og bevare den genetiske bag- grund for husdyrs egenskaber, herunder bidrage til udvikling af nye avlsmål, avlsme- toder og avlsstrategier i såvel konventionel som økologisk husdyrproduktion, bl.a. for at understøtte husdyrs sundhedsfremmende egenskaber, styrke fødevarers kvalitets- egenskaber og bidrage til en større ressourceeffektivitet og -bevaring.

Forskningsbaseret rådgivning

Der er behov for udredning og vurdering af, hvilke dyreracer og avlslinjer, der er bedst egnede til produktion i forskellige produktionsbetingede produktionsforhold, herunder økologisk produktion og frilandsproduktion. Endvidere at identificere mu- ligheder for alternative avlsprogrammer, vurdere og dokumentere effekten af avls- programmer i forhold til centrale parametre som produktivitet, dyrevelfærd og dyre- sundhed.

Rådgivning i forbindelse med registrering og opdatering af avlere og dyreantal af anerkendte dyr af gamle danske husdyrracer.

Rådgivning vedrørende udvikling af avlsplaner for udrydningstruede oprindelige danske husdyrracer.

Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed

Beredskab i forbindelse med implementeringen af Den Globale Handlingsplan for

Husdyrgenetiske Ressourcer via følgende:

• Xxxxxx forskning i og udvikling af metoder til karakterisering, evaluering, vurdering og sammenligning af husdyrracer.

• Iværksætte forskning, herunder medvirken i forskning, for at udvikle in situ- og ex situ-metoder og -teknologier, også til brug for bevaringsavl. Videreud- vikle standardiserede metoder og retningslinjer for anvendelsen deraf, hvor det er nødvendigt.

• Dokumentere og udbrede viden, teknologier og velfungerende praktiske erfa- ringer.

• Fremme brugen af egnede genetiske indikatorer, der kan supplere fænoty- pisk karakterisering som beslutningsgrundlag for bevaring af husdyrgeneti- ske ressourcer.

• Vurdere, hvordan veterinære standarder påvirker bevaring af genetiske res- sourcer og ikke mindst deres tilgængelighed.

• Etablere eller styrke international forskning og uddannelse, i særdeleshed for at bistå udviklingslande og lande med overgangsøkonomier med at bruge og udvikle husdyrgenetiske ressourcer bedre.

• Etablere eller styrke det internationale samarbejde inden for karakterisering, anvendelse og udvikling samt bevaring af transnationale racer.

Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre

AU opretholder og ajourfører en database med genomisk information om husdyrge- netiske ressourcer, således at bl.a. raceandele i potentielle avlsdyr kan afklares for at sikre racerenhed.

Forskning og generel kompetenceopbygning

Videnopbygning om den genetiske baggrund for komplekse egenskaber, udvikling af nye avlsmål, avlsmetoder og avlsstrategier til fremme af produktiviteten, ressourceef- fektiviteten, produktkvaliteten samt dyrevelfærden og dyresundheden i konventionel og økologisk husdyrproduktion. Desuden videnopbygning i metoder, der benyttes til avlsbeslutninger i erhvervet, herunder metoder til rangering af avlskandidater i et komplekst bæredygtigt avlsmål, samt optimering af avlsstrukturen som simultant tager hensyn til værdien af genetisk fremgang og minimering af indavl i populatio- nen.

Vidensopbygning om biomarkører til karakterisering og dokumentation af husdyre- nes fænotype m.h.p. anvendelse i avl, produktion og management. Derudover viden om gamle husdyrracer.

Opbygge nationale kompetencer til via nationalt og internationalt samarbejde med andre offentlige institutioner eller dyrlæger at indsamle og kryokonservere genmate- riale fra truede arter af husdyr, såfremt kompetencen ikke findes nationalt, herunder f.eks. sæd fra bukke, væddere, kaniner og ovarier fra fjerkræ.

2.2 Dyreadfærd og -velfærd

Formål med indsatsområdet er at opbygge viden om husdyrenes adfærdsmæssige behov og tilpasningsevne med henblik på fremme af en velfærdsmæssig acceptabel produktion og transport af husdyr. Endvidere at opbygge viden om, hvorledes dyre- baserede indikatorer kan udvikles og sammenholdes som led i et videnskabeligt fun- deret grundlag for overvågning af dyresundhed og velfærd.

Forskningsbaseret rådgivning

Udredning af artsspecifikke krav, der sikrer dyrevelfærd i besætninger og under transport ud fra en helhedsvurdering, baseret på artens adfærdsmæssige og fysiologi- ske behov, tilpasningsevne, smerteopfattelse, ernæringsmæssige behov og modtage- lighed for produktionsbetingede sygdomme.

Fastlæggelse af dyrebaserede velfærdsindikatorer samt analyse, vurdering og dokumen- tation af effekten af tiltag til forbedring af dyrevelfærd i besætninger og under transport

– herunder i grundlag for producenternes prioritering af velfærdsforbedrende tiltag og udvikling af nye redskaber til analyse af dyrenes adfærd.

Betydningen af adgang til udearealer for dyrs sundhed og velfærd. Betydningen af kirurgiske indgreb for dyrevelfærden.

Faglig bistand i forbindelse med ERA-netværk, EU-arbejde og national lovgivning

mv. i relation til primær husdyrproduktion og dyrevelfærd samt deltagelse i Videns- center for Dyrevelfærd.

Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed

Forsøgs- og laboratoriefaciliteter og anden relevant infrastruktur til gennemførelse af

forskning indenfor husdyrarter, herunder kompetencer til håndtering og gennemfø- relse af forsøg indenfor husdyradfærd og -velfærd.

Videnberedskab indenfor indsatsområdet.

Forskning og generel kompetenceopbygning

Vidensopbygning om adfærdsmæssige behov, stressbiologi og tilpasningsevne, samt unormal og skadelig adfærd. Principper for indretning af nærmiljø (f.eks. staldind- retning og inventar), management og håndtering, som sikrer velfærd, sundhed og funktionalitet hos dyr

Videnopbygning om forhold under transport der sikrer god dyrevelfærd.

Udvikling af metoder til vurdering af emotionelle tilstande og tilpasningsevne til an- vendelse i husdyravlen og beslutningsstøttesystemer, sygdomsovervågning og doku- mentation af dyrevelfærd.

Udvikling af metoder/modeller til vurdering af smerte og emotionelle/psykiske til- stande der har indflydelse på dyrevelfærden.

Videnopbygning om betydning af genetik og fysisk/socialt miljø for dyrenes ad- færdsmæssige og fysiologiske reaktioner, herunder samspillet mellem dyr og menne- sker.

Videnopbygning om stressreaktioner betydning for velfærd samt relationer til biolo- giske omkostninger af betydning for effektivitet og produktion.

Udover sygdomsforebyggelse og forbedring af dyrevelfærd fokuseres på betydning for ressourceeffektiviteten og dyresundheden. Desuden vidensopbygning om identifika- tion af dyre- og ressourcebaserede velfærdsindikatorer i besætninger. Herunder ud- vikling af metoder til måling af dyrevelfærd bl.a. automatisk registrering af dyrevel- færdsindikatorer.

Videnopbygning om alternativer til kirurgiske indgreb mod husdyr (f.eks. halekupe- ring, kastration).

Videnopbygning om økologisk husdyrproduktion og produktion på udearealer, her- under afgræsning. Videnopbygningen omfatter bl.a. strategier for smitteforebyggelse, ressourceudnyttelse gennem optimeret fodring, forbedret dyrevelfærd og rationel drift med henblik på øget udbud af højkvalitetsprodukter.

Videnopbygning om samspil mellem genotype/race, adfærdsmæssige behov, sund- hed og staldsystemer samt betydning af ernæring og foderstrategier for sygdomsresi- stens, dyrevelfærd og produktkvalitet.

2.3 Foder og ernæring

Formål med indsatsområdet er at opbygge viden om husdyrs ernæring, fysiologi og fodervurdering og om, og hvorledes foder, næringsstoffer, herunder mineraler og tilsætningsstoffer, kan fremme dyrenes produktivitet, sundhed og velfærd uden nega- tive konsekvenser for klimaet, det omgivende miljø og den humane sundhed. Endvi- dere har forskningen fokus på muligheder for forbedring af biotilgængelighed og udnyttelsen af næringsstoffer i foderafgrøder, biprodukter mv.

Forskningsbaseret rådgivning

Vurdering af betydningen af fodersammensætning, næringsstoffer, fodringsnormer og fodringsstrategi for produktivitet, forplantningsevne, dyresundhed, herunder fo- rebyggelse af antibiotikaresistens, i såvel økologisk som konventionel produktion. Vurdering og rådgivning inkl. risikovurdering vedr. betydningen af næringsindhold, uønskede stoffer, herunder naturlige toksiner, anti-nutritionelle faktorer og miljø- fremmede stoffer i fodermidler og foder for produktivitet, forplantningsevne, husdyr- sundhed og -velfærd samt produktkvalitet.

Sammenhæng mellem dyrs næringsstofforsyning og sundhed, herunder hvorledes sygdomme og dødelighed kan forebygges og reduceres gennem ernæringen.

Udvikling af modeller evt. videreudvikling af eksisterende modeller) for optagelse og overførsel af prioriterede uønskede stoffer fra foder via dyr og til fødevarer af ani- malsk oprindelse.

Vurdering og rådgivning af anvendelsen af mineraler og tilsætningsstoffer, herunder kobber og zink, i relation til dyrenes fysiologiske behov, dyresundhed og risici for det omgivende miljø. Vurdering af alternativer til anvendte hjælpe- og tilsætningsstoffer, f.eks. zink og kobber.

Vurdering og rådgivning af nye foderkornsorter og andre lokalt/regionalt producere- de foderafgrøders egnethed og værdi som foderstoffer til husdyr.

Rådgivning i anvendelse af nye proteinkilder samt restprodukter og biprodukter fra diverse fødevare- og non-food industrier til foder.

Risikovurdering af indholdsstofferne i foderet i forhold til udvikling af antibiotikare- sistens, herunder en risikovurdering, der kan afdække de vigtigste forhold vedr. fo- dersikkerheden, husdyrenes sundhed og velfærd, forplantningsevne, fødevaresikker- heden og miljøsikkerhed

Risikovurdering af indholdsstofferne i foderet i forhold til sundhed og sikkerhed. Indholdsstoffer i foderet, f.eks. uønskede stoffer og tilsætningsstoffer, kan have ind- virkning på husdyrsundhed og dermed human sundhed. En risikovurdering kan af- dække de vigtigste forhold vedr. fodersikkerheden, husdyrenes sundhed og velfærd, forplantningsevne og fødevaresikkerheden.

Vurderinger af egnethed og sikkerhed af de fodermidler, som af industrien løbende registreres i EU´s register over fodermidler.

Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed

Forsøgs- og laboratoriefaciliteter og anden relevant infrastruktur til gennemførelse af

forskning indenfor husdyrarter, herunder kompetencer til håndtering og gennemfø- relse af forsøg indenfor foder- og ernæringsområdet, herunder fistulerede og multi- kateriserede dyr og dyremodeller i øvrigt samt ex vivo og in vitro metoder.

Videnberedskab indenfor området.

Forskning og generel kompetenceopbygning

Vidensopbygning om husdyrenes fysiologi, ernæring og mikrobiologiske processer i dyrene med fokus på foderkvalitet, produktivitet og forplantningsevne samt husdy- renes interaktion med det omgivende miljø. Effekt af ernæringskomponenter, fo- dermidler og foderstrategier på dyrs forplantningsevne, dyrevelfærd og –sundhed, produktivitet samt ressourceeffektiv produktion og optimal produktkvalitet indgår ligeledes som grundlæggende forskningsaktiviteter. Betydningen af foderets indhold af anti-nutritionelle faktorer og andre uønskede stoffer.

Opbygning af viden om husdyrs mikroflora og immunsystemet i mavetarmkanalen og hvorledes denne kan påvirkes gennem ernæringen og foderet bl.a. med henblik på øget modstandsdygtighed overfor sygdomme.

Næringsstoffers indflydelse på dyresundhed og –velfærd, herunder om sygdomme kan forebygges eller kureres ved blot at tilgodese dyrenes behov for næringsstoffer, og hvilke faktorer ved foderet, der kan være af afgørende betydning for, at dyrevel- færden og dyresundheden forbedres. Forskningen skal kunne bidrage til udmønt- ningen af dyresundheds- og velfærdsfremmende anbefalinger for praksis under sam- tidig sikring af ressourceeffektivitet (miljø, klima) og produktivitet.

Forbedret ernæring/fodring med fokus på reduceret behov for anvendelse af antibio- tika gennem fokus på alternativer til antibiotika, herunder anvendelse af præ- og probiotika som en del af fodringen til produktionsdyr set i forhold til den gældende lovgivning indenfor såvel veterinære lægemidler som foderområdet.

Viden om hvorledes hjælpestoffer, fx industrielle aminosyrer til at reducere udskillel- sen af kvælstof, enzymer til at forbedre udnyttelsen af bl.a. fosfor, biotilgængelighed o.a., zink til forebyggelse af diarre, pre- og probiotika mv.

Udvikling af nye fodermidler/proteinkilder/biprodukter og deres betydning for pro- duktion, dyrenes sundhed, forplantningsevne, ressourceudnyttelse og miljø/klima.

Opbygning af viden om insekter som foder.

2.4 Næringsstofkredsløb og husdyrgødning

Formålet med indsatsområdet er at opbygge viden om husdyrs indflydelse på næ- ringsstofkredsløbet i husdyr- og jordbrugsproduktionen, og om hvorledes emissionen af ammoniak, metan, lugt mv. kan reduceres. Formålet er at øge udnyttelsen af næ- ringsstoffer, der udskilles fra dyrene og med mindst mulige negative konsekvenser for det omgivende miljø og klima. Målet er at opbygge viden omkring husdyrs på- virkning af klima og miljø, og hvordan den begrænses samt viden om biologiske og tekniske tiltag, der understøtter en ressourceeffektiv udvikling af husdyrproduktio- nen, der er økonomisk, miljømæssig og samfundsmæssig bæredygtig.

Forskningsbaseret rådgivning

Fastlæggelse og opdatering af normer for husdyrgødningens indhold af næringsstof- fer til brug for bl.a. gødningsplanlægning og landsplansopgørelser af husdyrgødning, som bruges ved beregning af de nationale emissioner til vurdering af miljø- og klima- påvirkning.

Rådgivning og faglig understøttelse ved etableringen af den emissionsbaserede regu- lering af den primære husdyrproduktion.

Rådgivning vedrørende muligheder for forbedring af husdyrs udnyttelse af nærings- stoffer og energi med aktuel fokus på kvælstof, fosfor, zink og kobber til minimering af miljøpåvirkning under samtidig hensyntagen til husdyrenes næringsstofbehov.

Rådgivning vedrørende vurdering af kvælstofindhold og –tab i husdyrgødning fra økologiske husdyrhold til mulig anvendelse ved miljøgodkendelser af økologiske husdyrbrug.

Rådgivning vedr. husdyrs klimapåvirkning og understøttende rådgivning vedr. kli- maeffektive løsninger indenfor animalsk produktion (nationalt, regionalt, globalt).

Deltagelse som national repræsentant i ’Global Research Alliance on Green House Gasses (Livestock)’.

Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed

Forsøgsfaciliteter og anden relevant infrastruktur til gennemførelse af forskning in-

denfor husdyrarter, herunder kompetencer til håndtering og gennemførelse af forsøg indenfor næringsstofkredsløb og gødning.

Vidensberedskab indenfor indsatsområdet.

Nationalt model- og vidensberedskab vedr. husdyrgødnings sammensætning og –tab til brug for effektvurderinger af forskellige virkemidler (eksisterende og kommende).

Forskning og generel kompetenceopbygning

Videnopbygning om betydende faktorer for udvikling af en mere ressourceeffektiv husdyrproduktion, herunder viden om miljøteknologiske og biologiske tiltag vedr. fodring og opstaldning samt husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og

optimal anvendelse af husdyrgødning samt begrænser emissioner og påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v.

Vidensopbygning til videreudvikling og forbedring af modeller og beregningssyste- mer til opgørelse og prognoser af husdyrgødningens sammensætning og –tab, hus- dyrs tab af klimagasser og miljøpåvirkning. Herunder udvikling af målemetoder, til bestemmelse af ammoniaktabet og lugtemission fra dyr i åbne stalde, udegående husdyr, hvortil bl.a. økologiske svin og fjerkræ hører.

Vidensopbygning omkring de faglige principper og målemetoder i den emissionsba- serede og mulige kommende reguleringsformer af husdyrproduktionen samt sikker- hed og præcision ift. eksisterende metoder.

Identifikation af teknologier og managementsystemer til forbedret brug af hjælpe- stoffer m.h.p. at minimere miljø- og klimabelastningen fra husdyrproduktionen.

2.5 Produktionssystemer, management og rådgivning

Formålet med indsatsområdet er at opbygge viden om forhold vedr. bedriftens tekni- ske og fysiske indretning, anvendelse af produktionssystemer og teknologi, herunder miljøteknologi og overvågningsteknologi samt bedriftens management og den un- derstøttende rådgivning herfor. Vidensbehovet er af tværfaglig karakter og omfatter både teknisk-faglige discipliner og samfundsvidenskabelige discipliner, herunder økonomi og antropologi. Vidensopbygningen skal understøtte udviklingen af en res- sourceeffektiv husdyrproduktion baseret på høj dyresundhed og –velfærd og hensyn- tagen til det omgivende miljø og klima samt den humane sundhed.

Målet er endvidere at opbygge viden om tværfaglige miljøteknologiske og biologiske tiltag, der understøtter en ressourceeffektiv udvikling af husdyrproduktionen, der er økonomisk, miljømæssig og samfundsmæssig bæredygtig.

Forskningsbaseret rådgivning

Udvikling og optimering af rådgivning- og egenkontrolsystemer på husdyrsundhed og velfærdsområdet samt beslutningsstøttesystemer til forbedring af management i besætningen.

Risk/benefit og cost/benefit vurdering af nye teknologier og produktionssystemer, herunder vurdering af deres effekt på driftsøkonomiske, miljø- og klimamæssige samt dyresundheds-, forplantnings- og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser.

Vurdering af nye automatiserings- og robotteknologi, inkl. anvendelse af droner til dyreovervågning/optælling.

Vurdering af og rådgivning om tiltag der forebygger antibiotikaresistens i husdyr og husdyrbesætninger.

Identifikation af sammenhængene mellem management, medarbejderkompetencer, teknologi, uddannelse, rådgivning og egenkontrol på den ene side og dyrevelfærd på den anden.

Sammenhæng mellem dyrs sundhed og velfærd, herunder hvorledes sygdomme og dødelighed kan forebygges og reduceres.

Rådgivning om betydningen af forskellige managementtilgange, herunder samspil med rådgivningssystemet og samspil med detailhandel og forbrugere. Betydningen af bedriftsansattes holdninger til dyrevelfærd og kommunikationen med omverde- nen.

Rådgivning om anvendelse af teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesystemer m.v. i offentlig regulering af jordbruget.

Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed

Forsøgsfaciliteter og anden relevant infrastruktur til gennemførelse af forskning in-

denfor husdyrarter, herunder kompetencer til håndtering og gennemførelse af forsøg i intensive forskningsfaciliteter og i kommercielle besætninger.

Videnberedskab indenfor indsatsområdet.

Forskning og generel kompetenceopbygning

Videnopbygning om sygdomme og sygdomsmekanismer med henblik på sygdomsfo- rebyggelse og forbedring af dyrevelfærden. Videnopbygningen omfatter bl.a. klarlæg- ning af årsagssammenhænge og samspillet mellem ernæring, management, genotype, produktionsprincipper og betydningen heraf for dyrenes immunologiske respons, reduceret sygdomsrisiko, sygdomshåndtering og -behandling samt dyrenes adfærd og velfærd.

Vidensopbygning om sammenhængen mellem rådgivning og management i husdyr- besætninger– heriblandt nye koncepter for rådgivning i besætninger samt i udvikling af beslutningsstøttesystemer til optimering af produktivitet, dyrevelfærd, og smitte- beskyttelse i besætningerne. Vidensopbygning om landmændenes forståelse af og motivation for øget dyrevelfærd som led i deres management.

Udvikling og optimering af rådgivning- og egenkontrolsystemer på dyrevelfærdsom- rådet samt beslutningsstøttesystemer til brug for producenten i forbindelse med for- bedring af management i besætningen.

Videnopbygning om økologisk husdyrproduktion, herunder strategier for smittefore- byggelse, ressourceudnyttelse gennem optimeret fodring og påvirkning af gasemissi- oner heraf, forbedret dyrevelfærd og rationel drift med henblik på øget udbud af høj- kvalitetsprodukter. Samspil mellem genotype/race, adfærdsmæssige behov, sundhed og staldsystemer samt betydning af ernæring og foderstrategier for sygdomsresistens, dyrevelfærd og produktkvalitet.

Videnopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af strategier til fremme af en bæredygtig husdyrproduktion, – herunder forbedret dyrevelfærd, forbedret smittebeskyttelse og sundhed samt reduceret antibiotikaforbrug

Vidensopbygning og bidrag til teknologi udvikling, for automatiske systemer til over- vågning af dyrs sundhed og velfærd og anvendelse af informationer herfra.

Biologisk viden, teknologi, beslutningsstøttesystemer og analysemetoder, herunder udvikling af signalbehandling og statistisk behandling af big data, som beslutnings- støtte til management, til udvikling af nye staldsystemer, stier/bokse/bure og mana-

gementsystemer, der styrker grundlaget for beslutninger på dyr/gruppe/bedrifts-

/virksomhedsniveau.

Automatisering og robotteknologi i primærproduktionen, herunder teknologier til forbedret klima- og energioptimal styring på bedrifts- og virksomhedsniveau samt materialer og teknologier til fremme af dyrevenligt inventar og dyrevenlige staldsy- stemer.

Undersøgelse og vurdering af anvendelsen samt drivere og barrierer for udbredelse af teknologi i husdyrproduktionen, herunder udvikling af incitamentsstrukturer, som kan fremme en bæredygtig udvikling af den primære husdyrproduktion.

2.6 Husdyrproduktion og virkemidler

Formålet med dette indsatsområde er at opbygge viden om hvorledes regulering af husdyrproduktionen bedst kan tilrettelægges med henblik på både at opfylde de er- hvervsmæssige, samfundsmæssige og forbrugermæssige krav til husdyrproduktion og animalske fødevarer.

Forskningsbaseret rådgivning

Bidrage til design af dataindsamling samt sammenstilling og anvendelse af data fra tilsyn og kontrol til etablering af best practice samt benchmarking af producentty- per/besætningstyper med f.eks. god dyrevelfærd eller god sundhedstilstand og lavt antibiotikaforbrug, effektiv ressourceudnyttelse og lav miljø- og klimapåvirkning. Bidrage til at effektivisere og ensrette kontrollen med dyrevelfærd. Bidrage til tekno- logiudvikling til løbende monitering af gasemissioner fra stalde, samt bidrage til op- bygning af datasystemer, der kan anvendes både driftsmæssigt og evt. som kontrol system over for offentlig myndighed.

Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøt- tesystemer m.v. i offentlig regulering af husdyr- og jordbruget.

Identifikation og vurdering af parametre til anvendelse ved fastlæggelse af kryds- overensstemmelseskrav og god landmandspraksis (GLP) i husdyrproduktionen.

Vurdering og rådgivning af effektiviteten og potentialet i forskellige reguleringsfor- mer, herunder potentialet i markedsdreven dyrevelfærd.

Vurdering og rådgivning af effektivitet og potentiale i forskellige reguleringsformer vedr. miljø og klima, herunder rådgivning vedrørende udvikling af kontrolkoncepter mv., der giver husdyrerhvervet de bedste betingelser for at vælge smarte og effektive løsninger, der er afbalanceret ift. bæredygtighed, herunder dyrevelfærd.

Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed

Videnberedskab indenfor indsatsområdet.

Forskning og generel kompetenceopbygning

Udvikling af kontrolkoncepter mod mere rådgivningsbaserede tiltag, der fremmer en fælles forståelse og regelefterlevelsen samt giver erhvervet de bedste betingelser for at vælge smarte og attraktive løsninger og mindske de administrative byrder.

Undersøgelse af om det er muligt at bruge Big Data til at forudsige f.eks. velfærds- problemer og sygdomsforebyggelse og -udbrud. Anvendelse af Big Data i automatise- ring, beslutningsstøttesystemer smart overvågning af sundhed og velfærd i besætnin- ger, herunder datacreation, -sharing og –utilization.

Videnopbygning om metoder til cost/benefit samt risk/benefit analyser af strategier til fremme af en bæredygtig husdyrproduktion, – herunder forbedret ressourceeffek- tivitet, dyrevelfærd, forbedret smittebeskyttelse og sundhed samt reduceret antibioti- kaforbrug.

Udvikling af incitamentstrukturer, som kan fremme en bæredygtig udvikling, f.eks. gennem markedsdreven dyrevelfærd.

3. Tværgående aktiviteter

3.1 Internationalt arbejde

Ud over den direkte rådgivning til MFVM yder medarbejderne fra AU´s institutter rådgivning til forskellige internationale fora, som f.eks.:

• Diverse EU-rammeprogrammer samt EU ERA-NET.

• Diverse aktiviteter under nordisk samarbejde.

• ECO-FCE

• Er med i det internationale myndighedsberedskab for EFSA, der arbejder med til- sætningsstoffer og andre produkter og stoffer i husdyrfoder. Samt med i flere ar- bejdsgrupper om tilsætning af kobber til foder.

3.2 Uddannelse

AU´s institutter har uddannelse og undervisning og derigennem tilknyttet et antal speciale- og ph.d.-studerende, der hvor relevant kan bidrage til løsning af myndig- hedsopgaver.

3.3 Erhvervs- og interessentdialog

Parterne er enige om, at gennemførelse af nærværende aftale forudsætter en kon- struktiv og direkte dialog mellem AU, andre universiteter i Danmark og de relevante erhvervssektorer. Dialogen omfatter såvel resultater fra forsknings- og udviklingspro- jekter som input til strategisk udvikling og udformning af nye aktiviteter og projekter.

3.4 Kommunikation og synlighed

AU-institutterne publicerer i videst muligt omfang deres forskning og myndigheds- rådgivning i peer reviewede journals og nationale publikationer i øvrigt. For at syn- liggøre nytten af AU-institutternes aktiviteter og forskningsresultater udsender insti- tutterne og AU løbende nyhedsbreve, pressemeddelelser og populærvidenskabelige artikler. AU bruger en lang række kanaler – bl.a. hjemmesider, sociale medier, fag- medier, AU´s medier, regionalmedier samt brede og regionale medier som TV, dag-

blade og radio. Når det er relevant orienteres de fagligt relevante styrelser forud for kommunikation til offentligheden.

3.5 Synergi

De forskningsressourcer, som institutterne får fra aftalebevillingen, bruges i vidt omfang som medfinansiering af eksternt finansierede projekter, der direkte under- støtter myndighedsbetjeningen inden for de fagområder, som er aftalt mellem MFVM og AU i relation til denne aftale.

I tillæg til synergieffekterne mellem myndighedsbetjeningsopgaverne og institutter- nes øvrige aktiviteter, er der også gode samarbejdsrelationer mellem AU´s institut- ter, som er med til at sikre den faglige bredde i myndighedsbetjeningen.

4. Samarbejde og opgavevaretagelse

4.1 Chefgruppe

Det faglige samarbejde mellem AU og MFVM på husdyrområdet samt rådgivning af styrelserne og opfølgning på status for aftalte konkrete opgaver varetages i overens- stemmelse med rammeaftalens bestemmelser af en chefgruppe.

Formanden for chefgruppen er Xxxxxxxxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxxxx fra FVST. Derudover deltager fra FVST enhedschefen for ”Dyrevelfærd og Veterinærmedicin” samt enheds- chefen for ”Kemi og Fødevarekvalitet”, som dækker foderområdet. Xxx XXXX er en- hedschefen for ”Miljø og Biodiversitet” medlem af chefgruppen, mens det fra Miljøsty- relsen er kontorchefen fra ”Erhverv” og fra departementet kontorchefen for ”Land- brug og Miljø” samt kontorchefen for ”Veterinærkontoret”.

AU´s medlemmer af chefgruppen består af repræsentanter fra følgende institutter og centre:

Institutleder for Institut for Husdyrvidenskab, Institutleder Institut for Molekylærbio- logi og Genetik, Institutleder Institut for Ingeniørvidenskab, Institutleder Institut for Bioscience, Centerdirektør for DCA.

FVST varetager formandskab og sekretariatsfunktion for gruppen.

Efter behov kan parterne aftale yderligere deltagelse i chefgruppens møder.

4.2 Evt. arbejdsgrupper

Chefgruppen kan nedsætte undergrupper efter behov i relation til de enkelte indsats- områder og/eller på tværs heraf med henblik på løbende at styrke den faglige dialog og udveksle gensidig information om tiltag inden for aftalens faglige områder. Hver undergruppe har ophæng hos en eller flere chefer i chefgruppen.

4.3 Sagsbehandlingstider

Der er ikke aftalt yderligere frister for besvarelser af henvendelser end de i rammeaf- talen gældende bestemmelser.

I alle tilfælde gælder, at AU´s institutter ved modtagelsen af bestillinger foretager en vurdering af den forventede sagsbehandlingstid. Hvis denne skønnes at være af læn- gere varighed end normalt, aftaler parterne de nærmere tidsfrister for besvarelserne under hensyntagen til MFVM´s behov og sagens nærmere karakter.

AU´s institutter skal på et så tidligt tidspunkt som muligt orientere den bestillende styrelse, hvis der i en sag er problemer med at levere inden for den aftalte tidsfrist.

4.4 Data

Data og IP genereret under ydelsesaftalen tilhører de udførende institutter. Undta- gelse herfra kan være såfremt MFVM stiller data til rådighed for projekter, hvor ret- tighederne så aftales i forbindelse med opgavedefineringen. MFVM har ubegrænset brugsadgang til data, jf. rammaftalen punkt 7.4 om ophavsrettigheder.

5. Ressourceanvendelse 2017

I henhold til FFL 2017 udgør Finanslovens § 24.34.20 i alt 383,6 mio. kr., hvoraf 99,8 mio. kr. afsættes til husdyrområdet.

Beløbet fordeles på indsatsområder som angiver i tabel 1.

Tabel 1: Den økonomiske ramme i år 2017 fordelt på indsatsområder.

Indsatsområde	Pct.	Mio kr.
Avl og genetik	15	14,97
Dyreadfærd- og velfærd	20	19,96
Foder og ernæring	20	19,96
Næringsstofkredsløb, gødning og miljøteknologi	20	19,96
Produktionssystemer, management og rådgivning	20	19,96
Husdyrproduktion og virkemidler	5	4,99
I alt	100	99,80

Document Metadata

Table of Contents

Indhold

Document Metadata