Den Danske Scenekunstskole 2019-2022

Rammeaftale

Marts 2019

Den Danske Scenekunstskole 2019-2022

Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Den Dan- ske Scenekunstskole (DDSKS) på den anden side fastlægger mål for DDSKS’ virksom- hed i aftaleperioden og de vilkår, der gives herfor.

Aftalen indarbejdes på finansloven således:

• aftalte økonomiske rammer indarbejdes i form af bevillinger

• aftalt mission og vision indarbejdes i anmærkningerne

• aftalte mål indarbejdes i tabel 5 i anmærkningerne.

Målene drøftes mindst én gang årligt i forbindelse med resultatopfølgningen. Såfremt der aftales ændringer af målene, indarbejdes disse ved førstgivne lejlighed på finanslo- ven.

1. Økonomisk ramme

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer:

Økonomiske rammer
Hovedkonto 21.41.31	Regnskab (foreløbigt)	Budget	Budget	Budget	Budget
Mio. kr., 2019-prisniveau	2018	2019	2020	2021	2022
Bevilling (nettoudgiftsbevilling)*	79,2	82,4	77,1	74,4	72,6
+ særlige rammeaftalemidler**	-	0,2	0,2	0,2	0,2
Driftsindtægter	6,3	5,7	5,7	5,7	5,7
Andre indtægter (tilskud mv.)	5,7	4,7	4,7	4,7	4,7
I alt til disposition	91,2	93,0	87,7	85,0	83,2

*Bevillingen indeholder kommende tillægsbevillinger samt aftale bevillingsændringer mellem Den Danske Scenekunstskole og Kulturministeriets departement.

**Midlerne er afsat til varetagelse af en tovholderfunktion. Derudover er der afsat i alt 8 mio. kr. i perioden 2019-2022 til konkrete projekter, som fordeles årligt af kulturministeren efter indstilling fra KUR (Kulturmini- steriets rektorer).

Det bevillingsmæssige grundlag er nærmere beskrevet på finansloven.

Det er en bevillingsforudsætning for den angivende økonomiske ramme, at DDSKS opfylder aktivitetskravet fastsat nedenfor. Aktiviteten opgøres som det årlige antal aktive finanslovsstuderende (fl-studerende), jf. bilag 6.

For DDSKS er de årlige krav:

Aktivitetskrav
	2018	2019	2020	2021	2022
fl-studerende	226	226	226	226	226

Hvis aktiviteten i året er lavere end det forudsatte, giver det anledning til en drøftelse mellem departementet og DDSKS om de bevillingsmæssige konsekvenser.

Mindre udsving i aktiviteten i et enkelt år kan normalt aftales indhentet med merakti- vitet det efterfølgende år. Det er således den samlede aktivitet i aftaleperioden, der lægges til grund for drøftelserne.

2. Mission og vision

Mission:

DDSKS skal bidrage til et levende kunst- og kulturliv gennem undervisning og kunst- nerisk udviklingsvirksomhed, der lever op til internationale standarder for kvalitet på kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Scenekunstskolen skal uddanne toneangivende scenekunstnere, udbyde relevant efter- og videreuddannelse for scenekunstens professi- onelle og udøvekunstnerisk udviklingsvirksomhed på højeste internationale niveau. Som Danmarks samlede uddannelsesinstitution for scenekunst arbejder DDSKS for at styrke kunstens og kulturens betydning for samfundet.

Vision:

DDSKS vil være hjemsted for et moderne, kunstnerisk læringsmiljø, der inspirerer til nye tænkemåder, kunstneriske udtryk og socialt engagement. Skolen uddanner tonean- givende scenekunstnere, der har et dybtgående praktisk og teoretisk kendskab til deres egen faglighed og en stærk kritisk bevidsthed om kunstens rolle i samfundet.

3. Opgaver og mål

DDSKS’ opgaver er følgende:

1. Uddannelse

2. Efter- og videreuddannelse

3. Forskning og udvikling

4. Kulturinstitution

Der er aftalt nedenstående fælles mål for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner med afsæt i opgaverne Uddannelse, Forskning og udvikling samt Kulturinstitution. DDSKS har derudover mål for opgaven Efter- og videreuddannelse. Målene indarbejdes i tabel 5 på finansloven.

Opgaver	Mål
Uddannelse	• DDSKS uddanner dimittender, som afspejler ar- bejdsmarkedets samt kunst- og kulturlivets behov og får relevant beskæftigelse • DDSKS skal udbyde uddannelser på niveau med de bedste kunstneriske uddannelser i verden • DDSKS skal styrke den internationale dimension i uddannelserne

Efter- og videreuddannelse	• DDSKS vil udbyde relevante efter- og videreuddan- nelsestilbud, der kan imødekomme behovene på det scenekunstneriske område og i kultursektoren gene- relt
Forskning og udvikling	• DDSKS skal udvikle vidensgrundlaget og udføre kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) og forsk- ning (hvis relevant) af høj kvalitet
Kulturinstitution	• DDSKS skal styrke, udvikle og synliggøre institutio- nens rolle som kulturinstitution

Vision og mål er formuleret på baggrund af DDSKS’ egen omverdensanalyse og strategi samt fælles målsætninger for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner. Strategien er tilgængelig på xxx.xxxxx.xx og vedlagt som bilag 1. Fælles målsætninger er vedlagt som bilag 3.

Resultatmålene er konkretiseret i operationelle mål, nøgletal og indikatorer, jf. bilag 2, som lægges til grund for DDSKS’ resultatrapportering og vurderingen af målopfyldel- sen.

Rapportering af resultater m.v.

DDSKS skal sikre åbenhed og gennemsigtighed med hensyn til DDSKS’ resultater og virksomhed. Som led heri rapporterer DDSKS om opnåede resultater og opfyldelse af målene efter de til enhver tid gældende regler og retningslinjer herfor. Rapporteringen drøftes med departementet og danner grundlag for departementets resultatopfølgning.

For seks konkrete samarbejdsprojekter, hvor hovedansvaret er fordelt på seks uddan- nelsesinstitutioner, følger departementet derudover status og fremdrift på ordinære møder i KUR (Kulturministeriets Rektorer), jf. bilag 4.

DDSKS skal uafhængigt heraf underrette ministeriet, hvis der opstår risiko for, at DDSKS ikke vil kunne opfylde sit formål eller leve op til lovgivningens krav, eller hvis det økonomiske resultat i året forventes at skulle vurderes som ikke tilfredsstillende, jf. ministeriets politik for resultatstyring.

Strategien er ikke en del af aftalen og kan justeres i perioden, men ved ændringer af centrale elementer skal ministeriet orienteres.

4. Aftalens status

Denne rammeaftale er ikke en kontrakt i juridisk forstand. Der ændres ikke ved mini- steransvaret og de almindelige instruktionsbeføjelser i forholdet mellem departement og institutionen. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster mv. skal følges, medmindre der er tilvejebragt hjemmel til fravigelse. Departementet kan tilbagekalde eller ændre aftalen eller dele heraf i kraft af de almin- delige instruktionsbeføjelser.

Som udgangspunkt skal mindre ændringer af ansvarsområde eller af aftalte målsæt- ninger håndteres inden for de aftalte bevillingsmæssige rammer. Det samme gælder for mindre bevillingsmæssige ændringer, som i udgangspunktet ikke giver anledning til en ændret opgavesammensætning eller ændringer i de krav, der stilles i forbindelse her- med.

Større ændringer af DDSKS’ opgaver eller af aftalte målsætninger vil altid give anled- ning til en genforhandling af institutionens økonomiske rammer. Omfattende ændrin- ger i DDSKS’ økonomiske rammer vil kunne give anledning til en genforhandling af målene i aftalen.

Rammeaftalen er ikke til hinder for, at der sker tilførsel eller bortfald af bevillinger i forbindelse med ressortændringer.

Den 12/03 2019
Kulturministeriet	Den Danske Scenekunstskole
Xxxxx Xxxxxx	Xxxx Xxxxxxxx
Departementschef	Rektor

Bilag

Bilag 1: DDSKS’ strategi for 2019-2022

Bilag 2: Operationelle mål, nøgletal og indikatorer

Bilag 3: Fælles målsætninger for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner

Bilag 4: Samarbejdsprojekter for de kunstneriske uddannelsesinstitutioner 2019-2022 Bilag 5: Uddannelsesstatistik

Bilag 6: Beregningsgrundlag vedr. fl-studerende

Bilag 7: Udmøntningsplan for midler til samarbejdsprojekter

BILAG 1

STRATEGI FOR DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE 2019 – 2022

Mission for Den Danske Scenekunstskole

Den Danske Scenekunstskole skal bidrage til et levende kunst- og kulturliv gennem undervisning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed, der lever op til internationale standarder for kvalitet på kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Scenekunstskolen skal uddanne toneangivende scenekunstnere, udbyde relevant efter- og videreuddannelse for scenekunstens professionelle og udøvekunstnerisk udviklingsvirksomhed på højeste internationale niveau.

Som Danmarks samlede uddannelsesinstitution for scenekunst arbejder Den Danske Scenekunstskole for at styrke kunstens og kulturens betydning for samfundet.

Vision for Den Danske Scenekunstskole

Den Danske Scenekunstskole vil være hjemsted for et moderne, kunstnerisk læringsmiljø, der inspirerer til nye tænkemåder, kunstneriske udtryk og socialt engagement. Skolen uddanner toneangivende scenekunstnere, der har et dybtgående praktisk og teoretisk kendskab til deres egen faglighed og en stærk kritisk bevidsthed om kunstens rolle i samfundet.

FOR AT REALISERE VISIONEN VIL DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE OPFYLDE SEKS RESULTATMÅL I DEN KOMMENDE AFTALEPERIODE

UDDANNELSE

Den Danske Scenekunstskole vil:

• udbyde uddannelser på niveau med de bedste kunstneriske uddannelser i verden

• uddanne dimittender, som afspejler arbejdsmarkedets samt kunst- og kulturlivets behov og får relevant beskæftigelse.

• styrke den internationale dimension i uddannelserne

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Den Danske Scenekunstskole vil:

• udbyde relevante efter- og videreuddannelsestilbud, der kan imødekomme behovene på det scenekunstneriske område og i kultursektoren generelt.

KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED

Den Danske Scenekunstskole vil:

• udvikle videngrundlaget og udføre kunstnerisk udviklingsvirksomhed af høj kvalitet.

KUNST- OG KULTURINSTITUTION

Den Danske Scenekunstskole vil:

• styrke, udvikle og synliggøre institutionens rolle som kulturinstitution.

UDDANNELSE

Resultatmål 1

Den Danske Scenekunstskole skal udbyde uddannelser på niveau med de bedste kunstneriske uddannelser i verden

Den Danske Scenekunstskole skal – på lige fod med de øvrige videregående kunstneriske uddannelser i Danmark – uddanne kunstnere på niveau med de bedste kunstneriske uddannelser i verden. Institutionen blev etableret i 2015 med henblik på at skabe grundlag for udbud af scenekunstuddannelser på bachelor- og kandidatniveau i Danmark. Scenekunstskolen har opnået akkreditering af i alt fem kunstneriske bacheloruddannelser og skal opbygge kandidatniveauet i den kommende aftaleperiode. Det er derfor afgørende, at Scenekunstskolen styrker sit arbejde med internationalisering og kunstnerisk udviklingsvirksomhed, samtidig med at skolen fastholder den høje kvalitet i uddannelserne og den tætte forbindelse til det praksisudøvende kunstfelt og den branche, som skolen uddanner til.

Derfor vil Den Danske Scenekunstskole:

• videreudvikle bachelorniveauet med henblik på at styrke uddannelsernes kunstneriske og faglige kvalitet

• opbygge et kandidatniveau med højt kunstnerisk niveau, hvor der er fokus på internationalisering og kunstnerisk udviklingsvirksomhed

• udvikle fælles terminologi og opgørelsesmetoder for statistiske nøgletal til brug for kvalitetssikringsarbejdet

• til brug for kvalitetssikringsarbejdet i samarbejde med de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet

• samarbejde med de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet om styrkelse af de studerendes adgang til tværdisciplinære læringsmuligheder.

Videreudvikle bachelorniveauet med henblik på at styrke uddannelsernes kunstneriske og faglige kvalitet

I den kommende aftaleperiode vil Den Danske Scenekunstskole videreudvikle og skærpe de scenekunstneriske bacheloruddannelser med henblik på at styrke uddannelsernes kunstneriske og faglige kvalitet. Det er en bærende målsætning for kvalitetsarbejdet, at Scenekunstskolen fortsat skal uddanne dimittender, som opfylder arbejdsmarkedets og kunst- og kulturlivets behov og får relevant beskæftigelse i scenekunstfeltet.

Derfor vil Scenekunstskolen arbejde med følgende indsatsområder:

• Den kunstneriske og faglige kvalitet

• De faglige fællesskaber.

Den kunstneriske og faglige kvalitet

Med den positive akkreditering af de scenekunstneriske bacheloruddannelser i Skuespil, Musical, Iscenesættelse, Scenekunstnerisk produktion og Dans og koreografi går DDSKS styrket ind i den nye aftaleperiode. Institutionen står nu over for to centrale udfordringer: For det første skal bacheloruddannelserne imødekomme de skærpede, politiske krav om, at de studerende får et bæredygtigt arbejdsliv og relevant beskæftigelse efter endt uddannelse. For det andet skal den treårige uddannelsesstruktur imødekomme aftagernes og scenekunstmiljøets skærpede krav om, at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer er på højeste kunstneriske og faglige niveau. For at imødekomme disse udfordringer vil Scenekunstskolen videreudvikle de studieordninger, der har været med til at sikre, at alle bacheloruddannelserne blev akkrediteret med positiv vurdering af kriterierne for behov og relevans. Scenekunstskolen vil iværksætte en revision, der skal styrke uddannelsernes kunstneriske kvalitet og sikre en god faglig sammenhængskraft i uddannelserne.

Det betyder, at en række af de vigtige, strategiske indsatsområder, der i 2015 blev implementeret i de første udgaver af BA-studieordningerne, skal gentænkes. BA-revisionen skal skærpe uddannelsernes faglige profiler, styrke kvaliteten af den fagspecifikke undervisning og forbedre rammerne for produktionerne på den treårige uddannelse. Det er

Scenekunstskolens forventning, at denne proces vil styrke uddannelsernes mulighed for uddanne de studerende til et bæredygtigt arbejdsliv som scenekunstnere. Det er afgørende, at uddannelserne udvikles i tæt dialog med det praksisudøvende kunstfelt, og at Scenekunstskolen fortsat har et tæt samarbejde med den branche, som skolen uddanner til.

Videreudviklingen af BA-studieordningerne skal derfor tage udgangspunkt i aftagernes tilbagemeldinger og den løbende evaluering af uddannelserne, som er en central del af Scenekunstskolens kvalitetsarbejde.

Det er væsentligt, at BA-revisionen gennemføres med særlig opmærksomhed på at sikre balancen mellem færdiggørende og forberedende elementer. Færdiggørende vil i denne sammenhæng sige, at de studerende skal kunne arbejde på professionelt niveau, når de har afsluttet deres bacheloruddannelse. Bacheloruddannelserne skal desuden vægte det forberedende element, idet undervisningen skal bygge bro til det kunstneriske kandidatniveau, hvor der stilles høje krav til den studerendes selvstændighed og refleksionsevne.

Det gennemgående mål for revisionen er derfor, at de kunstneriske bacheloruddannelser videreudvikles og styrkes med henblik på at sikre den høje kunstneriske og faglige kvalitet på uddannelserne. Dette skal ske med fokus på Den Danske Scenekunstskoles vision om at uddanne toneangivende scenekunstnere, der har et dybtgående praktisk og teoretisk kendskab til deres egen faglighed og en stærk kritisk bevidsthed om deres rolle i forhold til andre kunstneriske fagområder og kunstens rolle i samfundet.

De faglige fællesskaber

En revision af studieordningerne giver mulighed for at skabe bedre rammer for samarbejde på tværs af Scenekunstskolens afdelinger, f.eks. når det gælder fælles moduler og fagelementer. Manglende samordning af studieordningerne har i for høj grad hindret det tværgående arbejde, både når det gælder faglige forløb på tværs af adresser og fælles projekter og produktioner. For at imødekomme disse kvalitetsudfordringer har Scenekunstskolen pr. 1. august 2018 gennemført en omorganisering af uddannelserne, der betyder, at de faglige områder samles under en mere gennemsigtig og fokuseret ledelse. BA-uddannelserne er nu samlet i de faglige fællesskaber, hvor der er behov for styrkelse af det faglige samarbejde (Iscenesættelse og Scenekunstnerisk produktion; Skuespil og Musical; Dans og koreografi).

Det er Scenekunstskolens forventning, at omorganiseringen vil bidrage til en styrkelse af de faglige fællesskaber, og at den vil være med til at højne kvaliteten på BA-niveauet i den kommende aftaleperiode.

I den kommende aftaleperiode vil DDSKS i endnu højere grad udnytte det synergipotentiale, som fusionen har givet mulighed for. Det betyder, at DDSKS ønsker at forbedre rammerne for samarbejdet på tværs af afdelinger, uddannelser og linjer. Da DDSKS er geografisk spredt, vil skolen arbejde på, at rammerne for disse samarbejder smidiggøres både i forhold til studieordningen, men også gennem styrkelse af praktisk-økonomiske rammer for studerendes og underviseres udveksling på tværs af uddannelserne.

I den kommende rammeaftale vil DDSKS sætte fokus på videndeling mellem underviserne og vil etablere forskellige mødeformater, der styrker videndeling, faglig dialog og metodedrøftelser. For at understøtte dokumentation og formidling vil Scenekunstskolen nedsætte en redaktion, som kan planlægge og gennemføre udgivelsen af en publikation om scenekunstuddannelsernes pædagogik og kunstneriske metoder med artikler forfattet af skolens undervisere. Scenekunstskolen vil desuden genoptage udviklingen af et fælles pædagogikum for undervisere på det kunstfaglige område, som alle fastansatte undervisere skal have gennemført i 2022.

Opbygge et kandidatniveau med højt kunstnerisk niveau, hvor der er fokus på internationalisering og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

I den kommende rammeperiode vil DDSKS opbygge et kandidatniveau, hvor der er fokus på internationalisering og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Det nye uddannelsesniveau skal være med til at sikre, at Den Danske Scenekunstskole udbyder uddannelse på niveau med de bedste kunstneriske uddannelser i verden. Med en positiv akkreditering af kandidatuddannelsen i scenekunst kan Scenekunstskolen optage de første studerende på kandidatniveau i august 2019.

Derfor vil Scenekunstskolen arbejde med følgende indsatsområder.

• Udvikling og kvalitetssikring af kandidatniveau

• Ny stillingsstruktur

En kandidatuddannelse, flere specialiseringer

Formålet med kandidatuddannelsen i scenekunst er at uddanne nyskabende scenekunstnere, der er i stand til at finde nye løsningsmodeller og udtryksformer og indgå i komplekse samarbejdsprocesser. Kandidatuddannelsen skal dermed imødekomme kunst- og kulturlivets behov for scenekunstnere, der selvstændigt kan iværksætte, tilrettelægge og gennemføre kunstneriske projekter, værker og produktioner.

Kandidatuddannelsen i scenekunst tager udgangspunkt i en forståelse af scenekunst som en kunstform, der er baseret på samarbejde og tværfaglig udveksling i arbejdet med udviklingen af kunstneriske værker og projekter. Det gennemgående mål med alle uddannelsesmoduler er, at den studerende udvikler sig til at blive en selvstændig og entreprenant scenekunstner, der – med udgangspunkt i en solid faglighed - kan arbejde på tværs af faggrænser og udvikle nye kunstneriske udtryk.

Det betyder, at DDSKS skal opbygge et nyt uddannelseskoncept, som findes på tilsvarende uddannelsesinstitutioner i Europa, hvor man udbyder et flerfagligt kandidatniveau i scenekunst (f.eks. Master of Fine Arts in Theater på ZHDK i Zürich og Master i teater på KHIO i Oslo). Den bærende ide i det flerfaglige uddannelseskonceptet er, at kandidatuddannelsen i scenekunst (Master of Fine Arts) bygger på en bachelorgrad i scenekunstfagligheder (som i Danmark strækker sig over Skuespil, Iscenesættelse, Scenekunstnerisk Produktion, Musical og Dans og koreografi). Disse fagligheder bringes sammen i kandidatuddannelsen i scenekunst, hvor den studerende får mulighed for at videreudvikle sin BA-faglighed i et flerfagligt studiemiljø.

Med kandidatuddannelsen i scenekunst vil Den Danske Scenekunstskole opbygge en uddannelse, som giver den studerende mulighed for at fordybe i sit fagområde og specialisere sig i nye praksis- og teorifelter. Dermed vil DDSKS imødekomme behovet for at uddanne scenekunstnere (f.eks. skuespillere, instruktører, scenografer, lysdesignere, lyddesignere, dramatikere, forestillings- og produktionsledere, producenter, dansere, koreografer og musicalperformere), som kan virke på højt internationalt niveau. Samtidig giver kandidatuddannelsen mulighed for, at studerende fra de scenekunstneriske bacheloruddannelser kan indgå i et flerfagligt læringsmiljø.

Det er en afgørende målsætning i den kommende aftaleperiode, at Scenekunstskolen udvikler gode specialiseringsmuligheder inden for kandidatuddannelsen, der kan leve op til kunst- og kulturlivets behov. Idet uddannelsen skal kunne rumme studerende fra ind- og udland og skal skabe øget mulighed for ind- og udgående udveksling, har scenekunstskolen besluttet, at studieordningen udformes på engelsk. Det første semester bærer titlen ”Specialisation”.

Specialiseringens formål er at videreudvikle den studerendes faglige udgangspunkt og skabe mulighed for, at den studerende kan specialisere sig i et kunstnerisk felt, som han/hun ønsker at udvikle til et højt fagligt niveau. Modulet rummer tre fagelementer, hhv. ”Teori”, ”Faglig specialisering (metode)” og ”Laboratorie (praksis)”. Det betyder, at alle studerende skal gennemgå et studieforløb, hvor de kan opbygge et solidt teoretisk fundament, specialisere sig i deres fagområde og indgå i et af Scenekunstskolens KUV-laboratorier.

Teoridelen planlægges og tilrettelægges af scenekunstskolens nyansatte professor i scenekunst (dramaturgi), mens den faglige specialisering bygger på viden fra scenekunstskolens samlede læringsmiljø. Der udbydes en række laboratorier ved studiestart i 2019, som alle har fokus på samspillet mellem faglig specialisering, entreprenørskab og kunstnerisk udviklingsvirksomhed i scenekunstfeltet – nationalt som internationalt. I løbet af perioden 2019-2022 vil DDSKS have fokus på udvikling af KUV-baserede laboratorier inden for scenekunstfeltet (f.eks. ledelse og produktion, sceneteknologi, m.v.). Fagelementernes specifikke form og indhold skal beskrives i et engelsksproget studiekatalog, der giver overblik over de studerendes mulighed for faglig specialisering.

Ved aftaleperiodens udløb skal kandidatstudieordningen og det faglige indhold have gennemgået en grundig evaluering, hvor målet er at sikre, at uddannelsen uddanner dimittender, som afspejler arbejdsmarkedets samt kunst- og kulturlivets behov og får relevant beskæftigelse.

Ny stillingsstruktur

For at kunne imødekomme de særlige læringsmål, der knytter sig til kandidatniveauet, skal DDSKS opbygge et stærkt fagmiljø. Dette vil ske gennem implementering af ny stillingsstruktur og rekruttering af kunstnerisk og pædagogisk personale, som kan leve op til de faglige krav, der stilles til adjunkt-, lektor- og professorniveau. DDSKS vil forpligte sig på, at alle stillinger på kandidatuddannelsen opslås internationalt med henblik på at tiltrække de bedste kunstnere og undervisere fra ind- og udland. I løbet af perioden 2019-2022 skal der desuden gennemføres kompetenceudvikling for det kunstneriske og pædagogiske personale med henblik på at sikre, at underviserne kan undervise på kandidatniveau og gennemføre undervisningsforløb, hvor der er internationale gæsteundervisere og -studerende.

I 2019 ansættes de første professorer med henblik på at udvikle kandidatniveauet og relevante programområder inden for scenekunstfeltet. Derefter følger ansættelse af adjunkter og lektorer inden for alle relevante fagområder, der kan bidrage til udvikling af specialviden på Scenekunstskolens øvrige uddannelser og linjer. Det er afgørende, at disse kapaciteter kan undervise og vejlede studerende på såvel bachelor- som kandidatniveau. Ved rammeaftalens udløb i 2022 har Den Danske Scenekunstskole en fuldt implementeret stillingsstruktur. Det er et centralt mål for implementeringen af de nye stillingskategorier, at de fagansvarlige på kandidatniveauet har gennemgået en faglig bedømmelse med tilfredsstillende resultat.

Scenekunstskolen vil udarbejde en strategi for den fremtidige rekruttering inden for stillingsstrukturen med henblik på at imødegå de krav, som stilles fremover til undervisning og videreudvikling af såvel bachelor- som kandidatniveau.

Udvikling af fælles terminologi og opgørelsesmetoder for statistiske nøgletal til brug for kvalitetssikringsarbejdet i samarbejde med de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet

Den Danske Scenekunstskole får ledelsesmæssigt ansvar for et samarbejdsprojekt, hvor de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet skal udvikle fælles terminologi og opgørelsesmetoder for statistiske nøgletal til brug for kvalitetsarbejdet. Scenekunstskolen skal

– på lige fod med de øvrige kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet - opbygge sammenhængende, gennemprøvede og velfungerende kvalitetssystemer, der omfatter konkrete mål og velbeskrevne procedurer for kvalitetssikring. Det er et udviklingsmål, at DDSKS i perioden 2019-2022 forbereder sig på at kunne leve op til de krav, der stilles til en eventuel institutionsakkreditering. Denne målsætning deler DDSKS med de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (KUR).

I den kommende aftaleperiode vil Den Danske Scenekunstskole derfor tage ansvar for et det udviklingsarbejde, der skal udmunde i fælles terminologi og nøgletal til brug for kvalitetssikringsarbejdet i samarbejde med de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. Det er en bærende ide i dette arbejde, at god kvalitetssikring skal understøtte institutionens egen vision og strategi. På KUR-institutionerne er kvalitetsudvikling derfor tæt forbundet til målsætninger i rammeaftaler og den faglige afrapportering til Kulturministeriet (som findes i institutionernes årsrapporter).

KUR har udviklet et fælles notat om kvalitetssikring på de kunstneriske uddannelser, men de fælles procedurer og standarder for kvalitet er ikke tilstrækkeligt udviklede og forankrede i praksis. En styrkelse af den fælles kvalitetssikring må tage udgangspunkt i en ambition om at sikre, at kvalitetsarbejdet er lokalt forankret og opleves meningsfuldt på institutionernes forskellige uddannelser (som alle har forskellige fagområder og tilgange til kvalitet).

Samarbejdet omkring udvikling af fælles metoder og indikatorer skal være med til at udpege, tydeliggøre og konsolidere (1) fælles standarder for kvalitet (dvs. områder som måler kvaliteten på de kunstneriske uddannelser) og (2) fælles standarder for processer (dvs. de måder som institutionerne arbejder med kvalitetssikring på).

Det gælder i første omgang flg. områder:

- inddragelse af aftagere / dimittender

- evaluering af uddannelser (intern/ekstern)

- analyse af undervisningsmiljø og beskæftigelse

- opdatering og forankring af videngrundlag

- bedømmelser af kunstnerisk/pædagogisk personale.

Samarbejde med de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet om styrkelse af de studerendes adgang til tværdisciplinære læringsmuligheder

Det er et fælles rammeaftalemål for de kunstneriske uddannelsesinstitutioner i perioden 2019- 2022, at institutionerne skal øge samarbejdet om tværkunstnerisk fagudbud og etablering af fælles fagelementer. Dette skal ske for at understøtte målsætningen om at udbyde kunstneriske uddannelser på niveau med de bedste i verden. Det er karakteristisk for uddannelsesinstitutionerne under Kulturministeriet, at institutionerne fortrinsvist er monofaglige, dvs. at de hver især uddanner inden for et enkelt kunstfagligt område (musik, billedkunst, scenekunst, film og litteratur). Det betyder, at institutionerne har svært ved at konkurrere med tilsvarende uddannelsesinstitutioner i udlandet, som ofte er større og har flere forskellige fagområder repræsenteret i deres uddannelsesudbud. For at give de studerende mulighed for at udfolde deres fulde kunstneriske potentiale og uddanne sig på tværs af kunstneriske fagområder, vil KUR-institutionerne i de kommende år samarbejde om styrkelse af de studerendes adgang til tværdisciplinære læringsmuligheder.

DDSKS vil bidrage til samarbejdet ved at udarbejde et katalog over fag, der med fordel kan åbnes for studerende fra andre kunstuddannelser. DDSKS vil desuden bidrage til planlægning og igangsættelse af behovsundersøgelser for tværdisciplinært uddannelsestilbud på kandidatniveau.

DDSKS vil desuden øge antallet af nationale og internationale uddannelsessamarbejder, hvori DDSKS og mindst én anden KUR-institution indgår som partnere (f.eks. i udvikling af valgfag og fagelementer på kandidatniveau).

UDDANNELSE RESULTATMÅL 2

Den Danske Scenekunstskole uddanner dimittender, som afspejler arbejdsmarkedets og kunst- og kulturlivets behov og får relevant beskæftigelse

I den kommende rammeaftale vil Den Danske Scenekunstskole arbejde målrettet på at leve op til sit mål om at uddanne dimittender, som afspejler arbejdsmarkedets og kunst- og kulturlivets behov. Det er fastsat i Kulturministerens talentindsats, at de kunstneriske uddannelser skal styrke indsatsen for, at de unge kunstnere kan etablere sig på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Derfor er det en afgørende målsætning for Den Danske Scenekunstskole, at dimittender fra de kunstneriske bachelor- og kandidatuddannelser opnår relevant beskæftigelse. Det vil kræve en stor indsats i de kommende år at ruste de studerende til at begå sig på det foranderlige arbejdsmarked, hvor der ikke er mange faste stillinger, men derimod mange freelanceopgaver og en høj grad af selvstændig virksomhed.

Det står klart, at DDSKS’ uddannelser er udfordret af den generelle udvikling i kunstfeltet, som kalder på styrket entreprenørskab og tværfaglige kompetencer, mens aftagerinstitutionerne på scenekunstområdet samtidigt efterspørger styrkelse af den tekniske og håndværksmæssige dimension i uddannelserne. I denne modsætning ligger en central udfordring for Scenekunstskolen, som vil kræve særlig strategisk opmærksomhed i de kommende år (en række af de strategiske indsatser, der adresserer den tekniske og håndværksmæssige dimension i uddannelserne er beskrevet i målsætningen om at udbyde uddannelser på niveau med de bedste kunstneriske uddannelser i verden). I kunstfeltet er der desuden en forventning om, at DDSKS indtager en central rolle ift. forbedring af psykisk arbejdsmiljø, ligestilling og mangfoldighed på scenekunstens arbejdsmarked.

Derfor vil Den Danske Scenekunstskole:

• sætte fokus på entreprenørskab og det bæredygtige arbejdsliv

• sikre fælles kapacitetsopbygning og udbud af kompetenceudvikling i entreprenørskab for undervisere i samarbejde med de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet.

Sætte fokus på entreprenørskab og det bæredygtige arbejdsliv

I den kommende aftaleperiode vil Den Danske Scenekunstskole sætte fokus på entreprenørskab og det bæredygtige arbejdsliv. I perioden 2015-2018 har Scenekunstskolen udviklet og implementeret et fælles 5 ECTS-fagelement i entreprenørskab på tværs af alle uddannelser og linjer. Siden har Scenekunstskolen prioritereret at ansætte en underviserkapacitet på entreprenørskabsfeltet som underviser og vejleder på tværs af skolens uddannelser og afdelinger. I kommende aftaleperiode vil denne indsats blive styrket yderligere, dels ved at kvalitetssikre den tværgående undervisning i forhold til ECTS-normering og undervisningsdesign og dels ved opprioritering af vejledning i forbindelse med studerendes egne projekter.

Entreprenørskabsmodulet er et af de fagområder, som DDSKS vil videreudvikle i den kommende periode. Den viden, der udvikles inden for fagområdet, skal være med til at forberede den studerende på at få et bæredygtigt arbejdsliv i et heterogent arbejdsmarked. Det er væsentligt, at der udarbejdes et fælles metode- og teoriapparat (evt. i form at et fælles undervisningskompendium), som kan være med til at belyse nogle af de nye roller, som dimittenderne skal kunne træde ind i på arbejdsmarkedet (f.eks. som entreprenør, kurator og facilitator). Scenekunstskolen vil sætte dette arbejde på dagsordenen i den kommende rammeperiode og deltager allerede i et omfattende internationalt forsknings- og udviklingsprojekt om kunstnerisk entreprenørskab, der afsluttes i 2019. Resultaterne fra dette projekt vil i de kommende år manifestere sig i forskellige undervisningsforløb, og det er Scenekunstskolens forventning, at projektet vil åbne internationale netværksmuligheder inden for entreprenørskabsfeltet for både studerende og undervisere.

Scenekunstskolen vil desuden udvikle undervisningsforløb for studerende og undervisere, der kan være med til at understøtte udviklingen af et bæredygtigt arbejdsliv i scenekunstfeltet. De seneste år har desværre vist, at der er behov for at sætte fokus på psykisk arbejdsmiljø og krænkende adfærd i scenekunstmiljøet, og aftagerne efterspørger konkrete uddannelsesinitiativer, som kan være med til at skabe en positiv udvikling på arbejdsmarkedet for scenekunstnere. Som landsdækkende uddannelsesinstitution har Scenekunstskolen et særligt ansvar og vil derfor arbejde på at uddanne de studerende til at påvirke arbejdsmiljøet positivt i de professionelle sammenhænge, der venter dem.

I de kommende år vil Scenekunstskolen gennemføre undervisningsmiljøvurderinger og kvalitative undersøgelser i tæt dialog med studerende og undervisere for at afdække nogle af de udfordringer, som de studerende møder i scenekunstmiljøet. DDSKS vil desuden indgå i samarbejde med relevante aktører i scenekunstmiljøet for at udvikle og implementere et fagelement i studieordningen, der adresserer behovet for et sundt psykisk arbejdsmiljø i scenekunstbranchen. Elementet vil både forholde sig til generelle definitioner og regulativer inden for arbejdsmiljøområdet, men vil også beskæftige sig med de særlige arbejdsvilkår, der gør sig gældende i det kunstneriske virkefelt, og mulighederne for at handle i disse. Med en større bevidsthed om arbejdsmiljø vil de studerende kunne opbygge et bæredygtigt arbejdsliv på et arbejdsmarked, som i vid udstrækning er præget af mange omstillinger og skiftende rammesætninger.

Sikre fælles kapacitetsopbygning og udbud af kompetenceudvikling i entreprenørskab for undervisere i samarbejde med de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet

Den Danske Scenekunstskole vil indgå i et samarbejde med de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet for at sikre en fælles kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling i entreprenørskab for undervisere. I de seneste år har Scenekunstskolen styrket sit netværksarbejde med uddannelsesinstitutioner i ind- og udland og arbejdet målrettet på at indgå i projekter, som har fokus på entreprenørskab og iværksætteri på de kunstneriske uddannelser. Det gælder f.eks. DDSKS’ deltagelse i ACT in ART, NORTEAS, ELIA og Écoles des Écoles, som har givet vigtig viden om udviklingen i det europæiske arbejdsmarked for kunstnere. På baggrund af disse projekter og institutionens eget arbejde med entreprenørskabsfeltet vurderer DDSKS, at der er behov for en styrkelse af den samlede vidensopbygning og kompetenceudvikling på det kunstneriske uddannelser i Danmark. Derfor vil Scenekunstskolen indgå i samarbejde med de øvrige kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet om at sikre fælles kapacitetsopbygning og udbud af kompetenceudvikling i entreprenørskab for undervisere.

UDDANNELSE

Resultatmål 3

Den Danske Scenekunstskole vil styrke den internationale dimension i uddannelserne

Det er en central målsætning for den kommende aftaleperiode, at Den Danske Scenekunstskole opbygger et attraktivt uddannelses- og læringsmiljø, der tiltrækker de bedste studerende og undervisere fra ind- og udland. De centrale metoder til at styrke internationaliseringen af uddannelserne er udveksling af studerende og undervisere, som DDSKS vil arbejde målrettet på at kvalitetssikre i den kommende aftaleperiode. Det er desuden en strategisk målsætning at opbygge et lærings- og fagmiljø, hvor studerende og ansatte ser sig selv som del af et globalt uddannelses- og vidensområde inden for scenekunstfeltet.

For at nå dette mål vil Scenekunstskolen sætte fokus på at:

• internationalise læringsmiljøerne

• udvikle et fast internationalt semester på kandidatniveau

• styrke fællesnordisk samarbejde

• styrke kapacitetsanvendelse og kompetenceopbygning om internationalisering i samarbejde med de øvrige kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet.

Internationalisering af læringsmiljøerne

For at styrke internationaliseringen af læringsmiljøet vil DDSKS arbejde målrettet på at tiltrække adjunkter, lektorer og professorer, der kan bidrage med vigtig kunstnerisk indsigt og erfaring fra ind- og udland. Scenekunstskolen vil desuden have fokus på at fastholde antallet af internationale gæsteundervisere og vil arbejde målrettet på at opbygge et kollegium af adjungerede professorer, som sammensættes af toneangivende scenekunstnere med internationalt format. De adjungerede professorer skal kunne bistå i internationalisering af læringsmiljøerne og skal afholde masterclasses for studerende på kandidatuddannelsen.

Scenekunstskolen forventer derfor, at etableringen af et kollegium med højeste kunstneriske og faglige niveau vil være med til at øge kvaliteten og internationaliseringen af uddannelserne.

Internationalisering af læringsmiljøerne skal desuden ske gennem de studerende og ansattes deltagelse i relevante netværk som f.eks. XXX (Écoles des Écoles), NORTEAS (Nordplus Network for Nordic and Baltic Theatre and Dance Institutions of Higher Education), MTEA (Music Teachers and Educators Alliance), EITM (International Network for Contemporary Performing Arts), GLOMUS (Global Network for Higher Music Education) og ELIA (European League of Institutes of the Arts).

Målsætningen om at øge internationaliseringen af læringsmiljøerne stiller desuden høje krav til rekruttering og modtagelse af gæsteundervisere. Derfor vil Scenekunstskolen udarbejde en rekrutteringsstrategi og relevant informationsmateriale til gæsteundervisere om skolens administrative arbejdsgange, undervisningsformer og pædagogiske værdier (f.eks. ift. psykisk arbejdsmiljø i undervisningen). Scenekunstskolen vil udvikle en ny sprogpolitik og gennemføre relevante kompetenceudviklingsforløb for de undervisere, der skal kunne modtage og uddanne udenlandske gæstestuderende. Scenekunstskolens internationale enhed vil desuden sætte fokus på kvalitetssikring og evaluering af gæstestuderendes ophold på skolen med henblik på at skabe gode rammer for modtagelse og uddannelse af udenlandske gæstestuderende.

Udvikling af fast internationalt semester på kandidatniveau

Med oprettelsen af kandidatuddannelsen i scenekunst vil DDSKS sikre, at internationalisering bliver en fast del af alle studerendes uddannelse. Internationaliseringen bliver en fast del af modulet ”Internationalt semester” (30 ECTS-point) på tredje semester, hvor de studerende arbejder internationalt inden for rammerne af en institutionsudveksling eller et projektorienteret forløb. Da de studerende vil arbejde selvstændigt med et projekt eller

modtage undervisning på en anden institution, vil der primært være tale om individuelt tilrettelagte forløb med en mindre grad af vejledning fra underviserne.

Formålet med det internationale semester er at styrke den studerendes internationale udsyn og netværk og dermed bidrage til faglig fordybelse, specialisering og nytænkning. Med udgangspunkt i den studerendes program kan semesteret gennemføres som et internationalt udvekslingsophold eller et projektorienteret forløb. Udvekslingsophold skal finde sted på en anerkendt partnerinstitution, der udbyder undervisning på kunstnerisk kandidatniveau, og derfor skal Scenekunstskolen videreudvikle vores netværk og indgå nye samarbejdsaftaler med relevante institutioner i udlandet. Projektorienterede forløb kan finde sted hos en relevant partner i Danmark eller i udlandet. Partneren kan være en hvilken som helst privat eller offentlig organisation, der tilbyder et relevant internationalt arbejdsmiljø for den studerendes faglige fordybelsesområde. Den studerende vil indgå i samarbejde med faglige specialister inden for et af den studerende defineret fordybelses- eller specialiseringsområde på højeste internationale niveau.

Modulet gennemføres for første gang i efteråret 2020. Planlægningen og tilrettelæggelse af det internationale semester sker i tæt dialog mellem den studerende og Scenekunstskolens internationale enhed. Scenekunstskolen forventer desuden, at skolens fastansatte professorer og kollegium af adjungerede professorer vil bidrage til udviklingen af undervisningsmodulet ved at inddrage de studerende i relevante kunstneriske projekter i ind- og udland.

Fællesnordisk samarbejde

I aftaleperioden vil Den Danske Scenekunstskole desuden udvikle og udbyde en kandidatuddannelse i koreografi, der er stærkt forankret i et nordisk samarbejde med Kunsthøgskolen i Oslo (KHIO), University of the Arts Helsinki – Theatre Academy (TEAK) og Stockholms Kunstnärliga Högskola – Dans och Cirkushögskolan (DOCH). Kandidatuddannelsen i koreografi er en toårig uddannelse, der bygger på en bachelorgrad i dans og/eller koreografi eller lignende. Kandidatuddannelsen tager udgangspunkt i en forståelse af dans og koreografi som en kunstform baseret på kropslig, rumlig og tidslig erfaring. Der er tale om en nordisk netværksbyggende overbygning, som skal uddanne nyskabende koreografer, der er i stand til at finde nye udtryksformer og nye formater for præsentation af koreografiske arbejde.

Målet med den fællesnordiske profil i kandidatuddannelsen er at give den studerende mulighed at udvikle en specifik kunstnerisk praksis inden for koreografi, samt at introducere den studerende til et nordisk samarbejde og netværk og dermed hjælpe den studerende at

etablere sig i en international kontekst. For at sikre den tætte relation til det professionelle miljø i de fire lande, er der tilknyttet en professionel scene eller en arrangør til hver institution.

Den studerende indskrives på Scenekunstskolens afdeling i København, men minimum 20 ECTS-point gennemføres i samarbejde med de tre nordiske partnerskoler.

Udvekslingsforløbene er som udgangspunkt fordelt med 10 ECTS-point på hvert af de fire semestre. Udvekslingen kan foregå som ”virtuel mobilitet”, hvilket gør det muligt for en studerende at have udveksling med undervisere, vejledere og studerende på partnerskolerne via et virtuelt rum, i stedet for at mødes fysisk. Modulerne som finder sted på hjemme- institutionen har fokus på at udvikle, fordybe og præcisere den studerendes kunstneriske praksis. Udvekslingsmodulerne har fokus på at den studerende skal kommunikere og formidle sit arbejde til de andre studerende og til de teatre eller arrangører, som hver institution samarbejder med.

Uddannelsen skal give den studerende viden om de relevante strømninger inden for kunstteori og international samtidskunst og udvikler den studerendes færdigheder og kompetencer til at anvende denne viden i det skabende arbejde. Den studerende trænes til at drøfte og reflektere over kunstens rolle i samfundet samt til at navigere i spændingsfeltet mellem kunstnerisk udvikling og produktionsmæssige rammebetingelser. Uddannelsen skal i første omgang rettes mod beskæftigelse i scenekunstbranchens frie felt, men skal være relevant for arbejde inden for større institutioner og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

Styrke kapacitetsanvendelse og kompetenceopbygning om internationalisering i samarbejde med de øvrige kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet

I 2019-2022 vil DDSKS styrke kapacitetsanvendelse og kompetenceopbygning om internationalisering i samarbejde med de øvrige kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. Dette skal ske ved at nedsætte en fælles arbejdsgruppe med kommissorium fra Kulturministeriets rektorer, som skal være med til at kortlægge området og på sigt udvikle et system for fælles kapacitetsanvendelse og kompetenceopbygning.

Arbejdsgruppen skal være med til at styrke videndeling og opbygning af relevant ekspertviden om internationale tværfaglige arrangementer, sprogpolitikker, kulturforskelle, betalingsstuderende, hjemtagning af midler m.v. Denne proces skal evalueres i 2022 og udmunde i konkrete anbefalinger om samarbejdets fremtidige organisering.

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE RESULTATMÅL 4

Den Danske Scenekunstskole vil udbyde relevante efter- og videreuddannelsestilbud, der kan imødekomme behovene på det scenekunstneriske område og i kultursektoren generelt.

For at nå dette resultatmål vil vi:

• fastholde udbuddet af kurser, masterclasses og workshops for scenekunstbranchen

• udvikle og udbyde kompetencegivende efter- og videreuddannelse.

Fastholde kvaliteten af kurser, masterclasses og workshops for scenekunstbranchen Den Danske Scenekunstskoles efter- og videreuddannelsesenhed (EVU) udbyder aktiviteter i mange forskellige formater og tilgodeser dermed behovet for kurser, workshops og masterclasses inden for scenekunstområdet. I aftaleperioden er aktivitetsniveauet udfordret af scenekunstskolens faldende bevillingstal, som betyder, at der kommer et fald i aktivitetsniveauet. Derfor er det målet i aftaleperioden, at scenekunstskolen fastholder kvaliteten af skolens kursusvirksomhed. EVU vil videreudvikle det faglige indhold for at sikre, at der forsat er gode muligheder for, at kunstnere kan videreudvikle og opdatere specifikke kompetencer inden for deres felt.

EVU vil øge samarbejdet med de ordinære uddannelser og sikre en tæt dialog med relevante fagområder. Det er en konkret målsætning at kortlægge og evaluere de fagelementer, der indgår i bacheloruddannelserne, for at belyse om de kunne udbydes som efter- og videreuddannelse. Gennem den løbende evaluering af kurser, masterclasses og workshops vil EVU desuden sikre, at det samlede udbud tilgodeser kulturlivets behov og bidrager til at øge beskæftigelsesmulighederne på scenekunstområdet.

EVU vil afholde årlige konferencer og netværksarrangementer, der skal bidrage til den generelle styrkelse af udviklingen på scenekunstområdet. Det er målet, at disse arrangementer vil styrke samarbejdet på tværs af de kunstneriske fagområder og brancher. Der er en tæt forbindelse mellem masterclasses, workshops og gæsteforestillinger, der fortsat skal udvikles og arrangeres i tæt dialog med scenekunstbranchen. EVU-aktiviteterne vil derfor spille en central rolle i Scenekunstskolens opgave som kunst- og kulturinstitution og bidrage afgørende

til skolens andre opgaveområder ved at skabe vigtige mødesteder for kritisk dialog mellem uddannelserne, den professionelle scenekunst og det omkringliggende samfund (se mål for kunst- og kulturinstitution). Denne rolle skal tydeliggøres i Scenekunstskolens samlede markedsføring. I den sammenhæng er det en helt central målsætning for den kommende rammeperiode, at samarbejdet mellem EVU og bachelor- og kandidatuddannelserne generelt styrkes, og at antallet af de begivenheder, hvor skolens enheder i fællesskab inviterer til åbne forestillinger og debatarrangementer, øges.

Scenekunstskolen har fokus på at udvikle et tværkunstneriske-netværk, som EVU-enheden vil opbygge for at styrke bredden i sit kursus udbud. EVU har allerede opnået mange positive resultater ved at samarbejde med de aktører, der indgår i det tværkunstneriske netværk (billedkunstskolen, Designforbundet, Danske dramatikere, Forfatterforeningen, Filmskolen, Art lab, Dansk artist forbund m.fl.) og vurderer, at der er basis for at styrke netværket og skabe nye aktiviteter, der vil have relevans for kunstnere på tværs af de kunstneriske fagområder.

Udvikle og udbyde kompetencegivende efter- og videreuddannelse

I den kommende aftaleperiode vil EVU have fokus på akkreditering af egne diplom og masteruddannelser, der skal danne grundlag for et relevant udbud af kompetencegivende efter- og videreuddannelse i scenekunstfeltet.

Den Danske Scenekunstskole vil udvikle og undersøge muligheden for at udbyde flg. uddannelser på diplom- og masterniveau:

• diplomuddannelse i film- og tv-skuespil

• diplomuddannelse i creative producing

• masteruddannelse i ledelse

• masteruddannelse i kunst og kulturpædagogik

Disse uddannelser skal afspejle udviklingen på arbejdsmarkedet og konkrete behov i kunst- og kulturlivet. Diplomuddannelsen for kreative producenter udvikles på baggrund af en stor efterspørgsel blandt Scenekunstskolens aftagere, der har efterlyst konkrete efter- og videreuddannelsestilbud for producenter og selvproducerende kunstnere. Uddannelsen skal have fokus på nye tilgange til producentrollen og bidrage til øgede beskæftigelsesmuligheder for scenekunstnere fra alle uddannelsesområdet. Diplomuddannelsen i film og tv-skuespil skal være med til at øge beskæftigelsesmulighederne for skuespillere og øge internationaliseringen af et uddannelsesområde, der er i rivende udvikling. DDSKS vurderer desuden, at der er behov for en masteruddannelse i kunst og kulturpædagogik, som er målrettet dimittender fra og undervisere på de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner (og andre med

tilsvarende kvalifikationer). Dette behov skal kortlægges yderligere med henblik på at prækvalificere og akkreditere uddannelsen i den kommende rammeperiode. Målet er at udvikle en masteruddannelse i kunst- og kulturpædagogik i samarbejde med de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner i Danmark for at imødekomme den stigende efterspørgsel i aftagermiljøet på scenekunstnere, der formår at udøve deres kunstneriske kompetencer inden for uddannelsesområdet og på de kunst- og kulturinstitutioner, hvor der aktuelt er fokus på at skabe nye rum for koblingen mellem kunst og læring. Det er således målet med en masteruddannelse i kunst- og kulturpædagogik at bidrage til øget beskæftigelse på det kunstneriske område og styrke kunstnernes mulighed for udvikling af relevant kunst- og kulturpædagogisk praksis, formidling og outreach-aktiviteter.

For at lykkes med disse mål skal EVU fokusere særligt på at koble diplom- og masterniveauet til relevant kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og EVU skal samtidig sikre, at uddannelserne har en tæt forbindelse til den mest opdaterede viden fra faglig praksis (her tænkes særligt på film/tv-området og producentområdet). Med indførelsen af den nye stillingsstruktur bliver det afgørende, at der bliver rekrutteret kunstnerisk og pædagogisk personale, som kan leve op til de faglige krav, der stilles til adjunkt- og lektorniveau. Mulighederne for at indgå i forskningssamarbejder med andre kunstneriske uddannelsesinstitutioner og relevante brancheaktører fra det kunstneriske arbejdsmarked skal kortlægges med henblik på at inddrage relevant forskningsbaseret viden på diplom- og masteruddannelserne.

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed RESULTATMÅL 5

Den Danske Scenekunstskole vil udvikle videngrundlaget og udføre kunstnerisk udviklingsvirksomhed af høj kvalitet

For at nå resultatmålet vil Den Danske Scenekunstskole:

• opbygge et fælles center for kunstnerisk viden og udvikling i samarbejde med de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

• skærpe metodeudvikling og -bevidsthed

• udbygge og konsolidere Scenekunstskolens KUV-netværk

• øge publicering og formidling af KUV.

Opbygge et fælles center for kunstnerisk viden og udvikling i samarbejde med de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

Det er et fælles mål for de kunstneriske uddannelsesinstitutioner i perioden 2019-2022, at institutionerne skal opbygge et fælles center for kunstnerisk viden og udvikling. DDSKS har pligt til at udvikle scenekunsten og dens kunstneriske udviklingsvirksomhed (KUV) til allerhøjeste niveau. Denne opgave kan ikke overlades til andre institutioner, men Scenekunstskolens KUV-indsats kan og bør styrkes gennem samarbejde med de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. På DDSKS har erfaringerne med akkreditering af de kunstneriske bacheloruddannelser vist, at der på nuværende tidspunkt er tre væsentlige udfordringer på KUV-området:

• fravær af en veludviklet KUV-terminologi og -metode

• fravær af kunstnerisk ph.d.-uddannelse

• fravær af velfungerende eller tilstrækkelige publikationsformater og dokumentation.

Mange af de samme udfordringer går igen på tværs af de uddannelsesinstitutioner, som Den Danske Scenekunstskole samarbejder med. På DDSKS er der behov for en styrket indsats på KUV-området, idet institutionen skal kunne sikre, at uddannelserne og underviserne har aktiv kontakt til relevant kunstnerisk udviklingsvirksomhed og at den viden, der skabes på KUV- området, tilgår uddannelserne og de studerende.

For at imødekomme udfordringerne vil DDSKS arbejde sammen med de kunstneriske uddannelser i Danmark ift. kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Der foreligger endnu ikke et konkret initiativ til en samlende indsats på området og Kulturministeriets pulje til kunstnerisk udviklingsvirksomhed med en årlig bevillingsramme på 5 millioner kr. udgør et vigtigt, men også relativt spinkelt grundlag for udviklingen af KUV på de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. Puljen støtter de projekter, der udføres inden for rammerne af de enkelte institutioner, men har ikke fokus på de fælles udfordringer.

For komme på højde med tilsvarende uddannelsesinstitutioner i andre lande vil KUR- institutionerne oprette et fælles center for kunstnerisk viden og udvikling, som skal være med til at styrke institutionernes mulighed for at imødekomme kvalitetskravene til uddannelsernes videngrundlag. Det Kongelige Danske Kunstakademi får ledelsesmæssigt ansvar for at etablere centeret i 2019, og skal sørge for, at der udvikles en fælles strategi for centrets formål og virksomhed. Centret får ansvar for Kulturministeriets pulje til kunstnerisk udviklingsvirksomhed og skal understøtte kompetenceudvikling, publikation og kvalitetssikring

af KUR-institutionernes projekter, herunder fælles initiativer på KUV-området. I 2022 skal centrets resultater evalueres med henblik på at formulere anbefalinger til fremadrettet strategi.

KUR skal være styregruppe for centret og det bliver Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, som skal være tovholder for udviklingen af det fælles arbejde. Centret får til opgave at samle og distribuere KUV-baseret viden. Første skridt i centrets arbejde er udvikling af en fælles KUV-strategi (herunder fælles rammer for kvalitetsarbejde). Centeret skal desuden undersøge om KUV-feltet kan knytte an til andre vidensformer (f.eks. pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning) og udvikle en national kvalitetssikringsmodel, der bl.a. afklarer metode- og evalueringsspørgsmål. Centret skal administrativt kunne rådgive om ansøgninger om forskningsmidler og lave kompetenceudvikling og faglig sparring med institutionernes undervisere.

SKÆRPE METODEUDVIKLING OG -BEVIDSTHED

I forlængelse af det arbejde, der iværksættes inden for rammerne af det fælles center for kunstnerisk viden og udvikling, skal DDSKS videreudvikle sit arbejde med KUV og kvalitetssikring. Derfor vil Den Danske Scenekunstskole arbejde målrettet på at udvikle og opbygge kompetence på området og skærpe den metodiske bevidsthed gennem processuel ledelse, vejledning og fælles læringsrum.

Fra 2019-2022 vil DDSKS videreudvikle og skærpe den interne KUV-strategi ved at sætte fokus på fire indsatsområder: kunstneriske eksperimenter, kunstneriske metoder, formidling og relevans. Det strategiske arbejde skal kobles aktivt til det nye center for kunstnerisk viden og udvikling. På de indre linjer vil Scenekunstskolen fortsætte udviklingen af KUV-laboratorier, hvor ansatte samarbejder om metodiske udviklingsområder og kunstneriske eksperimenter.

Skolen vil desuden fortsætte udviklingen af individbårne KUV-projekter, der skal søge om ekstern finansiering hos Kulturministeriets KUV-pulje.

KUV-enheden vil udvikle en ny procesmodel, der skal støtte op om tre faser i KUV-arbejdet. Første fase er kompetenceudvikling og videndeling. Scenekunstskolens KUV-enhed har etableret et kollegialt udviklings- og vidensdelingsrum for det kunstneriske personale (kaldet KUF, kunstnerisk udviklingsforum), hvorigennem der gradvist udvikles en fælles begrebs- og teoridannelse. KUF-arrangementerne skal øge interessen for KUV blandt de ansatte og opbygge en bredere viden om begreber og metoder. Som institution forpligter DDSKS sig på at skabe interaktioner og målrettede handlinger, der sikrer, at KUV bliver en levende del af organisationens kultur. Igennem KUF skaber skolen et kollegialt udviklingsmiljø, der bygger på

en fælles forståelse for kvalitet i metoder, eksperimenter, relevans og formidling. KUF skal således være en konstant injektion af viden, debat og læring og sikre, at den nyproducerede viden bliver aktiv i både kunstneriske miljøer og i andre aftagersammenhænge.

Næste fase er modning af KUV-projekter, dvs. formulering af konkrete projekter og rammesætning og kontekstualisering af den kunstneriske udviklingsvirksomhed. Det er KUV- enhedens opgave at vejlede projektholderne i deres research og skærpe projekternes rammer (tidsplan, økonomi, formalia, m.v.) i forbindelse med ansøgningsprocesser og lignende.

Den tredje og sidste fase har fokus på praksis, som vedrører både den praktiske gennemførsel af projekterne og publicering af resultater. I forhold til selve gennemførslen vil Scenekunstskolen arbejde med undersøgelsens stringens, projekternes fremdrift og sparring med kritiske refleksionspartnere. Der skal desuden sættes fokus på udvikling af nye udgivelsesformater og kompetenceudvikling inden for peer-review, som Scenekunstskolen skal opbygge i de kommende år.

UDBYGGE OG KONSOLIDERE KUV-NETVÆRK

Deltagelse i KUV-netværk og KUV-konferencer er en af de vigtigste metoder til at opdatere videngrundlaget og hente toneangivende viden hjem til uddannelserne. For at kunne leve op til Scenekunstskolens vision om at udvikle et moderne, kunstnerisk læringsmiljø, der inspirerer til nye tænkemåder og kunstneriske udtryk, skal vigtige tendenser og netværksdannelser inden for KUV-området i fokus.

Derfor vil Scenekunstskolen udbygge sin rolle i forhold til det nationale KUV-netværk. KUV- netværket er et nationalt netværk, hvor de kunstneriske uddannelser i Danmark i musik, billedkunst, film og scenekunst er repræsenteret. Målet for netværkets arbejde er at styrke og udvikle KUV-området gennem et tværinstitutionelt og tværæstetisk samarbejde. KUV- netværket diskuterer centrale begreber, temaer og problemstillinger inden for KUV og afholder desuden KUV-arrangementer (seminar, festival, netværksmøder). Netværket har desuden udgivet en årbog med artikler, som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Den Danske Scenekunstskole vil arbejde aktivt på at styrke netværkets arbejde i de kommende år og bidrage til netværkets publikationer og arrangementer.

I international sammenhæng vil DDSKS have strategisk fokus på deltagelse i Society of Artistic Research (SAR), som har udviklet en webbaseret platform for kunstnerisk udviklingsvirksomhed: Research Catalogue. Den Danske Scenekunstskole vurderer, at denne

platform har et stort potentiale ift. publicering, dokumentation og netværksdannelse. Der er imidlertid behov for at sætte fokus på udvikling af platformens muligheder for at dokumentere performativ praksis og kunstneriske eksperimenter. Det har været et centralt indsatsområde i Scenekunstskolens KUV-strategi, og derfor er det vigtigt, at skolen i de kommende år indtager en aktiv rolle i udviklingen af Research Catalogue som en international platform for offentligt tilgængelig og blivende viden og desuden medvirker i SAR-seminarer og konferencer.

ØGE PUBLICERING OG FORMIDLING AF KUV

For at sikre at Research Catalogue (RC) bliver et frugtbart værktøj til at dokumentere og udgive kunstneriske undersøgelser, vil Den Danske Scenekunstskole udvikle en portal på platformen. Det indebærer. at DDSKS udvikler og implementerer en redaktionel proces for DDSKS’ portal, som giver mulighed for peer-review og udgivelse af scenekunstneriske projekter på højeste internationale niveau.

Formålet med DDSKS’ portal på RC er skabe en platform for formidling af scenekunstnerisk vidensproduktion og indgå aktivt i netværk og arbejdsgrupper, der har til hensigt at højne kvaliteten af KUV-udgivelser. Ud over DDSKS’ egen portal vil KUV-enheden kortlægge, hvilke andre internationale udgivelsesmuligheder, der kan udgøre relevante samarbejdspartnere inden for det scenekunstneriske felt.

Det er en væsentlig opgave at nytænke det scenekunstneriske udgivelsesformat, så KUV- arbejdet bliver toneangivende i den kunstneriske skabelsesproces både nationalt og internationalt. KUV-enheden skal derfor udvikle publikationsprocesser og opbygge erfaring med udgivelse af projekter på internationale platforme (JAR og VIS). Samtidigt skal Research Catalogue udvikles som vejlednings- og vidensdelingsplatform på DDSKS for både undervisere og kandidatstuderende. Det vil sige, at viden om Research Catalogue og teknisk kompetence til at arbejde med platformen skal indgå som en del af kandidatuddannelsen (ifm. modulet kunstnerisk udviklingsvirksomhed og speciale).

KUNST- OG KULTURINSTITUTION RESULTATMÅL 6

Den Danske Scenekunstskoles vil styrke, udvikle og synliggøre institutionens rolle som kunst- og kulturinstitution.

For at nå dette mål vil Den Danske Scenekunstskole:

• styrke uddannelsernes rolle i kunst- og kulturlivet gennem åbne arrangementer og kunstneriske begivenheder

• samarbejde med talentmiljøer

• deltage aktivt i og indtage en fremtrædende position i nationale og internationale netværk for kunstneriske uddannelser

• indgå i samarbejde med de øvrige KUR-institutionerne om udvikling af kulturinstitutionsopgaven gennem videndeling og fælles udviklingsprojekter.

Styrke uddannelsernes rolle i kunst- og kulturlivet gennem åbne arrangementer og kunstneriske begivenheder

Som Danmarks samlede uddannelsesinstitution for scenekunst vil Den Danske Scenekunstskole arbejde målrettet på at styrke uddannelsernes betydning for kunst- og kulturlivet. Det sker gennem den mangfoldighed af åbne arrangementer og kunstneriske begivenheder, der udgør en væsentlig del af Scenekunstskolens samlede aktiviteter.

I den kommende aftaleperiode er der behov for at kortlægge aktiviteterne og målrette dem ift. Scenekunstskolens strategiske indsatsområder:

• Talentudvikling og vækstlag

• Forbindelsen mellem uddannelserne og den professionelle scenekunst

• Åbne rum for kritisk refleksion

Scenekunstskolen skal fortsat have fokus på at synliggøre de nye talenter i forskellige formater i samarbejde med de kunst- og kulturinstitutioner, der udgør skolens nærmeste samarbejdspartnere ift. konkrete forestillinger og koproduktioner. Det er imidlertid afgørende, at der skabes en større synlighed omkring de mange forskellige forestillingsformater og projekter, hvorigennem de studerendes arbejde præsenteres. Uddannelserne bevæger sig ikke længere frem mod en samlende afgangsforestilling, men rummer en flerhed af forestillinger og projekter, der har relevans for aftagerne og for kunst- og kulturlivet.

For at styrke sammenhængen mellem debatskabende arrangementer og kunstneriske begivenheder på Scenekunstskolens afdelinger, vil DDSKS nedsætte en (eller flere) kuratorgruppe(r), der har ansvar for planlægning og gennemførelse af udadvendte aktiviteter. Målsætningen er at udbyde en bred vifte af debatskabende og inspirerende møder, der afspejler den kunstneriske bredde i uddannelserne. Gennem de seneste år har skolen øget omfanget af åbne arrangementer, men der er behov for at forbedre de fysiske rammer for arrangementerne og styrke markedsføringen af de mange kunstneriske begivenheder. Det er afgørende for Scenekunstskolens mål om at blive en åben og udadvendt kunst- og kulturinstitution, at målgrupper for de forskellige aktiviteter på skolen kortlægges, og at antallet af åbne arrangementer, hvor forestillinger afholdes i sammenhæng med foredrag og kritisk refleksion, øges.

For at styrke KUV-områdets relevans for omverdenen skal antallet af åbne arrangementer, hvor der er fokus på indholdsudveksling mellem KUV-projekter og det kunstneriske praksisfelt, øges. KUV kan være med til at skabe nye refleksionsrum gennem symposier, konferencer og debatmøder. DDSKS mener, at den kunstneriske udviklingsvirksomhed skal bidrage til hele scenekunstfeltet. Dermed har skolen mulighed for at inddrage alle interessenter i udviklingsformater. Det er skolens mål at inddrage andre kulturinstitutioner i både udvikling, gennemførelse og præsentation af KUV-projekter.

For at lykkes med denne målsætning skal samarbejdet mellem Scenekunstskolens forskellige enheder og afdelinger styrkes. EVU spiller allerede en helt afgørende rolle som brobygger mellem Scenekunstskolen og det professionelle scenekunstmiljø, men der er behov for at udnytte det potentiale, der ligger i et tættere samarbejde om forestillinger og arrangementer. Scenekunstskolen vil skabe en tættere forbindelse mellem de udadvendte aktiviteter, fordi der er brug for fælles mødesteder for kritisk dialog mellem uddannelserne, den professionelle scenekunst og det omkringliggende samfund. Den fælles ambition om at inspirere til nye tænkemåder, kunstneriske udtryk og socialt engagement skal tydeliggøres i Scenekunstskolens samlede markedsføring. I den sammenhæng er det en helt central målsætning for den kommende rammeperiode, at samarbejdet mellem EVU og bachelor- og kandidatuddannelserne generelt styrkes, og at antallet af de begivenheder, hvor skolens enheder i fællesskab inviterer til åbne forestillinger og debatarrangementer, øges.

Fra 2019-2022 vil Scenekunstskolen arbejde med tre indsatsområder, der kan styrke de åbne arrangementer og kunstneriske begivenheder:

• forbedring af de fysiske rammer på skolens afdelinger

• afsøgning af muligheden for at skabe et nyt rum for kunstneriske begivenheder og arrangementer, evt. i samarbejde med de øvrige kunstuddannelser

• indgåelse af partnerskaber med andre kunst- og kulturinstitutioner, gerne dem der knytter an til andre kunstområder og andre former for viden (uddannelsesinstitutioner, biblioteker, museer, festivaler, m.m.).

Samarbejde med talentmiljøer

Der er fortsat mange talentfulde unge, der søger optagelse på Den Danske Scenekunstskole, men der er en stor overvægt af ansøgere til den kunstneriske bacheloruddannelse i skuespil, mens andre uddannelsesområder har relativt få ansøgere. For at støtte op omkring kulturministerens talentindsats vil DDSKS nedsætte en arbejdsgruppe og udvide sit samarbejde med talentmiljøerne. Scenekunstskolen har en stærk tradition for levere talentfulde unge kunstnere, der kan begå sig professionelt i ind- og udland. Men talenterne skal blive endnu bedre, hvis de fremover skal klare sig i en global konkurrence om pladserne på de kunstneriske uddannelser, og der skal skabes en større synlighed omkring de uddannelser, hvor der er relativt få ansøgere. Derfor Scenekunstskole afholde åbent hus for alle uddannelser, åbne uddannelserne for samarbejde med talentinitiativer og være synlig på festivaler for børneteater og vækstlaget.

Deltage aktivt i og indtage en fremtrædende position i nationale og internationale netværk for kunstneriske uddannelser

I 2019 overtager Den Danske Scenekunstskole formandsskabet i NORTEAS (Nordplus Network for Nordic and Baltic Theatre and Dance Institutions of Higher Education) og vil i den forbindelse samle netværket omkring et fælles udviklingsprojekt, som sætter fokus på temaet kunstnerisk medborgerskab (Artistic Citizenship). Allerede i efteråret 2019 vil DDSKS afholde et såkaldt express course om kunstnerisk medborgerskab og koordinere udgivelsen af en række online forelæsninger. Disse initiativer skal være med til at danne grundlag for en fælles Nordplus-ansøgning. Målsætningen er, at netværket skal indhente midler til afholdelse af et intensivt kursus om kunstnerisk medborgerskab, som åbnes for 100 studerende, 25 undervisere og ledere fra netværkets skoler. Formandskabet og det fælles udviklingsprojekt skal afsluttes med en fælles publikation og konference om kunstnerisk medborgerskab, som afholdes på Den Danske Scenekunstskole i 2021.

I perioden 2019-2022 vil Den Danske Scenekunstskole have strategisk fokus på deltagelse i netværk, som kan understøtte udviklingen af entreprenørskab og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Det gælder ELIA-netværket (European League of Institutes of the Arts), som udgør et af de mest centrale politiske netværk for kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Scenekunstskolen vil intensivere sin deltagelse i netværkets arrangementer (f.eks. Leadership symposium, Biennale, Neu Now Festival, Artistic Research) og undersøge muligheden for at deltage mere aktivt i netværkets strategiske arbejde. DDSKS vil desuden deltage aktivt i Society of Artistic Research (SAR) og fortsat bidrage til udviklingen af entreprenørielle metoder for studerende og undervisere inden for rammerne af Écoles des Écoles (European network focusing on teachers and students in performing arts) og Act in Arts (Network for Entreprenuerial Thinking in the Arts).

Med udvikling af kandidatuddannelsen i scenekunst, hvor et af de først udbudte programmer har fokus på Global Acting, vil Scenekunstskolen desuden have en strategisk interesse i at fortsætte sit samarbejde med GLOMUS (Global Network for Higher Music Education). Ved at deltage i netværkets camps (Mali 2016 og Brasilien 2017) har Scenekunstskolen været med til at udvide netværkets fokus på tværfaglige møder mellem global musik og scenekunst. Dette har vist sig at være frugtbart, fordi mange uddannelsesinstitutioner uden for det europæiske kontinent ikke har den samme adskillelse mellem musik, dans og drama, som gælder på mange af de europæiske og vestlige kunstuddannelser. Netværket giver således mulighed for en øget mobilitet for Scenekunstskolens studerende og undervisere. Gennem netværket har DDSKS f.eks. opbygget en partnerskabsaftale med University of Ghana, som skal danne grundlag for en øget internationalisering på kandidatuddannelsen. DDSKS vil desuden bidrage til planlægning af og deltage i de næste GLOMUS CAMPS, der afholdes i hhv. Georgien (2019) og Sydafrika (2021).

KUR-institutionerne udvikler i fællesskab kulturinstitutionsopgaven gennem videndeling og fælles udviklingsprojekter

Det er en udfordring for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner, at de kun i begrænset omfang gennemfører aktiviteter, der har et bredere formål (f.eks. outreach og publikumsudvikling), hvor kunsten sættes i spil i miljøer, som institutionerne normalt ikke er i kontakt med. Derfor er det et fælles (operationelt) mål for de kunstneriske uddannelsesinstitutioner i perioden 2019-2022, at de skal samarbejde om fælles udvikling af kulturinstitutionsopgaven gennem videndeling og fælles udviklingsprojekter. Det skal være med til at skærpe institutionernes fokus på kunstens rolle i samfundet og danne grundlag for

fælles projekter, der kan inspirere til nye tænkemåder, kunstneriske udtryk og socialt engagement.

I 2019 vil KUR-institutionerne etablere et vidensdelingsforum. Det nye forum skal ledes af en af institutionerne, og der skal udformes en plan for de kommende fire år, hvor institutionerne forpligter sig på samarbejde om en række udviklings- og samarbejdsprojekter. Antallet af projekter, der skal gennemføres i perioden 2019-2022, fastlægges i 2019, og hele processen evalueres i 2022.

En kritisk gennemgang af institutionernes aktiviteter som kulturinstitutioner viser, at langt størstedelen af de mange produktions- og formidlingsaktiviteter på institutionerne henvender sig til et relativt smalt og særligt interesseret publikum. Det kan blive en udfordring for Kulturministeriets institutioner, hvis den brede offentlighed oplever, at uddannelsernes aktiviteter er forbeholdt særligt indviede. Gennem de seneste år har Den Danske Scenekunstskole gennemført en række kunstneriske udviklingsprojekter, som bl.a. har haft fokus på interventionskunst, dans og koreografi for unge, iscenesættelse af human migration m.m., og institutionen har således opbygget en viden, som kan være med til at bidrage til den fælles udvikling af kulturinstitutionsopgaven.

Det kan desuden blive en udfordring i forhold til rekrutteringsgrundlaget og institutionernes adgang til kunstnerisk talent, hvis institutionerne ikke i tilstrækkelig grad formår at åbne sig op for nye dele af omverdenen, som ikke normalt bliver bragt i berøring med institutionernes aktiviteter. Endelig kan det være en barriere for institutionernes evne til at være kunstneriske udviklingsmotorer, hvis ikke de afspejler kompleksiteten i og sammensætningen af det samfund, der omgiver dem. Her kan en øget satsning på kunstpædagogikken også spille en afgørende rolle. Der ligger store potentialer i at bringe kunstnere med kunstpædagogisk uddannelse i spil i en bredere samfundsmæssig sammenhæng, hvor de kan formidle kunsten og ikke mindst skabe rammer for, at borgerne selv udtrykker sig i kunstens sprog.

Kunstens og kulturens indlysende betydning og potentiale som socialt engagerende drivkraft for udvikling af mennesker og samfund bør spille en større rolle på de kunstneriske uddannelsesinstitutioner i forbindelse med deres indsats som kulturinstitutioner.

Institutionerne bør i højere grad bidrage til samfundsudviklingen ved at engagere mennesker i kunstskabelse, -udøvelse og -oplevelse og hermed styrke kunstens placering og legitimitet i samfundet. Det handler om at skabe et bredere fundament for institutionernes virksomhed, som både omfatter traditionel kunst- og kulturproduktion og bredt inkluderende kulturarbejde, der inviterer det brede samfund indenfor.

Det vil være oplagt for institutionerne at arbejde tæt sammen om at udvikle dette vigtige område for at skabe fokus, tyngde og synlighed om indsatsen – f.eks. gennem formulering af fælles mål om en styrket indsats i forhold til et bredere og mere inkluderende kulturinstitutionsbegreb, der i højere grad udnytter kunstens og kulturens potentiale som social og kunstnerisk engagerende drivkraft.

BILAG 2

Operationelle mål, nøgletal og indikatorer til rammeaftale 2019-2022 (revideret marts 2022)

Resultatmål	Indsatsområde	Operationelt mål, indikator og nøgletal12	R2019	R2020	B2021	R2021	B2022
DDSKS skal udbyde uddannelser på niveau med de bedste kunstneriske uddannelser i verden	Videreudvikle bachelorniveauet med henblik på at styrke uddannelsernes kunstneriske og faglige kvalitet.	Studierevision af alle BA- studieordninger.	Alle BA- studieordnin ger revideret				X
		Peer review af bacheloruddannelser	÷				Gennemført peer review og rapport med faglige anbefalinger fra aftagerpanel.3
		Fælles pædagogikum for alle fastansatte undervisere på bacheloruddannelsen	Fora etableret: Videndeling, samtaler, faglig dialog, metodedrøftel ser m.m., fokus på psykisk arbejdsmiljø	÷	Publikation om pædagogiske ståsteder og strategier	÷	50 % af alle fastansatte undervisere har gennemført pædagogikum Publikation om pædagogiske ståsteder og strategier igangsættes4
	Opbygge et kandidatniveau med højt kunstnerisk niveau,	Xxxxx optagne studerende i alt på ny kandidatuddannelse i scenekunst	15	Optag aflyst pga. COVID-19	45	÷ (29)	295

1 Operationelle mål er markeret med fed. Fælles mål er kursiveret.

2 Sædvanlige kolonner med regnskabstal for 2017-2018 er slettet, idet der kun forelå regnskabstal i forhold til dimittendledighed. Disse regnskabstal fremgår af en note til målet.

3 Målet udskydes, da der gennemføres studieordningsrevisioner på alle bacheloruddannelser i 2022.

4 Målet er udskudt fra 2021 og nedjusteres, således at det igangsættes men ikke afsluttes i 2022.

5 Målet nedjusteres, da det planlagte optag i 2020 blev aflyst pga. COVID-19, og næste optag først er planlagt til 2023.

	hvor der er fokus på internationalisering og kunstnerisk udviklingsvirksomh ed	Xxxxx xxxxxxx (á 10 ECTS) udbudt på kandidatuddannelsen i scenekunst		5	Målet udgår6		Målet udgår
		Xxxxx kandidatstuderende som har gennemført valgfag (min. 20 ECTS)		16	30	÷ (0)	45
		Alle fagansvarlige på kandidatniveauet har gennemgået en faglig bedømmelse med tilfredsstillende resultat			X	🗸 (Alle faglige bedømmelser gennemgået med tilfredsstillende resultat)
	Fælles målsætninger	Udvikling af fælles terminologi og opgørelsesmetoder for statistiske nøgletal til brug for kvalitetssikringsarbejdet	Fælles arbejdsgru ppe nedsat med kommissori um fra KUR	Fælles vidensdelingssy stem om terminologi og opgørelsesmeto der for statistiske nøgletal etableret	Fælles afrapportering via arbejdsgruppe af erfaringer fra institutions- akkrediteringer	(÷)	Evaluering af arbejdsgruppen s resultater Forslag til fremadrettet forankring af fælles kvalitetssikrin gsarbejde
		Tovholderansvar for samarbejdsprojekt vedr. fælles terminologi og opgørelsesmetoder for statistiske nøgletal til brug for kvalitetssikrings- arbejdet	Fremdrift af samarbejds projekt afrapporter et	Fremdrift af samarbejdsproj ekt afrapporteres i årsrapport	Fremdrift af samarbejdsprojek t afrapporteres i årsrapport	Fremdrift af samarbejdspro jekt afrapporteret i årsrapport	Fremdrift af samarbejdspro jekt afrapporteres i årsrapport
		Samarbejde om styrkelse af de studerendes adgang til		Katalog over fag der kan åbnes for	70 KUR- studerende deltager i	÷ (35)	Antal KUR- studerende, der deltager i

6 Målet udgår for 2021-2022, da øvrige mål for kandidatuddannelsen er mere centrale.

		tværdisciplinære læringsmuligheder		studerende fra andre kunstuddanne lser og fælles fastsættelse af nye måleparametr e for 2021-2022 udarbejdet.	tværgående TVAERS-moduler i efterårssemestret 2021		tværgående TVAERS- moduler i efterårssemest ret 2022 (50)
			Behovsunde rsøgels er for tværdiscipli nært uddannelse stilbud på kandidatni veau igangsat	Formulering af rammer for uddannelsestilb ud	Formelle rammer for tværgående uddannelsestilbu d godkendt i KUM	🗸 (Formelle rammer for tværgående uddannelsestil bud godkendt i KUM)	Uddannelsestil bud igangsat
			Antal nationale eller internation ale uddannelse ssamarbejd er, hvor DDSKS og mindst én anden KUR- institution indgår som partnere: 2	Antal samarbejdspro jekter mellem Den Danske Scenekunstsko le og mindst én anden KUR- institution, som indebærer, at studerende deltager i fælles aktiviteter: 2	Antal samarbejdsproje kter mellem Den Danske Scenekunstskole og mindst én anden KUR- institution, som indebærer, at studerende deltager i fælles aktiviteter: 2	🗸(2)	Antal nye samarbejdspro jekter mellem Den Danske Scenekunstsko le og mindst én anden KUR- institution, som indebærer, at studerende deltager i

							fælles aktiviteter: 27
DDSKS uddanner dimittender, som afspejler arbejdsmarkedets samt kunst- og kulturlivets behov og får relevant beskæftigelse	Fokus på entreprenørskab og det bæredygtige arbejdsliv	Dimittendledighed for mellemlangt uddannede/bachelorer (opgjort som andel ledige af en årgang 1 år efter dimission)8	28,8% (årgang 2017)	32,2 % (årgang 2018)	22,5 % (årgang 2019)	÷ (31,2 %) (årgang 2019)	21,9 % (årgang 2020)
		Gennemføre dimittendundersøgelse/aft agerpanelanalyse	÷	🗸	Aftagerpanelanal yse	÷	Dimittendunde rsøgelse
		Udvikling af undervisningstiltag, der sætter fokus på bæredygtigt arbejdsliv		Fælles kompetenceudv iklingsforløb igangsat			Implementeret
	Fælles målsætninger	Fælles kapacitets- anvendelse og udbud af kompetenceudvikling i entreprenørskab for undervisere	Fælles arbejdsgru ppe nedsat. Fælles kompetence udviklingsf orløb udviklet.		Antal undervisere der har gennemført kompetence- udviklingsforløb: 2	🗸(6)	Antal undervisere, der har gennemført kompetence- udviklingsforlø b (fastsættes primo 2021)
DDSKS skal styrke den internationale dimension af uddannelserne	Internationalisering af læringsmiljøerne	Antal nye adjungerede professorer	1	0	1	🗸 (1)	1
		Antal internationale gæsteunderviser	93	59	60	÷ (51)	60

7 Fastsat i marts 2022.

8 Dimittendledighed opgøres i Danmarks Statistik med 1 års forsinkelse, dvs. dimittendledighed for årgang 2017 opgøres i 2019 osv. For 2019-2020 er måltallene ikke bindende (dvs. nøgletal), da dimittendledigheden vedrører årgange, der er dimitteret før rammeaftaleperioden. For 2021-2022, hvor dimittendledighed vedrører årgange, der dimitterer inden for rammeaftaleperioden, er måltallene bindende (dvs. operationelle mål). Måltallene er fastsat med henblik på, at dimittendledighed falder med 10 procent i 2022 i forhold til den gennemsnitlige dimittendledighed for perioden 2016-2018. Dimittendledigheden i 2017 var 24,4 % og 16,5 % i 2018.

Kulturministeriet vil følge ledigheden for de nævnte og kommende årgange i næste rammeaftaleperiode for at følge etableringstiden på arbejdsmarkedet både 3 og 5 år efter endt uddannelse.

		Antal ind- og udgående udvekslinger i alt (min. 20 ECTS)	13	29	10	÷ (7)	Xxxxx ind- og udgående udvekslinger i alt (min. 15 ECTS)9: 10
		Antal kandidatstuderende i alt, der har gennemført internationalt semester		13	Målet udgår10		Målet udgår
	Fællesnordisk samarbejde	Fællesnordisk kandidatuddannelse i koreografi	Akkrediter et	Xxxxxx			Studieordnings revision
	Fælles målsætninger	Fælles kapacitets- anvendelse og kompetenceopbygning om internationalisering	Fælles arbejdsgru ppe nedsat	Videndeling og opbygning af relevant ekspertviden om internationale tværfaglige arrangementer, sprogpolitikker, kulturforskelle, betalingsstuder ende, hjemtagning af midler mv.	Etablering af system for fælles kapacitetsanvend else og kompetenceudvik ling	🗸( Fælles system for kapacitetsanve ndelse og kompetenceudv ikling etableret)	Evaluering af effekt af arbejdsgruppen og anbefaling(er) til fremadrettet organisering af samarbejdet
DDSKS skal udbyde relevante efter- og videreuddannelsesti lbud, der kan imødekomme	Fastholde kvaliteten af kurser, masterclasses og workshops for	Antal FL-studerende (årsværk)	11	5	6	🗸 (6,8)	6
		Kurser a) antal udbudte b) antal afholdte c) antal kursister	a) 44 b) 44 c) 766	a) 28 b) 19 c) 208	a) 30 b) 25 c) 600	a) 🗸 (36) b) 🗸 (32) c) 🗸 (606)	a) 30 b) 25 c) 600

9 Minimumskravet nedjusteres fra 20 ECTS til 15 ECTS, da dette svarer til ECTS-normeringen for udveksling på skolens uddannelser.

10 Målet udgår for 2021-2022, da det som følge af studieordningsændringer, der træder i kraft i 2021, ikke længere er relevant.

behovene på det scenekunstneriske område og i kultursektoren generelt	scenekunstbranche n	Andel af kursister, der vurderer kurserne positivt	90 %	85 %	80 %	🗸 (90%)	80 %
	Udvikle og udbyde kompetencegivende efter- og videreuddannelse	Xxxxx aktive studerende på DDSKS’ egen diplomuddannelse	13 i samarbejde med Absalon11	31 – heraf 6 i samarbejde med Absalon	15	🗸 (32)	512
		Udbud af nye uddannelser		1 diplomuddannels e	1 diplomuddannelse	÷	1 masteruddannels e13
DDSKS skal udvikle vidensgrundlaget og udføre kunstnerisk udviklingsvirksomh ed af høj kvalitet	Styrkelse af kvalitet, kompetence og kultur inden for KUV-området	Antal KUV-aktiviteter	4	8	12	÷ (6)	12
		Antal deltagere	30	30	60	÷ (40)	80
	Udbygning og konsolidering af scenekunstskolens internationale KUV-netværk	Xxxxx undervisere, der deltager i internationale fora/netværksaktiviteter	7	6	16	÷ (12)	16
	Øge publicering og formidling af KUV	KUV-publikationer a) antal b) antal peer reviewed	a) 5 b) 2	a) 2 b) 1	a) 8 b) 4	a) ÷ (4) b) ÷ (2)	a) 8 b) 414
		KUV- formidlingsaktiviteter a) antal DDSKS- aktiviteter b) antal aktiviteter i større institutionelle samarbejder	a) 1 b) 2		Målet udgår		Målet udgår

11 Det opgjorte tal afspejler antal aktive studerende.

12 Målet nedjusteres for 2022, da udbud ny diplomuddannelse i 2021 forventes at blive udskudt.

13 Målet udskydes på ubestemt tid, da udviklingen af en ny masteruddannelse har været forsinket pga. COVID-19

14 Målet nedjusteres, da flere KUV-projekter er blevet forsinket pga. COVID-19

	Fælles målsætninger	Opbygning af et fælles center for kunstnerisk viden og udvikling	Etablering af fælles videnscente r planlagt. Fælles strategi for centrets formål og virksomhed udviklet.	Videnscenter etableret Fælles KUV- strategi med tilhørende kvalitetsarbejd e udviklet Administration af KUV-pulje overtaget.	Overvejelser vedr. inddragelse af andre vidensformer, herunder videnskabelig forskning og PUV Overvejelser vedr. 3. cyklus/praksis- baserede phd.- stipendier mv.	÷	Evaluering af centerets resultater evt. med anbefalinger til fremadrettet strategi
DDSKS skal styrke, udvikle og synliggøre institutionens rolle som kulturinstitution.	Fastholde uddannelsernes rolle i kunst- og kulturlivet gennem åbne arrangementer og kunstneriske begivenheder	Xxxxx åbne arrangementer	166	50	100	🗸(125)	100
		Xxxxx xxxxxxxxxxx i alt til DDSKS’ åbne arrangementer	16.331	10.391	12.000	🗸(21.063)	12.000
	Deltage aktivt i og indtage en fremtrædende position i nationale og internationale netværk for kunstneriske uddannelser	NORTEAS	Formandsk ab påtaget.	Fælles NORTEAS ansøgning	NORTEAS seminar med 140 deltagere fra nordiske lande	÷	NORTEAS seminar med 140 deltagere fra nordiske lande15 Publikation om NORTEAS projekt
		Xxxxx af undervisere der har deltaget i Scenekunstskolens netværksarrangementer			Målet udgår.		Målet udgår.

15 Målet udskydes fra 2021 pga. COVID-19

	Fælles målsætninger	Fælles udvikling af kulturinstitutionsopgaven gennem videndeling og fælles udviklingsprojekter	Videndeling sforum etableret	1			Evaluering
			Antal projekter planlagt: 2	Antal nye projekter i regi af det fælles udviklingsproj ekt for kulturinstituti onsopgaven igangsat: 2	Antal nye projekter i regi af det fælles udviklingsproje kt for kulturinstitutio nsopgaven igangsat: 1	🗸 (1)	Xxxxx xxx projekter i regi af det fælles udviklingsproj ekt for kulturinstituti onsopgaven igangsat (fastsættes primo 2022)
	Samarbejde med talentmiljøer	Xxxxx arrangementer med fokus på unge talenter	2	1	2	🗸(2)	2

BILAG 3

Fælles målsætninger for Kulturministeriets kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Den 30. april 2018

Resultat af møderække med Kulturministeriets rektorer om udviklingsperspektiver for de kunstneriske uddannelser 18. december 2017-30. april 2018

De fælles målsætninger udstikker en overordnet retning for de kunstneriske uddannelses- institutioner og deres arbejde med fortsat at udbyde relevante uddannelser i verdensklasse. De skal danne et afsæt for institutionernes rammeaftaler for perioden 2019-2022.

Udgangspunktet for papiret har været en møderække mellem Kulturministeriets rektorer, som udløber af rapporten ”De kunstneriske uddannelser – et forslag til organisering” fra 2017. På møderækken har en række temaer været drøftet med henblik på at afdække udviklings- perspektiver for institutionernes virksomhed og sektoren som helhed. Papiret indeholder en beskrivelse af rammevilkårene for de kunstneriske uddannelser samt fælles målsætninger for den kunstneriske uddannelsessektor. Til sidst peges der på en række områder, hvor samarbejdet mellem de kunstneriske uddannelser bør styrkes.

Rammer og udviklingsperspektiver

De kunstneriske uddannelsesinstitutioners lovbestemte formål er at uddanne kunstneriske dimittender til højeste niveau, samt at sikre uddannelsernes faglige niveau og udvikling med varieret vægtning af kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV), pædagogisk udviklingsvirksomhed (PUV) og evt. forskning1.

Kulturministeriets uddannelseslovgivning fastlægger rammerne for institutionernes uddannelsesvirksomhed og styrelse, herunder regler og krav til fagligt niveau og vidensgrundlag, tilrettelæggelse og udprøvning, de studerendes eksamensbeviser og retssikkerhed samt ekstern kvalitetssikring. De kunstneriske uddannelsesinstitutioner er desuden kulturinstitutioner, der danner ramme om udøvelse og skabelse af kunstsamt formidlingsvirksomhed i form af koncerter, opførelser og forevisninger mv.

Ifølge rapporten ”De kunstneriske uddannelser” er der ud over de lovfastsatte krav og regler også en række tendenser, som også stiller krav til de kunstneriske uddannelsesinstitutionernes virksomhed.

På styrkesiden fremhæver rapporten, at Kulturministeriets uddannelser er kendetegnet ved et højt kunstnerisk niveau. Det er eliteuddannelsesinstitutioner med stærk kernefaglighed og høj

1 Lovgivningen for Kulturministeriets statslige uddannelser kan findes på xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxx/xxxx-xx- tal/lovgivning/uddannelser/

undervisningskvalitet, hvis dimittender er med til at give Danmark en stærk profil indenfor blandt andet billedkunst, film, musik og scenekunst.

Der er imidlertid udfordringer, som kan gøre det vanskeligt at fastholde denne position i fremtiden. Rapporten peger bl.a. på, at kunst- og kulturforbruget og dermed, at det kunstneriske arbejdsmarked på nogle områder er under stor forandring i disse år. Dette stiller nye krav til institutionerne om løbende at tilpasse sig de ændrede vilkår. Fremtidens kunstnere og kunstprofessionelle skal i dag kunne andet og mere end blot at være kompetente og originale kunstnere, hvis de skal have gennemslagskraft og et bæredygtigt arbejdsliv.

Den internationale udvikling betyder, at institutionerne i stigende grad skal agere i et internationalt uddannelsessamarbejde. Dette medfører øgede forventninger til institutionerne om en internationaliseret uddannelsesstruktur, der kvalitetsmæssigt lever op til de internationale standarder og gerne er blandt de bedste i verden. Dertil kommer, at hele det kunstneriske felt i disse år fra politikere og borgere mødes med øget forventning om, at de er relevante for de borgere og det samfund, som understøtter institutioners og kunstneres virksomhed. Denne forventning omfatter også uddannelsesinstitutionerne. Uddannelses- institutionerne skal uddanne fremtidens kunstnere til at møde forventningerne, og samtidig skal institutionerne også i deres daglige virke give noget tilbage til borgerne. En sidste udfordring som møder institutionerne i disse år, er de faldende bevillinger som følge af omprioriteringsbidraget.

Fælles målsætninger for de kunstneriske uddannelser

De ovennævnte udfordringer er baggrunden for at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner i de kommende fire år må have øget fokus på følgende fælles overordnede målsætninger:

• At sikre, at dimittenderne får relevant beskæftigelse efter endt uddannelse. Uddannelsesinstitutionerne skal, i løbende dialog med aftagerne, have blik for fremtidens arbejdsmarked og udvikle sine uddannelser med henblik på dette. Uddannelserne skal styrke entreprenørskab som en del af uddannelsen og have blik for samarbejdet mellem kultur- og erhvervsliv

• At styrke uddannelsernes kvalitet gennem at udvikle deres vidensgrundlag, udføre kunstnerisk udviklingsarbejde af høj kvalitet og styrke kvalitetssikringen med henblik på, at uddannelserne opnår positive akkrediteringer.

• At institutionernes samarbejder med de bedste kunstneriske uddannelsesinstitutioner i verden og arbejder for dette ved at indgå i nationale og internationale faglige netværk og udvekslingsaftaler

• At styrke institutionernes rolle som kulturinstitutioner gennem arbejde med formidling og outreach.

• At sikre, at alle dele af virksomheden til stadighed er agil og effektiv, og at alle midler tages i brug for at sikre, at administrative og andre hjælpefunktioner er organiseret effektivt, således at den kernefaglige kvalitet i uddannelserne kan fastholdes og styrkes.

De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område vil indenfor hver deres felt og under hensyntagen til de særlige forhold, der gælder for kunstarterne, og i dialog med Kulturministeriet formulere resultatmål for virksomheden i de kommende fire år med udgangspunkt i ovenstående fem fælles målsætninger.

Områder, hvor samarbejdet mellem de kunstneriske uddannelser bør styrkes

Rektorerne for de kunstneriske uddannelsesinstitutioner har under ledelse af Kulturministeriet i foråret 2018 drøftet udfordringerne, og mulighederne for at øget samarbejde mellem institutionerne kan styrke institutionernes håndtering af udfordringerne.

I forlængelse af de beskrevne udfordringer, er der i processen identificeret en række områder, hvor det vurderes, at et styrket samarbejde kan ruste institutionerne bedre til at møde udfordringerne. Det drejer sig om:

1. Styrket samarbejde om entreprenørskab og andre og andre relevante fag, som f.eks. økonomi, kommunikation, kunstpædagogik mv.

2. Styrkelse af tværkunstneriske samarbejder, f.eks. tværfaglige produktionsbaserede samarbejder, hvor forskellige fagligheder spiller sammen om en konkret produktion eller interdisciplinære samarbejder. Etablering af fælles curriculære elementer og koordinering på kandidatdelen med tilhørende ECTS point, hvor det er relevant.

3. Styrket samarbejde med henblik på at styrke videns- og metodeopbygning samt skærpelse af KUV-begrebet og kvalitetssikring af KUV- og PUV-aktiviteter

4. Styrket samarbejde, vidensdeling og kapacitetsopbygning indenfor internationalisering med henblik på hjemtagning af midler fra internationale uddannelsesprogrammer, herunder Erasmus+, Nordplus mv.

5. Styrket samarbejde om kvalitetssikring og arbejdet med uddannelseskvalitet samt bistand i forbindelse med akkrediteringsprocesser. Der bør sigtes mod udvikling af fælles rammer for kvalitetssikring

6. Styrket videndeling og samarbejde om deltagerbaserede samskabelsesprojekter/outreach og deres sammenhæng til uddannelsernes indhold.

7. Styrket samarbejde om de teknisk-administrative opgaver med henblik på øget råderum.

Etablering af samarbejder vedrørende disse initiativer vil indgå som en del af institutionernes rammeaftaler for de kommende fire år. Ligeledes har den af Kulturministeriet udførte afdækning af administrative barrierer identificeret nogle områder, hvor de administrative byrder kan lettes. De mulige administrative lettelser forventes at indgå som en del af rammeaftalerne i de kommende år.

De kunstneriske uddannelsesinstitutioner vil levere deres bud på den konkrete organisering af samarbejdsområderne, som skrives ind i rammeaftalerne. Opgaven kan gribes an på mange måder. Det kan f.eks. være tværinstitutionelle ad hoc eller formaliserede samarbejder, etableringen af egentlige fælles enheder med en central, rektorkollegial styring, eller sammenlægning af institutioner fx afhængig af fagfælleskaber eller geografisk placering. Der kan naturligvis tænkes i forskellige gradueringer og kombinationer af de forskellige muligheder.