Common use of Aftalens status Clause in Contracts

Aftalens status. Denne rammeaftale er ikke en kontrakt i juridisk forstand. Der ændres ikke ved mini- steransvaret og de almindelige instruktionsbeføjelser i forholdet mellem departement og institutionen. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster mv. skal følges, medmindre der er tilvejebragt hjemmel til fravigelse. Departementet kan tilbagekalde eller ændre aftalen eller dele heraf i kraft af de almin- delige instruktionsbeføjelser. Som udgangspunkt skal mindre ændringer af ansvarsområde eller af aftalte målsæt- ninger håndteres inden for de aftalte bevillingsmæssige rammer. Det samme gælder for mindre bevillingsmæssige ændringer, som i udgangspunktet ikke giver anledning til en ændret opgavesammensætning eller ændringer i de krav, der stilles i forbindelse her- med. Større ændringer af DDSKS’ opgaver eller af aftalte målsætninger vil altid give anled- ning til en genforhandling af institutionens økonomiske rammer. Omfattende ændrin- ger i DDSKS’ økonomiske rammer vil kunne give anledning til en genforhandling af målene i aftalen. Rammeaftalen er ikke til hinder for, at der sker tilførsel eller bortfald af bevillinger i forbindelse med ressortændringer. Kulturministeriet Den Danske Scenekunstskole Xxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx Departementschef Rektor Bilag 1: DDSKS’ strategi for 2019-2022 Bilag 2: Operationelle mål, nøgletal og indikatorer

Aftalens status. Denne rammeaftale er ikke en kontrakt i juridisk forstand. Der ændres ikke ved mini- steransvaret og de almindelige instruktionsbeføjelser i forholdet mellem departement og institutionen. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster over- enskomster mv. skal følges, medmindre der er tilvejebragt hjemmel til fravigelse. Departementet Depar- tementet kan tilbagekalde eller ændre aftalen eller dele heraf i kraft af de almin- delige almindelige instruktionsbeføjelser. Som udgangspunkt skal mindre ændringer af ansvarsområde eller af aftalte målsæt- ninger målsætnin- ger håndteres inden for de aftalte bevillingsmæssige rammer. Det samme gælder for mindre min- dre bevillingsmæssige ændringer, som i udgangspunktet ikke giver anledning til en ændret æn- dret opgavesammensætning eller ændringer i de krav, der stilles i forbindelse her- med. Større ændringer af DDSKS’ opgaver eller af aftalte målsætninger vil altid give anled- ning til en genforhandling af institutionens økonomiske rammerhermed. Omfattende ændrin- ger ændringer i DDSKS’ bibliotekets økonomiske rammer vil kunne give anledning til en genforhandling af målene i aftalen. Rammeaftalen er ikke til hinder for, at der sker tilførsel eller bortfald af bevillinger i forbindelse med ressortændringer. Dato: Dato: 10. januar 2020 10. januar 2020 Kulturministeriet Den Danske Scenekunstskole Det Kgl. Bibliotek Xxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Departementschef Rektor Direktør Bilag 1: DDSKS’ strategi Det Kgl. Biblioteks strategiske grundlag for 20192020-2022 2023 Bilag 2: Operationelle mål 20. december 2019 1. Indledning 3 2. Mission 3 3. Det strategiske afsæt 3 4. Vision 8 5. Strategi 8 6. Opgaver og mål 9 1. Indledning‌ Dette dokument indeholder en beskrivelse af Det Kgl. Biblioteks aktuelle situation og væsent- ligste udfordringer som afsæt for institutionens strategiske indsatser i 2020-2023. Det primære formål med dokumentet er at sætte ord på, hvordan biblioteket vil opfylde sin mission og virke- liggøre sin vision. Det er med andre ord en overordnet beskrivelse af, hvor Det Kgl. Bibliotek skal hen i de kommende år, og hvordan det kommer derhen. Det strategiske afsæt (kapitel 3) og Strategi (kapitel 5) er skrevet med udgangspunkt i en in- tensiv og involverende proces internt i organisationen i januar-juni 2019 med inddragelse af medarbejderes og lederes kompetencer og viden inden for alle strategisk væsentlige områder. I arbejdet med strategien er der med fordel trukket på rapporten fra arbejdsgruppen om den fremtidige organisering af forskningsbiblioteksområdet (januar 2019),1 og de to bilag til rappor- ten: Analyse af trends på forskningsbiblioteksområdet og Analyse af det fremtidige behov for forskningsbiblioteksbetjening. 2. Mission‌ Missionen afspejler Det Kgl. Biblioteks formål og opgaver og udtrykker i korthed, hvad instituti- onen er sat i verden for at levere og opfylde. Missionen er med andre ord en erklæring om bib- liotekets eksistensberettigelse. Det Kgl. Biblioteks kerneopgaver er at indsamle, bevare, for- midle og forske i kulturarven, give adgang til viden og information, understøtte uddannelse og forskning samt levere service til folkebibliotekerne. Det Kgl. Bibliotek har følgende mission: 3. Det strategiske afsæt‌ Krav om service i topklasse‌ Den generelle politiske forventning til offentlige institutioner i Danmark er, at der skal leveres samme eller bedre service for færre midler. Det gælder også for Det Kgl. Bibliotek, som har gennemgået en række fusioner siden januar 2017 med den forudgående forventning, at insti- tutionen fortsat skal levere biblioteksservice i topklasse, men for relativt færre penge. Bibliote- ket er i fuld gang med en gennemgribende fusions- og transformationsproces for at sikre effek- tiviseringsgevinsten efter bibliotekssammenlægningerne. 1 Rapport med anbefalinger fra arbejdsgruppen om den fremtidige organisering af forskningsbiblioteksområdet kan tilgås på Kulturmini- steriets hjemmeside Der er siden 2016 gennemført en række fusioner på forskningsbiblioteksområdet med sam- menlægning af Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket, Danmarks Kunstbibliotek og Det Ad- ministrative Bibliotek. Hertil kommer overførsel af biblioteksopgaver og personale til Det Kgl. Bibliotek fra KVINFO, Aarhus Universitet og Københavns Universitet (2018). Ved udgangen af 2019 nås en milepæl i fusionsprocessen, idet et nyt bibliotekssystem tages i brug. I det nye sy- stem kan brugerne søge i biblioteksmaterialer i de fusionerede biblioteker. Samtidig lanceres en ny fælles hjemmeside. Med disse ændringer vil brugerne nu umiddelbart møde Det Kgl. Bibliotek som én samlet biblioteksenhed. I 2020 følges der op med etablering af en ny plat- form, som samler adgangen til den digitale kulturarv. Som følge af fusionerne indtager Det Kgl. Bibliotek en central rolle i forskningsbibliotekssekto- ren, og denne rolle blev udvidet i 2019 med afvikling af DEFF og overførsel af de biblioteksre- laterede opgaver til Det Kgl. Bibliotek. Overførslen af opgaver til Det Kgl. Bibliotek blev anbefa- let af den arbejdsgruppe om den fremtidige organisering af forskningsbiblioteksområdet, som i 2018 blev nedsat af Kulturministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Arbejdsgrup- pen pegede på mulighederne for at samle kræfterne om fælles udvikling af betjeningsløsnin- ger, digitale systemer, samlingsforvaltning etc., og pegede samtidig på vigtigheden af at finde den rette balance mellem centrale løsninger og brugernærhed. Arbejdsgruppen anbefalede etablering af fælles løsninger i regi af Det Kgl. Bibliotek: licensforvaltning og drift af biblioteks- system, og de er etableret. Arbejdsgruppen anbefalede derudover, at Det Kgl. Bibliotek udvik- ler tilbud om løsning for andre forskningsbiblioteker af en række ikke-brugernære opgaver (fx håndtering af fysiske materialer), og mere generelt at Det Kgl. Bibliotek skal indtage en natio- nal, forpligtende rolle for det samlede universitetsbiblioteksområde. Flere brugergrupper, større forventninger‌ Efter fusionerne og overtagelsen af nye opgaver er viften af betjente brugergrupper blevet større. Det Kgl. Bibliotek har i dag et antal differentierede brugergrupper med forskellige behov og forudsætninger: Fra kulturbrugeren, der søger oplysning, oplevelser og underholdning, til studerende, der har brug for hjælp til fx informationssøgning og referencehåndtering, til den højt specialiserede forsker, der søger og producerer ny viden, til folkebiblioteket, der har brug for materiale, det ikke selv har. Bibliotekets brugere har uanset deres forudsætninger og behov en klar forventning om tilgængelighed, præcision og kvalitet af servicen. Xxxxxxxxx forventninger til et forskningsbibliotek ændrer sig i takt med fremkomsten af nye studieformer og nye forskningsmetoder. Dette kræver, at biblioteket løbende og systematisk fører dialog med sine brugere og interessenter om bibliotekets ydelser i bred forstand. Den ovenfor nævnte arbejdsgruppe iværksatte en analyse af det fremtidige behov for forsknings- biblioteksbetjening. Analysen pegede på behov inden for fire hovedområder: 1) adgang til viden (elektroniske og fysiske bøger, tidsskrifter m.m.); 2) forskningsunderstøttende service (vejledning i informationssøgning, referencehåndte- ring, registrering af forskning, data management m.m.); 3) studenterservice (fx litteratursøgning); 4) studie- og læringsmiljøer. Det Kgl. Bibliotek arbejder inden for alle disse felter. Ud over den klassiske biblioteksservice med tilgængeliggørelse af viden tilbyder biblioteket i dag service inden for områder som data management og forskningspublicering. Samtidig er Det Kgl. Bibliotek i høj grad et efterspurgt fysisk mødested og rammen for demokratisk samtale, livslang læring, studier, forskning, dan- nelse og oplevelser. Der er en arbejdsdeling mellem Det Kgl. Bibliotek og de universiteter, bib- lioteket betjener. Det gælder fx det fysiske studiemiljø, hvor universiteterne står for lokaledrift på de enkelte fakulteter, men Det Kgl. Bibliotek bemander disse betjeningssteder (typisk med personale virksomhedsoverdraget fra universiteterne). Det gælder også et område som e-vi- denskab, hvor Det Kgl. Bibliotek udfører opgaver, hvor biblioteksfaglige kompetencer er rele- vante (fx udarbejdelse af data management planer), mens universiteterne tager sig af tunge it- infrastrukturopgaver. Arbejdsdelingen er fastlagt i samarbejdsaftaler mellem Det Kgl. Bibliotek og de enkelte universiteter. Nye teknologier og meget mere data‌ Universiteterne er i gang med en digital transformation, hvor aktiviteter i både forskning og un- dervisning bliver digitalt bårne. E-læring, e-kompendier, big data, datamanagement osv. er dagligdag på danske universiteter, især forårsaget af fremkomsten af nye teknologier kombi- neret med eksplosivt stigende mængde af data. Særligt yngre forskere har fået øjnene op for nye former for text- og datamining og visualisering. De eksperimenterer med nye former for dataanvendelse og afsøger nye metoder til at gøre data tilgængelig og brugbar for andre. Det Kgl. Biblioteks specialistviden inden for informationssøgning og referencehåndtering er fortsat vigtig og efterspurgt blandt brugerne. Men nyeste robot-teknologier som Artificial Intelli- gence og Machine Learning udfordrer bibliotekets opgaveløsning. Teknologien stiller nye krav til de kompetencer og roller, bibliotekets medarbejdere traditionelt har haft. Det er nødvendigt, at Det Kgl. Biblioteks specialister fastholder deres faglige kompetence og samtidig forholder sig kritisk til den information og viden, der genereres ved hjælp af de nye teknologier. Det er vigtigt, at bibliotekets eksperter kender teknologierne, og ved at indtage rollen som kompe- tente data- og teknologi-stewards bliver i stand til at fastholde deres værdi som ”way-finders” for brugerne. Biblioteket har taget hul på denne udvikling, og lægger vægt på, at det sker i tæt samspil med universiteternes fagmiljøer, typisk under overskriften ’digital scholarship’ og ’e-science’. Biblio- tekets medarbejdere skal ligeledes være parat til at møde en ny generation, hvis søgeadfærd er skabt af google-teknologien, hvor al information stilles til rådighed på én og samme plat- form. Brugerne tager digital tilgængelighed for givet og er ikke indstillet på at skulle søge i ka- talogsystemer eller navigere ind og ud af forskellige formidlingsplatforme – et komplekst og fa- cetteret informationslandskab er i dag en forhindring for mange brugere, inklusive den digitale generation af unge, der er i gang med eller på vej ind i videregående uddannelser. Brugerper- spektivet er helt afgørende, og det er bygget ind i arbejdet med nyt bibliotekssystem og ny hjemmeside. Konkurrence fra private aktører‌ Fremgang af nye teknologier har bl.a. betydet, at information, data og formidling af forsknings- resultater i stigende grad betragtes som en attraktiv forretningsmulighed. Private udbydere med stærke kommercielle interesser er i fuld gang med at etablere sig på markedet for infor- mationssøgning og dataanvendelse. Bibliotekerne har en bunden opgave foran sig i at finde ud af, hvordan de skal placere sig i forhold til de nye, stærke konkurrenter. I Danmark har denne tendens primært gjort sig gældende i håndtering af store datamængder i forskning og udvikling, men den kan få betydning på andre områder, fx informationsforsyning. Der er eksempler på, at store udenlandske firmaer har overtaget biblioteksudviklede systemer til fx registrering af forskning. Også informationsverdenen er dynamisk, og opgavefordelingen ligger ikke fast i længere tid. Biblioteket skal manøvrere i dette og være klar til at justere opga- verne. Der vil fortsat være opgaver som trækker på bibliotekets kernekompetencer. I analysen af det fremtidige behov for forskningsbiblioteksbetjening peges der således på tre områder: - Øget vejledning og undervisning i informationssøgningskompetencer, kildekritik og re- ferencehåndtering etc. - Øget støtte til og vejledning i data management - Adgang til fysiske rum og faciliteter, der understøtter et projekt- og gruppeorienteret studieliv En vej frem kan være at omfavne globaliseringen og etablere et tættere samarbejde med uni- versiteter og forskningsbiblioteker på tværs af landegrænser, sådan som det er forsøgt med etablering af en fælles linje over for de store forlag. Den seneste udvikling inden for de euro- pæiske universiteters politik for Open Science2 giver de danske universiteter og forskningsbib- lioteker en oplagt mulighed for at indtage en mere aktivistisk rolle i at styrke fri, åben og gen- nemsigtig adgang til forskningsdata og forskningsresultater. De danske universiteters betalin- ger til de videnskabelige forlag stiger år for år og løber nu op i mere end 200 mio. kr. årligt. På europæisk plan vurderes universiteterne at bruge mere end 5 mia. kr. på at købe adgang til forskningsdata og publikationer – altså udgifter til at skaffe sig adgang til information, som de samlet set er de primære bidragsydere til.3 Unikke samlinger forpligter‌ Det Kgl. Biblioteks fysiske og digitale magasiner rummer enorme mængder af samlingsmateri- ale. Flere af samlingerne indeholder uerstattelig kulturarv af stor betydning ikke kun for Dan- mark, men for hele verden. Det forpligter. Biblioteket har en vigtig opgave i at stille flere af sine unikke og værdifulde samlinger til rådig- hed for forskning, studier og oplevelser – til gavn for stadig flere brugere. Det Kgl. Biblioteks specialisters ekspertviden om bibliotekets unikke genstande gør det muligt at formidle sam- lingsindholdet på helt særlige måder. Dette efterspørges af brugere og interessenter og bidra- ger til ambitionen om, at flere kan få indsigt i Danmarks kulturarv og historie. 2 EUAs (European University Association) politik for Open Science: xxxxx://xxx.xx/xxxxxx/00:xxxx-xxxxxxx.xxxx 3 Danske Universiteters pressemeddelelse i forbindelse med de europæiske universiteters fælles klagebrev til EU om forlagsmonopol: xxxxx://xxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxx-xxxxxxxxxxxxx-xxxx-xxx-xxxxxxxx-xxx-xx-xxxxxx-xxxxxxxxxxxxxx/ Digitalisering er nøglen til at nå dette mål. Ikke alene gør digitaliseringen det muligt at give on- line adgang til digitale versioner af samlingerne. Den løfter også informationen fra de fysiske værker over i et digitalt vidensunivers og åbner dermed op for helt nye måder at søge efter, nøgletal udforske og indikatorerkombinere kulturarven på til gavn og glæde for uddannelse og forskning, oplys- ning og oplevelse. Digitaliseringen spiller også en væsentlig rolle i forhold til at sikre bevarin- gen af information på truede fysiske værker, ligesom den kan beskytte udsatte værker mod sli- tage og tyveri ved at stille digitale kopier til rådighed. Endelig kan digitalisering sikre, at der i det mindste findes en digital kopi, hvis et værk skulle gå tabt som følge af brand, oversvøm- melse eller andre katastrofer. Der er der stor forskel på, hvor stor en andel af de enkelte materialekategorier (samlinger), der er digitaliseret. Således er under 1% af Nationalbibliotekets godt 7,8 mio. trykte bøger digitali- seret, knap 10% af de over 230.000 manuskripter er digitaliserede, og 33% af avissamlingen er digitaliseret, svarende til ca. 35 mio. avissider, som kan tilgås via Mediestream. Det afspej- ler, at bibliotekets fysiske samlinger er meget omfattende i forhold til de ressourcer, der er til rådighed for digitalisering. Udvælgelse er nødvendig. Bibliotekets digitaliseringsstrategi fast- lægger, at udvælgelse til digitalisering sker ud fra tre hovedkriterier: 1) brugerstyrede digitalise- ringer (”bestil og benyt”); 2) fagligt styrede digitaliseringer rettet mod formidling (”oplev og ud- forsk”); 3) fagligt styrede digitaliseringer rettet mod bevaring (”beskyt og bevar”). Med afsæt i digitaliseringsstrategien er der udarbejdet en 5-årsplan for digitalisering af fysisk kulturarv in- den for disse tre hovedkategorier og under disse er der måltal for de enkelte materialekatego- rier. Måltallene justeres efter ændringer i brugerbehov og teknologiske og økonomiske mulig- heder.

Aftalens status. Denne rammeaftale er ikke en kontrakt i juridisk forstand. Der ændres ikke ved mini- steransvaret og de almindelige instruktionsbeføjelser i forholdet mellem departement og institutionen. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster over- enskomster mv. skal følges, medmindre følges med mindre der er tilvejebragt hjemmel til fravigelse. Departementet De- partementet kan tilbagekalde eller ændre aftalen eller dele heraf i kraft af de almin- delige alminde- lige instruktionsbeføjelser. Som udgangspunkt skal mindre ændringer af ansvarsområde eller af aftalte målsæt- ninger håndteres inden for de aftalte bevillingsmæssige rammer. Det samme gælder for mindre bevillingsmæssige ændringer, som i udgangspunktet ikke giver anledning til en ændret opgavesammensætning eller ændringer i de krav, krav der stilles i forbindelse her- med. Større ændringer af DDSKS’ Dansk Sprognævns opgaver eller af aftalte målsætninger vil altid give anled- ning anledning til en genforhandling af institutionens økonomiske rammer. Omfattende ændrin- ger ændringer i DDSKS’ Dansk Sprognævns økonomiske rammer vil kunne give anledning til en genforhandling af målene i aftalen. Rammeaftalen er ikke til hinder for, for at der sker tilførsel eller bortfald af bevillinger i forbindelse med ressortændringer. Den xx.xx.2011 Kulturministeriet Den Danske Scenekunstskole Dansk Sprognævn Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx-Xxxxxxxx Departementschef Rektor Direktør Bilag Bilag 1: DDSKS’ strategi for 2019-2022 Økonomisk grundlag Bilag 2: Operationelle mål, nøgletal og indikatorerStrategi Bilag 1: Dansk Sprognævn Rammeaftale - Budget - driftsbevilling Tabel 1

Aftalens status. Denne rammeaftale er ikke en kontrakt i juridisk forstand. Der ændres ikke ved mini- steransvaret og de almindelige instruktionsbeføjelser i forholdet mellem departement og institutionen. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster over- enskomster mv. skal følges, medmindre der er tilvejebragt hjemmel til fravigelse. Departementet Depar- tementet kan tilbagekalde eller ændre aftalen eller dele heraf i kraft af de almin- delige almindelige instruktionsbeføjelser. Som udgangspunkt skal mindre ændringer af ansvarsområde eller af aftalte målsæt- ninger målsætnin- ger håndteres inden for de aftalte bevillingsmæssige rammer. Det samme gælder for mindre min- dre bevillingsmæssige ændringer, som i udgangspunktet ikke giver anledning til en ændret æn- dret opgavesammensætning eller ændringer i de krav, der stilles i forbindelse her- medhermed. Større ændringer af DDSKS’ Slots- og Kulturstyrelsen s opgaver eller af aftalte målsætninger vil altid give anled- ning anledning til en genforhandling af institutionens de økonomiske rammer. Omfattende ændrin- ger æn- dringer i DDSKS’ Slots- og Kulturstyrelsen s økonomiske rammer vil kunne give anledning til en genforhandling af målene i aftalen. Rammeaftalen er ikke til hinder for, at der sker tilførsel eller bortfald af bevillinger i forbindelse med ressortændringer. Dato: 18. maj 2021 Dato: 18. maj 2021 Kulturministeriet Den Danske Scenekunstskole Slots- og Kulturstyrelsen Xxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx Departementschef Rektor Direktør Bilag 1: DDSKS’ strategi Slots- og Kulturstyrelsens organisationsstrategi for 20192021-2022 2024 Bilag 2: Operationelle mål, nøgletal mål og indikatorerresultatmål

Aftalens status. Denne rammeaftale er ikke en kontrakt i juridisk forstandRam meaftalen fastlægger XxxX’x betingelser for at yde t ilskud t il teatret. Der Herved ændres ikke ved mini- steransvaret den fordeling af ansvar og de almindelige instruktionsbeføjelser opgaver mellem KbhT og teatret, der er fastlagt i forholdet mellem departement lovgivning og institutionenfra øvrige myndigheder. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster mv. skal såle- des følges, medmindre der særskilt er tilvejebragt t ilvejebragt hjemmel til t il fravigelse. Departementet KbhT kan tilbagekalde t ilbagekalde eller ændre aftalen eller dele heraf i kraft af de almin- delige instruktionsbeføjelseralmindelige beføjelser som t ilskudsyder. Som udgangspunkt skal mindre ændringer af ansvarsområde eller af aftalte målsæt- ninger håndteres målsætninger håndte- res inden for de aftalte bevillingsmæssige rammer. Det samme gælder for mindre bevillingsmæssige bevillingsmæs- sige ændringer, som i udgangspunktet ikke giver anledning til t il en ændret opgavesammensætning eller ændringer i de krav, der stilles st illes i forbindelse her- medhermed. Større St ørre ændringer af DDSKS’ teatrets opgaver og aktiviteter eller af aftalte målsætninger vil altid alt id give anled- ning til an- ledning t il en genforhandling af institutionens økonomiske rammerteatrets bevillingsmæssige grundlag. Omfattende ændrin- ger ændringer i DDSKS’ økonomiske rammer teat- rets bevillingsmæssige grundlag vil kunne give anledning til t il en genforhandling af målene rammeaftalen. Hvis der sker ændringer i aftalenrammeaftalen mellem Det Københavnske Teatersamarbejde og Slot s- og Kulturstyrelsen eller Det Københavnske Teatersamarbejde på anden måde bliver pålagt nye for- pligtigelser, vil KbhT være berettiget t il at kræve genforhandling og revision af nærværende aftale i sin helhed. Rammeaftalen Ram meaftalen er ikke til t il hinder for, at der sker tilførsel KbhT kan beslutte at effektuere t ilførsel eller bortfald af bevillinger be- villinger i forbindelse med ressortændringer. Kulturministeriet Den Danske Scenekunstskole Xxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx Departementschef Rektor Bilag 1: DDSKS’ strategi for 2019-2022 Bilag 2: Operationelle mål, nøgletal og indikatorerressortændringer eller i forbindelse med generelle besparelser på fi- nanslove.

Aftalens status. Denne rammeaftale er ikke en kontrakt i juridisk forstand. Der ændres ikke ved mini- steransvaret ministeransvaret og de almindelige instruktionsbeføjelser i forholdet mellem departement departementet og institutionenDansk Sprognævn. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- budget og bevillingsregler, overenskomster mv. skal følges, medmindre med mindre der er tilvejebragt hjemmel til fravigelse. Departementet kan tilbagekalde eller ændre aftalen eller dele heraf i kraft af de almin- delige almindelige instruktionsbeføjelser. Som udgangspunkt skal mindre ændringer af ansvarsområde eller af aftalte målsæt- ninger målsætninger håndteres inden for de aftalte bevillingsmæssige rammer. Det samme gælder for mindre bevillingsmæssige ændringer, som i udgangspunktet ikke giver anledning til en ændret opgavesammensætning opgavesammensætning, eller ændringer i de krav, der stilles i forbindelse her- medhermed. Større ændringer af DDSKS’ Dansk Sprognævns opgaver eller af aftalte målsætninger vil altid give anled- ning anledning til en genforhandling af institutionens økonomiske rammer. Omfattende ændrin- ger ændringer i DDSKS’ Dansk Sprognævns økonomiske rammer vil kunne give anledning til en genforhandling af målene i aftalen. Rammeaftalen er ikke til hinder for, at der sker tilførsel eller bortfald af bevillinger i forbindelse med ressortændringer. Den 11/12/2020 Kulturministeriet Den Danske Scenekunstskole Dansk Sprognævn Xxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx Departementschef Rektor Direktør Bilag 1: DDSKS’ strategi for 2019Aftalens økonomiske grundlag 2021-2022 2024 Bilag 23: Operationelle mål, nøgletal og indikatorerindikatorer 2021-2024 1 Målene indarbejdes ved førstgivne lejlighed i anmærkningerne, dvs. i FL 2022, hvortil det bemærkes at Dansk Sprognævn arbejder efter de i denne aftale bindende mål for perioden 2021-2024.