Ankenævnets afgørelse. Da sagen alene omhandler køb af indkvartering, finder lov om pakkerejser ikke direkte anvendelse. Det er i sagen ubestridt, at klageren havde købt indkvartering i et mobilhome, hvor der skulle beta- les for aircondition på pladsen efter forbrug, hvilket bureauet bekræftede over for klageren ved fremsendelse af kundevoucheren. Klageren blev imidlertid ved ankomsten til rejsemålet tirsdag den 22. juli 2008 indkvarteret i et mo- bilhome uden aircondition. Ankenævnet lægger til grund, at klageren forgæves forsøgte at ringe til bureauet på det oplyste tele- fonnummer umiddelbart efter ankomst til campingpladsen. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at klageren meddelte campingpladsen, at hun ikke ønskede at bo i det tildelte mobilhome, der ikke havde aircondition, hvorefter klageren for egen regning ind- kvarterede sig den første nat på et hotel i Bergerac. Ankenævnet lægger endelig til grund, at klageren ringede til bureauet onsdag den 23. juli 2008, og da bureauet ikke kunne anvise anden indkvartering, meddelte klageren bureauet, at hun ”ønskede at annullere lejeaftalen”. På denne baggrund finder Ankenævnet, at den manglende aircondition i klagerens mobilhome har udgjort en så væsentlig mangel ved indkvarteringen, at klageren, der trods hendes anmodning her- om ikke fik anvist anden passende indkvartering, har været berettiget til at hæve aftalen og få tilba- gebetalt det fulde beløb på 6.347 kr. Da klageren har fået medhold, skal bureauet betale sagsomkostninger til Ankenævnet, jf. vedtægternes § 24. Da bureauet er tilsluttet Ankenævnet, fastsættes sagsomkostningsbeløbet til 1.500 kr. (sagskategori 1). Hvis beløbet ikke betales inden 30 dage fra dato, har Forbrugerstyrelsen i medfør af forbrugerklagelo- vens § 17, stk. 4, udpantningsret herfor. Som følge heraf Bureauet skal inden 30 dage fra dato betale 6.347 kr. til klageren NN. Endvidere skal bureauet inden samme frist betale et sagsomkostningsbeløb på 1.500 kr. til Anke- nævnet.
Ankenævnets afgørelse. Det er ubestridt, at klageren – efter planlagt ankomst kl. 16.30 ikke nåede sin vidererejse fra Doha lufthavn den 18. februar 2019 kl. 17.15 med ankomst til Denpasar lufthavn på Bali den 19. februar 2019 kl. 8.05, og derfor først ankom til Denpasar lufthavn på Bail den 19. februar kl. 17.30 – 9 timer og 25 minutter senere end oprindeligt planlagt. Da rejsearrangøren ikke har godtgjort, at klageren i henhold til § 9, stk. 2, jf. § 10, i lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, på et varigt medium har modtaget generelle oplysninger om rejsens generelle egnethed for bevægelseshæmmede, herunder flyrejsens eg- nethed for bevægelseshæmmede, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 8, og da klageren alene havde 45 minutter inden afgang for deres vidererejse til Bali, finder Ankenævnet, at rejsearrangøren må bære en del af risikoen for, at klageren mistede vidererejsen til Bali. Da en aftale om en pakkerejse eller en bekræftelse herpå skal angive det fulde indhold af afta- len og omfatte alle de oplysninger, der er nævnt i lovens § 6, stk. 1, er det ikke længere til- strækkeligt, at rejsearrangøren i aftalen henviser til en brochure eller andet lignende markeds- føringsmateriale, jf. bemærkningerne til lovens § 10. Ankenævnet finder dog, at klageren ligeledes har pådraget sig en risiko for den opståede situ- ation ved at undlade at bede om hjælp i flyet ved ankomsten til Doha samt ikke efterfølgende rettede henvendelse sig til lufthavnspersonalet i Doha lufthavn samt undlod at reagere på kald over højttaleren. På denne baggrund finder Ankenævnet, at hver part må bære halvdelen af risikoen og dermed halvdelen af klagerens udgift til ændring af flybillet på modværdien i danske kroner af 1.530 qar. Klageren er endvidere berettiget til et nedslag i rejsens pris, som følge af mistet tid på rejse- målet. Nedslaget fastsættes efter en samlet vurdering skønsmæssigt til i alt 250 kr. Der er ved fast- sættelsen af nedslagets størrelse lagt vægt på, at klageren har pådraget sig en del af skylden for den opståede situation. Da klageren ikke har dokumenteret sit krav om erstatning for udgifter til transport og forplej- ning, kan klagerens krav om erstatning heraf på det foreliggende grundlag ikke tages til følge. Den omstændighed, at klageren ikke reklamerede til rejsearrangøren på rejsemålet kan ikke føre til et andet resultat, da rejsearrangøren ikke har godtgjort, at de kunne have afhjulpet situ- ationen på bedre vis. Ankenævnet skal afslutningsvis henstille, at rejsearrang...
Ankenævnets afgørelse. Ankenævnet kan være enig i denne afgørelse eller ændre den, så erstat- ningen forhøjes eller nedsættes. Hvis vi har truffet flere afgørelser i sa- gen, kan ankenævnet ved en anke af denne afgørelse også ændre alle tidligere afgørelser i sagen.