Aftale mellem virksomheder eksempelklausuler

Aftale mellem virksomheder. Aftalebegrebet efter konkurrenceloven fortolkes bredt. Der er ingen formkrav knyttet til aftalebegre- bet, og helt overordnet kan man sige, at der ikke skal ret meget til, for at opfylde aftalebegrebet. Det er altså ikke noget krav at påvise en bindende aftale i klassisk juridisk forstand - vi skal ikke an- vende den klassiske obligationsretlige definition. Af forarbejderne til 1998-konkurrenceloven, de specielle bemærkninger til § 6, MS s. 43, 2. spalte ne- derst til s. 44, 1. spalte øverst, fremgår bl.a.: ”Hovedanvendelsesområdet for § 6 er konkurrencebegrænsende aftaler. En aftale kan indgås af to eller flere virksomheder. Der stilles ikke krav om, at en aftale skal være juridisk bindende. F.eks. kan en såkaldt ”gentleman’s agreement” være omfattet af aftalebegrebet, ligesom der hel- ler ikke stilles krav om, at aftalen skal være skriftlig. Aftalebegrebet omfatter såvel horisontale som vertikale aftaler.” Denne sag vedrører en aftale mellem to pensionsselskaber der befinder sig i samme led i omsætnings- kæden. Der er altså tale om en såkaldt horisontal aftale. Om det konkurrenceretlige aftalebegreb fremgår det videre af 1998-forarbejderne, MS s. 44, 1. spalte øverst, at ”Det er uden betydning for anvendelse af lovforslagets § 6, hvilken betegnelse aftalen har, og hvorledes den er udformet.” Det er centralt at fremhæve, at konkurrencelovens § 6, stk. 3, yderligere udvider anvendelsesområdet for forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler til også at omfatte det, der kaldes ”samordnet praksis”. Herom fremgår af forarbejderne til 1998-loven, MS side 44, 2. spalte, bl.a.: ”Omvendt vil begrebet samordnet praksis i overensstemmelse med EU-konkurrenceretten også kunne omfatte enhver direkte eller indirekte kontakt mellem virksomheder, som har til formål eller til følge enten at påvirke en aktuelt eller potentiel konkurrents markedsadfærd eller at in- formere en sådan konkurrent om den markedsadfærd, som man har besluttet sig til – eller over- vejer – selv at følge. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor virksomheder på møder har udvekslet oplysninger om priser og produktionsmængder eller lignende forretningshemmeligheder, og hvor formålet har været at samordne den senere markedsadfærd.” Selv indirekte kontakt mellem virksomheder der informerer om markedsadfærd rammes således af for- buddet.

Aftale mellem virksomheder. I den her sag er der utvivlsomt indgået en aftale eller samordnet praksis om at afgive et fælles bud til Dansk Supermarked. PKA skal sørge for medarbejderdelen, og Danica Pension for lederdelen. Hvornår præcis denne aftale mv. tager sin begyndelse, har bevisførelsen ikke givet et entydigt svar på. Det må dog lægges til grund, at parterne har indledt deres samarbejde medio 2017 og fortsat det til i hvert fald marts 2018, som angivet i tiltalen. I sagen har vi således set, at Vidne 4 fra PKA, sender en e-mail til Vidne 2 fra Danica Pension den 13. juni 2017, (ekstrakten af 15. juni 2023, s. 110), hvor, med emnet ”Formøde – Danica/PKA. Samarbejdsstruktur og model samt optimal forberedelse.” E-mailen handler om parter-nes samarbejde herunder tilbuddets indhold og om tilbuddet skal sammenskrives eller afleveres hver for sig. Arbejdet fortsatte efter bevisførelsen over sommeren 2017 til efteråret 2017, hvor parterne mødtes på direktionsniveau, hvorefter konsulenthuset Qvartz blev engageret af begge parter og kom med en nær- mere model for samarbejdet. Det udkrystalliserede sig i den styringsmodel, vi har fået dokumenteret (ekstrakten af 15. juni 2023, s. 559-560). I starten af 2018 fortsatte samarbejdet, og parterne afgav et samlet tilbud til Dansk Supermarked den 23. marts 2018 (ekstrakten af 15. juni 2023, s. 1090-1138). Vi kommer til at folde indholdet af parternes aftale nærmere ud, men det kan lægges til grund, at der er indgået en ”aftale mellem virksomheder” om at afgive et fælles bud til Dansk Supermarked, dæk- kende den tiltalte gerningsperiode.