Arktisk klima eksempelklausuler

Arktisk klima. Forskning og rådgivning skal bidrage til, at EFKM og MFVM kan varetage klimarelaterede opgaver med kobling til miljø og natur i den danske del af Arktis med særlig vægt på Grønland herunder internationale rapporteringsforpligtigelser for den danske del af Arktis. DCE’s kompetencer understøtter potentiel rådgivning til relevante danske myndigheder om samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske, kemiske og biologiske processer. Dette om- fatter bl.a spørgsmålene om, hvordan globale og regionale arktiske klimaændringer påvirker arktiske marine og terrestriske miljøer og om, hvordan klimaændringerne påvirker grænse- overskridende forureninger og den potentielle frigivelse miljøfremmede stoffer.
Arktisk klima. Kun ganske få rådgivningsopgaver i starten af 2021 inden for Arktisk Klima er finansieret af rammeaftalen. Projekterne finansieres primært gennem Miljø-/Klimastøtte til Arktis og diverse fonde. Greenland Ecosystem Monitoring (GEM) har i 2021 udviklet den ny strategi for perioden 2022 til 2026. Strategien er godkendt af den tværinstitutionelle styregruppe for GEM og kan hentes via xxxx://x-x-x.xx. Det meste af overvågningen i regi af GEM blev med en vis forsinkelse gennemført i 2021. På baggrund af DCE’s arbejde i GEM og i AMAPs SWIPA-arbejde er DCE co-chair for det planlagte tværgående projekt om klimaændringer effekt på økosystemer og biodiversitet samt relaterede feedback mekanismer til klimasystemer i regi af AMAP og CAFF. DCE/ AU deltager endvidere i en styregruppe for projektet, i kraft af sin ledende rolle i CBMP under CAFF. Der er i 2021 udviklet et konceptpapir for det arbejde, som blandt andet skal lede til et videnskabeligt assessment. Samarbejdet skal blandt andet ses som en opfølgning på CBMP´s SABR-rapporter samt AMAPs SWIPA-arbejde. Som beskrevet i afsnit 3.1 har DCE/AU bidraget til AMAPs assessment “POPs and Chemicals of Emerging Arctic Concern: Influence of climate change”, inkl. Summary for Policy Makers, som begge blev publiceret i 2021. DCE har været central bidragyder til en større assessment rapport om “short lived Climate Forcers”. DCE/AU har været hhv. co- lead, forfatter og lead på afsnittene om xxxx, methan og flere afsnit om partiklers indflydelse på klima. Arbejdet er udført og resumé for policy makers er udkommet. Selve den tekniske rapport kommer ud begyndelsen af 2022. Endelig er en DCE-rapport under udarbejdelse, der forventes publiceret i 2022. DCE/AU har bidraget markant til udarbejdelsen af AMAPs “2021 Climate Issues of Concern”, som blev publiceret i 2021.
Arktisk klima. Inden for indsatsområdet ”Arktisk klima” er forskning og monitering det helt dominerende. Der var i 2021 et merforbrug, som hidrørte fra medfinansiering af relevant forskning fra AU’s side. Aktivitetsomfanget var ca. 58 gange større end rammeaftalens bevilling til emnet. Andelen af rammeaftalemidler anvendt til forskningsmedfinansiering var 100 %, idet der ikke er afsat midler til egentlig rådgivning. For indsatsområdet arktisk klima er det især Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som er den forvaltningsmæssige modtager af forskningsresultaterne.
Arktisk klima. Inden for emnet ”Arktisk klima” er forskning og monitering det helt dominerende, og rådgivning er ydet hovedsagligt i form af bidrag til AMAP-assessment-arbejdet om “short lived Climate Forcers, SLCF”. I 2020 er der et merforbrug, som hidrører fra medfinansiering af relevant forskning fra AU’s side. Aktivitetsomfanget blev godt 43 gange større end ram- meaftalens andel til emnet. Andelen af rammeaftalemidler anvendt til forskningsmedfinansiering blev 77% og derved lidt lavere end aftalens gennemsnit på 94 %. Det er relativt set små tal (under 1 mio. kr. samlet), hvorfor variationerne er store ved beløbsmæssigt små ændringer. For klimaområdet er det især Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som er den forvaltningsmæssige modtager af forskningsresultaterne.