Brug af forkortelser, referencer, fodnoter, cases m.v. i en løsningsbeskrivelse eksempelklausuler

Brug af forkortelser, referencer, fodnoter, cases m.v. i en løsningsbeskrivelse. Der må gerne anvendes normale forkortelser jf. dansk retstavning. Hvis der anvendes andre typer af forkortelser, så skriv gerne ordet fuldt ud med angivelse af forkortelse efterfølgende i (parentes), fx Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Det er i den sammenhæng også hensigtsmæssigt ved henvisning til ikke gængse begreber, teorier m.v. at uddybe, hvad der menes hermed, første gang et begreb, teori etc. finder anvendelse, fx ved brug af fodnote. Tilbudsgiver skal i den sammenhæng være opmærksom på at Tilbudsgiver ikke kan forvente et begreb, egennavn etc. er kendt af Ordregiver, det kan fx være i forhold til biltyper m.v. Der må gerne foretages interne referencer i selve løsningsbeskrivelse, fx hvis der er en overordnet metodebeskrivelsen i starten af løsningsbeskrivelsen og der efterfølgende referere til denne i udfoldelsen af fx en aktivitet. Hver dog OBS på at en reference skal være korrekt, for hvis der fx i en beskrivelse på side 9 refereres til en metode med angivelse af løsningsbeskrivelsen side 5, og metoden er beskrevet på side 3, er referencen ikke gældende i forhold til udfoldelse af løsningsbeskrivelsen med heraf følgende konsekvens for vurdering af løsningsbeskrivelsen i forhold til vægtningsmodellen jf. Udbudsbetingelserne. Der må gerne anvendes fodnoter ift. referencer til litteratur mht. metoder, redskaber, aktiviteter og tilrettelæggelse af forløb i løsningsbeskrivelsen, fx ift. henvisning til forskningsrapporter m.v. med evidens for Tilbudsgivers beskrivelse. Hvis muligt brug gerne et aktiv link til relevant rapport(-er) m.v. En Tilbudsgiver kan anvende case i løsningsbeskrivelsen, hvis Tilbudsgiver ønsker dette. En case kan tages fra bilag B – Målgruppebeskrivelsen, eller præsenteres af Tilbudsgiveres selv. I forhold til brug af cases, skal Ordregiver bemærke, at Ordregiver har set løsningsbeskrivelser, hvor en eller flere cases har beskrevet og udfoldet metoder og redskaber i løsningsbeskrivelsen hensigtsmæssigt i forhold til vægtningsmodellen jf. Udbudsbetingelserne. Ordregiver har imidlertid også set løsningsbeskrivelser, hvor der er anvendt cases med borgere, der ikke var omfattet af udbuddet og cases, og hvor der var anvendt metoder og redskaber, der ikke var beskrevet i løsningsbeskrivelsen i øvrigt med heraf følgende konsekvens i forhold til vægtningsmodellen jf. Udbudsbetingelserne.
Brug af forkortelser, referencer, fodnoter, cases m.v. i en løsningsbeskrivelse. Der må gerne anvendes normale forkortelser jf. dansk retstavning. Hvis der anvendes andre typer af forkortelser, så skriv gerne ordet fuldt ud med angivelse af forkortelse efterfølgende i (parentes), fx Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Det er i den sammenhæng også hensigtsmæssigt ved henvisning til ikke gængse begreber, teorier m.v. at uddybe, hvad der menes hermed, første gang et begreb, teori etc., fx ved brug af fodnote. Der må gerne foretages interne referencer i selve løsningsbeskrivelse, fx hvis der er en overordnet metodebeskrivelse i starten af løsningsbeskrivelsen og der efterfølgende refereres til denne i udfoldelsen af fx en aktivitet. Vær dog opmærksom på at en reference skal være korrekt, for hvis der fx i en beskrivelse på side 9 refereres til en metode med angivelse af løsningsbeskrivelsen side 5, og metoden er beskrevet på side 3, er referencen ikke gældende i forhold til udfoldelse af løsningsbeskrivelsen med heraf følgende konsekvens for vurdering af løsningsbeskrivelsen i forhold til vægtningsmodellen jf. Udbudsbetingelserne. Der må gerne anvendes fodnoter ift. referencer til litteratur mht. metoder, redskaber, aktiviteter og tilrettelæggelse af forløb i løsningsbeskrivelsen, fx ift. henvisning til forskningsrapporter m.v. med evidens for Tilbudsgivers beskrivelse. Hvis muligt brug gerne et aktiv link til relevant rapport(-er) m.v.

Related to Brug af forkortelser, referencer, fodnoter, cases m.v. i en løsningsbeskrivelse

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Opretholdelse af tryk og forsyning Efter vandforsyningslovens § 51, stk. 1, kan der ikke forlanges erstatning for svigtende levering som følge af utilfredsstillende trykforhold i forsyningsledningerne, mangler ved anlægget og arbejder på anlægget. Vandforsyningslovens § 52 bestemmer, at kan træffes bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder m.v., når vandforsyningens drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt. Kommunalbestyrelsen kan pålægge vandforsyningen at træffe en sådan bestemmelse.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Gebyr ved brug af kortet Ved brug af privatkort i lande uden for EU/EØS, kan forretninger opkræve gebyr ved brug af kortet. Ved brug af firmakort kan forretninger altid opkræve gebyr. Forretningen skal gøre dig opmærksom på gebyropkrævningen inden betalingen sker.

  • Dit ansvar ved misbrug af kortet 2.9.1. I tilfælde af at kortet har været misbrugt af en anden person, vil banken dække tabet, medmindre tabet er omfattet af afsnit 2.9.2 – 2.9.6 nedenfor. Det er banken, der skal bevise, at tabet er omfattet af afsnit 2.9.2 – 2.9.6. 2.9.2. Hvis kortet og den personlige sikkerhedsforanstaltning er blevet misbrugt af en anden person, skal du dække tab op til 375 kr. Du skal dog højst betale 375 kr. i alt, hvis flere af dine kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning (f.eks. pinkode) er blevet misbrugt i forbindelse med den samme hændelse. Det forudsætter dog, at alle kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning (f.eks. pinkode) er spærret samtidig. 2.9.3. Du skal dække tab op til 8.000 kr. i tilfælde af, at kortet har været misbrugt af en anden person, og der har været anvendt en personlig sikkerhedsforanstaltning, og 2.9.4. Du hæfter for det fulde tab, hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt i forbindelse med misbruget under følgende betingelser: 2.9.5. Du hæfter endvidere for det fulde tab, hvis du har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde dine forpligtelser i henhold til reglerne, herunder til at opbevare kortet, den personlige sikkerhedsforanstaltning og mobiltelefonen til Mastercard ID Check forsvarligt, jf. afsnit 2.4, at beskytte den personlige sikkerhedsforanstaltning, 2.9.6. Hvis du har flere kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning, gælder den ubegrænsede hæftelse for hvert kort, der er misbrugt. 2.9.7. Du er ikke ansvarlig for tab, der opstår efter, at banken har fået besked om, at kortet skal spærres. Du hæfter heller ikke for tab, hvis du ikke har haft mulighed for at spærre dit kort, på grund af forhold hos banken.

  • Hvilke forpligtelser har jeg? For at undgå at policen annulleres og krav nedsættes eller afvises, skal du: Når du tegner denne forsikring Når forsikringen er i kraft I tilfælde af et krav

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Barns 1. og 2. sygedag Stk. 1 Der kan gives hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af et sygt barn på dettes første og anden sygedag, hvis 1. barnet er under 18 år, og 2. har ophold hos den ansatte, og 3. fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og

  • Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan

  • Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.