Arbejdsrettens begrundelse og resultat eksempelklausuler

Arbejdsrettens begrundelse og resultat. Arbejdsretten lægger efter de afgivne forklaringer og oplysningerne om CSC Danmark A/S’ karak- ter af at være en videns-baseret virksomhed til grund, at vidensdeling og vidensoverdragelse indgår som et sædvanligt led i arbejdsopgaverne for medlemmerne af PROFOT. Det ligger herefter som udgangspunkt inden for arbejdsgiverens sædvanlige ledelsesbeføjelser at pålægge medarbejderne at dokumentere deres viden og at deltage i vidensoverdragelse til andre, hvad enten disse måtte være ansat ved CSC eller ej.
Arbejdsrettens begrundelse og resultat. Sagen angår forældelsesfristen for renter af lønkrav.
Arbejdsrettens begrundelse og resultat. Arbejdsretten finder, at det efter indholdet af DGI-byens brev af 13. juli 2004 til HK Service København måtte stå klart for klager, at DGI-byen ikke ønskede at indtræde i
Arbejdsrettens begrundelse og resultat. Klager har under sagen præciseret, at påstandene skal forstås i overensstemmelse med indledningen til mæglingsforslaget. Arbejdsretten finder, at klagers påstande i sagen har en tilstrækkelig klarhed til, at de er egnede til at blive taget under pådømmelse. Afvisningspåstandene tages derfor ikke til følge.
Arbejdsrettens begrundelse og resultat. Det fremgår af den mellem LO og DA indgåede aftale af 24.april 2001 om kontrolforanstaltninger, at aftalen skal betragtes som et protokollat til DA/LO- Hovedaftalen. En overtrædelse af aftalen vil følgelig være at betragte som en overtrædelse af Hovedaftalen.
Arbejdsrettens begrundelse og resultat. Ved breve af 14. december 2017 til Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) opsagde DI på vegne af DSB SOV henholdsvis Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område og Fællesoverenskomst mellem Den selvstændige offentlige virksomhed DSB og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område. Begrundelsen herfor var, at DSB SOV med virkning fra den 14. december 2017 havde indmeldt sig i DI Overenskomst I. I brevene anføres, at opsigelsen medfører, at organisationsaftaler, der var knyttet til de to fællesoverenskomster, bortfalder, og at det samme gjaldt øvrige aftaler som forhåndsaftaler, lokalaftaler og kutymer. Opsigelsen skete til endeligt ophør af overenskomsterne den 31. marts 2018. Opsigelsen skete på baggrund af en bemyndigelse af samme dato fra Finansministeriet ved Moderniseringsstyrelsen til DSB, hvorefter Finansministeriet var indforstået med, at overenskomstansatte i DSB kan omfattes af relevante kollektive overenskomster indgået af DI. Finansministeriet bemyndigede samtidig DSB til at opsige relevante kollektive overenskomster indgået af DSB, jf. i den forbindelse hovedaftalens § 4.
Arbejdsrettens begrundelse og resultat. Det blev af indklagede under fællesmødet den 2. september 2008 anerkendt, at arbejdsned- læggelsen var overenskomststridig, og denne anerkendelse blev uden forbehold gentaget un- der sagens behandling i Arbejdsretten den 4. september 2008 og den 8. september 2008. Der er da heller ikke under sagen godtgjort omstændigheder, som har indebåret en sådan alvorlig helbredsfare, at det har kunnet berettige de af sagen omfattede buschauffører til at standse arbejdet i medfør af Normens § 17. Hverken indklagedes principale påstand om frifindelse eller indklagedes selvstændige betalingspåstand tages derfor til følge.
Arbejdsrettens begrundelse og resultat. Det fremgår klart af § 1, stk. 10, i Industriens Overenskomst, at det er en betingelse for, at en talsrepræsentant på en virksomhed uden valgt tillidsrepræsentant skal kunne indgå lokalaftaler med ledelsen, at den pågældende er medlem af et forbund under CO-industri. Endvidere skal talsrepræsentanten have modtaget fuldmagt fra over halvdelen af de medarbejdere, der udgør valggrundlaget.
Arbejdsrettens begrundelse og resultat. Efter § 5, stk. 2, i hovedaftalen mellem FA og DFL, kan FA indgå kollektive overens- komster med lokale personalesammenslutninger. Disse kollektive overenskomster skal dog senest være indgået første gang den 29. oktober 1986.
Arbejdsrettens begrundelse og resultat. Arbejdsretten bemærker indledningsvis, at der ikke er grundlag for at fastslå, at forløbet af de afholdte mæglingsmøder og fællesmøder indebærer, at indklagede er afskåret fra at gøre gældende, at anvendelse af fleet control systemet til kontrol af buschaufførernes brændstofforbrug ikke er en kontrolforanstaltning efter aftalen af 27. oktober 2006 mellem LO og DA om kontrolforanstaltninger. Det fremgår af Arbejdsrettens dom af 5. juli 2013 i Eltel-sagen (sag AR2012.0177), at underretningsbestemmelsen i pkt. 2 i aftalen om kontrolforanstaltninger ”må forstås således, at det afgørende for underretningsforpligtelsens indtræden er det tidspunkt, hvor den pågældende indretning … tages i brug til kontrol af de ansatte, og underretningen skal specifikt angå en sådan brug”. Efter pkt. 2 i aftalen skal arbejdsgiveren efter underretningen lade hengå (mindst) 6 uger, inden indretningen tages i brug til kontrolformål.