PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION

Status på Sundhedsaftalen

2015-2018

PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION

2 Status på Sundhedsaftalen

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING 4

1. OPSUMMERING AF AFSLUTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER 5

2. STATUS PÅ MÅL OG INDIKATORER I

DEN POLITISKE SUNDHEDSAFTALE 7

2.1 Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet 7

2.2 Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres 11

2.3 En lærende og respektfuld samarbejdskultur 13

2.4 Sundhedstilbud på nye måder 15

2.5. Opfølgning 16

3. INITIATIVER FRA SUNDHEDSAFTALEN 2015-2018, SOM ER PRIORITERET OG

UNDER UDVIKLING 17

4. INITIATIVER FRA SUNDHEDSAFTALE 2015-2018, SOM ENDNU IKKE ER

PRIORITERET / IVÆRKSAT 18

5. BILAG – UDDYBENDE TABELLER OG FIGURER 19

Status på Sundhedsaftalen 2015-2018 - juni 2016

Status på Sundhedsaftalen 3

Forord

Sundhedskoordinationsudvalget præsenterer hermed den første årlige status på Den Politiske Sundhedsaftale 2015-2018, som sætter rammerne for sundhedsaftalesamarbejdet i Region Nordjylland.

Vores fælles vision lyder:

”Et stærkt fælles sundhedsvæsen i Nordjylland der understøtter og bidrager til, at nordjyske borgere sikres muligheder for at have et godt liv med mange gode leveår.”

Med udgangspunkt i de nordjyske udfordringer har de nordjyske kommuner, PLO og Region Nordjylland desuden vedtaget 4 overordnede pejlemærker med politiske målsætninger, der skal bidrage til, at visionen kan indfries.

1. Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet

2. Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres

3. En lærende og respektfuld samarbejdskultur

4. Sundhedstilbud på nye måder.

Den Politiske Sundhedsaftale udmøntes gennem de konkrete udviklingsinitiativer, der er aftalt i Den Administrative Sund- hedsaftale, og Sundhedskoordinationsudvalget har i 2015 prioriteret mellem de mange aftalte indsatser, idet ikke alt kan realiseres på en gang.

Udvalget har i sine prioriteringer bl.a. lagt vægt på at igangsætte udviklingsprojekter, der sikrer en tidlig indsats, og tiltag der kan mindske den sociale ulighed i sundhed, da dette står højt på den politiske dagsorden. Status er, at vi er nået ganske langt i løbet af de første 1 ½ år. En del udviklingsinitiativer er afsluttet, og implementeringen er påbegyndt, og fokus skal nu være på at få omsat initiativerne til konkret handling.

Sundhedskoordinationsudvalget ser nu et behov for, at vi fremadrettet i endnu højere grad kan arbejde med fælles løsninger med fælles finansiering, og derfor har vi netop valgt dette fokus på midtvejskonferencen i juni 2016 i håb om, at vi i 2016 kan få politiske drøftelser og beslutninger herom.

God læselyst.
Region Nordjylland:	De nordjyske kommuner:	PLO-Nordjylland:
Xxxxxxxx Xxxxxx (formand)	Xxxxxx Xxxxxxx (næstformand)	Xxxxxxxxx Xxxxxxx
Xxxx Xxxxxxxx	Xxx Xxxxxx	Xxxx Xxxxxxxxx
Xxxx Xxxxxxx	Xxxx Xxxxxxx
Xxxxxxx Xxxxxxxxx	Xxxxxx Xxxxxxx
Xxxx Xxxxxxxxx	Xxxxxx Xxxxxxxxx

4

Status på Sundhedsaftalen

Indledning

Den følgende status på Sundhedsaftalen 2015-2018 er byg- get op efter de politiske pejlemærker og målsætninger i Den Politiske Sundhedsaftale. Status tager udgangspunkt i ”hvad vil vi opnå med Sundhedsaftalen 2015-2018, og hvad vi i øvrigt har aftalt”, og synliggør dermed hvor langt vi er nået, og hvor der er udfordringer.

I afsnit 1 gives et overblik over de initiativer, der er udviklet indtil nu, og som er under implementering.

I afsnit 2 gives en status på de mål og indikatorer, som er opstillet i Sundhedsaftalen (i bilaget er uddybet med ta- belmateriale til særligt interesserede).

I afsnit 3 og 4 oplistes de udviklingsinitiativer fra Sund- hedsaftalen, hvor udviklingsarbejdet er i gang, og hvilke initiativer der endnu ikke er prioriteret til igangsættelse.

Igennem hele status henvises til det datamateriale, der be- lyser de politiske mål. Hensigten er, at disse data anvendes lokalt i kommuner, på hospitaler og almen praksis, således at årsager til eventuelle udsving kan undersøges; målet er dermed at datamaterialet kan danne udgangspunkt for eventuelle lokale og/eller fælles tiltag med henblik på at for- bedre opfyldelsen af de politiske målsætninger.

PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION

Den Politiske

Sundhedsaftale

2015-2018

Status på Sundhedsaftalen

5

1. Opsummering af afsluttede udviklingsprojekter

Sundhedskoordinationsudvalget har i 2015 og 2016, med udgangspunkt i de politiske målsætninger, godkendt en række udviklingsprojekter med det overordnede mål at få mere sundhed for borgeren.

I det følgende oplistes afsluttede udviklingsinitiativer, som nu er under implementering. initiativerne ses i relation til den målgruppe, de er rettet mod.

Børn og unge

• Forebyggende helbredsundersøgelser til førskolebørn: Da der er en social forskel i hvilke børn, der kommer til de forebyggende helbredsundersøgelser, er det aftalt, at regionen sender breve til de forældre, som ikke kommer til undersøgelserne med deres børn. Desuden er der af- talt en elektronisk kommunikationsvej mellem almen praksis og sundhedsplejen om bekymringsbørn og 5-års status. Aftalen bidrager til tidlig opsporing af børn med fysiske, sociale eller mentale problemer. Almen Praksis har fået mulighed for systematisk elektronisk kommuni- kation med kommunerne. Det betyder, at viden formid- les, og at børnene kan få den støtte, de bør have.

• Sundhedsprofil for børn og unge 0-15 år gennemføres i

2017 i samarbejde med xxxxxxxxxxxx.xx samtidig med Sundhedsprofilundersøgelsen for de 16+ årige. Dette be- tyder, at der fremadrettet bliver mulighed for at få viden om børn og unges sundhed og trivsel til brug for plan- lægning af eventuelle indsatser.

• Forældrekurser:

Der er indgået en samarbejdsaftale om indførelse af for- ældrekurser, som danner baggrund for implementerin- gen i alle kommuner. Aftalen omhandler jordemoder- væsenets bidrag i forældrekurserne. Status er, at der i 8 kommuner er indført Forældrekurser. Det drejer sig om: Aalborg, Hjørring, Brønderslev, Thisted, Morsø, Mari- agerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommune.

Voksne og ældre

• Sygdomsspecifik sundhedsaftale for osteoporose (knog- leskørhed) betyder, at borgere med lavenergi frakturer, (dvs. knoglebrud sket ved dagligdags aktivitet eller al- mindeligt fald), tilbydes screening for osteoporose. Dette skal sikre, at sygdommen opdages tidligere og behand- ling kan iværksættes. Borgere med osteoporose kan, efter en konkret vurdering, henvises til kommunalt forebyg- gelsestilbud eller til genoptræning. Ældre borgere kan desuden henvises til kommunalt faldforebyggelsestil- bud. 9 kommuner har tiltrådt aftalen. Det drejer sig om: Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Thisted, Morsø, Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerlands Kom- mune.

• Revideret Sygdomsspecifik sundhedsaftale vedr. reha-

bilitering og palliation i forbindelse med kræft betyder, at der er indført et behovsvurderingskoncept, som skal sikre, at kræftpatienter får vurderet deres behov for reha- bilitering. Borgeren henvises til kommunal kræftrehabi- litering, der bygger på nyeste viden.

• TeleCare Nord KOL er kørt i drift, hvilket betyder, at bor-

gere med KOL i svær grad tilbydes telemedicin som en del af behandling og rehabilitering. Der er kapacitet til, at 1.000 borgere med KOL løbende er i telemedicinsk be- handling.

6

Status på Sundhedsaftalen

Alle borgere

• Aftale om ledsagelse i forbindelse med indlæggelse er indgået. Aftalen klarlægger ansvar og finansiering og bi- drager dermed til, at borgere, med behov for ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling, ikke kommer i klemme mellem region og kommuner.

• Revideret aftale om koordineret opgaveflytning skal sikre,

at parterne varsler hinanden i god tid om kommende æn- dringer. Der skal desuden pågå kompetenceudvikling, så kommuner og almen praksis er gearet til at overtage en given opgave fra sekundærsektor. Dette betyder, at borge- ren gerne skal opleve, at de sundhedsydelser, som kommu- nerne eksempelvis overtager fra hospitalerne, tilbydes med høj kvalitet, velplanlagt og koordineret. Desuden betyder aftalen en bedre ressourceudnyttelse.

• Handleplan for borger- patientinddragelse:

Sundhedskoordinationsudvalget og Patientinddragel- sesudvalget har vedtaget et fælles politisk rammedoku- ment, der fastsætter principperne for hvordan, der kon- kret skal arbejdes med inddragelse på både det konkrete patientforløb og i organisatoriske sammenhænge. Det er bl.a. aftalt, at der i 2017 skal afholdes en fælles konfe- rence med fokus på borgerinddragelse.

• Ny organisering af opfølgningen på utilsigtede hændel-

ser i sektorovergange bidrager til, at der sker læring på baggrund af de registrerede hændelser, så nye fejl undgås.

• Implementering af ny vejledning på genoptræningsom- rådet med 4 nye stratificeringsniveauer: basalt og avan- ceret niveau i kommunalt regi, samt specialiseret gen- optræning og specialiseret rehabilitering i sygehusregi. De nye stratificeringsniveauer betyder, at borgeren får en mere nuanceret vurdering af genoptræningsbehovet, som danner grundlag for træningen i enten kommunalt eller regionalt regi. Der er desuden indgået aftale om:

• Max. 14 dages ventetid på genoptræning samt aftale

om genoptræning af psykiatriske patienter, hvilket sikrer en hurtigere start på genoptræning både i kom- munalt og regionalt regi.

• En samarbejdsmodel om rehabilitering på speciali-

seret niveau, som dækker patienter fra Neuroenhed Brønderslev.

• At psykisk syge får vurderet genoptræningsbehov på

baggrund af deres psykiske sygdom.

Data vedrørende ventetid på genoptræning og fordeling mellem almen og specialiseret genoptræning kan ses i ta- bel 1-3 i bilaget (side 19-21).

• Koordinerede indsatsplaner for borgere med psykisk

sygdom og samtidigt misbrug:

En revideret sundhedsaftale vedrørende mennesker med sindslidelse og samtidigt misbrug har et særligt fokus på, hvordan relevante aktører på tværs af sektorer i Nord- jylland tilrettelægger et sammenhængende forløb. Im- plementeringen af de nationale retningslinjer for de ko- ordinerende indsatsplaner giver bedre mulighed for en koordineret og mere individuel indsats og indeholder vej- ledning til, hvordan kommuner og regioner kan tilrette- lægge tværsektorielle indsatser med borgeren i centrum.

I tillæg til ovenstående er en række aftaler revideret jf. nye nationale visitationsretningslinjer, og en ny lokal ramme- aftale for kronikerindsats er vedtaget. Der er desuden sket en del forbedringer for den elektroniske kommunikation – både teknisk og i forhold til at der kommunikeres om det nødvendige. Disse aftaler er med til at kvalitetssikre indsat- sen for borgeren.

Status på Sundhedsaftalen

7

2. Status på mål og indikatorer i Den politiske Sundhedsaftale

I Den Politiske Sundhedsaftale er der aftalt en række mål og indikatorer, der skal bidrage til, at Sundhedskoordinations- udvalget kan foretage en opfølgning på, hvorvidt det tvær- sektorielle samarbejde om konkrete initiativer bidrager til for- andringer i den ønskede retning. I dette afsnit gives en status på disse mål og indikatorer opdelt efter Sundhedsaftalens 4 politiske målsætninger.

2.1 Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet – målet er at:

”Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for til tiden og med størst mulig kvalitet. Det skal almen praksis, kommuner og sygehuse samarbejde med borge- ren og hinanden om. ”

Samarbejde mellem sektorerne

Vi har aftalt:

At der fra 2016 sker en stigning i antallet af borgere, der angiver tilfredshed med det konkrete samarbejde mel- lem kommuner, almen praksis og sygehuse.

Status:

Samarbejde om somatiske patienter

I den årlige landsdækkende undersøgelse af patientop- levelser (LUP) spørges et udsnit af de indlagte somatiske patienter, i hvilken grad de oplevede, at den somatiske hospitalsafdeling og den kommunale hjemmepleje samar- bejdede om udskrivelsen. Til resultatet for Region Nordjyl- land i 2015 bemærkes, at:

• For akutte og planlagte indlæggelser angiver henholds- vis 63 % og 68 % af patienterne, at sektorerne i høj og meget høj grad samarbejdede om udskrivelsen. Dermed ligger Region Nordjylland bedre end landsgennemsnittet på både akutte og planlagte indlæggelser.

• Der er ingen statistisk påviselig forskel mellem Region

Nordjyllands resultat i 2014 og 2015.

• Der foreligger endnu ikke resultater for 2016.

Yderligere data kan ses i tabel 4 i bilaget (side 22).

Samarbejde om psykiatriske patienter

I den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) for psykiatriske patienter spørges indlagte og ambu- lante patienter, hvordan de har oplevet samarbejdet mellem det psykiatriske sengeafsnit/ambulatorium og andre of- fentlige steder. Til resultatet for Region Nordjylland i 2015 bemærkes, at:

• Ca. 80 % af patienterne oplever samarbejdet mellem sek- torerne som ”godt” eller ”virkelig godt”, og svarfordelin- gen er meget lig svarfordelingen på landsplan.

• Andelen af positive svar (”godt” eller ”virkelig godt”) er i

Region Nordjylland stort set uændret i 2015 sammenlig- net med 2014.

Yderligere data kan ses i tabel 5 i bilaget (side 22).

8

Status på Sundhedsaftalen

Derudover er pårørende til indlagte og ambulante psykia- triske patienter blevet spurgt, hvordan de oplever samar- bejdet mellem det psykiatriske sengeafsnit/ambulatorium og henholdsvis den praktiserende læge og kommunen. Til resultatet for Region Nordjylland i 2015 bemærkes, at:

• 56 % af de indlagte patienters pårørende oplever samar- bejdet med praktiserende læge som ”godt” eller ”virke- lig godt”, mens det tilsvarende tal for samarbejdet med kommunen er 57 %. I begge tilfælde ser de pårørendes oplevelse dermed ud til at være lidt bedre end det tilsva- rende resultat på landsplan, ligesom andelen af positive svar ser ud til at være steget sammenlignet med 2012.

• 58 % af de ambulante patienters pårørende oplever sam-

arbejde med praktiserende læge som ”godt” eller ”virke- lig godt”, mens det tilsvarende tal for samarbejdet med kommunen er 49 %. I begge tilfælde er dette meget lig re- sultatet på landsplan, og andelen af positive svar er stort set uændret sammenlignet med seneste undersøgelse i 2012.

• Resultaterne er baseret på relativt få svarpersoner, hvor-

for resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Yderligere data kan ses i tabel 6 og 7 i bilaget (side 22-23).

Forebyggelse og Rehabilitering

Vi har aftalt:

Status:

Forebyggelse: Der er fra 1. januar 2016 indgået aftale om at anvende en elektronisk henvisning til kommunal forebyg- gelse, som sygehuse og almen praksis har taget i anvendelse. Der findes ikke data for 2015. Det betyder, at aktiviteten først kan følges fra 2016 og frem.

Rehabilitering: Kommunerne indberetter til regionen, hvor mange borgere, der samlet set er henvist til kommunal re- habilitering fra sygehus, egen læge og ved selvhenvendelse. Vedrørende udviklingen i henvisninger til kommunal reha- bilitering bemærkes, at:

• Henvisninger til KOL-rehabilitering er ret konstant set over hele perioden 2011-2015 – dog har der været et fald i henvisningerne i årene 2013 og 2014.

• Henvisninger til hjerte-kar rehabilitering viser en kraf-

tigt stigende tendens efter 2013, hvilket skyldes projek- ter på hjerteområdet i det tidligere Sygehus Vendsyssels område. Det drejer sig især om pilotprojektet vedrørende delt hjerterehabilitering, som nu implementeres i resten af regionen.

• Henvisninger til diabetes-rehabilitering viser en svagt

faldende tendens.

Yderligere data kan ses i tabel 8 og 9 i bilaget (side 23).

At de borgere, der henvises til kommunale forebyggel- ses- og rehabiliteringstilbud, starter og fuldfører tilbud- det. I aftaleperioden skal der udvikles måltal for fuldfø- relse af tilbud.

At der kan påvises en effekt af borgerens deltagelse i et forebyggelses- og rehabiliteringstilbud.

Vi har i øvrigt aftalt:

At der fra 2016 sker en stigning i antallet af borgere, der henvises til kommunale forebyggelses- og rehabilite- ringstilbud. Målet er, at 85 % af de borgere, der henvises til et forebyggelses - og rehabiliteringstilbud, starter i tilbuddet.

Status:

Der er ikke på nuværende tidspunkt data til rådighed, som viser, i hvilket omfang henviste borgere starter eller fuldfø- rer kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud, el- ler hvad effekten af deltagelse er. Der pågår et arbejde med at definere en ensartet registreringsmetode i alle kommu- ner.

Status på Sundhedsaftale

9

Medicin i sektorovergange

Vi har aftalt:

At der, med implementeringen af Det Fælles Medicin- kort FMK, sker en reduktion i antallet af fejl i forbin- delse med medicinhåndteringen. Dette skal afdækkes fra 2016 og fremad.

Status:

I forbindelse med arbejdet med utilsigtede hændelser ses der på medicineringsfejl - herunder fejl i medicinhåndterin- gen ved overgange mellem sektorer. Antallet af rapportere- de utilsigtede hændelser kan imidlertid ikke bruges som en retvisende indikator på, om indførelse af FMK har haft en betydning for udviklingen i medicineringsfejl. Det bemær- kes, at der i de tværsektorielle UTH-fora følges op på indbe- retninger af utilsigtede hændelser med henblik på læring, herunder også vedrørende medicineringsfejl.

Mål fra økonomiaftalerne 2014 og 2015

I Økonomiaftalen for 2014 og 2015 har parterne indgået af- tale om at fokusere på at forebygge indlæggelser, uhensigts- mæssige genindlæggeler, akutte korttidsindlæggelser samt forebygge, at borgere optager en seng på hospitalet, mens de venter på at kunne komme hjem.

De følgende data er baseret på nationale opgørelser.

Forebyggelige indlæggelser

Vi har aftalt:

At der er færre forebyggelige indlæggelser. Målet er, at parterne samarbejder om, at Nordjylland bevarer sin position som den region, der har færrest forebyggelige indlæggelser blandt ældre.

Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+ årige) dækker over indlæggelser med en række diagnoser, som i mange til- fælde er mulige at forebygge, eksempelvis dehydrering eller lungebetændelse. De seneste resultater vedrørende forebyg- gelige indlæggelser (til og med 2015) viser, at:

• Antallet af forebyggelige indlæggelser i perioden 2011- 2015 er faldet i Region Nordjylland. På trods af tilsva- rende fald i de øvrige regioner er Region Nordjylland fortsat den region med færrest forebyggelige indlæggel- ser pr. 1.000 ældre. Konkret har Nordjylland i 2015 haft

51,4 forebyggelige indlæggelser pr. 1000 ældre efterfulgt af Region Midtjylland med 53,5. Landsgennemsnittet er 61,5 forebyggelige indlæggelser blandt 1000 ældre.

• Med Morsø og Thisted Kommune som undtagelse har

samtlige nordjyske kommuner i perioden 2011-2015 haft et fald i forekomsten af forebyggelige indlæggelser pr.

1.000 ældre. Udviklingen i Morsø og Thisted kan dog sandsynligvis tilskrives ændret registreringspraksis på Sygehus Thy-Mors.

Yderligere data kan ses i tabel 10 i bilaget (side 24).

Uhensigtsmæssige genindlæggelser

Vi har aftalt:

At der er færre uhensigtsmæssige genindlæggelser. Målet er, at parterne samarbejder om, at alle kommu- neri Nordjylland kommer under landsgennemsnittet.

Uhensigtsmæssige genindlæggelser forstås som akutte gen- indlæggelser senest 30 dage efter udskrivelse fra en indlæg- gelse (genindlæggelser pga. kræft eller ulykker er dog und- taget). De seneste resultater vedrørende uhensigtsmæssige genindlæggelser (til og med 2015) viser, at:

• Brønderslev, Frederikshavn, Vesthimmerland, Læsø, Jammerbugt, Aalborg og Hjørring Kommune i 2015 var under landsgennemsnittet for forekomsten af uhensigts- mæssige genindlæggelser, som er 6,9 % af alle indlæg- gelser. Rebild Kommune var i 2015 på niveau med lands- gennemsnittet, mens Morsø, Thisted og Mariagerfjord Kommune var over landsgennemsnittet.

• Som helhed har Region Nordjylland haft en faldende

forekomst af uhensigtsmæssige genindlæggelser de sene- ste år, men udviklingen varierer på tværs af de nordjyske kommuner.

Yderligere data kan ses i tabel 11 i bilaget (side 25).

10

Status på Sundhedsaftalen

Genindlæggelser af nyfødte

Forbyggelse af genindlæggelser af nyfødte er ikke opstillet som en målsætning i Sundhedsaftalen 2015-2018, men em- net har haft bevågenhed i Sundhedskoordinationsudvalget. Til udviklingen i genindlæggelser af nyfødte i Nordjylland bemærkes, at:

• Region Nordjylland i perioden 2011-2015 har haft en markant stigning i andelen af nyfødte, som genindlæg- ges indenfor 30 dage. Konkret var det i 2011 2,1 % af alle nyfødte, der blev genindlagt – dette er steget til 3,3 % i 2015. Landsgennemsnittet var i 2015 2,1 %.

• De øvrige regioner har ikke haft en tilsvarende stigning i

genindlæggelse af nyfødte, hvorfor Region Nordjylland i 2015 (ligesom i 2013 og 2014) var den region med den klart største forekomst af genindlæggelser blandt nyfødte.

Yderligere data kan ses i tabel 12 i bilaget (side 25).

Uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser

Vi har aftalt:

At der er færre uhensigtsmæssige akutte korttidsind- læggelser. Målet er, at parterne samarbejder om, at Re- gion Nordjylland bevarer sin position som den region, der har færrest akutte medicinske korttidsindlæggelser.

En akut medicinsk korttidsindlæggelse skal forstås som en akut indlæggelse på en medicinsk afdeling, hvor udskriv- ningen finder sted samme dag eller dagen efter indlæggel- sen. Til udviklingen i akutte korttidsindlæggelser i Nord- jylland bemærkes, at:

• Region Nordjylland i 2015 var den region, der havde det laveste antal akutte korttidsindlæggelser pr. 1.000 borge- re med 12,6 akutte korttidsindlæggelser pr. 1000 borgere mod 30,1 på landsplan.

• Forekomsten af korttidsindlæggelser i de nordjyske kom-

muner varierer mellem 9,8 akutte korttidsindlæggelser i den kommune, der har færrest akutte korttidsindlæggel- ser til 15,2 i den kommune med flest.

• En del af faldet i korttidsindlæggelser i Nordjylland

sandsynligvis skal tilskrives ændret registreringspraksis som følge af etableringen af fælles akutmodtagelser i Re- gion Nordjylland.

Yderligere data kan ses i tabel 13 i bilaget (side 26).

Færdigbehandlingsdage

Vi har aftalt:

At der er færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på hospitalet. Målet er, at parterne samarbej- der om, at Region Nordjylland bliver den region, der har færrest færdigbehandlede patienter i sengene.

At Sundhedskoordinationsudvalget i perioden følger udviklingen i færdigbehandlede psykiatriske patienter.

Til udvikling i antallet af færdigbehandlingsdage i soma- tikken (antallet af dage, hvor færdigbehandlede patienter fortsat er indlagt på en somatisk hospitalsenhed) i Nordjyl- land bemærkes, at:

• Antallet af færdigbehandlingsdage i somatikken steg i Region Nordjylland fra 1,8 pr. 1000 borgere i 2014 til 3,4 pr. 1000 borgere i 2015. Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Sjælland havde i 2015 alle et lavere antal færdigbehandlingsdage.

• Antallet af færdigbehandlingsdage i 2015 varierer meget

mellem de nordjyske kommuner – fra 0 færdigbehand- lingsdage til 7,1 pr. 1000 borgere.

Yderligere data kan ses i tabel 14 i bilaget (side 27).

Til udvikling i antallet af færdigbehandlingsdage i psykia- trien i Nordjylland bemærkes, at:

• Antallet af færdigbehandlingsdage i psykiatrien i åre- ne 2011-2015 har været nogenlunde konstant i Region Nordjylland med ca. 5 færdigbehandlingsdage pr. 1000 borgere.

• Region Nordjylland er fortsat den region med den næst-

højeste forekomst af færdigbehandlingsdage i psykiatri- en. Landsgennemsnittet ligger på 3,7.

• Der er stor variation mellem kommunerne i antallet af

færdigbehandlingsdage – fra 0 færdigbehandlingsdage pr. 1000 borgere i kommunen med den laveste forekomst til 8,3 i kommunen med den højeste forekomst.

Yderligere data kan ses i tabel 15 i bilaget (side 28).

Status på Sundhedsaftalen 11

Variationer i indlæggelser

Vi har aftalt:

2.2 Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres – målet er at:

”Sundheden skal øges for de borgere, der har færrest gode leveår og lever de korteste liv, og levetiden for mennesker med psykiske lidelser skal øges.”

At årsagerne bag variationer i sygehusindlæggelser skal afdækkes. På baggrund heraf opstilles en hand- leplan. Denne udarbejdes via relevante kvalitetsudvalg for Almen praksis/Nord-KAP, i samarbejde med syge- hus og kommuner. Målet er at reducere variationen i indlæggelser. Handleplanen godkendes og følges i regi af Sundhedskoordinationsudvalget.

Sårbare borgere

At vi i fællesskab sikrer en tidlig opsporing af borge- re, der er særligt sårbare og har vanskeligt ved at tage hånd om egen sundhed. Vi skal også sikre, at borgere med særlige behov får den hjælp og støtte, der skal til, for at de kan profitere bedst muligt af den forebyggel- se, behandling og rehabilitering, de tilbydes.

Vi har aftalt:

Status:

I regi af Nord-KAP arbejdes der med at skabe eller understøtte refleksion og evt. tiltag i den enkelte klinik i forhold til årsa- ger til variation i indlæggelser. Dette sker ved, at der udsendes dataudtræk til den enkelte klinik og/eller ved et supplerende konsulentbesøg. Der tages desuden udgangspunkt i de to un- dersøgelser, der er lavet på henholdsvis Aalborg Universitets- hospital i 2010 og Regionshospital Nordjylland i 2015, hvor fokus var baseret på genindlæggelser og diagnoser.

Status:

Tiltaget afventer politisk prioritering og igangsættelse. Det skal nævnes, at en del af de nu afsluttede og igangværen- de udviklingsprojekter, understøtter denne målsætning. Eks. proaktiv indkaldelse af børn til helbredsundersøgel- ser, aftale om ledsagelse under indlæggelse, koordinerede indsatsplaner for psykisk syge med samtidigt misbrug m.v.

Vi har aftalt:

At mennesker med psykisk sygdom, der samtidigt har somatisk sygdom, skal modtage den rette forebyggel- se, diagnostik, behandling og rehabilitering. Det kom- mende generiske forløbsprogram for mennesker med psykisk sygdom og den nationale handleplan inden for psykiatriområdet vil derfor komme på dagsorde- nen i Sundhedskoordinationsudvalget med henblik på konkret omsætning i Nordjylland.

Status:

Psykiatrien Nordjylland har oprettet en Sundhedsfremme- enhed, der varetager KRAM screening af patienterne. Der er desuden ansat en speciallæge i almen medicin, som har til opgave at udrede og diagnosticere og i et vist omfang be- handle somatiske sygdomme hos patienterne.

Et lokalt forløbsprogram for psykisk syge er under udar- bejdelse. Status er, at der er bevilget satspuljemidler til det første projektår. Målgruppen er personer med affektiv bi- polar lidelse i alderen 18-40 år. Projektet gennemføres i et

12

Status på Sundhedsaftalen

samarbejde mellem Psykiatrien Nordjylland og Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Mariagerfjord, Thi- sted, Rebild, og Vesthimmerlands Kommune.

Der pågår desuden et udviklingsarbejde med at beskrive en model, der kan sikre, at borgere med psykisk sygdom bliver tilbudt forebyggelse. Det handler om den gruppe borgere, som både er i ambulant behandling i Psykiatrien og er i kontakt med den kommunale socialpsykiatri, hvor en tvær- sektoriel forebyggelsesindsats vil være hensigtsmæssig. I ef- teråret 2016 gennemføres pilotprojekter mellem kommuner og psykiatri for denne målgruppe.

At mennesker med psykiske sygdomme er velbehand- lede for deres somatiske sygedomme – såvel på syge- huse som i almen praksis.

Vi har aftalt:

Vi har aftalt:

At der i aftaleperioden udvikles metoder, der kan un- derstøtte definerede sårbare borgere til at kunne delta- ge i og gennemføre den forebyggelse, behandling eller rehabilitering, de tilbydes.

Status:

Der pågår for øjeblikket et arbejde med at undersøge, hvad sygehuse, kommuner og almen praksis allerede gør for at sikre, at sårbare borgere kan deltage i og gennemføre de sundhedstilbud, de tilbydes.

At andelen af nordjyder med gode sundhedsvaner skal stige – særligt blandt kortuddannede borgere og bor- gere uden erhvervsuddannelse. I forhold til rygning, som er én indikator på gode sundhedsvaner, er det må- let, at andelen af rygere falder fra 17 % i 2013 til 14 % i 2017 i regionen som helhed. Samtidig er det et mål, at forekomsten af rygning blandt kortuddannede og bor- gere uden uddannelse er faldet tilsvarende eller mere.

Vi har aftalt:

Status:

Der er flere indikatorer, som kan anvendes til at vurdere, om mennesker med psykisk sygdom i Region Nordjylland er vel- behandlede for deres somatiske sygdom og modtager den rette somatiske forebyggelse, diagnostik og rehabilitering. En af disse indikatorer findes i den årlige Landspatient- undersøgelse (LUP), hvor psykiatriske patienter spørges, om personalet har spurgt ind til deres fysiske helbred og livsstil. Resultaterne for 2015 viser, at:

• Ca. 60 % af indlagte og omkring 70 % af ambulante pa- tienter i 2015 havde en dialog om det fysiske helbred samt om, hvordan livsstil kan påvirke helbredet.

• Der ikke er nogen udvikling fra 2014 til 2015 i forhold til

at drøfte fysisk helbred eller livsstil.

• Der generelt er større fokus på fysisk helbred og livsstil i for- hold til ambulante patienter frem for indlagte patienter.

Yderligere data kan ses i figur 1 i bilaget (side 29).

Via Kvalitetsdatabaserne for Depression, ADHD, og Skizo- freni monitoreres den somatiske udredning. Data kan fin- des i tabel 16, 17 og 18 (side 30 og 31).

Status:

Sundhedsprofilundersøgelsen for de 16+ årige gennemføres igen primo 2017, og data offentliggøres i 1. kvartal 2018. Som et nyt initiativ, lægges der op til, at der også skal udar- bejdes Sundhedsprofiler for børn og unge under 16 år, som også offentliggøres primo 2018.

Det bemærkes desuden, at der i Sundhedsaftalen er indgået aftale om elektronisk henvisning fra hospitaler og almen praksis til kommunal forebyggelse indenfor bl.a. rygning, og at alle kommuner har tilbud svarende til grundniveau i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker.

Status på Sundhedsaftalen 13

Forebyggende helbredsundersøgelser for førskolebørn

Vi har aftalt:

At deltagelsen i de forebyggende helbredsunder- søgelser for førskolebørn skal stige – særligt blandt børn med mødre uden erhvervsuddannelse. Det er aftalt, at Sundhedskoordinationsudvalget i 2015 fast- sætter måltal.

Status:

I 2016 implementeres en proaktiv metode, hvor forældre mindes om, at deres børn skal komme til alle forebyggende helbredsundersøgelser. Det er aftalt, at der skulle fastsættes et måltal i 2015 for udviklingen i den sociale forskel i delta- gelsen i undersøgelserne. Dette er desværre ikke muligt, da der i en længere periode har været problemer med at koble de relevante data.

De data, der er til rådighed (til og med 2014), viser, at:

• Ca. 90 % af børnene kommer til 5 ugers, 5 måneders og 12 måneders undersøgelserne.

• Knap 70 % kommer til 2 års undersøgelsen.

• Omkring 60 % kommer til 3 års undersøgelsen.

• Knap 70 % kommer til 4 og 5 års undersøgelserne.

Det bemærkes, at der, ved undersøgelserne ved 5 måneder, 12 måneder, 4 og 5 år, foretages vaccination.

Yderligere data kan ses i figur 2 i bilaget (side 31).

2.3 En lærende og respektfuld samarbejdskultur – målet er at:

Region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden. Parterne skal i respekt for hinanden forpligte sig til, at ændringer i egen kapacitet, arbejdstilrettelæggelse og flytning af konkrete opgaver sker velplanlagt og koordineret med borgerens behov i centrum.

At vi i 2015 revitaliserer og øger anvendelsen af aftalen om opgaveflytning. Sundhedskoordinationsudvalget følger løbende udviklingen, og tager konkrete eksem- pler op til behandling.

Vi har aftalt:

Status:

Der er udviklet en metode, så parterne, allerede i planlæg- ningsfasen af evt. forandringer i sektorerne, systematisk kan vurdere, om der er afledte konsekvenser for andre par- ter. Sundhedskoordinationsudvalget vil løbende følge op på, at der foretages de overdragelsesanalyser, der bør ifølge aftalen. En revideret aftale skal bidrage til, at en dialog mellem parterne sker, når der kan svares ja til mindst et af følgende spørgsmål:

• Har ændringen konsekvenser for samarbejdspartnere?

• Kræver ændringen nye kompetencer hos samarbejdspart- nere?

• Indgår utensilier/hjælpemidler i ændringen?

I dialogen skal desuden indgå skønsmæssige vurderinger vedr. økonomi og kompetence.

14

Status på Sundhedsaftalen

Vi har aftalt: Vi har aftalt:

At vi får skabt fælles faglige miljøer på tværs af sygehu- se, almen praksis og kommuner, så vi får en ”vi-kultur”

/ et fælles sprog til gavn for vores fælles borgere.

At vi i samarbejde med relevante uddannelsesinstitu- tioner/forskningsenheder bidrager til udvikling af ny viden.

Status:

Der pågår en række kompetenceudviklings-initiativer på tværs af sektorerne. Som led i regionens rådgivningsforplig- tigelse afholdes en række temadage. I 2015 har knap 700 sundhedsprofessionelle deltaget i tværsektoriel kompeten- ceudvikling inden for forebyggelsesområdet. I tillæg hertil pågår der på hospitalerne en række tiltag, hvor der inviteres til ”fælles skolebænk”.

Vi har aftalt:

At kommunikationen med, og til, borgeren tilpasses behov og ressourcer. Pårørende kan inddrages i kom- munikationen med og om borgeren, når denne ønsker det og har givet samtykke til det.

Status:

Det afspejler sig i parternes respektive værdigrundlag, at borgeren skal være i centrum. I 2017 afholder Sundheds- koordinationsudvalget og Patientinddragelsesudvalget en fælles konference, hvor temaet borgerinddragelse er hoved- fokus.

Status:

I regi af TeleCare Nord har der været et stort forskningsfo- kus gennem 4 ph.d. projekter af:

• Sundhedsøkonomiske effekter

• Tværsektorielt samarbejde

• Patientnære effekter

• Health Literacy (patienters evne til at forstå og handle på sundhedsinformation).

Viden herfra anvendes i TeleCare Nord fremadrettet i takt med at ph.d. projekterne afrapporteres.

I forbindelse med de tilbagevendende Sundhedsprofilun- dersøgelser pågår der desuden et løbende samarbejde med Aalborg Universitet. Der er desuden flere eksempler på sam- finansierede forskningsprojekter, hvor enkelte kommuner, region og uddannelsesinstitutioner indgår.

Status på Sundhedsaftalen 15

2.4 Sundhedstilbud på nye måder

– målet er:

Vi har aftalt:

Vi har aftalt:

At der iværksættes mindst et telehomecare projekt mere i aftaleperioden 2015-2018.

Status:

At vi, med den økonomi vi har til rådighed, på nye må- der skaber mere livskvalitet og sundhed for borgeren.

At der i perioden udvikles og afprøves nye organisa- tionsformer mellem sygehuse, almen praksis og kom- muner med fælles mål og fælles finansiering.

TeleCare Nord Hjertesvigt afprøves som pilotprojekt fra 2016-2017. Der inkluderes 600 borgere, hvoraf 300 borgere er en kontrolgruppe.

At vi har fælles fokus på at målrette sundhedsvæsenets ydelser differentieret til borgerne, med henblik på at udnytte ressourcerne bedst mulig.

Vi har aftalt:

Status:

Sundhedskoordinationsudvalget var i december 2015 på en fælles studietur til København med henblik på at få inspi- ration i forhold til fælles sundhedstilbud med fælles mål og fælles økonomi. Udvalget har besluttet, at emnet blandt andet skal være et tema på midtvejskonferencen 9. juni 2016 med henblik på, at der i den kommende prioritering fokuse- res på dette. Det er desuden besluttet, at fælles finansierede sundhedstilbud er omdrejningspunktet i den fælles ansøg- ning parterne i 2016 fremsender til ”Puljen til styrket ind- sats for de svageste ældre”.

Status:

Forskningsresultaterne i TeleCare Nord viser, at telemedi- cin giver øget livskvalitet, mestringsevne og tryghed for bor- gerne, ligesom resultaterne viser en sundhedsøkonomisk gevinst ved at tilbyde telemedicin til borgere med svær KOL. Det er baggrunden for, at det er besluttet at videreføre pro- jektet, og i den forbindelse målrettes indsatsen mod borgere med svær KOL.

16

Status på Sundhedsaftalen

2.5 Opfølgning

Vi har aftalt:

At vi i fællesskab udvikler måltal og indikatorer i takt med, at de konkrete indsatser udvikles, så vi kan følge op på, hvordan det går med indfrielsen af mål.

Status:

Der er etableret en fælles gruppe for ledelsesinformation, som løbende arbejder med at monitorere mål og indikato- rer i Sundhedsaftalen.

Vi har aftalt:

At etablere 4 politiske forankringsgrupper, der afspej- ler den kommunale klyngestruktur.

Status:

De 4 Politiske forankringsgrupper for Nord, Midt, Vest og Syd er alle etableret i 2015 og har holdt de første møder. Fo- kus har været på fælles udfordringsbilleder. Konkret har følgende emner blandt andet været drøftet: Opgaveover- dragelse, Psykiatri, Patientens team, Elektronisk kommu- nikation herunder varsling, Kommunal medfinansiering, Lægedækning, Økonomiaftalemålene fra 2014/2015: Fore- byggelige indlæggelser, Uhensigtsmæssige genindlæggelser, Akutte korttidsindlæggelser samt Færdigbehandlingsdage.

Status på Sundhedsaftalen 17

3. Initiativer fra Sundhedsaftalen 2015-2018 som er prioriteret

og under udvikling

Initiativer fra Sundhedsaftalen 2015-2018 som er prioriteret, og hvor udviklingsarbejdet er igangsat men endnu ikke afsluttet

4.3	KRAM forebyggelsestilbud til psykisk syge borgere
7.2.2	Telemedicin til hjertesvigtspatienter
TSG og 5	Lokalt forløbsprogram for psykisk syge
4.4.1 og 3.4.2	Sundhedsprofil 2017 børn og unge samt voksne
TSG	Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL revideres
TSG	Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Diabetes revideres
4.2	Rekruttering til alkoholbehandling
4.4.3	Forløbsprogram for overvægtige børn
5.2.7 og 5.2.8	Den gode henvisning og epikrise
6.2.4	Samarbejdsaftale om Neurorehabilitering i eget hjem
3.3	Samarbejdsaftale om IV-antibiotika behandling i eget hjem
TSG	Samarbejdsaftale om infektionshygiejne
7.2.1	Optimering af digitale arbejdsgange i forbindelse med indlæggelse og udskrivning
7.2.1 og 7.2.1	Udbredelse af MedCom standarder generelt og i psykiatrien
7.2.1	Teknisk muliggørelse af IT kommunikation på børneområdet
4.4.6	Tidlig opsporing af sårbare gravide
4.4.5	Familieambulatoriet – anvendelsen heraf
POL	Fælles organisationsformer – med fælles mål og økonomi
5.2.1	Patientens Team
3.7c	Rehabiliteringscenter for flygtninge – udvikling af samarbejde mellem kommuner og RCF
6.2.9	Kroniske smertepatienter
6.2.8	Kvalitetssikring af træning i stedet for operation
6.2.3 og 6.2.4	Sygdomsspecifikke Sundhedsaftaler for voksne samt børn og unge med erhvervet hjerneskade revideres

Nummeret i højre spalte henviser til det afsnit i Sundhedsaftalen, hvor indsatsen er beskrevet. TSG står for en indsats, der er knyttet op på Den Tværsektorielle Grundaftale.

POL står for en indsats, der er knyttet op på Den Politiske Sundhedsaftale.

18

Status på Sundhedsaftalen

4. Initiativer fra Sundhedsaftalen 2015-2018 som endnu ikke er prioriteret / iværksat

Initiativer fra Sundhedsaftalen 2015-2018 der endnu ikke er prioriteret til igangsættelse

4.4.7	Tidlig opsporing af børn og unge med psykiske problemer
6.2.10	Ligestilling af psykiatri og somatik i forhold til rehabilitering. Afventer arbejdet med Forløbsprogram for psykisk syge
5.2.2	Særlig aktiv opfølgning på borgere med lav mestringsevne, der har vanskeligt ved at passe aftaler
5.2.1	Styrkelse af brugen af borgerens evt. livstestamente, så borgerens beslutninger respekteres
5.2.3	Udvidelse af målgruppe for kommunernes udgående funktion i akutte forløb
5.2.4	Samarbejdsaftale mellem kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud
5.2.9	Styrkelse af egen læges mulighed for kontakt til hospitalsambulatorier m.v.
3.3.1	Aftale om AK-behandling i eget hjem
6.2.7	Udvikle en model til håndtering af borgere med mere end én kronisk sygdom
4.5	Informationsindsats om sundhedsvæsenets tilbud både generelt og målrettet udsatte grupper
3.4.1	Forskning – udvikle en platform for formidling og idégenerering
7.2.4	Udvikling af forskellige initiativer indenfor sundheds-IT området, der har til formål at forbedre kommunikationen mellem parterne i borgerens forløb
5.2.10	Løsning af de problemstillinger ved medicinhåndtering ved sektorovergange som FMK ikke løser. Afventer indgåelse af en samarbejdsaftale vedr. FMK
3.7	Samarbejdsaftale om kommunale mentorers kontakt til borgere, der er indlagt i behandlingspsykiatrien
6.2.2	Rehabilitering af borgere med komplekse problemstillinger. Udvikling af en model for tværsektorielt samarbejde
5.1	Indsatsen vedrørende børn og unge med sindslidelse revideres i aftaleperioden

Nummeret i højre spalte henviser til det afsnit i Sundhedsaftalen, hvor indsatsen er beskrevet.

Status på Sundhedsaftalen 19

5. Bilag – uddybende tabeller og figurer

Tabel 1: Xxxxx dages ventetid på genoptræning (median)

	2011	2012	2013	2014	2015
Morsø	15	22	15	13	15
Thisted	10	12	11	12	13
Brønderslev	14	14	14	15	14
Frederikshavn	21	22	15	15	11
Vesthimmerlands	10	11	17	14	12
Læsø	9	4	6	8	8
Rebild	21	14	12	10	8
Mariagerfjord	13	19	19	17	19
Jammerbugt	38	20	17	28*	18
Aalborg	20	21	19	21	18
Hjørring	17	18	17	-**	-
Region Nordjylland	18	18	16	17***	15
Region Midtjylland	14	13	13	13	13
Region Hovedstaden	14	14	13	14	14
Region Syddanmark	21	20	19	18	16
Region
Sjælland	15	15	14	13	13
Hele landet	16	15	15	14	14

ffilde: eSundhed – 5. maj 2016

* At ventetiden for Jammerbugt kommune i 2014 er mar- kant højere skyldes en ny praksis, der medførte fejl i regi- strering af opstart på genoptræning. Den reelle ventetid i 2014 må således forventes at være lavere.

** At ventetiden i Hjørring Kommune ikke er til rådighed i 2014 og 2015 skyldes, at fejl i de edb-systemer, der indrap- porteres til, har medført forkerte tal for ventetiden.

*** Det samlede tal for ventetid i Region Nordjylland i 2014 er muligvis reelt lidt lavere end 17, eftersom Jammerbugt Kommunes ventetid reelt er lavere end angivet i tabellen.

20 Status på Sundhedsaftalen

Tabel 2: Procentdel af genoptræningsplaner, som er almen (dvs. ikke specialiseret) genoptræningsplan

	2011	2012	2013	2014	2015
Morsø	73,0 %	74,3 %	75,3 %	77,8 %	79,8 %
Thisted	68,9 %	71,4 %	76,3 %	76,9 %	77,5 %
Brønderslev	74,5 %	76,4 %	79,5 %	84,9 %	86,0 %
Frederikshavn	73,7 %	78,6 %	81,4 %	85,2 %	87,9 %
Vesthimmerlands	77,4 %	79,2 %	79,8 %	82,5 %	82,5 %
Læsø	96,2 %	84,4 %	96,3 %	83,0 %	93,8 %
Rebild	75,6 %	74,0 %	78,9 %	77,5 %	79,4 %
Mariagerfjord	76,3 %	77,2 %	78,9 %	82,3 %	82,5 %
Jammerbugt	77,8 %	76,9 %	78,6 %	83,5 %	84,9 %
Aalborg	75,2 %	73,6 %	76,6 %	79,8 %	82,5 %
Hjørring	71,3 %	74,8 %	79,9 %	84,0 %	86,0 %
Region Nordjylland	74,4 %	75,3 %	78,4 %	81,4 %	83,3 %
Region Midtjylland	74,8 %	76,1 %	79,8 %	81,8 %	83,0 %
Region Hovedstaden	82,6 %	83,7 %	86,5 %	88,1 %	87,6 %
Region Syddanmark	82,1 %	84,1 %	83,9 %	85,6 %	87,7 %
Region Sjælland	86,8 %	87,8 %	87,2 %	88,9 %	89,9 %
Hele landet	80,5 %	81,9 %	83,7 %	85,7	86,6 %

ffilde: eSundhed – 5. maj 2016

Status på Sundhedsaftalen 21

Tabel 3: Xxxxx xxxxxx og specialiserede genoptræningsplaner

		2011	2012	2013	2014	2015
Aalborg	Almen	3333	3490	3793	4484	5228
	Specialiseret	1096	1249	1159	1136	1113
Brønderslev	Almen	632	691	674	823	959
	Specialiseret	000	000	000	145	156
Frederikshavn	Almen	0000	0000	0000	1587	2011
	Specialiseret	436	373	313	277	275
Hjørring	Almen	1127	1300	1449	1562	1976
	Specialiseret	457	443	363	298	317
Jammerbugt	Almen	743	759	802	969	1161
	Specialiseret	213	228	219	194	206
Læsø	Almen	50	38	52	44	59
	Specialiseret	3	7	3	9	4
Mariagerfjord	Almen	000	000	000	1005	1160
	Specialiseret	226	235	238	218	244
Morsø	Almen	389	413	394	441	528
	Specialiseret	144	143	129	129	134
Rebild	Almen	462	500	629	730	806
	Specialiseret	149	177	168	214	210
Thisted	Almen	810	818	848	897	1093
	Specialiseret	364	327	264	270	318
Vesthimmerlands	Almen	730	850	925	994	1146
	Specialiseret	216	223	234	213	243
Region Nordjylland i alt	Almen	10223	11021	11825	13536	16127
	Specialiseret	3521	3620	3263	3103	3220

ffilde: eSundhed – 6. maj 2016

22 Status på Sundhedsaftalen

Tabel 4: Somatiske patienters oplevelse af, at somatisk hospitalsafdeling og den kommunale hjemmepleje samarbejder om udskri- velse - Region Nordjylland i 2015

	Spørgsmål: ”Oplevede du, at afdelingen og den kommunale hjemmepleje/ hjemmesygepleje/sundhedsplejerske samarbejdede om din udskrivelse?”
	”I meget høj grad”	”I høj grad”	”I nogen grad”	”I ringe grad”	”Slet ikke”
Planlagte indlæggelser	31,8 %	36,4 %	17,4 %	5,0 %	9,4 %
Akutte indlæggelser	33,6 %	29,7 %	16,1 %	7,5 %	13,1 %

ffilde: Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser 2015

Tabel 5: Psykiatriske patienters oplevelse af samarbejde mellem psykiatrisk sengeafsnit/ambulatorium og andre offentlige steder

- Region Nordjylland i 2015

	Spørgsmål: ”Hvordan har du oplevet samarbejdet mellem sengeafsnittet/ambula- toriet og andre offentlige steder, som du har kontakt med om din sygdom?”
	Virkelig godt	Godt	Dårligt	Virkelig dårligt
Indlagte patienter	25 %	57 %	13 %	5 %
Ambulante patienter	25 %	53 %	17 %	4 %

ffilde: Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser 2015

Tabel 5: Psykiatriske patienters pårørendes oplevelse af samarbejde mellem psykiatrisk sengeafsnit/ambulatorium og praktise- rende læge - Region Nordjylland i 2015

	Spørgsmål: ”Hvordan oplever du, at samarbejdet er mellem praktiserende læge og det psykiatriske sengeafsnit/ambulatorium?”
	Virkelig godt	Godt	Dårligt	Virkelig dårligt
Indlagte patienters pårørende	15 %	41 %	32 %	12 %
Ambulante patienters pårørende	10 %	48 %	28 %	13 %

ffilde: Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser 2015

Status på Sundhedsaftalen 23

Tabel 7: Psykiatriske patienters pårørendes oplevelse af samarbejde mellem psykiatrisk sengeafsnit/ambulatorium og kommunen

- Region Nordjylland i 2015

	Spørgsmål: ”Hvordan oplever du, at samarbejdet er mellem kommunen og det psykiatriske sengeafsnit/ambulatorium? ”
	Virkelig godt	Godt	Dårligt	Virkelig dårligt
Indlagte patienters pårørende	11 %	46 %	34 %	9 %
Ambulante patienters pårørende	6 %	43 %	27 %	24 %

ffilde: Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser 2015

Tabel 8: Antal henvisninger til kommunale rehabiliteringstilbud i Region Nordjylland 2011-2015

Diagnose	2011	2012	2013	2014	2015
KOL	805	834	710	726	806
Hjerte-kar	779	720	693	1035	1218
Diabetes type 2	1077	995	1008	1103	950
De tre sygdomsgrupper i alt	2661	2666	2411	2864	2974

ffilde: Indberettede kommunale aktivitetsregistreringer pr. 21. marts 2016

Tabel t: Antal henvisninger til kommunal rehabilitering på Diabetes, KOL og Hjerte-karsygdomme fordelt på kommuner

	2011	2012	2013	2014	2015
Aalborg	989	1109	1019	836	741
Brønderslev	000	000	000	234	227
Frederikshavn	281	406	309	316	428
Hjørring	216	184	234	503	404
Jammerbugt	171	114	165	152	305
Læsø	45	39	7	9	19
Mariagerfjord	191	152	258	222	262
Morsø	106	109	106	132	87
Rebild	82	68	67	111	122
Thisted	182	141	168	125	191
Vesthimmerlands	131	120	139	164	188
I alt	2661	2666	2411	2864	2974

ffilde: Indberettede kommunale aktivitetsregistreringer pr. 21. marts 2016

24 Status på Sundhedsaftalen

Tabel 10: Xxxxx forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 ældre (65+ årige)

	2011	2012	2013	2014	2015
Morsø*	53,7	55,3	28,6	58,9	72,3
Thisted*	63,0	64,0	33,3	60,0	82,2
Brønderslev	73,6	68,3	57,6	52,8	54,8
Frederikshavn	74,7	67,0	62,3	59,8	55,4
Vesthimmerlands	75,9	47,7	37,7	37,3	30,6
Læsø	56,6	38,2	35,3	37,8	32,7
Rebild	65,8	44,7	39,1	41,3	35,0
Mariagerfjord	70,1	38,0	35,6	35,2	31,6
Jammerbugt	76,2	61,8	52,5	56,9	58,5
Aalborg	59,4	54,4	55,6	46,7	44,2
Hjørring	75,3	68,7	67,1	61,6	62,8
Region Nordjylland	57,5	57,7	51,2	51,0	51,4
Region Midtjylland	65,0	58,7	60,4	52,8	53,5
Region Hovedstaden	76,4	74,5	71,6	71,0	75,5
Region Syddanmark	65,2	61,5	64,2	60,4	59,6
Region
Sjælland	58,4	58,1	59,4	56,8	57,8
Hele landet	67,5	63,6	63,2	60,1	61,5

ffilde: eSundhed – 5. maj 2016. Tal er ikke justeret for alder/køn.

* Det markante fald fra 2012 til 2013 og efterfølgende stigning i antallet af forebyggelige indlæggelser i Thisted og Morsø kom- muner kan sandsynligvis tilskrives ændret registreringspraksis på det daværende Sygehus Thy-Mors.

Status på Sundhedsaftalen 25

Tabel 11: Procentdel af alle indlæggelser, som er en akut genindlæggelse indenfor 30 dage (uhensigtsmæssig genindlæggelse)

	2011	2012	2013	2014	2015
Morsø	7,6	8,9	7,9	9,2	8,8
Thisted	8,5	9,3	8,8	9,6	8,6
Brønderslev	7,2	7,0	6,6	6,1	3,7
Frederikshavn	7,6	8,3	7,9	4,8	1,8
Vesthimmerlands	9,3	8,2	7,0	6,3	6,8
Læsø	3,4	6,2	3,9	4,3	3,6
Rebild	6,8	7,4	7,2	6,3	6,9
Mariagerfjord	6,9	7,6	8,2	7,9	8,5
Jammerbugt	8,0	7,0	6,4	6,4	5,9
Aalborg	6,0	6,6	6,3	5,8	5,9
Hjørring	8,0	8,2	7,9	4,7	2,6
Region Nordjylland	7,4	7,8	7,4	5,5	5,8
Hele landet	7,0	7,1	7,0	6,9	6,9

ffilde: eSundhed – 5. maj 2016. Tal er ikke justeret for alder/køn.

* Det markante fald, der har været i Hjørring og Frederikshavn kommuner i 2014 og 2015, kan sandsynligvis tilskrives ændret registreringspraksis.

Tabel 12: Andel nyfødte som genindlægges indenfor 30 dage

	2011	2012	2013	2014	2015
Morsø	3,3	-	-	-	3,6
Thisted	1,1	1,4	2,8	2,4	1,7
Brønderslev	2,6	1,4	2,7	6,2	2,8
Frederikshavn	2,0	1,5	1,8	2,4	2,1
Vesthimmerlands	2,3	1,7	3,2	4,8	2,7
Læsø	-	-	-	-	-
Rebild	1,6	2,5	3,0	1,8	3,5
Mariagerfjord	2,2	2,4	2,5	2,3	2,4
Jammerbugt	2,9	-	3,8	4,0	3,6
Aalborg	1,8	2,1	3,8	2,9	3,8
Hjørring Region Nordjylland	2,7 2,1	2,4 1,t	2,7 3,1	3,6 3,2	4,8 3,3
Region Midtjylland	2,1	2,2	2,2	2,1	2,6
Region Hovedstaden	1,7	1,7	2,0	1,3	1,5
Region Syddanmark	1,9	2,0	2,5	1,8	2,3
Region
Sjælland	2,7	3,0	2,7	2,0	2,0
Hele landet	2,0	2,1	2,3	1,9	2,1

ffilde: eSundhed – 5. maj 2016

26 Status på Sundhedsaftalen

Tabel 13: Xxxxx akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

	2011	2012	2013	2014	2015
Morsø	32,7	34,1	15,8	11,2	11,9
Thisted	36,9	35,7	16,9	11,7	9,8
Brønderslev	21,8	22,4	21,9	17,1	12,2
Frederikshavn	24,7	24,1	25,1	18,8	12,8
Vesthimmerlands	30,8	29,8	28,4	30,3	13,1
Læsø	22,1	24,4	30,6	22,1	11,6
Rebild	19,8	24,9	23,6	21,7	12,0
Mariagerfjord	27,3	33,7	37,8	36,3	15,2
Jammerbugt	25,8	23,7	20,3	18,1	13,8
Aalborg	19,4	20,3	20,6	17,6	12,1
Hjørring	28,1	27,5	25,7	18,4	13,7
Region Nordjylland	24,8	25,4	23,2	1t,5	12,5
Region Midtjylland	30,4	32,8	32,4	31,3	33,0
Region Hovedstaden	35,2	38,9	41,0	43,1	42,3
Region Syddanmark	28,4	23,4	22,9	23,8	21,8
Region
Sjælland	23,8	24,5	25,5	24,1	23,8
Hele landet	29,8	30,6	31,1	31,1	30,1

ffilde: eSundhed – 5. maj 2016. Tal er ikke justeret for alder/køn.

Bemærk at en del af det fald, der har været i korttidsindlæggelser, i Nordjylland sandsynligvis skal tilskrives ændret registrerings- praksis som følge af etableringen af fælles akutmodtagelser i Region Nordjylland.

Status på Sundhedsaftalen 27

Tabel 14: Xxxxx færdigbehandlingsdage i somatikken pr. 1.000 borgere

	2011	2012	2013	2014	2015
Morsø	0,9	0,4	0,1	0,2	0,2
Thisted	0,4	0,2	3,2	0,4	0,3
Brønderslev	3,5	8,1	0,9	0,4	0,7
Frederikshavn	8,6	5,8	1,5	0,8	1,7
Vesthimmerlands	4,9	2,2	0,1	0,2	1,4
Læsø	0,0	2,1	3,8	0,0	0,0
Rebild	1,3	0,8	0,2	0,9	1,3
Mariagerfjord	4,4	3,6	2,1	0,8	2,3
Jammerbugt	1,8	2,4	0,7	2,1	3,8
Aalborg	5,5	6,8	3,6	3,8	7,1
Hjørring	1,2	1,3	2,0	0,8	0,9
Region Nordjylland	4,0	4,3	2,2	1,8	3,4
Region Midtjylland	1,9	1,6	1,4	1,7	1,8
Region Hovedstaden	17,1	17,3	17,7	18,9	15,1
Region Syddanmark	1,6	1,7	2,0	1,7	1,7
Region
Sjælland	4,0	4,3	2,8	1,8	2,0
Hele landet	7,0	7,1	6,9	7,1	6,1

ffilde: eSundhed – 5. maj 2016. Tal er ikke justeret for alder/køn.

28 Status på Sundhedsaftalen

Tabel 15: Xxxxx færdigbehandlingsdage i psykiatrien pr. 1.000 borgere

	2011	2012	2013	2014	2015
Morsø	0,0	0,2	2,5	0,1	0,6
Thisted	0,0	0,2	2,8	2,8	2,1
Brønderslev	2,2	1,8	0,3	1,1	3,3
Frederikshavn	5,2	2,1	4,1	1,1	3,0
Vesthimmerlands	2,5	2,3	0,8	0,2	0,1
Læsø	0,0	0,0	27,9	12,2	0,0
Rebild	3,2	2,2	0,0	0,0	2,9
Mariagerfjord	4,5	8,0	1,1	2,0	2,6
Jammerbugt	0,2	0,5	2,6	4,6	3,2
Aalborg	7,4	11,7	10,7	10,4	8,3
Hjørring	6,1	2,8	4,0	2,8	4,5
Region Nordjylland	4,5	5,5	5,3	4,t	4,7
Region Midtjylland	3,4	2,7	3,6	3,1	3,0
Region Hovedstaden	9,7	11,4	10,4	9,3	5,9
Region Syddanmark	3,1	2,5	1,3	2,1	1,6
Region
Sjælland	3,0	2,8	3,9	2,8	2,4
Hele landet	5,3	5,7	5,4	5,0	3,7

ffilde: eSundhed – 5. maj 2016. Tal er ikke justeret for alder/køn.

Status på Sundhedsaftalen 29

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Indlagte 2014

Ambulante 2014

Indlagte 2015

Ambulante 2015

Har personalet talt med dig om problemer, som du har med dit fysiske helbred?

Har personalet informeret dig om, hvordan din livsstil kan påvirke din sygdom?

57

62

68

76

57

61

67

74

Figur 1: Sundhedsfremmeindikatorer fra Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) for psykiatri 2014 og 2015 – fordelt på indlagte og ambulante patienter

ffilde: Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2014 og 2015

30 Status på Sundhedsaftalen

Sundhedsfremmeindikatorer vedrørende depression

Via en nationalt kvalitetsdatabase monitoreres kvaliteten af behandlingen af patienter med depression. Databasen indeholder bl.a. indikatorer på, hvorvidt patienter med depression udredes for somatiske sygdomme indenfor et bestemt tidsrum. Nedenstående tabel viser andelen af pa- tienter med depression, hvor der iværksat initial somatisk udredning.

Tabel 15: Somatisk udredning af patienter med depression

	2014	2015
Andelen af ambulante patienter hvor der er iværksat initial somatisk udredning senest 30 dage efter 1. ambulante besøg. Standard min. 50 %	29 %	21 %
Andelen af indlagte patienter hvor der er iværksat initial somatisk udredning senest 2 dage efter indlæggelsesdatoen på psykiatrisk afdeling. Standard min. t0 %	48 %	82 %

ffilde: Dansk Depressionsdatabase

Sundhedsfremmeindikatorer vedrørende ADHD

Via en nationalt kvalitetsdatabase monitoreres kvaliteten af behandlingen af patienter med ADHD. Databasen inde- holder bl.a. en indikator på, hvorvidt patienter med ADHD udredes for somatiske sygdomme indenfor et bestemt tids- rum. Nedenstående tabel viser andelen af patienter med ADHD, hvor der iværksat initial somatisk udredning.

Tabel 17: Somatisk udredning af patienter med ADHD

	2014	2015
Andelen af patienter hvor der er foretaget somatisk udredning senest 180 dage efter start af indlæggelse / 1. ambulante besøg. Standard min. 50 %	100 %	88 %

ffilde: ADHD Databasen

Status på Sundhedsaftalen 31

Sundhedsfremmeindikatorer vedrørende skizofreni

Via en nationalt kvalitetsdatabase monitoreres kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni. Databasen indeholder bl.a. indikatorer på, hvorvidt patienter med ski- zofreni får målt deres BMI, taljemål og blodtryk. Nedenstå- ende tabel viser andelen af patienter med skizofreni, hvor disse målinger er blevet foretaget.

Tabel 18: Mål af BMI, talje og blodtryk for patienter med skizofreni

	2014	2015
Andelen af patienter med skizofreni som får målt BMI. Standard min. t0 %	59 %	60 %
Andelen af patienter med skizofreni som får målt talje omfang. Standard min. t0 %	46 %	47 %
Andelen af patienter med skizofreni som får målt blodtryk. Standard min. t0 %	52 %	53 %

ffilde: Den Nationale Skizofrenidatabase

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

5 mdr.

5 ugers

12 mdr.

2 års

3 års

4 års

5 års

2010

2011

2012

2013

2014

92,1

92,8

92,4

92,2

92,6

91,6

91,8

92,6

91,7

92,3

88,7

90,0

90,6

89,4

89,2

67,8

66,9

68,1

66,3

63,8

60,8

61,1

59,8

60,3

57,5

65,6

67,2

69,0

69,5

70,3

67,5

68,0

67,1

67,4

65,5

Figur 2: Andel af børn der deltager i forebyggende børneundersøgelser i Nordjylland 2010-2014

ffilde: CSC, regionale afregningsdata fra praktiserende læger

Hjørring Kommune

Springvandspladsen 5

9800 Hjørring

Tlf. 00 00 00 00

Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1

9700 Brønderslev

Tlf. 00 00 00 00

Frederikshavn Kommune

Xxxxxx Xxxx 000

9900 Frederikshavn

Tlf. 00 00 00 00

Læsø Kommune

Xxxxxxxxxxx 0

9940 Læsø

Tlf. 00 00 00 00

Jammerbugt Kommune

Xxxxxxxx 00,

9440 Aabybro

Tlf. 00 00 00 00

Aalborg Kommune

Xxxxxxxxxxx 00

Postbox 462

9100 Aalborg

Tlf. 00 00 00 00

Morsø Kommune

Xxxxxxxxxxx 0

7900 Nykøbing Mors

Tlf. 00 00 00 00

Thisted Kommune

Xxxxxxxx 00

7700 Thisted

Tlf. 00 00 00 00

Rebild Kommune

Xxxxxxxx 000

0000 Xxxxxxxx

Tlf. 00 00 00 00

Mariagerfjord Kommune

Xxxxxx Xxxxxxx 0

9500 Hobro

Tlf. 00 00 00 00

Vesthimmerlands Kommune

Xxxxxxxxxxxxxxx 00

9600 Aars

Tlf. 00 00 00 00

PLO-Nordjylland

Lægernes Hus i Nordjylland Xxxxxxxxx 00

9000 Aalborg

Tlf. 00 00 00 00

Region Nordjylland Xxxxx Xxxxx vej 30 9220 Aalborg Øst

Tlf. 00 00 00 00

KKR Nordjylland

Xxxxxxxxxxx 00

9000 Aalborg

Tlf. 00 00 00 00