Det statslige område eksempelklausuler

Det statslige område. 10. Aftale af 28. november 2008 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II og AC om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Det statslige område. 42. Organisationsaftale af 11. juli 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med tilhørende protokollater.
Det statslige område. Køreplansaftalen på det statslige område følger det vanlige spor, idet der først startes med kravudveksling i december. Det er nærmere bestemt den 13. de- cember, at kravene skal udveksles, hvorefter der er aftalt møde mellem CFU og finansministeren, Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx, der her indleder sin første runde som hovedforhandler på den statslige arbejdsgiverside. Derefter går de egentlige forhandlinger i gang i løbet af januar. I hovedsagen føres de på embedsmands- plan, men ved passende lejligheder inddrages finansministeren direkte, og det er planen, at man hen mod midten af februar kan indgå en generel aftale med CFU. Det statslige område, der er udviklet fra de gamle centralorganisationer for tjenestemænd, har et klart mere centraliseret præg end det kommunale og regio- nale område. Under OK 2008 blev der skabt en fornyelse med større inddragel- se af de enkelte organisationer gennem åbning af det såkaldte fire ugers vindue. Dvs. en periode efter det generelle forlig, hvor de enkelte organisationer og arbejdsgiverne kunne forhandle afsatte puljemidler. Formålet var at give organi- sationerne et større ejerskab til forliget. Det lykkedes i 2008 forstået på den måde, at langt den overvejende del af organisationerne stemte ja til resultatet. Åbningen af et særligt vindue for organisationsforhandlinger gentages derfor også denne gang. Men på grund af den meget stramme ramme og organisatio- nernes ønske om at anvende så meget som muligt på generelle lønstigninger vil det formentlig være af mere underordnet betydning under OK 2011.
Det statslige område. Med godkendelsen af OK21 tiltræder de private gymnasiers grundskoler og SOSU-skolerne den nye arbejdstidsaftale A21 og skal ikke længere arbejde under Lov 409.
Det statslige område. Samlet økonomisk ramme Den samlede økonomiske ramme for aftalen er på 6,75 %. Aftalen løber i 3 år fra 1. april 2021 til 31. marts 2024. Generelle forbedringer 4,42 Puljer og andre formål 0,20 Udmøntning fra reguleringsordningen 0,63 Reststigning; lokal løndannelse mv. 1,50 Samlet økonomisk ramme 6,75 Rammen er fordelt således i procent: Generelle lønstigninger for alle For hele den 3-årige periode er der en for- ventet samlet lønudvikling på 5,05 %, der fordeler sig på aftalte lønstigninger på 4,42 % samt forventet udmøntning af regule- ringsordningen på 0,63 %. Generelle lønfor- højelser fordeler sig således: • 1. april 2021 ydes en generel lønforhøjelse på: 0,80 % • 1. oktober 2021 ydes en generel lønforhøjelse på: 0,30 % • 1. april 2022 ydes en generel lønforhøjelse på: 1,19 % • 1. oktober 2022 ydes en generel lønforhøjelse på: 0,30 % • 1. april 2023 ydes en generel lønforhøjelse på: 1,48 % • 1. oktober 2023 ydes en generel lønforhøjelse på 0,35 % Reguleringsordningen Reguleringsordningen videreføres uændret. Reguleringsordningen sikrer en sammen- hæng mellem lønudviklingen på det private og det offentlige område. En stigning i de private lønninger udmønter med 80 % på det offentlige område. Reguleringsordningen for 2021 – 2023 skønnes at udmønte: • 0,00 % i 2021 • 0,36 % i 2022 • 0,27 % i 2023 I alt 0,63 % over perioden. Grundlønsforhøjelse tjenestemænd 1. april 2022 forhøjes grundlønnen for tjene- stemandsansatte bibliotekarer, aflønnet på trin 4, med 10.000,- kr. om året.
Det statslige område. Samlet økonomisk ramme Samlet økonomisk ramme 8,10 Generelle lønstigninger for alle Reguleringsordningen

Related to Det statslige område

  • Hvilke udgifter dækker forsikringen? Forsikringen dækker:

  • Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen gælder for 1 år ad gangen. Er forsikringen i kraft på det tidspunkt, hvor præmien fornyes, fremsendes opkrævning gældende for en ny 1-årig periode. Forsikringstageren kan skriftligt opsige forsikringen med 30 dages varsel til den 1. i måneden. Eventuelt overskydende præmie betalt for perioden, som ligger efter forsikringens ophørsdag, vil blive tilbagebetalt. Dog opkræves et administrationsgebyr på kr. 50 pr. forkortet opsagt forsikring. Opsiges forsikringen før første hovedforfald opkræves administrationsgebyr på kr. 400 pr. forsikring (beløbene indeksreguleres ikke). Bestemmelsen om modregning af et admini- strationsgebyr gælder dog kun, hvis det er forsikringstageren, som opsiger forsikringen. Er det DFA Indigo, som opsiger forsikringen, returneres hele den eventuelle overskydende præmie, der måtte ligge efter forsikringens ophørsdag. Er forsikringen nytegnet, og er præmien betalt inden for en periode på op til 14 dage efter, at forsikringsvilkårene er fremsendt, vil DFA Indigo også returnere indbetalte præmier uden modregning af administrationsgebyr. DFA Indigo kan med et skriftligt varsel på mindst 1 måned opsige forsikringen til ophør på forsikringens hovedforfaldsdag. Ligeledes kan DFA Indigo med et tilsvarende varsel og virkningstidspunkt gøre en forlængelse af forsikringen betinget af ændrede vilkår – for eksempel forhøjelse af præmien, indførelse af andre selvrisikobeløb eller selvrisiko generelt, ændring af forsikringens omfang med videre. Endelig kan DFA indigo, efter enhver anmeldt skade i indtil 1 måned efter erstatningens udbetaling eller afvisning af skaden, skriftligt opsige forsikringen til ophør med 14 dages varsel.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Hvilke skader dækker forsikringen? Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen? Rejseforsikringen dækker

  • I tilfælde af skade - krav til dokumentation Du har pligt til at give Europæiske ERV alle informationer, der kan belyse sagen, og er forpligtet til at udfylde en skadeanmeldelse, levere relevante dokumenter, herunder skriftlig sagsfremstilling m.v. Samtidig er det et krav, at du oplyser, om du har forsikring i andet selskab eller er indeha- ver af et kreditkort.

  • Vedligeholdelse (9.1) En andelshaver er forpligtet til at foretage al vedligeholdelse inde i boligen, bortset fra vedlige- holdelse af centralvarmeanlæg og fælles forsyning af afløbsledninger, bortset fra udskiftning af ho- veddøre samt vinduer og udvendige døre. En andelshavers vedligeholdelsespligt omfatter også even- tuelle nødvendige udskiftninger af bygningsdele og tilbehør til boligen, såsom f.eks. udskiftning af gulve og køkkenborde. En andelshavers vedligeholdelsespligt omfatter også forringelse, som skyldes slid og ælde.

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Forældelse Aftalen følger de normale regler for forældelse efter den gældende forældelseslov.