Aktieombytning eksempelklausuler

Aktieombytning. Ombytning i Værdipapircentralen af såvel A- som B-aktier i Alm. Brand A/S til aktier i det fortsættende selskab Alm. Brand Finans finder sted senest den 15. juni 2001. Ombytningen af Alm. Brand A/S aktier til nye Alm. Brand Finans A/S aktier gennemføres hurtigst mu- ligt efter fusionens vedtagelse. Der vil efter vedta- gelsen blive fremsendt information omkring om- bytningen til alle navnenoterede aktionærer.
Aktieombytning. Ved aktieombytning apportindskyder aktionærerne aktierne i det eksisterende selskab i et nyt selskab (moderselskabet). Det eksisterende selskab bliver her- ved datterselskab, og aktionærerne ejer ikke længere direkte stedet aktier i datterselskabet, men alene indirekte gennem deres besiddelse af aktier i mo- derselskabet. Hvis aktionærerne indgår en ny ejeraftale vedrørende modersel- skabet, vil spørgsmålet om voldgift blive reguleret heri. Hvis ejerne derimod forsømmer at indgå en ny ejeraftale, er det ikke klart, hvorledes retsstilingen er, men det må nok antages, at voldgiftsaftalen som udgangspunkt vil blive anset for fremover at gælde for aktionærernes besiddelse af aktier i moder- selskabet, medmindre parterne udtaler, at ejeraftalen er bortfaldet, eller der er yderligere aktionærer i moderselskabet. Dette følger af, at parterne ikke som udgangspunkt har tilkendegivet en ændret opfattelse af, at tvister mel- lem dem skal afgøres ved voldgift. Om voldgiftsaftalen – mutatis mutandis – vedbliver at være gældende i forhold til datterselskabet (f.eks. i forhold til adgang til at udpege bestyrelesmedlemmer, afstemningsregler i ledelsen, fi- nansiering), er heller ikke afklaret. Men det kan af de ovenfor anførte grunde næppe udelukkes.