Common use of Begrundelse Clause in Contracts

Begrundelse. I følge momslovens § 4, stk. 1, er hovedreglen, at der skal betales afgift af ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Som en undtagelse til denne hovedregel er udlejning af fast ejendom fritaget for afgift, jfr. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. I den foreliggende sag har lejerne af Spørgers lejeboliger mulighed for at tilkøbe en "membership agreement", hvorved der vil blive leveret visse serviceydelser. Det er frivilligt om man ønsker at indgå en aftale og der vil ske særskilt opkrævning herfor. Følgende serviceydelser er omfattet af den nævnte membership agreement: – Rengøring af private værelser, fælles køkken og bad – Basis husholdningsprodukter såsom håndsæbe, toiletpapir, salt og peber, madolie og lignende – Elektricitet – WIFI i højeste kvalitet – Streamingydelser (Netflix, HBO etc.) – Vedligeholdelse af lejlighederne (maling af lokaler, udskiftning af møbler, hårde hvidevarer etc.) – Fuld møblering af de pågældende lejligheder (private værelser, køkken og badeværelser) med relativt dyre møbler i nordisk design – Organisering af sociale aktiviteter – Kundesupport vedrørende diverse forhold der måtte opstå Ud fra ordlyden i nævnte membership agreement får man ved indgåelse af aftalen alle ovenstående services leveret, og det vil kun være muligt for udlejer at ændre på "pakkens" indhold. Udgangspunktet er herefter, at leveringen af serviceydelserne, som følge af den indgåede membership agreement, ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, medmindre denne ydelse i forhold til hovedydelsen, der består af udlejning af en lejlighed, må anses som en bi-ydelse. Momsmæssigt skal en bi-ydelse behandles på samme måde som den hovedydelse, som bi-ydelsen er en del af. Uafhængige hovedydelser skal derimod behandles selvstændigt. Ved afgørelsen af, om en ydelse skal anses for en bi-ydelse eller en uafhængig hovedydelse, skal der lægges vægt på om ydelsen for den gennemsnitlige forbruger udgør et mål i sig selv eller er et middel til at udnytte leverandørens hovedydelse., jf. EU domstolens dom C-349/96, Card Protection Plan (CPP). Ved den gennemsnitlige forbruger forstås i denne sammenhæng den gennemsnitlige aftager, uanset om aftagerne af ydelsen er private, virksomheder mv. eller begge dele. Hvis vederlaget for en ydelse udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for to forbundne ydelser, kan ydelsen som udgangspunkt ikke anses for en bi-ydelse. Dog vil den pågældende ydelse alene udgøre et element i en sammensat ydelse, der momsmæssigt skal behandles som en enkelt ydelse, selvom vederlaget for (del)ydelsen udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for de to ydelser, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem de to ydelser, at det vil være kunstigt at anse begge ydelser for selvstændige hovedydelser. Tilsvarende vil en ydelse kun udgøre en bi-ydelse, selvom vederlaget for (del)ydelsen udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for de to ydelser, hvis størrelsen af omkostningen til delydelsen ikke påvirker, hvordan kunden opfatter ydelsen, og kunden betragter delydelsen som et middel til at udnytte den anden ydelse. Derimod vil der være tale om to hovedydelser, hvis leverandøren tilbyder to ydelser, hvoraf den ene kan fravælges. I så tilfælde vil der kun være tale om én enkelt ydelse, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem de to ydelser, at det vil være kunstigt at anse begge ydelser for selvstændige hovedydelser. I sag SKM2007. 672. LSR kom landsskatteretten frem til, at en rengøringsydelse, som kunne tilkøbes særskilt ved leje af et sommerhus, skulle anses som en hovedydelse. Der blev lagt vægt på, at det at anse salget af rengøring som en del af formidlingsydelsen ville være en kunstig samling af ydelser, samt at rengøringen ikke kunne anses som et middel til at udnytte hovedydelsen, da det var frivilligt for den enkelte lejer, hvorvidt denne selv ønskede at forestå rengøringen. Set med forbrugerens øjne, var salget af rengøringen og udlejning af en feriebolig derfor to uafhængige ydelser, da ydelserne ikke nødvendigvis blev købt samtidigt og lejer selv havde muligheden for at forestå rengøringen. Ud fra ovenstående er det Skattestyrelsens vurdering, at den samlede "pakke" bestående af en flerhed af serviceydelser som leveres ved indgåelse af en membership agreement, ikke kan anses som en bi-ydelse til udlejning af lejeboligerne, men derimod må anses som selvstændige hovedydelser omfattet af momslo- vens § 4, stk. 1. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at det står lejerne frit for, om de ønsker at indgå en membership agreement eller ej, samt at det vil være kunstigt at anse udlejningsydelsen og tilkøbet af en membership agreement som én samlet ydelse. Derfor må tilkøbet af en membership agreement anses som et mål i sig selv. Skattestyrelsen er opmærksom på, at levering af elektricitet som led i udlejning eller bortforpagtning kan være momsfritaget efter momsloven § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., 2. led. I det foreliggende tilfælde, er der dog tale om en samlet "pakkeløsning", når lejeren vælger at tilkøbe en membership agreement og de forskellige ydelser omfattet af aftalen må derfor samlet set anses som én ydelse. Det er derfor ikke muligt at foretage en selvstændig momsmæssig vurdering af leveringen af elektricitet. Skattestyrelsen har ved besvarelsen af spørgers spørgsmål ikke taget stilling til, hvorvidt der skal betales moms af selve huslejen for lejeboligerne. Der er heller ikke taget stilling til, hvorvidt det er korrekt at en fællesregistrering, som beskrevet i nærværende sag, har det den effekt, at udlejningen af lejlighederne og leveringen af ydelserne i den pågældende membership agreement momsmæssigt er leveret af en og samme afgiftspligtige person. I henhold til de faktiske forhold har lejerne mulighed for at vælge "membership agreement" fra. At det fremføres, at et fravalg kun er en teoretisk mulighed og at anden lovgivning (lejeloven) har haft betydningen for, hvordan Xxxxxxx har indrettet sin aktivitet kan ikke føre til et andet resultat. Under de i sagen gældende omstændigheder kan Skattestyrelsen ikke anse ydelsen for at kunne være en bi-ydelse til selve udlejningen i momsmæssig forstand, da tilkøbet af en membership agreement må anses for at udgøre et mål i sig selv. Det er derfor overflødigt i nærværende besvarelse at vurdere, hvorvidt det er korrekt, at en fællesregistre- ring, som beskrevet i nærværende sag, har det den effekt, at udlejningen af lejlighederne og leveringen af ydelserne i den pågældende membership agreement momsmæssigt er leveret af en og samme afgiftspligti- ge person.

Begrundelse. I følge momslovens § 4, stk. 1, Akkordaftalen mellem Debitor og Banken om gældseftergivelse er hovedreglenbetinget af, at der skal betales afgift af ydelser, der leveres mod vederlag her Debitor er i landet. Som en undtagelse live frem til denne hovedregel er udlejning af fast ejendom fritaget for afgift, jfr. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. I den foreliggende sag har lejerne af Spørgers lejeboliger mulighed for at tilkøbe en "membership agreement", hvorved der vil blive leveret visse serviceydelseraftalens ophør i 2017. Det er frivilligt om man ønsker at indgå en aftale og der vil ske særskilt opkrævning herfor. Følgende serviceydelser er omfattet følger af den nævnte membership agreement: – Rengøring af private værelser, fælles køkken og bad – Basis husholdningsprodukter såsom håndsæbe, toiletpapir, salt og peber, madolie og lignende – Elektricitet – WIFI i højeste kvalitet – Streamingydelser (Netflix, HBO etc.) – Vedligeholdelse af lejlighederne (maling af lokaler, udskiftning af møbler, hårde hvidevarer etc.) – Fuld møblering af de pågældende lejligheder (private værelser, køkken og badeværelser) med relativt dyre møbler i nordisk design – Organisering af sociale aktiviteter – Kundesupport vedrørende diverse forhold der måtte opstå Ud fra ordlyden i nævnte membership agreement får man ved indgåelse af aftalen alle ovenstående services leveret, og det vil kun være muligt for udlejer at ændre på "pakkens" indhold. Udgangspunktet er herefter, at leveringen af serviceydelserne, som følge af den indgåede membership agreement, ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, medmindre denne ydelse i forhold til hovedydelsen, der består af udlejning af en lejlighed, må anses som en bi-ydelse. Momsmæssigt skal en bi-ydelse behandles på samme måde som den hovedydelse, som bi-ydelsen er en del af. Uafhængige hovedydelser skal derimod behandles selvstændigt. Ved afgørelsen af, om en ydelse skal anses for en bi-ydelse eller en uafhængig hovedydelse, skal der lægges vægt på om ydelsen for den gennemsnitlige forbruger udgør et mål i sig selv eller er et middel til at udnytte leverandørens hovedydelse., jf. EU domstolens dom C-349/96, Card Protection Plan (CPP). Ved den gennemsnitlige forbruger forstås i denne sammenhæng den gennemsnitlige aftager, uanset om aftagerne af ydelsen er private, virksomheder mv. eller begge dele. Hvis vederlaget for en ydelse udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for to forbundne ydelser, kan ydelsen som udgangspunkt ikke anses for en bi-ydelse. Dog vil den pågældende ydelse alene udgøre et element i en sammensat ydelse, der momsmæssigt skal behandles som en enkelt ydelse, selvom vederlaget for (del)ydelsen udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for de to ydelser, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem de to ydelser, at det vil være kunstigt at anse begge ydelser for selvstændige hovedydelser. Tilsvarende vil en ydelse kun udgøre en bi-ydelse, selvom vederlaget for (del)ydelsen udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for de to ydelser, hvis størrelsen af omkostningen til delydelsen ikke påvirker, hvordan kunden opfatter ydelsen, og kunden betragter delydelsen som et middel til at udnytte den anden ydelse. Derimod vil der være tale om to hovedydelser, hvis leverandøren tilbyder to ydelser, hvoraf den ene kan fravælges. I så tilfælde vil der kun være tale om én enkelt ydelse, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem de to ydelser, at det vil være kunstigt at anse begge ydelser for selvstændige hovedydelser. I sag SKM2007. 672. LSR kom landsskatteretten frem tilpraksis, at en rengøringsydelseindtægt skal beskattes på retserhvervelsestidspunktet, som kunne tilkøbes særskilt ved leje og at suspensive betingelser udskyder retserhvervelsestidspunktet. I tilfælde, hvor erhvervelse af et sommerhus, skulle anses som en hovedydelse. Der blev lagt vægt påindtægt er betinget af, at det at anse salget af rengøring som en del af formidlingsydelsen ville være en kunstig samling af ydelservedkommende er i live, samt at rengøringen ikke kunne anses som et middel vil retserhvervelsestidspunktet typisk blive udskudt, til at udnytte hovedydelsen, da det var frivilligt for den enkelte lejer, hvorvidt denne selv ønskede at forestå rengøringen. Set med forbrugerens øjne, var salget af rengøringen og udlejning af en feriebolig derfor to uafhængige ydelser, da ydelserne ikke nødvendigvis blev købt samtidigt og lejer selv havde muligheden for at forestå rengøringen. Ud fra ovenstående betingelsen er det Skattestyrelsens vurdering, at den samlede "pakke" bestående af en flerhed af serviceydelser som leveres ved indgåelse af en membership agreement, ikke kan anses som en bi-ydelse til udlejning af lejeboligerne, men derimod må anses som selvstændige hovedydelser omfattet af momslo- vens § 4, stk. 1opfyldt. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at det står lejerne frit for, om de ønsker at indgå en membership agreement eller ej, samt at det vil være kunstigt at anse udlejningsydelsen og tilkøbet af en membership agreement således som én samlet ydelse. Derfor må tilkøbet af en membership agreement anses som et mål i sig selv. Skattestyrelsen er opmærksom på, at levering af elektricitet som led i udlejning eller bortforpagtning kan være momsfritaget efter momsloven § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., 2. led. I det foreliggende tilfælde, er der dog udgangspunkt tale om en samlet suspensiv betingelse. I relation til tidspunktet for, hvornår der indtræder underskudsbegrænsning efter PSL § 13 a, er det afgørende, hvornår aftalen om frivillig akkord er indgået. Mange akkordaftaler forudsætter, at debitor påtager sig visse ydelsespligter, så som over en vis periode at afdrage en given procentsats af tilgodehavendet til fuld og endelig afgørelse af gældsforpligtelserne. Når der indgås aftale om betinget saldokvittering - betinget af at debitor betaler, herunder også at debitor er "pakkeløsning"i live" - sker begrænsningen af underskudsbegrænsningen allerede i det indkomstår, når lejeren vælger hvori aftalen indgås. Bortfald af akkorden på grund af misligholdelse medfører heller ikke, at tilkøbe en membership agreement og de forskellige ydelser omfattet af aftalen må derfor samlet set anses som én ydelseadgangen til underskud- sfremførsel genopstår. Se TfS 1999, 255 VLR. Det er følger derfor ikke muligt at foretage en selvstændig momsmæssig vurdering af leveringen af elektricitet. Skattestyrelsen har ved besvarelsen af spørgers spørgsmål ikke taget stilling til, hvorvidt der skal betales moms af selve huslejen for lejeboligerne. Der er heller ikke taget stilling til, hvorvidt det er korrekt at en fællesregistrering, som beskrevet i nærværende sag, har det den effekt, at udlejningen af lejlighederne og leveringen af ydelserne i den pågældende membership agreement momsmæssigt er leveret af en og samme afgiftspligtige person. I henhold til de faktiske forhold har lejerne mulighed for at vælge "membership agreement" fra. At det fremføres, at et fravalg kun er en teoretisk mulighed og at anden lovgivning (lejeloven) har haft betydningen for, hvordan Xxxxxxx har indrettet sin aktivitet kan ikke føre til et andet resultat. Under de i sagen gældende omstændigheder kan Skattestyrelsen ikke anse ydelsen for at kunne være en bi-ydelse til selve udlejningen i momsmæssig forstand, da tilkøbet af en membership agreement må anses for at udgøre et mål i sig selv. Det er derfor overflødigt i nærværende besvarelse at vurdere, hvorvidt det er korrektpraksis, at en fællesregistre- ringbetingelse for saldokvittering - at debitor skal være i live - ikke udskyder tidspunktet for, som beskrevet i nærværende sag, har det den effekthvornår der sker underskudsbegrænsning efter PSL § 13 a. SKAT indstiller, at udlejningen spørgsmål 1 besvares med "Nej". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at nedsættelse af lejlighederne og leveringen af ydelserne i den pågældende membership agreement momsmæssigt er leveret af en og samme afgiftspligti- ge personunderskud tidligst vil ske med virkning for indkomståret 2017.

Begrundelse. I følge momslovens § 4Hi3G er i medfør af 2012-afgørelsen forpligtet til at tilbyde netadgang i form af aflevering af sms med henblik på terminering i selskabets mobil- net. Netadgangen skal gives til den regulerede sms-termineringspris. Det fremgår af 2012-afgørelsens afsnit 4.4.2, stkat: • Adgang for andre teleselskaber til at aflevere sms med henblik på terminering i Hi3G’s mobilnet. 1, er hovedreglenErhvervsstyrelsen skal i den anledning understrege, at der skal betales afgift styrelsen i 2012- afgørelsen ikke sondrer mellem danske og udenlandske teleselskaber. Ved vurderingen af ydelserrimeligheden i CoolTELs anmodning om at aflevere sms-beskeder med henblik på terminering i Hi3G’s mobilnet til den regu- lerede sms-termineringspris, der leveres mod vederlag her lægger Erhvervsstyrelsen vægt på, at Cool- TEL har egen SMSC, og at selskabet selv står for aflevering af sms og er ansvarlig aftalepart i landet. Som en undtagelse til denne hovedregel er udlejning af fast ejendom fritaget for afgift, jfr. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. I den foreliggende sag har lejerne af Spørgers lejeboliger mulighed for at tilkøbe en "membership agreement", hvorved der vil blive leveret visse serviceydelserforbindelse. Det er frivilligt herved uden betydning, om man ønsker der er tale om standard-sms-beskeder eller applikationsoriginerede sms- beskeder. CoolTEL er således et teleselskab i markedsafgørelsens for- stand, som har krav på adgangsproduktet fra Hi3G. Erhvervsstyrelsen skal i den anledning understrege, at Hi3G’s krav om at modtage oplysninger om CoolTELs SIM-kort, identiteten på CoolTELs slutbrugere samt det nærmere indhold af selskabets sms-beskeder er uden betydning for Hi3G’s pligt til at opfylde sin adgangsforpligtelse. Hi3G kan i medfør af 2012-afgørelsens afsnit 4.4.2.1 kun afslå en konkret anmodning fra et andet teleselskab om at indgå en aftale og der vil ske særskilt opkrævning herfor. Følgende serviceydelser er omfattet af den nævnte membership agreement: – Rengøring af private værelsersamtrafikaftale, fælles køkken og bad – Basis husholdningsprodukter såsom håndsæbe, toiletpapir, salt og peber, madolie og lignende – Elektricitet – WIFI i højeste kvalitet – Streamingydelser (Netflix, HBO etc.) – Vedligeholdelse af lejlighederne (maling af lokaler, udskiftning af møbler, hårde hvidevarer etc.) – Fuld møblering af de pågældende lejligheder (private værelser, køkken og badeværelser) med relativt dyre møbler i nordisk design – Organisering af sociale aktiviteter – Kundesupport vedrørende diverse forhold der måtte opstå Ud fra ordlyden i nævnte membership agreement får man ved indgåelse af aftalen alle ovenstående services leveret, og det vil kun være muligt for udlejer at ændre på "pakkens" indhold. Udgangspunktet er herefterhvis selskabet vurderer, at leveringen af serviceydelserne, som følge af den indgåede membership agreement, adgangen ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13teknisk gennemførlig, stk. 1hvis ad- gang må nægtes for at bevare nettets integritet, nr. 8, medmindre denne ydelse eller såfremt den konkrete anmodning er uforholdsmæssigt byrdefuld set i forhold til hovedydelsenformålet med netadgangen. Erhvervsstyrelsen finder ikke, der består af udlejning af en lejlighed, må anses som en bi-ydelse. Momsmæssigt skal en bi-ydelse behandles på samme måde som den hovedydelse, som bi-ydelsen er en del af. Uafhængige hovedydelser skal derimod behandles selvstændigt. Ved afgørelsen af, om en ydelse skal anses for en bi-ydelse eller en uafhængig hovedydelse, skal der lægges vægt på om ydelsen for den gennemsnitlige forbruger udgør et mål i sig selv eller er et middel til at udnytte leverandørens hovedydelse., jf. EU domstolens dom C-349/96, Card Protection Plan (CPP). Ved den gennemsnitlige forbruger forstås i denne sammenhæng den gennemsnitlige aftager, uanset om aftagerne af ydelsen er private, virksomheder mv. eller begge dele. Hvis vederlaget for en ydelse udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for to forbundne ydelser, kan ydelsen som udgangspunkt ikke anses for en bi-ydelse. Dog vil den pågældende ydelse alene udgøre et element i en sammensat ydelse, der momsmæssigt skal behandles som en enkelt ydelse, selvom vederlaget for (del)ydelsen udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for de to ydelser, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem de to ydelserHi3G har sandsynliggjort, at det vil være kunstigt at anse begge ydelser uforholdsmæssigt byrdefuldt for selvstændige hovedydelser. Tilsvarende vil en ydelse kun udgøre en bi-ydelse, selvom vederlaget for (del)ydelsen udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for de to ydelser, hvis størrelsen af omkostningen til delydelsen ikke påvirker, hvordan kunden opfatter ydelsen, og kunden betragter delydelsen som et middel til at udnytte den anden ydelse. Derimod vil der være tale om to hovedydelser, hvis leverandøren tilbyder to ydelser, hvoraf den ene kan fravælges. I så tilfælde vil der kun være tale om én enkelt ydelse, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem de to ydelser, at det vil være kunstigt at anse begge ydelser for selvstændige hovedydelser. I sag SKM2007. 672. LSR kom landsskatteretten frem til, at en rengøringsydelse, som kunne tilkøbes særskilt ved leje af et sommerhus, skulle anses som en hovedydelse. Der blev lagt vægt på, at det at anse salget af rengøring som en del af formidlingsydelsen ville være en kunstig samling af ydelser, samt at rengøringen ikke kunne anses som et middel til at udnytte hovedydelsen, da det var frivilligt for den enkelte lejer, hvorvidt denne selv ønskede at forestå rengøringen. Set med forbrugerens øjne, var salget af rengøringen og udlejning af en feriebolig derfor to uafhængige ydelser, da ydelserne ikke nødvendigvis blev købt samtidigt og lejer selv havde muligheden for at forestå rengøringen. Ud fra ovenstående er det Skattestyrelsens vurdering, at den samlede "pakke" bestående af en flerhed af serviceydelser som leveres ved indgåelse af en membership agreement, ikke kan anses som en bi-ydelse til udlejning af lejeboligerne, men derimod må anses som selvstændige hovedydelser omfattet af momslo- vens § 4, stk. 1. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at det står lejerne frit for, om de ønsker selskabet at indgå en membership agreement eller ej, samt at det vil være kunstigt at anse udlejningsydelsen og tilkøbet samtrafikaftale med CoolTEL. På baggrund af en membership agreement som én samlet ydelse. Derfor må tilkøbet af en membership agreement anses som et mål i sig selv. Skattestyrelsen er opmærksom påovenstående vurderer Erhvervsstyrelsen, at levering af elektricitet som led Hi3G er for- pligtet til at give CoolTEL adgang til at aflevere sms-beskeder med hen- blik på terminering i udlejning eller bortforpagtning kan være momsfritaget efter momsloven § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pktHi3G’s mobilnet., 2. led. I det foreliggende tilfælde, er der dog tale om en samlet "pakkeløsning", når lejeren vælger at tilkøbe en membership agreement og de forskellige ydelser omfattet af aftalen må derfor samlet set anses som én ydelse. Det er derfor ikke muligt at foretage en selvstændig momsmæssig vurdering af leveringen af elektricitet. Skattestyrelsen har ved besvarelsen af spørgers spørgsmål ikke taget stilling til, hvorvidt der skal betales moms af selve huslejen for lejeboligerne. Der er heller ikke taget stilling til, hvorvidt det er korrekt at en fællesregistrering, som beskrevet i nærværende sag, har det den effekt, at udlejningen af lejlighederne og leveringen af ydelserne i den pågældende membership agreement momsmæssigt er leveret af en og samme afgiftspligtige person. I henhold til de faktiske forhold har lejerne mulighed for at vælge "membership agreement" fra. At det fremføres, at et fravalg kun er en teoretisk mulighed og at anden lovgivning (lejeloven) har haft betydningen for, hvordan Xxxxxxx har indrettet sin aktivitet kan ikke føre til et andet resultat. Under de i sagen gældende omstændigheder kan Skattestyrelsen ikke anse ydelsen for at kunne være en bi-ydelse til selve udlejningen i momsmæssig forstand, da tilkøbet af en membership agreement må anses for at udgøre et mål i sig selv. Det er derfor overflødigt i nærværende besvarelse at vurdere, hvorvidt det er korrekt, at en fællesregistre- ring, som beskrevet i nærværende sag, har det den effekt, at udlejningen af lejlighederne og leveringen af ydelserne i den pågældende membership agreement momsmæssigt er leveret af en og samme afgiftspligti- ge person.

Begrundelse. I følge Spørger driver forsikringsmæglervirksomhed. Spørger indgår som led i sin forsikringsmæglervirksomhed samarbejdsaftaler med kunder, som ønsker bistand i forbindelse med deres forsikringer. Det fremgår af aftalen, at Spørger påtager sig at levere alle de i aftalen nævnte ydelser til kunden. Aftalen omfatter ydelser i form af udbud, forsikringsanalyse, administration og håndtering af større skader. Spørger opkræver vederlag for de enkelte ydelser, og udgangspunktet er derfor, at ydelserne er momsplig- tige, jf. momslovens § 4, stk. 1, er hovedreglenidet Spørger må anses for en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1. I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, momsfritages imidlertid forsikrings- og genforsikringsvirk- somhed, herunder ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere. Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra a, som ligeledes moms- fritager forsikrings- og genforsikringstransaktioner, herunder ydelser udført af forsikringsmæglere og -formidlere i forbindelse med disse transaktioner. Skattestyrelsen bemærker, at momsfritagelserne i henhold til EU-Domstolens faste praksis, herunder bl.a. EU-Domstolens dom i sagen C-40/15, Aspiro, skal fortolkes strengt, da disse fritagelser er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der skal betales afgift udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person. Momsfritagne ydelser udført af forsikringsmæglere og -formidlere i bestemmelsens forstand omfatter ydelser, der leveres mod vederlag her har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i landetkontraktens indhold, jf. Som XXX0000.000.XX Tilsvarende har Østre Landsret i SKM2005.12.ØLR udtalt, at en undtagelse forsikringsmægler/-formidler er en tredjemand, der formidler kontakt mellem kommende, eventuelle kunder og forsikringsselskaber om tegning af forsikring. Videre har EU-Domstolen i præmis 18 i sag C-124/07, Beheer, fastslået, at momsfritagelsen ligeledes om- fatter virksomhed i form af indgåelse af forsikringsaftaler, behandling af ændringer af forsikringspolicer, udstedelse af sådanne policer, opkrævning af provision og levering af oplysninger til forsikringsselskabet og til forsikringstagerne. Skatterådet har på denne hovedregel baggrund i XXX0000.000.XX fastslået, at en forsikringsformidlers ydelser i form af ajourføring af forsikringer, varetagelse af skadesager, kontrol af policer og opkrævninger, korre- spondance med forsikringsselskaberne, indhentning af tilbud på forsikringer, samt opsigelse af gamle forsikringer, indgåelse af nye forsikringer og accept af klageafgørelser på skadesager ligeledes omfattes af momsfritagelsen. Endelig bemærkes det, at Østre Landsret i SKM2005.12.ØLR har udtalt, at hvis en forsikringsmæg- ler/-formidler i forsikringstiden efter aftale leverer nogle ydelser vedrørende de forsikringer, som vedkommende har formidlet tegning af, kan honoraret herfor tillige været momsfritaget. Det fremgår af den indgåede samarbejdsaftale, at Spørger skal levere ydelser i forbindelse med udbud, hvilket bl.a. omfatter udarbejdelse af udbudsmateriale, indhentelse af forsikringstilbud, analysering af forsikringstilbud, rådgivning om valg af forsikringstilbud, samt implementering af forsikringsløsninger i de valgte forsikringsselskaber. Det er udlejning Skattestyrelsens opfattelse, at disse ydelser må anses for momsfritagne ydelser i form af fast ejendom fritaget for afgiftformidling af forsikringer, jfrjf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. I den foreliggende sag har lejerne af Spørgers lejeboliger mulighed for at tilkøbe en "membership agreement", hvorved der vil blive leveret visse serviceydelser10. Det er frivilligt om man ønsker at indgå en aftale og der vil ske særskilt opkrævning herfor. Følgende serviceydelser er omfattet af den nævnte membership agreement: – Rengøring af private værelser, fælles køkken og bad – Basis husholdningsprodukter såsom håndsæbe, toiletpapir, salt og peber, madolie og lignende – Elektricitet – WIFI i højeste kvalitet – Streamingydelser (Netflix, HBO etc.) – Vedligeholdelse af lejlighederne (maling af lokaler, udskiftning af møbler, hårde hvidevarer etc.) – Fuld møblering af de pågældende lejligheder (private værelser, køkken og badeværelser) med relativt dyre møbler i nordisk design – Organisering af sociale aktiviteter – Kundesupport vedrørende diverse forhold der måtte opstå Ud fra ordlyden i nævnte membership agreement får man ved indgåelse af aftalen alle ovenstående services leveret, og det vil kun være muligt for udlejer at ændre på "pakkens" indhold. Udgangspunktet er herefterherved tillagt vægt, at leveringen af serviceydelserneydelserne netop har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, som følge af den indgåede membership agreementat Spørgers kunder og forsikringsselskaberne indgår en forsikringsaftale, uden at Spørger har en selvstændig interesse i aftalens indhold, jf. også SKM2023. 330. SR Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at vederlag modtaget for analyse, administration og skadesbehandling i henhold til samarbejdsaftalen er momspligtige, idet de ikke er omfattet af momsfritagelsen opfylder betingelserne for momsfritagelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, medmindre denne ydelse i forhold til hovedydelsen, der består af udlejning af en lejlighed, må anses som en bi-ydelse. Momsmæssigt skal en bi-ydelse behandles på samme måde som den hovedydelse, som bi-ydelsen er en del af. Uafhængige hovedydelser skal derimod behandles selvstændigt. Ved afgørelsen af, om en ydelse skal anses for en bi-ydelse eller en uafhængig hovedydelse, skal der lægges vægt på om ydelsen for den gennemsnitlige forbruger udgør et mål i sig selv eller er et middel til at udnytte leverandørens hovedydelse10., jf. EU domstolens dom C-349/96, Card Protection Plan (CPP). Ved den gennemsnitlige forbruger forstås i denne sammenhæng den gennemsnitlige aftager, uanset om aftagerne af ydelsen er private, virksomheder mv. eller begge dele. Hvis vederlaget for en ydelse udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for to forbundne ydelser, kan ydelsen som udgangspunkt ikke anses for en bi-ydelse. Dog vil den pågældende ydelse alene udgøre et element i en sammensat ydelse, der momsmæssigt skal behandles som en enkelt ydelse, selvom vederlaget for (del)ydelsen udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for de to ydelser, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem de to ydelser, at det vil være kunstigt at anse begge ydelser for selvstændige hovedydelser. Tilsvarende vil en ydelse kun udgøre en bi-ydelse, selvom vederlaget for (del)ydelsen udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for de to ydelser, hvis størrelsen af omkostningen til delydelsen ikke påvirker, hvordan kunden opfatter ydelsen, og kunden betragter delydelsen som et middel til at udnytte den anden ydelse. Derimod vil der være tale om to hovedydelser, hvis leverandøren tilbyder to ydelser, hvoraf den ene kan fravælges. I så tilfælde vil der kun være tale om én enkelt ydelse, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem de to ydelser, at det vil være kunstigt at anse begge ydelser for selvstændige hovedydelser. I sag SKM2007. 672. LSR kom landsskatteretten frem til, at en rengøringsydelse, som kunne tilkøbes særskilt ved leje af et sommerhus, skulle anses som en hovedydelse. Der blev lagt vægt på, at det at anse salget af rengøring som en del af formidlingsydelsen ville være en kunstig samling af ydelser, samt at rengøringen ikke kunne anses som et middel til at udnytte hovedydelsen, da det var frivilligt for den enkelte lejer, hvorvidt denne selv ønskede at forestå rengøringen. Set med forbrugerens øjne, var salget af rengøringen og udlejning af en feriebolig derfor to uafhængige ydelser, da ydelserne ikke nødvendigvis blev købt samtidigt og lejer selv havde muligheden for at forestå rengøringen. Ud fra ovenstående er det Skattestyrelsens vurdering, at den samlede "pakke" bestående af en flerhed af serviceydelser som leveres ved indgåelse af en membership agreement, ikke kan anses som en bi-ydelse til udlejning af lejeboligerne, men derimod må anses som selvstændige hovedydelser omfattet af momslo- vens § 4, stk. 1. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at det står lejerne frit for, om de ønsker at indgå en membership agreement eller ej, samt at det vil være kunstigt at anse udlejningsydelsen og tilkøbet af en membership agreement som én samlet ydelse. Derfor må tilkøbet af en membership agreement anses som et mål i sig selv. Skattestyrelsen er opmærksom på, at levering af elektricitet som led i udlejning eller bortforpagtning kan være momsfritaget efter momsloven § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., 2. led. I det foreliggende tilfælde, er der dog tale om en samlet "pakkeløsning", når lejeren vælger at tilkøbe en membership agreement og de forskellige ydelser omfattet af aftalen må derfor samlet set anses som én ydelse. Det er derfor ikke muligt at foretage en selvstændig momsmæssig vurdering af leveringen af elektricitet. Skattestyrelsen har ved besvarelsen af spørgers spørgsmål ikke taget stilling til, hvorvidt der skal betales moms af selve huslejen for lejeboligerne. Der er heller ikke taget stilling til, hvorvidt det er korrekt at en fællesregistrering, som beskrevet i nærværende sag, har det den effekt, at udlejningen af lejlighederne og leveringen af ydelserne i den pågældende membership agreement momsmæssigt er leveret af en og samme afgiftspligtige person. I henhold til de faktiske forhold har lejerne mulighed for at vælge "membership agreement" fra. At det fremføres, at et fravalg kun er en teoretisk mulighed og at anden lovgivning (lejeloven) har haft betydningen for, hvordan Xxxxxxx har indrettet sin aktivitet kan ikke føre til et andet resultat. Under de i sagen gældende omstændigheder kan Skattestyrelsen ikke anse ydelsen for at kunne være en bi-ydelse til selve udlejningen i momsmæssig forstand, da tilkøbet af en membership agreement må anses for at udgøre et mål i sig selv. Det er derfor overflødigt i nærværende besvarelse at vurdere, hvorvidt det er korrekt, at en fællesregistre- ring, som beskrevet i nærværende sag, har det den effekt, at udlejningen af lejlighederne og leveringen af ydelserne i den pågældende membership agreement momsmæssigt er leveret af en og samme afgiftspligti- ge person.

Begrundelse. I følge momslovens § 4, stkSpørger er et selskab med forskellige aktiviteter inden for skade- ejendoms- og industriservice. 1, er hovedreglen, at der skal betales afgift af ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Som en undtagelse til denne hovedregel er udlejning af fast ejendom fritaget for afgift, jfr. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. I den foreliggende sag har lejerne af Spørgers lejeboliger mulighed for at tilkøbe en "membership agreement", hvorved der vil blive leveret visse serviceydelser. Det er frivilligt om man ønsker Spørger påtænker at indgå aftale med et - på sigt måske flere - forsikringsselskab, således at forsikrings- selskabet for en aftale og der vil ske særskilt opkrævning herfor. Følgende serviceydelser er omfattet af den nævnte membership agreement: – Rengøring af fast periodisk betaling (forsikringspræmie) køber adgang til Spørgers døgndækkende beredskab, således at forsikringsselskabets kunder (private værelser, fælles køkken og bad – Basis husholdningsprodukter såsom håndsæbe, toiletpapir, salt og peber, madolie og lignende – Elektricitet – WIFI i højeste kvalitet – Streamingydelser (Netflix, HBO etchusstande m.m.) – Vedligeholdelse er sikret hurtig og effektiv indsats i tilfælde af lejlighederne (maling f.eks. brandskade, vandskade, stormskade og hærværksskade. Der vil ikke være nogen "selvrisiko" i form af lokaleret beløb forsikringsselskabet som minimum skal betale til spørger pr. skade, udskiftning men aftalen planlægges begrænset til skader op til et maksimumbeløb, beregnet efter Spørgers sædvanlige salgspris for tilsvarende ydelser. Overstiger skaden maksimumbeløbet vil Spørger fakturere forsikringsselskabet ud over maksimumbeløbet med tillæg af møblermoms. Spørgers forpligtelser omfatter kun den akut krævede indsats, hårde hvidevarer etc.) – Fuld møblering af de pågældende lejligheder (private værelser, køkken og badeværelser) med relativt dyre møbler i nordisk design – Organisering af sociale aktiviteter – Kundesupport vedrørende diverse forhold der måtte opstå Ud fra ordlyden i nævnte membership agreement får man ved indgåelse af aftalen alle ovenstående services leveret, og det vil kun være muligt for udlejer at ændre på "pakkens" indhold. Udgangspunktet er herefter, at leveringen af serviceydelserne, men ikke efterfølgende arbejder som følge af den indgåede membership agreementskaden, f.eks. udskiftning af gulv som følge af vandskade. Der vil ikke være noget kundeforhold mellem Spørger og de private husstande m.m. Når forsikringsselskabet mod betaling af præmier dækker forsikringstagernes (private husstande m.m.) udgifter i forbindelse med f.eks. brandskade, vandskade, stormskade og hærværksskade, er forsikringssel- skabets ydelser omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, medmindre denne ydelse i forhold til hovedydelsen10. I tilfælde af indtrådte forsikringsbegivenheder har forsikringsselskabet brug for leverandører, der består kan udbedre skaderne. Sådanne udbedringsarbejder er som udgangspunkt momspligtige, og hverken forsik- ringsselskabet eller de private husstande har fradragsret for moms af udlejning af en lejlighed, må anses som en bi-ydelseudgifterne. Momsmæssigt skal en bi-ydelse behandles på samme måde som den hovedydelse, som bi-ydelsen Spørgsmålet her er en del af. Uafhængige hovedydelser skal derimod behandles selvstændigt. Ved afgørelsen afsåledes, om Xxxxxxx ved at ændre sin prisfastsættelse fra "efter regning" til "en ydelse skal anses for en bi-ydelse eller en uafhængig hovedydelsefast periodisk betaling uanset antallet af skader hos forsikringsselskabets kunder", skal der lægges vægt på om ydelsen for den gennemsnitlige forbruger udgør et mål i sig selv eller er et middel ændrer karakter fra at være leverandør af momspligtige skadesserviceydelser til at udnytte leverandørens hovedydelse., jfvære en momsfri forsikringsvirksomhed. EU domstolens dom C-349/96, Card Protection Plan (CPP). Ved den gennemsnitlige forbruger forstås i denne sammenhæng den gennemsnitlige aftager, uanset om aftagerne af ydelsen Det er private, virksomheder mv. eller begge dele. Hvis vederlaget for en ydelse udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for to forbundne ydelser, kan ydelsen som udgangspunkt ikke anses for en bi-ydelse. Dog vil den pågældende ydelse alene udgøre et element i en sammensat ydelse, der momsmæssigt skal behandles som en enkelt ydelse, selvom vederlaget for (del)ydelsen udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for de to ydelser, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem de to ydelserSKATs opfattelse, at det vil være kunstigt at anse begge Spørgers ydelser for selvstændige hovedydelser. Tilsvarende vil bestående i levering af skadesservice hos forsikringsselska- bets kunder ved indtrådte skader mod en ydelse kun udgøre en bi-ydelse, selvom vederlaget for (del)ydelsen udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for de to ydelser, hvis størrelsen af omkostningen til delydelsen ikke påvirker, hvordan kunden opfatter ydelsen, og kunden betragter delydelsen som et middel til at udnytte den anden ydelse. Derimod vil der være tale om to hovedydelser, hvis leverandøren tilbyder to ydelser, hvoraf den ene kan fravælges. I så tilfælde vil der kun være tale om én enkelt ydelse, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem de to ydelser, at det vil være kunstigt at anse begge ydelser for selvstændige hovedydelser. I sag SKM2007. 672. LSR kom landsskatteretten frem til, at en rengøringsydelse, som kunne tilkøbes særskilt ved leje af et sommerhus, skulle anses som en hovedydelse. Der blev lagt vægt på, at det at anse salget af rengøring som en del af formidlingsydelsen ville være en kunstig samling af ydelser, samt at rengøringen ikke kunne anses som et middel til at udnytte hovedydelsen, da det var frivilligt for den enkelte lejer, hvorvidt denne selv ønskede at forestå rengøringen. Set med forbrugerens øjne, var salget af rengøringen og udlejning af en feriebolig derfor to uafhængige ydelser, da ydelserne ikke nødvendigvis blev købt samtidigt og lejer selv havde muligheden for at forestå rengøringen. Ud fra ovenstående er det Skattestyrelsens vurdering, at den samlede "pakke" bestående af en flerhed af serviceydelser som leveres ved indgåelse af en membership agreementfast periodisk betaling, ikke kan anses som en bi-ydelse forsikringsydelser, der er momsfritaget i henhold til udlejning af lejeboligerne, men derimod må anses som selvstændige hovedydelser omfattet af momslo- vens § 4, stk. 1. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at det står lejerne frit for, om de ønsker at indgå en membership agreement eller ej, samt at det vil være kunstigt at anse udlejningsydelsen og tilkøbet af en membership agreement som én samlet ydelse. Derfor må tilkøbet af en membership agreement anses som et mål i sig selv. Skattestyrelsen er opmærksom på, at levering af elektricitet som led i udlejning eller bortforpagtning kan være momsfritaget efter momsloven momslovens § 13, stk. 1, nr. 810, 1jf. pkt.nedenfor. Begrebet »forsikringstransaktioner« i henhold til EU-domstolens praksis defineres som transaktioner bestående i, 2at forsikringsgiveren påtager sig mod betaling af en præmie og i tilfælde af forsikringsbegi- venhedens indtræden til den forsikrede at betale den ydelse, der er blevet aftalt ved kontraktens indgåelse, jf. ledeksempelvis EU-domstolens dom i sagen C-08/01, Taksatorringen. Domstolen har endvidere udtalt, at det ikke er nødvendigt, at den ydelse, som forsikringsgiveren har påtaget sig at præstere i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden, består i betaling af et penge- beløb, idet der også kan være tale om assistancevirksomhed i form af penge- eller naturalydelser, jf. eksempelvis EU-domstolens dom i sagen C-13/06, Kommissionen mod Den Hellenske Republik. I det foreliggende tilfældesagen C-13/06, er der dog tale om Kommissionen mod Den Hellenske Republik, kom EU-domstolen frem til, at faste månedlige betalinger mod, at betaleren havde ret til ydelser bestående i vejhjælp i tilfælde af skader på- eller ulykke vedrørende en samlet "pakkeløsning"bil, når lejeren vælger at tilkøbe en membership agreement og de forskellige ydelser var omfattet af aftalen må derfor samlet set anses som én ydelsemomsfritagelsen af forsikringstransaktioner. Det er derfor ikke muligt at foretage en selvstændig momsmæssig vurdering af leveringen af elektricitet. Skattestyrelsen har ved besvarelsen af spørgers spørgsmål ikke taget stilling til, hvorvidt der skal betales moms af selve huslejen for lejeboligerne. Der er heller ikke taget stilling til, hvorvidt det er korrekt at en fællesregistrering, som beskrevet i nærværende sag, har det den effekt, at udlejningen af lejlighederne og leveringen af ydelserne i den pågældende membership agreement momsmæssigt er leveret af en og samme afgiftspligtige person. I henhold til de faktiske forhold har lejerne mulighed for at vælge "membership agreement" fra. At det fremføres, at et fravalg kun er en teoretisk mulighed og at anden lovgivning (lejeloven) har haft betydningen for, hvordan Xxxxxxx har indrettet sin aktivitet kan ikke føre til et andet resultat. Under de i sagen gældende omstændigheder kan Skattestyrelsen ikke anse ydelsen for at kunne være en biAf dommens præmis 10-ydelse til selve udlejningen i momsmæssig forstand, da tilkøbet af en membership agreement må anses for at udgøre et mål i sig selv. Det er derfor overflødigt i nærværende besvarelse at vurdere, hvorvidt det er korrekt, at en fællesregistre- ring, som beskrevet i nærværende sag, har det den effekt, at udlejningen af lejlighederne og leveringen af ydelserne i den pågældende membership agreement momsmæssigt er leveret af en og samme afgiftspligti- ge person.12 fremgår:

Begrundelse. I følge momslovens § 4, stk. 1, er hovedreglenXXXX bemærker indledningsvis, at der skal betales afgift retten til at afskrive tilkommer ejer af ydelseraktivet. Dette fremgår ikke udtrykkeligt i afskrivningsloven, men er anført i bemærkningerne til lovforslaget til den gældende afskrivningslov. SKAT finder, at koncessionshaverne er ejere af serviceanlæggene. Der henses herved til – at koncessionshaverne for egen regning og risiko opfører serviceanlæggene samt eventuelt cafeteria, familierestaurant og/eller minimarked/kiosk/convenience eller lignende – at koncessionshaverne har ret til overskuddet fra drift af serviceanlæggene efter fradrag af betaling af arealleje og brændstof- og omsætningsafgift til den offentlige myndighed – at koncessionshaverne forestår og afholder drifts-, forbrugs, og vedligeholdelsesudgifter, inklusive vintervedligeholdelse inden for lejearealets grænser, herunder skatter og afgifter samt eventuelle tilslutningsafgifter for el. vand og afløbsledninger – at koncessionshaverne forestår og afholder udgifter vedrørende etablering af gas- og/eller brintanlæg, herunder fremføring af rørledninger for egen regning og risiko – at koncessionshaverne selv indhenter myndighedstilladelser og godkendelser, der leveres mod vederlag her i landeter nødvendige for serviceanlæggets opførelse og drift samt sørger for, at serviceanlægget opfylder de krav, der følger af lovgivningen. Som en undtagelse til denne hovedregel – at koncessionshaverne er udlejning af fast ejendom fritaget for afgift, jfr. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. I den foreliggende sag har lejerne af Spørgers lejeboliger mulighed ansvarlige for at tilkøbe forsikre anlæggene mod brand, vandskade mv. – at den offentlige myndigheds forpligtelser med hensyn til etablering af parkeringsarealer, toiletbygnin- ger, picnic-faciliteter, belysning og beplantning mv. udelukkende vedrører arealer uden for de arealer, der lejes af koncessionshaverne. Det bemærkes i denne forbindelse, at Skatterådet har behandlet en "membership agreement"lang række sager vedrørende OPP-pro- jekter. Det fremgår af praksis i disse sager, hvorved at det forhold, at den offentlige part efter OPP-kontraktens ophør både har ret og pligt til at købe bygningerne til en pris, der vil blive leveret visse serviceydelsertilstræber at udgøre markedsværdien på købstidspunktet, ikke i sig selv udelukker, at OPP-leverandøren kan anses for ejer af aktiverne i OPP-kontraktens løbetid. Nærværende sag vedrører dog ikke OPP-projekter, da der her er tale om selvstændigt erhvervsdrivende, der på lejet grund opfører bygninger og anlæg, hvorfra de driver aktiv erhvervsvirksomhed. Udgifter til opførelse og forbedring af bygninger på lejet grund, der opfylder betingelserne for at kunne afskrives efter afskrivningslovens § 14, skal afskrives efter denne bestemmelse. Bygninger, hvorfra der drives servicestation, cafeteria, familierestaurant og/eller minimarked/kiosk/con- venience, anvendes til et afskrivningsberettiget formål, jf. afskrivningslovens § 14. Det er frivilligt om man ønsker SKATs opfattelse, at indgå en aftale og der vil ske særskilt opkrævning herfor. Følgende serviceydelser koncessionshaverne er omfattet ejer af den nævnte membership agreement: – Rengøring af private værelser, fælles køkken og bad – Basis husholdningsprodukter såsom håndsæbe, toiletpapir, salt og peber, madolie og lignende – Elektricitet – WIFI i højeste kvalitet – Streamingydelser aktiverne ved serviceanlæggene (Netflix, HBO etcbygninger mv.) – Vedligeholdelse af lejlighederne (maling af lokalerog derfor kan foretage skattemæssige afskrivninger herpå, udskiftning af møbler, hårde hvidevarer etc.) – Fuld møblering af de pågældende lejligheder (private værelser, køkken og badeværelser) med relativt dyre møbler i nordisk design – Organisering af sociale aktiviteter – Kundesupport vedrørende diverse forhold der måtte opstå Ud fra ordlyden i nævnte membership agreement får man ved indgåelse af aftalen alle ovenstående services leveret, og det vil kun være muligt for udlejer forudsat at ændre på "pakkens" indhold. Udgangspunktet er herefter, at leveringen af serviceydelserne, som følge af den indgåede membership agreement, ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, medmindre denne ydelse i forhold til hovedydelsen, der består af udlejning af en lejlighed, må anses som en bi-ydelse. Momsmæssigt skal en bi-ydelse behandles på samme måde som den hovedydelse, som bi-ydelsen er en del af. Uafhængige hovedydelser skal derimod behandles selvstændigt. Ved afgørelsen af, om en ydelse skal anses for en bi-ydelse eller en uafhængig hovedydelse, skal der lægges vægt på om ydelsen for den gennemsnitlige forbruger udgør et mål i sig selv eller er et middel til at udnytte leverandørens hovedydelse., jf. EU domstolens dom C-349/96, Card Protection Plan (CPP). Ved den gennemsnitlige forbruger forstås i denne sammenhæng den gennemsnitlige aftager, uanset om aftagerne af ydelsen er private, virksomheder mv. eller begge dele. Hvis vederlaget for en ydelse udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for to forbundne ydelser, kan ydelsen som udgangspunkt ikke anses for en bi-ydelse. Dog vil den pågældende ydelse alene udgøre et element i en sammensat ydelse, der momsmæssigt skal behandles som en enkelt ydelse, selvom vederlaget for (del)ydelsen udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for de to ydelser, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem de to ydelser, at det vil være kunstigt at anse begge ydelser for selvstændige hovedydelser. Tilsvarende vil en ydelse kun udgøre en bi-ydelse, selvom vederlaget for (del)ydelsen udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for de to ydelser, hvis størrelsen af omkostningen til delydelsen ikke påvirker, hvordan kunden opfatter ydelsen, og kunden betragter delydelsen som et middel til at udnytte den anden ydelse. Derimod vil der være tale om to hovedydelser, hvis leverandøren tilbyder to ydelser, hvoraf den ene kan fravælges. I så tilfælde vil der kun være tale om én enkelt ydelse, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem de to ydelser, at det vil være kunstigt at anse begge ydelser for selvstændige hovedydelser. I sag SKM2007. 672. LSR kom landsskatteretten frem til, at en rengøringsydelse, som kunne tilkøbes særskilt ved leje af et sommerhus, skulle anses som en hovedydelse. Der blev lagt vægt på, at det at anse salget af rengøring som en del af formidlingsydelsen ville være en kunstig samling af ydelser, samt at rengøringen ikke kunne anses som et middel til at udnytte hovedydelsen, da det var frivilligt for den enkelte lejer, hvorvidt denne selv ønskede at forestå rengøringen. Set med forbrugerens øjne, var salget af rengøringen og udlejning af en feriebolig derfor to uafhængige ydelser, da ydelserne ikke nødvendigvis blev købt samtidigt og lejer selv havde muligheden afskrivningslovens almindeli- ge betingelser for at forestå rengøringen. Ud fra ovenstående afskrive er det Skattestyrelsens vurdering, at den samlede "pakke" bestående af en flerhed af serviceydelser som leveres ved indgåelse af en membership agreement, ikke kan anses som en bi-ydelse til udlejning af lejeboligerne, men derimod må anses som selvstændige hovedydelser omfattet af momslo- vens § 4, stk. 1. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at det står lejerne frit for, om de ønsker at indgå en membership agreement eller ej, samt at det vil være kunstigt at anse udlejningsydelsen og tilkøbet af en membership agreement som én samlet ydelse. Derfor må tilkøbet af en membership agreement anses som et mål i sig selv. Skattestyrelsen er opmærksom på, at levering af elektricitet som led i udlejning eller bortforpagtning kan være momsfritaget efter momsloven § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pktopfyldt., 2. led. I det foreliggende tilfælde, er der dog tale om en samlet "pakkeløsning", når lejeren vælger at tilkøbe en membership agreement og de forskellige ydelser omfattet af aftalen må derfor samlet set anses som én ydelse. Det er derfor ikke muligt at foretage en selvstændig momsmæssig vurdering af leveringen af elektricitet. Skattestyrelsen har ved besvarelsen af spørgers spørgsmål ikke taget stilling til, hvorvidt der skal betales moms af selve huslejen for lejeboligerne. Der er heller ikke taget stilling til, hvorvidt det er korrekt at en fællesregistrering, som beskrevet i nærværende sag, har det den effekt, at udlejningen af lejlighederne og leveringen af ydelserne i den pågældende membership agreement momsmæssigt er leveret af en og samme afgiftspligtige person. I henhold til de faktiske forhold har lejerne mulighed for at vælge "membership agreement" fra. At det fremføres, at et fravalg kun er en teoretisk mulighed og at anden lovgivning (lejeloven) har haft betydningen for, hvordan Xxxxxxx har indrettet sin aktivitet kan ikke føre til et andet resultat. Under de i sagen gældende omstændigheder kan Skattestyrelsen ikke anse ydelsen for at kunne være en bi-ydelse til selve udlejningen i momsmæssig forstand, da tilkøbet af en membership agreement må anses for at udgøre et mål i sig selv. Det er derfor overflødigt i nærværende besvarelse at vurdere, hvorvidt det er korrekt, at en fællesregistre- ring, som beskrevet i nærværende sag, har det den effekt, at udlejningen af lejlighederne og leveringen af ydelserne i den pågældende membership agreement momsmæssigt er leveret af en og samme afgiftspligti- ge person.