Common use of Almindelige bemærkninger Clause in Contracts

Almindelige bemærkninger. Forslaget tilsigter at muliggøre Danmarks indgåelse af overenskomst af 30. oktober 2019 mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre på den ene side og Islands regering på den anden side vedrørende afgrænsningen af kontinentalsoklen uden for 200 sømil i området mellem Færøerne, Island, Fastlandsnorge og Xxx Xxxxx. Teksten til overenskomsten med tilhørende kortskitse er bilagt forslaget. I overensstemmelse med FN’s Havretskonvention af 1982, der er ratificeret af både Danmark og Island, omfatter en kyststats kontinentalsokkel havbunden i de undersøiske områder, der i hele den naturlige for- længelse af dens landterritorium strækker sig ud over søterritoriet til yderkanten af kontinentalmargenen. Oplysninger om grænserne for den del af kontinentalsoklen, der strækker sig ud over 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af søterritoriet måles, kan af kyststaten forelægges FN`s Sokkelkommission (CLCS). CLCS foretager en videnskabelig gennemgang af hver enkelt submission og afgiver en viden- skabelig baseret anbefaling om udstrækningen af kyststatens kontinentalsokkel. Norge tilkendegav at ville forelægge sådanne data for CLCS i sommeren 2006, herunder vedrørende området nord for Færøerne og Island. Island og Kongeriget Danmark havde på dette tidspunkt ikke afsluttet arbejdet med forberedelsen af deres submissioner. Det stod dog klart, at det norske sokkelkrav ville overlappe med Islands og Kongerigets kommende sokkelkrav. En stat, der har et overlappende sokkelkrav, kan modsætte sig behandlingen af en submission i CLCS. Parterne iværksatte i løbet af 2006 konsultationer for tilvejebringelse af en fælles forståelse om CLCS’ behandling af den norske submission og fordelingen af overlappende sokkelkrav. Det samlede overlappende område er ca. 112.000 km2. Norge kan dokumentere kontinentalsokkel fra to sider, dels fra fastlandet og dels fra Xxx Xxxxx, og Norge kunne således gøre krav på hele det overlappende område. Island og Kongeriget Danmark kunne derimod kun gøre krav på dele af det overlappende område. På den baggrund blev parterne enige om, at Norge som dobbelt-kyststat måtte have en større andel (ca. halvdelen) af det overlappende område. Der blev opnået enighed om, at 27.000 km2 tilfaldt Kongeriget Danmark, 29.000 km2 til Island og 55.528 km2 til Norge. Fordelingen og visse andre grundlæggende elementer i den indbyrdes forståelse blev indarbejdet i såkaldte ”Agreed Minutes”, som blev undertegnet af udenrigsministrene i 2006. I 2009 indsendte også Kongeriget Danmark og Island deres respektive sokkelkrav til CLCS. CLCS kom i perioden 2009-2016 med sine anbefalinger, der bekræftede den videnskabelige validitet af de tre landes krav, og dermed områderne angivet i Agreed Minutes. Herefter er den aftalte delingsformel blevet omsat til to identiske traktater. Det drejer sig om hhv. en traktat mellem Kongeriget Danmark og Island og en traktat mellem Kon- geriget Danmark og Norge. Traktaterne indeholder regulering om bl.a. mulige grænseoverskridende mineralforekomster. Endvidere er der udarbejdet en traktat mellem Island og Norge, hvori teksten om grænseoverskridende forekomster er erstattet af en henvisning til en eksisterende aftale om sådanne forekomster. Råstofområdet er overtaget af Færøerne. De færøske råstofmyndigheder vurderer, at det er usandsynligt, at området indeholder kulbrinter (olie og gas), men at der kan være mulighed for, at der er mineraler af anden art end kulbrinte. Overenskomsten blev undertegnet den 30. oktober 2019 i Stockholm. Undertegnelsen skete med forbe- hold for godkendelse i henhold til hver parts interne forfatningsretlige procedurer. I overensstemmelse hermed søges Folketingets samtykke nu indhentet. Det er parternes ønske, at overenskomsten træder i kraft snarest. Forslaget har været forelagt Justitsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, ¬Social- og inden- rigsministeriet, Klima,- Energi og -Forsyningsministeriet, Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevaremini- steriet, Energistyrelsen, GEUS, DTU Space, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Geodatasty- relsen, Jardfeingi og Søfartsstyrelsen. Der fremkom under høringen ingen substantielle bemærkninger.

Almindelige bemærkninger. Forslaget tilsigter at muliggøre Danmarks indgåelse af overenskomst af 30. oktober 2019 mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre på den ene side og Islands Norges regering på den anden side vedrørende afgrænsningen af kontinentalsoklen uden for 200 sømil i området mellem Færøerne, Island, Fastlandsnorge og Xxx Xxxxx. Teksten til overenskomsten med tilhørende kortskitse er bilagt forslaget. I overensstemmelse med FN’s Havretskonvention af 1982, der er ratificeret af både Danmark og IslandNorge, omfatter en kyststats kontinentalsokkel havbunden i de undersøiske områder, der i hele den naturlige for- længelse af dens landterritorium strækker sig ud over søterritoriet til yderkanten af kontinentalmargenen. Oplysninger om grænserne for den del af kontinentalsoklen, der strækker sig ud over 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af søterritoriet måles, kan af kyststaten forelægges FN`s Sokkelkommission (CLCS). CLCS foretager en videnskabelig gennemgang af hver enkelt submission og afgiver en viden- skabelig baseret anbefaling om udstrækningen af kyststatens kontinentalsokkel. Norge tilkendegav at ville forelægge sådanne data for CLCS i sommeren 2006, herunder vedrørende området nord for Færøerne og Island. Island og Kongeriget Danmark havde på dette tidspunkt ikke afsluttet arbejdet med forberedelsen af deres submissioner. Det stod dog klart, at det norske sokkelkrav ville overlappe med Islands og Kongerigets kommende sokkelkrav. En stat, der har et overlappende sokkelkrav, kan modsætte sig behandlingen af en submission i CLCS. Parterne iværksatte i løbet af 2006 konsultationer for tilvejebringelse af en fælles forståelse om CLCS’ behandling af den norske submission og fordelingen af overlappende sokkelkrav. Det samlede overlappende område er ca. 112.000 km2. Norge kan dokumentere kontinentalsokkel fra to sider, dels fra fastlandet og dels fra Xxx Xxxxx, og Norge kunne således gøre krav på hele det overlappende område. Island og Kongeriget Danmark kunne derimod kun gøre krav på dele af det overlappende område. På den baggrund blev parterne enige om, at Norge som dobbelt-kyststat måtte have en større andel (ca. halvdelen) af det overlappende område. Der blev opnået enighed om, at 27.000 km2 tilfaldt Kongeriget Danmark, 29.000 km2 til Island og 55.528 km2 til Norge. Fordelingen og visse andre grundlæggende elementer i den indbyrdes forståelse blev indarbejdet i såkaldte ”Agreed Minutes”, som blev undertegnet af udenrigsministrene i 2006. I 2009 indsendte også Kongeriget Danmark og Island deres respektive sokkelkrav til CLCS. CLCS kom i perioden 2009-2016 med sine anbefalinger, der bekræftede den videnskabelige validitet af de tre landes krav, og dermed områderne angivet i Agreed Minutes. Herefter er den aftalte delingsformel blevet omsat til to identiske traktater. Det drejer sig om hhv. en traktat mellem Kongeriget Danmark og Island og en traktat mellem Kon- geriget Danmark og Norge. Traktaterne indeholder regulering om bl.a. mulige grænseoverskridende mineralforekomster. Endvidere er der udarbejdet en traktat mellem Island og Norge, hvori teksten om grænseoverskridende forekomster er erstattet af en henvisning til en eksisterende aftale om sådanne forekomster. Råstofområdet er overtaget af Færøerne. De færøske råstofmyndigheder vurderer, at det er usandsynligt, at området indeholder kulbrinter (olie og gas), men at der kan være mulighed for, at der er mineraler af anden art end kulbrinte. Overenskomsten blev undertegnet den 30. oktober 2019 i Stockholm. Undertegnelsen skete med forbe- hold for godkendelse i henhold til hver parts interne forfatningsretlige procedurer. I overensstemmelse hermed søges Folketingets samtykke nu indhentet. Det er parternes ønske, at overenskomsten træder i kraft snarest. Forslaget har været forelagt Justitsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, ¬Social- og inden- rigsministeriet, Klima,- Energi og -Forsyningsministeriet, Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevaremini- steriet, Energistyrelsen, GEUS, DTU Space, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Geodatasty- relsen, Jardfeingi og Søfartsstyrelsen. Der fremkom under høringen ingen substantielle bemærkninger.

Almindelige bemærkninger. Forslaget tilsigter at muliggøre Danmarks indgåelse af overenskomst af 3019. oktober 2019 november 2018 mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre Danmark på den ene side og Islands regering Republikken Polen på den anden side vedrørende om afgrænsningen af kontinentalsoklen uden for 200 sømil havområder i området mellem Færøerne, Island, Fastlandsnorge og Xxx XxxxxØstersøen. Teksten til overenskomsten med tilhørende kortskitse er bilagt vedlagt forslaget. I overensstemmelse med FN’s Havretskonvention af 1982, der er ratificeret af både Danmark og IslandPolen, omfatter har kyststaterne adkomst til maritime zoner indtil en kyststats kontinentalsokkel havbunden i de undersøiske områder, der i hele den naturlige for- længelse afstand af dens landterritorium strækker sig ud over søterritoriet til yderkanten af kontinentalmargenen. Oplysninger om grænserne for den del af kontinentalsoklen, der strækker sig ud over 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af søterritoriet måles, kan af kyststaten forelægges FN`s Sokkelkommission basislinjen (CLCSkystlinjen). CLCS foretager I det pågældende havområde er afstanden mellem kysterne imidlertid mindre end 400 sømil, og der skal derfor fastsættes en videnskabelig gennemgang af hver enkelt submission grænse ved forhandling. Grænsedragningen mellem Bornholm og afgiver en viden- skabelig baseret anbefaling om udstrækningen af kyststatens kontinentalsokkel. Norge tilkendegav at ville forelægge sådanne data Polen har været genstand for CLCS i sommeren 2006, herunder vedrørende området nord for Færøerne og Island. Island og Kongeriget Danmark havde på dette tidspunkt ikke afsluttet arbejdet med forberedelsen af deres submissioner. Det stod dog klart, at det norske sokkelkrav ville overlappe med Islands og Kongerigets kommende sokkelkrav. En stat, der har et overlappende sokkelkrav, kan modsætte sig behandlingen af en submission i CLCSforhandlinger siden 1970´erne. Parterne iværksatte i løbet af 2006 konsultationer for tilvejebringelse af en fælles forståelse om CLCS’ behandling af den norske submission og fordelingen af overlappende sokkelkrav. Det samlede overlappende område er ca. 112.000 km2. Norge kan dokumentere kontinentalsokkel fra to sider, dels fra fastlandet og dels fra Xxx Xxxxx, og Norge kunne således gøre krav på hele det overlappende område. Island og Kongeriget Danmark kunne derimod kun gøre krav på dele af det overlappende område. På den baggrund blev parterne har været enige om, at Norge grænsen bør fastlægges i overensstemmelse med midtlinjeprincippet, men har været uenige om, hvordan princippet skal anvendes i det konkrete tilfælde. Midtlinjen er en linje, der overalt ligger lige langt fra de respektive staters kyster. Polen har oprindelig argumenteret for, at midtlinjen skulle fastlægges mellem den svenske og den polske kyst, og at der således skulle ses bort fra Bornholm. Danmark har – i overensstemmelse med FN´s Havretskonvention og retspraksis – fastholdt, at midtlin- jen skulle fastlægges mellem Bornholm og den polske kyst. Området der udgør differencen mellem disse oprindelige positioner omtales som dobbelt-kyststat måtte have en større andel (”Det Grå Område” og udgør ca. halvdelen) af det overlappende område3.600 km2. Der blev opnået enighed omEnergistyrelsen har oplyst, at 27.000 km2 tilfaldt Kongeriget Danmark, 29.000 km2 til Island der ikke er gjort kommercielle fund af olie og 55.528 km2 til Norge. Fordelingen og visse andre grundlæggende elementer gas i den indbyrdes forståelse blev indarbejdet i såkaldte ”Agreed Minutes”, som blev undertegnet af udenrigsministrene i 2006. I 2009 indsendte også Kongeriget Danmark og Island deres respektive sokkelkrav til CLCS. CLCS kom i perioden 2009-2016 med sine anbefalinger, der bekræftede den videnskabelige validitet af de tre landes kravområdet, og dermed områderne angivet i Agreed Minutes. Herefter er den aftalte delingsformel blevet omsat til to identiske traktater. Det drejer sig om hhv. en traktat mellem Kongeriget Danmark og Island og en traktat mellem Kon- geriget Danmark og Norge. Traktaterne indeholder regulering om bl.a. mulige grænseoverskridende mineralforekomster. Endvidere er der udarbejdet en traktat mellem Island og Norge, hvori teksten om grænseoverskridende forekomster er erstattet af en henvisning til en eksisterende aftale om sådanne forekomster. Råstofområdet er overtaget af Færøerne. De færøske råstofmyndigheder vurderer, at det er usandsynligt, at området indeholder kulbrinter (der i fremtiden vil gøres sådanne fund. Den danske regering traf i starten af 2018 beslutning om at afvikle muligheden for at ansøge om tilladelse til at efterforske og indvinde olie og gas), men at der kan være mulighed forgas på land og i indre farvande. Denne beslutning betyder, at der det fremover kun bliver muligt at få tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas i Nordsøen. Der er mineraler fiskeressourcer i området, som forvaltes som en del af anden art end kulbrinteEU᾽s fælles fiskeripolitik. Forhandlingerne om grænsedragningen blev genoptaget den 1. marts 2018. Forhandlingerne har fundet sted på grundlag af principperne i FN’s Havretskonvention og rets-og statspraksis. Efter afholdelse af 9 møder i henholdsvis Danmark og Polen er parterne nået til enighed om det foreliggende kompromis. Den endelige grænsedragning er en såkaldt modificeret midtlinje. Overenskomsten indebærer, at Danmark tildeles 80 pct. af Det Grå Område og Polen tildeles 20 pct. af Det Grå Område. Overenskomsten blev undertegnet indgået ved underskrift den 3019. oktober 2019 november 2018 i StockholmBruxelles. Undertegnelsen skete med forbe- hold forbehold for godkendelse i henhold til hver parts interne forfatningsretlige procedurer. I overensstemmelse hermed søges Folketingets samtykke nu indhentet. Det er parternes ønske, at overenskomsten træder i kraft snarest. Forslaget har været forelagt Justitsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, ¬Social- og inden- rigsministeriet, Klima,- Energi og -Forsyningsministeriet, Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevaremini- steriet, Energistyrelsen, GEUS, DTU Space, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Geodatasty- relsen, Jardfeingi og Søfartsstyrelsen. Der fremkom under høringen ingen substantielle bemærkninger.