Ansvarsgrundlag. En forudsætning for at pålægge en skadevolder erstatningsansvar er for det første, at der foreligger det fornødne ansvarsgrundlag. Dansk rets almindelige ansvarsgrundlag er den såkaldte culparegel. Medmindre andet følger af lov- givningen eller af retspraksis, er culpareglen således den ansvarsnorm, der finder anvendelse. Cul- pareglen er ulovbestemt og indebærer, at en skadevolder kan drages erstatningsretligt til ansvar, hvis den pågældende skade kan tilregnes vedkommende som forsætlig eller uagtsom. Skadevolde- ren er med andre ord erstatningsansvarlig, hvis skaden skyldes en handling eller undladelse, som kan bebrejdes skadevolderen. I ældre erstatningsret lagde man ved vurderingen af, om der var handlet ansvarspådragende, vægt på, om vedkommende skadevolder havde udvist den forsigtighed og omhu, som en almindelig god familiefar (bonus pater familias) ville havde gjort. Var dette ikke tilfældet, forelå der culpa. Det centrale i culpavurderingen var således, hvad der subjektivt for den konkrete skadevolder havde været kendeligt og påregneligt. Efter nyere erstatningsret er der i videre udstrækning tale om en objektiveret culpabedømmelse. Fra at være knyttet til det psykiske beredskab hos skadevolderen er fokus for culpavurderingen nu i højere grad relateret til en bedømmelse af, om skadevolders handling eller undladelse er i overens- stemmelse med det, der må anses som anerkendt adfærdsmønster på skadestidspunktet. Afgørende for, om der foreligger culpa, er herefter, om skadevolderen har udvist den agtpågiven- hed, der må forventes af vedkommende. Der er tale om en helhedsvurdering, men har vedkommen- de i forbindelse med skadeforvoldelsen eksempelvis tilsidesat en forskrift, vil det ofte pege i retning af culpa. I uagtsomhedsvurderingen kan eksempelvis også indgå overvejelser om, hvor farlig den foretagne handling er (dvs. hvad er risikoen for, at den medfører skader), hvilken skadeevne hand- lingen har (dvs. en eventuel skades sandsynlige størrelse) og mulige foranstaltninger med henblik på at imødegå skader (dvs. kunne der være valgt mindre farlige alternativer mv.).
Ansvarsgrundlag. Dansk Auto Logik oppebærer ansvaret for transportskader, som Dansk Auto Logik måtte påføre bilerne i ansvarsperioden bortset fra tilfælde af force majeure, hvorved blandt andet forstås krig, oprør, borgerlige uroligheder, strejker eller lockouts, naturkatastrofer, og udløsning af atomenergi. Undtaget fra Dansk Auto Logiks ansvar er indirekte tab, herunder driftstab hos modtager eller detailkøber som følge af forsinket eller forhindret levering. Dansk Auto Logik kan ikke gøres ansvarlig for skader, som rimeligvis ikke kan være opstået under transporten eller ikke kunne opdages af transportøren. Ej heller for mindre skader som ridser og buler på brugte biler samt for varer og reservedele, tilbehør m.m., som er indlagt i bilerne. Dansk Auto Logik er ikke ansvarlig for skader, der ikke er synlige på grund af fabrikantens transportbeskyttelseslag (fx folie, voks). Dansk Auto Logik er ikke ansvarlig for skader på vinduesruder i form af stenslag eller revner/sprækker i glasset, hvor årsagen ikke med bestemthed kan identificeres. Dansk Auto Logik er endvidere ansvarsfri, når skaden eller bortkomsten kan være opstået af et eller flere af nedennævnte forhold: - Behandling, læsning eller aflæsning af biler udført af afsender eller modtager, eller af nogen, som en af disse hæfter for. - Andre fejl eller forsømmelser udvist af afsender eller modtager, eller af nogen, som en af disse hæfter for, eller - forhold som Dansk Auto Logik ikke kunne undgå og hvis følger selskabet ikke kunne afværge.
Ansvarsgrundlag. Ovenfor er det fastslået, at det er arbejdsgiverens pligt at sørge for korrekt indbe- taling af pensionsbidrag, når denne pligt fremgår af en overenskomst. Pligten udspringer af ansættelsesforholdet, og er derfor baseret på et aftaleretligt grund- lag. Lidt specielt for denne aftalerelation er, at det ikke er de involverede parter, arbejdsgiveren og arbejdstageren, der har fastlagt indholdet af aftalen. Det har derimod overenskomstens parter, der for arbejdsgiverens vedkommende enten er arbejdsgiveren selv eller arbejdsgiverorganisationen. For arbejdstagers ved- kommende er det altid en lønmodtagerorganisation der har forhandlet overens- komsten på plads. Dette må give anledning til en vurdering af, om kravet til kend- skab til alle detaljer i aftalen er anderledes end de aftaler som de involverede parter selv har forhandlet på plads. I erstatningsretlig analyse må det afklares, hvilket ansvarsgrundlag der kan læg- ges til grund og dermed hvilke handlinger der medfører et ansvar. Nedenfor vil 6 Se blandt andet Vestre Landsrets dom af 6. februar 2007, sagsnr. B-0363-06. Bilag 13. jeg gennemgå de forskellige ansvarsgrundlag og diskuterer hvilke der kan an- vendes.